Download PDF - Faglig Selskab for Ernæringsprofessionelle - Om ...

Herudover var vi heldige at få tilknyttet to dygtige grafisk designstuderende,
der brugte deres afgangsprojekt på at skabe et cool
og sjovt ”OPUS univers” af venlige og farvestrålende OPUS æggehoveder.
Det var en vigtig faktor, at børnene med stor gensynsglæde
mødte samme figurer overalt, og oplevede OPUS som et sejt
projekt.
Det videnskabelige datamateriale fra OPUS Skolemadsprojekt er i
øjeblikket ved at blive undersøgt. Vores helt uvidenskabelige, subjektive
oplevelser ude fra skolerne er, at atmosfæren omkring
maden i hvert fald gjorde noget ved børnene. Det skabte en umiddelbar
glæde at være med til at lave mad, og kokkenes og lærernes
entusiasme smittede mærkbart af på børnenes. Om dette betyder,
at børnene faktisk spiste maden, og at der er målbare effekter heraf,
ved vi først, når de videnskabelige resultater foreligger.
Andre praktiske og logistiske udfordringer i OPUS
Skolemadsprojekt
Børnenes indtag af maden var ikke eneste forudsætning og udfordring
i projektet. OPUS Skolemadsprojekt var nemlig ikke alene
unikt pga. NNH, men også i kraft af, at det foregik ude i børnenes
egen ”arena”. Spisning, såvel som tests og målinger foregik alle
ude på den enkelte skole. Dette har formodentlig gjort det mere
acceptabelt for forældre og børn at sige ja til at deltage i projektet,
hvilket også afspejles i den flotte deltagerprocent. Prisen for dette
var imidlertid en række hidtil uprøvede udfordringer:
Hvor laver man fx mad til 30-90 børn på en skole? Hvordan får
man godkendelse til dette? Hvordan får man friske råvarer transporteret
i rette mængder til ni skoler spredt på Sjælland og
Falster? Hvordan tilpasses projektet til den enkelte skoles andre
aktiviteter, temauger, ferier, lejrskoler osv.?, Hvordan får man 18
kokke og madmødre til at lave samme mad? Hvordan kommunikerer
man samtidigt med 9 skoleledere, over 100 lærere, over
800 børn og ca. 1600 forældre? Hvordan klares det daglige affald,
rengøring osv. i forbindelse med madlavningen?
Diætisten nr. 122 - 2013
Transport af dagens frokost fra OPUS køkkenet
til lokalet, hvor bordet var dækket til NNH frokosten
Dagligt i de 10 projektmåneder arbejdede også ti bioanalytikere,
forskere, ernæringsassistenter m.fl. i den 110 m2 store 2-etagers
OPUS lastbil. Den kørte rundt som et mobilt laboratorium mellem
skolerne og lavede de fysiske målinger på de deltagende børn.
Hvordan løses dette logistisk? Hvordan får man monteret en DXA
scanner i en lastbil? Kan den holde til at blive kørt rundt
mellem skolerne? Hvordan får den elektricitet?
Hvordan indretter man blodprøve-lejer, rum
til måling af talje-omfang, højde og vægt
osv. inde i en lastbil? Vil børn overhovedet
melde sig til et projekt, hvor de
skal have taget blodprøve tre gange?
Hvad bestod NNH skolemaden af?
Skolemaden i den tre måneders interventionsperiode
blev lavet ud fra principperne bag Ny Nordisk
Hverdagsmad. Mere information om Ny Nordisk
Hverdagsmad kan bl.a. findes på projektets hjemmeside
og i diverse rapporter og videnskabelige artikler
(2,3,4), samt i Diætistens temanummer fra juni
2011.
Hver skoledag i interventionsperioden fik børnene et
formiddagsmellemmåltid i 10-frikvarteret. Det bestod
af ristet rugbrød og forskellige grøntsager, eller af
skyr med hjemmelavet mysli.
Til frokost fik børnene serveret varm mad. Mandag
var ”suppe-dag”, tirsdag ”kød-dag”, onsdag ”vegetardag”
og torsdag ”fiske-dag”. Fredag var ”buffet-dag”,
hvor ugens foregående retter blev serveret endnu en
gang.
Eksempler på NNH frokostretterne er fx:
”Græskarsuppe med ristede græskarkerner, skyr-dressing
og friskbagt ølandsbrød ”, ”Braiserede svinekæber
med rosenkål-salat og mos”, ”Æggekage med
svampe, kartofler og syltede rødbeder”, ”Bagt kulmule
med rasp serveret med kornsalat med æbler og
hytteost”.
Ved skoledagens afslutning fik børnene endnu et
mellemmåltid. Det bestod af en brød-bar samt frugt
og nødder eller tørrede bær. Dette var pakket i en
pose, som børnene kunne tage med og spise i løbet
af eftermiddagen.
Tema 17