Download PDF - Finansforbundet

More documents

Recommendations

Info

tema FINANSIEL INNOVATION ➼ Men investeringsniveauet i innovation er blot en del af forklaringen på, at den danske finanssektor er godt med i udviklingen af nye produkter. For eksempel står Dankortet som et unikt eksempel på en løsning, der fik sin succes, fordi den blev bakket op af samtlige pengeinstitutter og det offentlige. Et samspil, der er særegent for Danmark. Til regnestykket tæller også, at danskerne er utroligt åbne over for digitale løsninger, forklarer Anette Broløs. Hun er sekretariatschef for CFIR (Copenhagen Finance IT Region). Et samarbejdsorgan, der arbejder for at bringe mere forskning og innovation til finans- og it-området i Danmark. ”Når vi kan begå os herhjemme, så er det måske, fordi vi har været gode til at få samarbejdet til at fungere. Her tænker jeg ikke kun på samarbejde i sektoren, men også samarbejde mellem det offentlige og private. Sektoren har også været god til at udnytte den høje grad af digitalisering i Danmark, hvor borgerne har en høj grad af tillid til nye systemer og derfor er vant til at tage løsninger til sig. På den måde er det lettere at skabe vækst og innovation for finanssektoren“, siger Anette Broløs, der også har skrevet en ph.d. om innovation i finanssektoren. Innovation i finanssektoren er en bred størrelse. Udover itprodukter som applikationer til mobiltelefonen er der også tale om finansielle produkter. Men uanset hvilke produkter der er på udviklingsbordet, kræver det stadig involvering af itteknologi. Teknologisk udvikling inden for sektoren er derfor et af de helt store fokusområder. ”Teknologisk udvikling har en stor betydning for innovationen, da teknologien er involveret i alle produkterne. Det skyl- 38 Finans juni 2011 I Nykredit er der en tyrkertro på, at al innovation skal styres af virksomheden. ”Man kan ikke købe en black box og så bare håbe på, at det virker. Innovation skal passe til virksomheden. Hele idéudviklingen, processen og arkitekturen skal styres internt, og kunder, ”Sektoren har været god til at udnytte den høje grad af digitalisering i Danmark, hvor borgerne har en høj grad af tillid til nye systemer og derfor er vant til at tage løsninger til sig“ Anette Broløs, sekretariatschef for CFIR medarbejdere, leverandører og analytikere skal inddrages“, siger Lars Mathiesen, direktør for IT Udvikling i Nykredit. Når det kommer til udførelsen, er der dog ifølge Lars Mathiesen større frihedsgrader. Her kan man tage hele skalaen i anvendelse fra at lave det hele des, at selve produkterne er teknologiske. Det kan være nye låneformer eller nye beregningsmodeller. Men også når man skal levere serviceydelser til kunderne, er it involveret i projektet, fordi de fleste servicer bliver leveret elektronisk”, forklarer Anette Broløs. danmark i førerfeltet Nykredit er en af de banker, der har taget innovation inden for it-teknologi til sig, og her bekræfter direktør for koncernudvikling og it Lars Mathiesen, at it-teknologi fylder rigtig meget. Han oplyser, at it typisk fylder 2/3 af et innovationsprojekt i Nykredit. Virksomheden blev derfor for andet år i træk i år kåret som Danmarks mest digitale virksomhed. Foruden Nykredit lå 4 andre banker med på top 7-listen over digitale virksomheder. HjeMMedyrket eller købt Når der skal skabes nyt i den finansielle verden, er der forskellige holdninger til, hvor meget og på hvilke niveauer pengeinstituttets egne medarbejdere skal involveres. selv til at købe det hele ude i byen. I Nykredit er innovationen sat i system. Der er en idébank på nettet, hvor både kunder og medarbejdere kan bidrage, og først ledelsen og siden medarbejderne har været på kursus i konceptet ”at tænke nyt“.
”Vi bruger mere end 10 procent af vores omkostninger til it. Og hvis vi så snakker it-innovation, så er det cirka 70 procent af vores it, der drejer sig om innovation. Det kan være produkt, processer eller integration. Det er jo en ekstrem høj rate, man ser i finanssektoren og specielt hos os“, siger Lars Mathiesen. I Nykredit udvikler de inden for tre områder. Integration er det ene, hvor systemerne digitaliseres, så brugen af papir og overflødige indtastninger bliver unødvendig. Det andet er udvikling af internationale standardsystemer. Stigende regulering fra EU og Basel kræver nye og komplicerede systemer, og det har skabt en trend, hvor danske banker i stigende grad må samarbejde med udenlandske partnere, fortæller Lars Mathiesen. Det tredje område handler om brugergrænseflader og rummer blandt andet det emne, der er på de flestes læber, nemlig mobile banking. Det er derfor det område, som både medarbejdere og forbrugere lægger mest mærke til. Det er også her, at Danmarks styrke ligger. ” Lige præcis på det område er vi længere fremme end den øvrige verden“, siger Lars Mathiesen. gavner samfundet Men digitalisering og intelligent software er blot en del af de løsninger, finanssektoren udvikler. Innovation handler også om finansielle produkter, organisatorisk udvikling og forretningsmodeller. Det drejer sig med andre ord om, hvilke kundetyper bankerne bejler til, og hvilke trends