Download PDF - Finansforbundet

kLimaet påvirker
kreditten
Banker og institutionelle investorer har rettet blikket mod klimaudfordringerne. Som formidlere
af kapital og virksomheder, der lever af at vurdere risici, er de fremtidige klimascenarier et
centralt område for deres forretning. Nu prøver de også at råbe politikerne op
Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Illustration Mikken Henssel
Hvor skal vi bygge vores diger? Hvor skal vi lade havet sluge
husene? Borgere i Østersøområdet har allerede taget hul på
diskussionerne, og de skal i de næste år inddrages i kommunernes
planlægning af, hvordan vi afbøder klimatruslen. Lignende
initiativer er på vej i mange andre lande.
Men mens politikerne har svært ved at finde vejen ud af diskussionerne
om, hvad der skal gøres, og hvem der skal betale,
bliver virksomhederne mere og mere determinerede. Her er
banker og pensionsselskaber nogle af de centrale aktører.
”Vi har i det mindste overstået den fase, hvor vi skulle diskutere,
om der overhovedet er et problem. Nu er der langt hen
ad vejen en fælles forståelse af, at klimatruslerne er alvor, og
at de vil påvirke vores samfund grundlæggende i de kommende
år. At vi vil se økosystemer bryde sammen, voldsomme
regnskyl, oversvømmelser, tørke, stigende have og store
migrationsbølger. Og at der skal bruges rigtigt mange penge.
Både til at afbøde effekterne af det, vi allerede har rodet os ud
i, og til at holde temperaturstigningen på de to grader, som
blev aftalt som et mål – godt nok uforpligtende – i København”,
siger Anne Søgaard Melchiorsen, der er civilingeniør
med speciale i miljø og ansvarlig for klimapolitik og -strategier
i Danske Bank.
benhård økonomi
For banker som formidlere af kredit og for investorer som formidlere
af kapital er klimaet derfor blevet et helt centralt fokusområde.
Ikke drevet af etik og moral, men af helt klare økonomiske
interesser.
Skal man låne penge til eller skyde penge i en virksomhed,
skal man vurdere risici. Og det er risici, lige fra om bygningerne
er truet af oversvømmelser, om der er en fremtid for produkterne
til regningen for energien og for udslippet.
”Der er ved at ske nogle meget interessante forskydninger
på klimaområdet“, siger analysechef i ATP Ole Beier Sørensen,
der er uddannet geograf.
”Der er nu en tendens til, at virksomhederne er mere
fremme i skoene end de offentlige myndigheder. Samtidig
flytter klimaspørgsmål fra CSR-afdelingerne til direktionsgangene.
Det er ikke længere et spørgsmål om omdømme og
markedsføring, men et spørgsmål om, at energieffektivitet er
penge på bundlinjen og bedre konkurrenceevne”.
Derfor har nogle af Europas største investorer og pengeinstitutter
sluttet sig sammen i IIGCC (Institutional Investors
Group on Climate Change), der blandt andet har sat sig som
mål at råbe politikerne op.
Ole Beier Sørensen er formand for foreningen, der tegner
medlemmer som ATP, HSBC, BNP Paribas, Nordea, PKA og
Sampension. Medlemmerne forvalter kapital for over 15 billioner
dollar.
”Problemet er, at selv om flere og flere virksomheder arbejder
aktivt med klimaet, er uklare politiske mål en hæmsko for
rationelle beslutninger”, siger Anne Søgaard Melchiorsen.
”I IIGCC søger vi at gøre politikerne forståeligt, at forudsætningen
for, at virksomhederne for alvor tør satse, er de tre gode
principper TLC; nemlig transparency, longevity og credibility
eller på dansk: gennemsigtighed, holdbarhed og troværdighed.
Man skal for eksempel ikke gøre som Spanien, der satte et rigtig
godt og ambitiøst program i gang for solpaneler, men efterfølgende
på baggrund af finanskrisen ændrede de aftalte afregningstariffer
for strømmen med tilbagevirkende kraft. Pro-
Finans juni 2011
miLJØ
➼
49