SPRINGEREN - kæntring og mand-over-bord den ... - Søfartsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

5. Dataindsamling Opklaringsenheden modtog den 28. januar 2002 oplysning fra Søfartsstyrelsens Center for Søfarende og Fiskere, Uddannelse og Skibsregistrering om, at der i skibet var sket en arbejdsulykke i forbindelse med kæntring. Opklaringsenheden kontaktede derefter rederiet, der bekræftede oplysningen. Den 29. januar 2002 besigtigede Opklaringsenheden skibet, der lå ved kaj i Svendborg for reparation, og modtog skibsførerens skriftlige rapport og mundtlige forklaring. Den 31. januar 2002 modtog Opklaringsenheden styrmandens forklaring. Styrmanden er efter hjemkomst til Danmark blevet undersøgt af en autoriseret søfartslæge. Opklaringsenheden har modtaget søfartslægens indberetning til Søfartsstyrelsen om styrmandens tilskadekomst m.v. i forbindelse med ulykken. Opklaringsenheden har modtaget skriftlig rapport fra skibsføreren i LOKE R. Denne rapport er suppleret med oplysninger fra skibsføreren som svar på konkrete spørgsmål fra Opklaringsenheden. Den 23. november 2002 modtog Opklaringsenheden dæksmandens forklaring. Opklaringsenheden modtog igennem det Kongelige Danske Generalkonsulat i Hamburg den 7. november 2002 rapport om ulykken fra Wasserschutzpolizei i Hamburg. 6. Hændelsesforløbet Det følgende i dette afsnit er baseret på rapport og mundtlig forklaring fra skibsføreren i SPRINGEREN: SPRINGEREN var sammen med bugserskibet LOKE R beskæftiget med ankerhåndtering, skubbeopgaver og med at flytte splitpramme for en gravemaskine, USEDOM, på Elben ved Köhlbrand til i Hamburg. Splitprammene WESTEREMS og OSTEREMS, der hver rummede 800 m 3 , skulle flyttes og tømmes på klappladsen Mühlenberger Loch, ca. en times sejlads fra gravemaskinen ved Köhlbrand. Det var altid SPRINGEREN, der slæbte/styrede, mens LOKE R var på siden af splitprammen. SPRINGEREN var begyndt i denne beskæftigelse den 2. januar 2002. De første 10 dage havde skibets reder været fører af skibet. I løbet af denne periode havde man indarbejdet nogle hensigtsmæssige rutiner imellem skibene i forbindelse med manøvrering m.v., idet man erfarede, at de ombordværende i LOKE R ikke var helt så rutinerede med denne form for bugserarbejde, og idet SPRINGEREN var noget mindre end LOKE R i både tonnage og maskinkraft. Den 16. januar 2002 skulle der skiftes besætning på LOKE R. Da skibene sent på formiddagen kom tilbage til gravemaskinen, begyndte SPRINGEREN på ankerhåndtering. LOKE R gik i stand by position ved splitprammen, og besætningen gjorde sig klar til at rejse hjem til Danmark. Klokken ca. 12.00 var man klar til at skifte besætning, og OSTEREMS var klar til afsejling, men afløserne til LOKE R var forsinket. Side 4
Klokken ca. 14.00 kom besætningen fra LOKE R (tre mand) om bord i SPRINGEREN, der sejlede dem ind til Waltershof Brügge, hvor man afventede afløserne til LOKE R. Afløserne (to mand) ankom klokken 14.30. Overleveringen til den ny besætning skete i løbet af fem minutter på kajen ved Waltershof Brügge, hvorefter SPRINGEREN sejlede dem ud til LOKE R, der lå langs bagbord side på splitprammen OSTEREMS. Den ny besætning i LOKE R gjorde sig meget hurtigt klar til at sejle (skiftede tøj m.v.) og efter ca. 15 minutter meldte skibsføreren i LOKE R, at de var klar. Skibsføreren i SPRINGEREN meldte over VHF på kanal 74 til Elbe Traffic Control, at de afgik med OSTEREMS fra USEDOM. Slæbelinen mellem SPRINGEREN og OSTEREMS var ca. 20 meter. Den var fastgjort i en udløserkrog agten for styrehuset og monteret med nedrider. Nedrideren var udført med en kraftig treslået trosse 2 – 2½ meter over dækket. Da SPRINGEREN gik bagbord rundt med OSTEREMS, opdagede skibsføreren ved at se ud gennem vinduet agter i styrehuset, at LOKE R ikke var fortøjet med fortrosse til splitprammen, og han spurgte sin kollega i LOKE R, hvorfor de ikke havde gjort det. Denne svarede, at det var også en fejl, men de skulle hurtigt af sted, da det snart blev mørkt. De ville rette fejlen, når de kom tilbage til USEDOM. (Se skibsførerens skitse af fortøjningsarrangementet i afsnit 9). Ifølge skibsføreren i SPRINGEREN var fortrossen i LOKE R af afgørende betydning for slæbetogets manøvreevne, idet SPRINGEREN havde problemer med at styre splitprammen alene uden hjælp fra LOKE R, og LOKE R kunne ikke bidrage til bagbord drej uden fortrosse. Den manglende fortrosse betød at LOKE R kunne kun skubbe og ikke styre prammen. Men på grund af trafik, strøm og forholdsvis smalt sejlløb var det ikke muligt at stoppe slæbningen og gøre LOKE R ordentlig fast. Dette ville også kræve to mand på dækket, og de var kun to mand i alt om bord i LOKE R. Under sejladsen mod klappladsen var der stærk modgående strøm på grund af tidevandet. Farten over bunden var 4,5 – 5 knob og antagelig 7 – 8 knob gennem vandet. OSTEREMS skar meget ud, og skibsføreren forsøgte at holde SPRINGEREN ret foran splitprammen bedst muligt. Både skibsføreren og styrmanden var i styrehuset. Da slæbetoget nærmede sig Mühlenberger Loch klapplads, hvor man skulle over i den modsatte side af floden (fra nordsiden til sydsiden) for at komme ind på klappladsen, spurgte skibsføreren sin kollega i LOKE R, om der var klar bane agterud. Fra LOKE R blev der meldt alt klar agter, og skibsføreren i SPRINGEREN meldte tilbage, at de sejlede fra nordsiden til sydsiden, hvorefter han begyndte at dreje til bagbord, ca. 5°. Meget hurtigt efter at drejet var påbegyndt, kom OSTEREMS – uden at ændre kurs – op på højde med SPRINGEREN. Side 5
Page 1 and 2: SØULYKKESRAPPORT Kæntring og mand
Page 3: 3. Resumé Bugserskibene SPRINGEREN
Page 7 and 8: Styrmanden fik fat i redningskranse
Page 9 and 10: Slæbetoget kom frem til, hvor man
Page 11 and 12: Det følgende i dette afsnit er bas
Page 13 and 14: På et tidspunkt blev slæbetoget p
Page 15 and 16: Nedrider Nedriderens højde 2 - 2½
Page 17: Fastgørelserne til splitprammen,

SPRINGEREN - kæntring og mand-over-bord den ... - Søfartsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?