der gennemstrømmer sam- ”Det vigtige er at skabe en kultur og nogle værktøjer, så det at generere nye idéer bliver en del af hverdagen, og det handler om alt fra nye kontotyper, gebyrstruktur, arbejdsprocesser og produkter“, siger Lars Mathiesen. trillebøren genbruges For Danske Banks it-direktør, Peter Trier Schleidt, er det derimod vigtigt, at man ikke opfinder trillebøren hver gang. ”Hvis der er nogen ude i verden, der har opfundet den trillebør, vi skal bruge, så trækker vi på dem. Enten lægger vi opgaven ud, eller også ansætter vi videnskonsulenter midlertidigt, som overdrager viden til vores egne medarbejdere. Når vores egne medarbejdere så har suget til sig, siger vi farvel til konsulenterne. Hvis det er områder, vi ikke er specialiserede i, kan vi også finde på helt at outsource opgaven“. Men ifølge Peter Schleidt er trenden generelt, at mere og mere købes ude i byen, og at der bliver egenudviklet mindre. Men også i forbindelse med innovationer købt ude vil eksisterende medarbejdere blive inddraget i at integrere det købte i bankens systemer. På den måde vil der være ny viden og færdigheder at fundet. Bankerne arbejder derfor også på, hvordan produkter og servicer bliver målrettet en kundegruppe. ”Når man er nede i den konkrete udvikling, så er kunderne dem, der er bedst til at komme med ideerne. Det er dem, der bruger produkterne, og så får vi den rigtige kundeoplevelse ud af det. Vores fokus er at udvikle ting, der er til gavn for kunderne“, fortæller Lars Mathiesen. Men det er ikke blot kunderne, der har glæde af finanssektorens innovative evner. De nye produkter fra sektoren har også en positivt afsmittende effekt på samfundet. ”NemID og den elektroniske tinglysning er to eksempler på, at der bliver lavet et samarbejde, der giver muligheder for anvendelse både for den offentlige og private sektor. Man kan diskutere, om man kan lide NemID, men det er en løsning, der giver bred adgang, og det gør det nemt at lave nye løsninger. For eksempel bliver det relativt nemt for en virksomhed at lancere en net-ydelse, da virksomheden kan bruge en adgangskode, som folk har i forvejen. På den måde giver den type samarbejde mulighed for, at man kan lave forretningsudvikling ikke kun i bankerne, men andre steder i erhvervslivet“, forklarer Anette Broløs fra CFIR. Et andet godt eksempel er Dankortet, hvis succes ikke finder sin lige i udlandet. Nets, der ejer Dankortet, oplyser, at der er omkring 4,5 millioner aktive Dankort og Visa/Dankort. Det svarer til, at alle danskere over 18 år har mere end et kort. Den høje andel af danskere, der benytter sig af kort – også til de små indkøb, minimerer brugen af kontanter, og det sparer samfundet for penge. Brugen af kontanter er nemlig en dyr affære sammenlignet med det elektroniske betalingskort. n hente også for bankens medarbejdere. Da bankens mobilapplikation skulle udvikles, blev der for eksempel indgået partnerskab med to eksterne firmaer. Omkring funktionaliteten leverede et udviklingshus i en periode to medarbejdere, som sammen med bankens egne medarbejdere udviklede funktionaliteten. Designet af brugergrænsefladen blev derimod lagt helt ud. ”Men sådan noget kan også ændres over tid. Hvis vores mobilbank bliver rigtig stor, er det meget sandsynligt, at vores egne udviklere overtager mere og mere“, siger Peter Trier Schleidt./et Finans juni 2011 ➼ 39
Page 1 and 2: Finansforbundets magasin nr. 6, 201
Page 3 and 4: tema: finansieL innovation 36-43 22
Page 5 and 6: vi skaL have fLere medLemmer Mange
Page 7 and 8: Den situation, Danmark står i, er
Page 9 and 10: Lev op til de nye krav på gul og g
Page 11 and 12: Forbered dig Fysiske kurser af en d
Page 13 and 14: Ikano Bank har testet, om det løft
Page 15 and 16: Du starter i banken, og du pensione
Page 17 and 18: der har aLdrig været grund tiL at
Page 19 and 20: Der skal gang i erhvervsmaskineriet
Page 21 and 22: Findes dit drømmejob i Danmarks 5.
Page 23 and 24: ”Der er sindssygt mange gode euro
Page 25 and 26: Hvorfor det er muligt at slå marke
Page 27 and 28: HD i Finansiel Rådgivning - Med un
Page 29 and 30: mindst fem procent af medarbeJderne
Page 31 and 32: syet til området, at vi håber, at
Page 33 and 34: EftE ruddannE lsE Investér i din h
Page 35 and 36: Finanssektorens Projektlederuddanne
Page 37: opfinderen er bankens trumfkort Det
Page 41 and 42: Siden 2000 har finanssektoren haft
Page 43 and 44: punkt af døgnet, som passer ham, o
Page 45 and 46: tæppet væk under sLadretaskerne E
Page 47 and 48: melsen af, at livet løber af med e
Page 49 and 50: kLimaet påvirker kreditten Banker
Page 51 and 52: Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø M
Page 53 and 54: sørger for, at der i fremtiden er
Page 55 and 56: ferieboLiger i berLin og sydfrankri
Page 57 and 58: ikke engang ledelserne forstår, og
Page 59 and 60: ” Når man som vikar hverken er o
Page 61 and 62: nyt FRa: it-klubben CFiR uDvikleR F
Page 63 and 64: Unge finansfolk har lederambitioner
Page 65 and 66: Vil du være rådgiver Rådgivning
Page 67 and 68: Tænker du også på chokolade, nå

Download PDF - Finansforbundet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?