væksthJæLp 18 Finans juni 2011 nej tak tiL 400 miLLioner Banker og sparekasser har ikke brugt alle de penge, som regeringen i erhvervspakken fra 2009 satte af til dansk erhvervsliv. I alt har pengeinstitutterne undladt at udnytte over 400 millioner kroner i kautionspenge for lån til nystartede og etablerede virksomheder. Kun ni pengeinstitutter tilbyder Kom-i-gang-lån Af Mette Tolling mto@finansforbundet.dk
Der skal gang i erhvervsmaskineriet. Det var regeringens klare budskab, da erhvervspakken blev vedtaget i 2009. Den indeholdt blandt andet 1,6 milliarder kroner til vækstkautionslån samt 90 millioner til Kom-i-gang-lån (KIG-lån). Pengene, der forvaltes af Vækstfonden, skulle motivere banker og sparekasser til at give lån til virksomheder med en vis risiko. Men det har knebet med at udnytte Vækstfondens kautionspenge. 25 procent af pengene til vækstkautioner blev ikke anvendt, mens næsten 10 procent af pengene til KIGlånene står uberørte hen for 2010. I alt tilbyder blot ni pengeinstitutter KIG-lån. Det ærgrer Håndværksrådet, der mener, at det kun er et begrænset antal pengeinstitutter, der har taget lånemulighederne til sig. Vækstkautionen er skruet sådan sammen, at virksomheder kan låne op til 10 millioner i banken, mens Vækstfonden, der forvalter pengene, kautionerer for 75 procent af pengene. Det samme gælder KIG-lån, der er øremærket banklån op til en million til nystartede virksomheder. Tanken er, at pengeinstitutterne kan give lån til virksomheder med en højere risikoprofil uden at tære for meget på egne kapitalreserver. Finansrådets forklaring på, at pengeinstitutterne ikke har udnyttet det fulde kautionsbeløb, er, at de generelt er blevet mere forsigtige i deres udlån. Med andre ord har de virksomheder, der har søgt om lånene, været for risikofyldte. Den forklaring er cheføkonom Jacob Thiel fra Håndværksrådet ikke enig i. ”Det kan de ikke dække sig ind under. Jeg er helt med på, at der er virksomheder, der er meget risikofyldte. Men det kan ikke forklare, at bankerne er tilbageholdende. Der er rigtig mange virksomheder, der ligger i gråzonen, hvor vækstkaution ville være oplagt for bankerne at benytte sig af“, siger Jacob Thiel. det er op til pengeinstitutterne Vækstfondens egen forklaring er, at de enkelte filialer ikke har haft godt nok kendskab til Vækstfondens produkter. ”En væsentlig årsag er, at kendskabet til mulighederne først skulle bredes ud til pengeinstitutterne og erhvervsorganisationerne. Vi har derfor haft et stort arbejde i at fortælle om Vækstfondens muligheder. Og det har virket, for vi kan se, at der har været langt flere kautionsansøgninger i slutningen af 2010 end i starten“, siger vicedirektør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard. Pengeinstitutterne har i 2010 lavet otte gange så mange vækstkautioner og halvt så mange KIG-lån end året forinden. I alt har Vækstfonden stillet kautionspenge på næsten 1,3 milliarder. Men selv om der er sket meget, så mener Håndværksrådet stadig, at pengeinstitutterne bør informere erhvervs- 2010 2009 2008 2007 Vækstkaution, indgåede kautioner 334 52 70 99 Vækstkaution i millioner kroner 1.200 114 94 131 Kom-i-gang-ån, antal indgåede 144 93 136 139 Kom-i gang-ån, i millioner kroner 82 46 52 35 vækstkaution Vækstfonden kautionerer for 75 procent af bankens lån på op til 10 millioner og giver lånet til både nye og etablerede virksomheder med vækstpotentiale. Lånet skal godkendes af Vækstfonden, som til gengæld tager en stiftelsesprovision på 2 procent af garantibeløbet samt en årlig præmie på 1,25 procent. Af virksomheder, der har benyttet vækstkaution, kan nævnes Baresso og Pippi børnetøj. kom-i-gang-Lån (kig-Lån) ➼ Iværksættere og virksomheder, der skal være under tre år gamle, kan opnå lån op til en million med kautionsdækning på 75 procent fra Vækstfonden. Pengeinstituttet er forpligtiget til også at yde erhvervsrådgivning til virksomheden. Iværksætteren betaler en engangspræmie på 3 procent af lånets hovedstol til Vækstfonden. Bevillingskompetencen ligger ved et KIG-lån hos banken. Finans juni 2011 19
- Page 1 and 2: Finansforbundets magasin nr. 6, 201
- Page 3 and 4: tema: finansieL innovation 36-43 22
- Page 5 and 6: vi skaL have fLere medLemmer Mange
- Page 7 and 8: Den situation, Danmark står i, er
- Page 9 and 10: Lev op til de nye krav på gul og g
- Page 11 and 12: Forbered dig Fysiske kurser af en d
- Page 13 and 14: Ikano Bank har testet, om det løft
- Page 15 and 16: Du starter i banken, og du pensione
- Page 17: der har aLdrig været grund tiL at
- Page 21 and 22: Findes dit drømmejob i Danmarks 5.
- Page 23 and 24: ”Der er sindssygt mange gode euro
- Page 25 and 26: Hvorfor det er muligt at slå marke
- Page 27 and 28: HD i Finansiel Rådgivning - Med un
- Page 29 and 30: mindst fem procent af medarbeJderne
- Page 31 and 32: syet til området, at vi håber, at
- Page 33 and 34: EftE ruddannE lsE Investér i din h
- Page 35 and 36: Finanssektorens Projektlederuddanne
- Page 37 and 38: opfinderen er bankens trumfkort Det
- Page 39 and 40: ”Vi bruger mere end 10 procent af
- Page 41 and 42: Siden 2000 har finanssektoren haft
- Page 43 and 44: punkt af døgnet, som passer ham, o
- Page 45 and 46: tæppet væk under sLadretaskerne E
- Page 47 and 48: melsen af, at livet løber af med e
- Page 49 and 50: kLimaet påvirker kreditten Banker
- Page 51 and 52: Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø M
- Page 53 and 54: sørger for, at der i fremtiden er
- Page 55 and 56: ferieboLiger i berLin og sydfrankri
- Page 57 and 58: ikke engang ledelserne forstår, og
- Page 59 and 60: ” Når man som vikar hverken er o
- Page 61 and 62: nyt FRa: it-klubben CFiR uDvikleR F
- Page 63 and 64: Unge finansfolk har lederambitioner
- Page 65 and 66: Vil du være rådgiver Rådgivning
- Page 67 and 68: Tænker du også på chokolade, nå
Change language