SPRINGEREN - kæntring og mand-over-bord den ... - Søfartsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Det følgende i dette afsnit er baseret på forklaring fra dæksmanden i LOKE R til Opklaringsenheden: Dæksmanden havde på ulykkestidspunktet været forhyret i rederiet og gjort tjeneste med sammen med den samme skibsfører i LOKE R i ca. et år med 14 dages vagttørn og 14 dages fri. De havde i december 2001 en 14 dages vagttørn i Hamburg i denne beskæftigelse, hvor de arbejdede sammen med tyske slæbebåde. De tyske slæbebåde udførte samme opgaver som SPRINGEREN senere kom til at udføre, men de var større end SPRINGEREN – både i tonnage og i maskinkraft. Prammen OSTEREMS lastede ca. 1000 kubikmeter, og LOKE R kunne ikke manøvrere den alene. Derfor og på grund af LOKE R’s maskinkraft og strømmen på Elben var det nødvendigt – et krav – fra deres side at have en slæbebåd foran til at tage sig af styringen. Der havde ikke været manøvremæssige problemer med de tyske slæbebåde. Kommunikation var foregået på tysk og engelsk. Der var faste kommandoforhold og –rutiner mellem LOKE R og de tyske slæbebåde, sådan at den forreste slæbebåd havde kommunikationen med andre instanser. Den forreste slæbebåd havde altid kommandoen over slæbetoget. Bugseringerne foregik normalt, som de skulle, uden problemer. Da dæksmanden og skibsføreren påbegyndte en ny vagttørn på LOKE R i Hamburg den 16. januar 2002, kendte de ikke deres to kollegaer i SPRINGEREN. De havde ikke arbejdet sammen tidligere. Overleveringen fra forgængerne i LOKE R skete som sædvanligt med gennemgang af arbejdsopgaverne. Skibsføreren og dæksmanden var ikke helt trygge ved SPRINGEREN, der ikke helt syntes dem at være stor nok til opgaven. Da de var kommet om bord i LOKE R, stillede de om på fortøjningerne, sådan som de mente, det skulle være. De lagde LOKE R lidt længere agter i forhold til prammen, end den var, da de kom om bord. De ville have den så langt agter af hensyn til manøvredygtighed. LOKE R var derefter fortøjet til prammens bagbord side agter – som vist på skitsen i afsnit 9. Fortrossen var en 4” Nymphlex trosse med tre – fire meter wire i forhånd. Springet var også en svær kvadratflettet trosse, og agter var der gjort fast til spillet i LOKE R med en 22 mm wire. Dæksmanden husker ikke noget detaljeret om udsejlingen fra gravemaskinen USEDOM, der var vist ikke noget unormalt. Derefter, da slæbetoget var kommet ud på floden, var dæksmanden i styrehuset under sejladsen. Sejladsen ud ad floden forløb godt bortset fra, at på et tidspunkt skar prammen ud til bagbord, og SPRINGEREN trak til styrbord, hvilket ikke så godt ud, fordi SPRINGEREN krængede hårdt til styrbord. Dette skete kun en enkelt gang. Der var ca. 3 knobs modgående strøm, og slæbetogets fart var 3 – 4 knob over grunden. Under sejladsen var det SPRINGEREN, der bestemte farten, og LOKE R indrettede sig derefter. Side 12
På et tidspunkt blev slæbetoget passeret af et meget stort containerskib for indadgående, og da holdt slæbetoget næsten helt stille op mod strømmen, indtil containerskibet var passeret. Efter passagen sagde skibsføreren i SPRINGEREN sådan noget som: ”Nu går vi over renden”, hvortil der fra skibsføreren i LOKE R blev svaret: ”Det er i orden”. På dette tidspunkt holdt de prammen lige mod strømmen – så godt som uden fremdrift – lige nok til at modstå den modgående strøm. SPRINGEREN trak til bagbord, og LOKE R kørte lige så stille frem. Så kom SPRINGEREN ud i strømmen, og da begyndte den at komme ned mod prammen, der begyndte at dreje svagt til bagbord. SPRINGEREN kom ikke tværs i floden, men da prammen og SPRINGEREN kom nærmere hinanden, kom slæbetrossen til at stå mere tværs af kursen. (Dæksmanden husker ikke, om SPRINGEREN havde nedrider). SPRINGEREN krængede styrbord over, kæntrede og vendte helt om og fik bunden i vejret. De kunne fra LOKE R se både skibsbund og propeller, og de troede, at det var gået helt galt. Efter en kort, ubestemt tid rettede SPRINGEREN sig op igen, og skibets fører var da på dækket, hvor han halede en tamp tilbage til skibet. Styrmanden var faldet i floden. Fra LOKE R kastede de en krans ud til styrmanden, og det lykkedes ham at få fat i kransen. De råbte til SPRINGEREN’s fører, at han skulle sejle hen og samle styrmanden op. Det var stadig lyst, så man kunne se den overbordfaldne styrmand i vandet. SPRINGEREN’s fører sejlede sit skib hen til styrmanden og bjærgede ham, hvorefter skibet sejlede ind til slæbebådsstationen. Mens SPRINGEREN sejlede tilbage mod slæbebådsstationen, tumlede LOKE R videre med prammen alene, idet de lod gå fortrossen og springet og beholdt slæbewiren agter, sådan at LOKE R slæbte på wiren. Kort efter kom Wasserschutzpolizei om bord i LOKE R og fik en orientering om det passerede. 7. Supplerende oplysninger SPRINGERENs fører, LOKE R’s og LOKE R’s dæksmand har på Opklaringsenhedens anmodning skitseret, hvordan LOKE R var fortøjet til splitprammen under slæbningen. Disse skitser er vist i afsnit 9. SPRINGERENs styrmand mønstrede af den 23. januar 2002, og om aftenen kontaktede han en søfartslæge på grund af tiltagende hovedpine og angst for mørke. Styrmanden blev sygemeldt og kom straks i behandling. Ifølge SPRINGERENs besætningsfastsættelse skulle der ved sejlads ud over 14 timer endvidere være en ubefaren skibsassistent om bord. Dette gjaldt for sejladsen fra Hamburg til Svendborg den 21. og 22. januar 2002. Side 13
Page 1 and 2: SØULYKKESRAPPORT Kæntring og mand
Page 3 and 4: 3. Resumé Bugserskibene SPRINGEREN
Page 5 and 6: Klokken ca. 14.00 kom besætningen
Page 7 and 8: Styrmanden fik fat i redningskranse
Page 9 and 10: Slæbetoget kom frem til, hvor man
Page 11: Det følgende i dette afsnit er bas
Page 15 and 16: Nedrider Nedriderens højde 2 - 2½
Page 17: Fastgørelserne til splitprammen,

SPRINGEREN - kæntring og mand-over-bord den ... - Søfartsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?