48 Finans juni 2011
kLimaet påvirker kreditten Banker og institutionelle investorer har rettet blikket mod klimaudfordringerne. Som formidlere af kapital og virksomheder, der lever af at vurdere risici, er de fremtidige klimascenarier et centralt område for deres forretning. Nu prøver de også at råbe politikerne op Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Illustration Mikken Henssel Hvor skal vi bygge vores diger? Hvor skal vi lade havet sluge husene? Borgere i Østersøområdet har allerede taget hul på diskussionerne, og de skal i de næste år inddrages i kommunernes planlægning af, hvordan vi afbøder klimatruslen. Lignende initiativer er på vej i mange andre lande. Men mens politikerne har svært ved at finde vejen ud af diskussionerne om, hvad der skal gøres, og hvem der skal betale, bliver virksomhederne mere og mere determinerede. Her er banker og pensionsselskaber nogle af de centrale aktører. ”Vi har i det mindste overstået den fase, hvor vi skulle diskutere, om der overhovedet er et problem. Nu er der langt hen ad vejen en fælles forståelse af, at klimatruslerne er alvor, og at de vil påvirke vores samfund grundlæggende i de kommende år. At vi vil se økosystemer bryde sammen, voldsomme regnskyl, oversvømmelser, tørke, stigende have og store migrationsbølger. Og at der skal bruges rigtigt mange penge. Både til at afbøde effekterne af det, vi allerede har rodet os ud i, og til at holde temperaturstigningen på de to grader, som blev aftalt som et mål – godt nok uforpligtende – i København”, siger Anne Søgaard Melchiorsen, der er civilingeniør med speciale i miljø og ansvarlig for klimapolitik og -strategier i Danske Bank. benhård økonomi For banker som formidlere af kredit og for investorer som formidlere af kapital er klimaet derfor blevet et helt centralt fokusområde. Ikke drevet af etik og moral, men af helt klare økonomiske interesser. Skal man låne penge til eller skyde penge i en virksomhed, skal man vurdere risici. Og det er risici, lige fra om bygningerne er truet af oversvømmelser, om der er en fremtid for produkterne til regningen for energien og for udslippet. ”Der er ved at ske nogle meget interessante forskydninger på klimaområdet“, siger analysechef i ATP Ole Beier Sørensen, der er uddannet geograf. ”Der er nu en tendens til, at virksomhederne er mere fremme i skoene end de offentlige myndigheder. Samtidig flytter klimaspørgsmål fra CSR-afdelingerne til direktionsgangene. Det er ikke længere et spørgsmål om omdømme og markedsføring, men et spørgsmål om, at energieffektivitet er penge på bundlinjen og bedre konkurrenceevne”. Derfor har nogle af Europas største investorer og pengeinstitutter sluttet sig sammen i IIGCC (Institutional Investors Group on Climate Change), der blandt andet har sat sig som mål at råbe politikerne op. Ole Beier Sørensen er formand for foreningen, der tegner medlemmer som ATP, HSBC, BNP Paribas, Nordea, PKA og Sampension. Medlemmerne forvalter kapital for over 15 billioner dollar. ”Problemet er, at selv om flere og flere virksomheder arbejder aktivt med klimaet, er uklare politiske mål en hæmsko for rationelle beslutninger”, siger Anne Søgaard Melchiorsen. ”I IIGCC søger vi at gøre politikerne forståeligt, at forudsætningen for, at virksomhederne for alvor tør satse, er de tre gode principper TLC; nemlig transparency, longevity og credibility eller på dansk: gennemsigtighed, holdbarhed og troværdighed. Man skal for eksempel ikke gøre som Spanien, der satte et rigtig godt og ambitiøst program i gang for solpaneler, men efterfølgende på baggrund af finanskrisen ændrede de aftalte afregningstariffer for strømmen med tilbagevirkende kraft. Pro- Finans juni 2011 miLJØ ➼ 49
- Page 1 and 2: Finansforbundets magasin nr. 6, 201
- Page 3 and 4: tema: finansieL innovation 36-43 22
- Page 5 and 6: vi skaL have fLere medLemmer Mange
- Page 7 and 8: Den situation, Danmark står i, er
- Page 9 and 10: Lev op til de nye krav på gul og g
- Page 11 and 12: Forbered dig Fysiske kurser af en d
- Page 13 and 14: Ikano Bank har testet, om det løft
- Page 15 and 16: Du starter i banken, og du pensione
- Page 17 and 18: der har aLdrig været grund tiL at
- Page 19 and 20: Der skal gang i erhvervsmaskineriet
- Page 21 and 22: Findes dit drømmejob i Danmarks 5.
- Page 23 and 24: ”Der er sindssygt mange gode euro
- Page 25 and 26: Hvorfor det er muligt at slå marke
- Page 27 and 28: HD i Finansiel Rådgivning - Med un
- Page 29 and 30: mindst fem procent af medarbeJderne
- Page 31 and 32: syet til området, at vi håber, at
- Page 33 and 34: EftE ruddannE lsE Investér i din h
- Page 35 and 36: Finanssektorens Projektlederuddanne
- Page 37 and 38: opfinderen er bankens trumfkort Det
- Page 39 and 40: ”Vi bruger mere end 10 procent af
- Page 41 and 42: Siden 2000 har finanssektoren haft
- Page 43 and 44: punkt af døgnet, som passer ham, o
- Page 45 and 46: tæppet væk under sLadretaskerne E
- Page 47: melsen af, at livet løber af med e
- Page 51 and 52: Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø M
- Page 53 and 54: sørger for, at der i fremtiden er
- Page 55 and 56: ferieboLiger i berLin og sydfrankri
- Page 57 and 58: ikke engang ledelserne forstår, og
- Page 59 and 60: ” Når man som vikar hverken er o
- Page 61 and 62: nyt FRa: it-klubben CFiR uDvikleR F
- Page 63 and 64: Unge finansfolk har lederambitioner
- Page 65 and 66: Vil du være rådgiver Rådgivning
- Page 67 and 68: Tænker du også på chokolade, nå