Funktionelle lidelser i urinvejene Øvre urinveje

40 | FUNKTIONELLE LIDELSER I URINVEJENE
1 2 3
Eftersom det nedre anlægs ostium ofte er lateralt
placeret, vil der hyppigt være refluks til nedre anlæg.
Nogle gange kan ureterocelet strække sig så langt
ned i urethra, at det prolaberer ud gennem meatus
externus.
Symptomer
Ureteroceler, der obstruerer for blæretømningen,
forårsager dårlig blæretømning. Residualurin indebærer
øget risiko for, at der opstår en blærebetændelse,
og hvis der foreligger en højtryksblære med refluks,
kan bakterierne nå pelvis og nyren og give
pyelonefrit og urosepsis.
Herudover vil pollakisuri og vandladningsbesvær
ofte være til stede.
Undersøgelser
Diagnosen stilles ved hjælp af ultralydundersøgelse,
men ved usikker diagnose eller usikkerhed om øvre
urinvejsanatomi suppleres med en urografi.
Der udføres rutinemæssig renografi med selektiv
funktionsbestemmelse for de enkelte anlæg i et eventuelt
dobbelt nyreanlæg.
Behandling
Diagnosen verificeres ved cystoskopi, og hvis ureterocelet
stammer fra et nyreanlæg, der har en rimelig
funktion, aflastes obstruktionen samtidig med en endoskopisk
incision af ureterocelet (fig. 2.30). Dette er
i hovedparten af tilfældene den eneste behandling,
der er behov for.
Hos nogle patienter må man dog på grund af fortsatte
urinvejsinfektioner og dårlig blæretømning senere
operativt fjerne ureterocelesækken og gøre ureterreimplantation.
Hvis nyren er ikke-fungerende, vil behandlingen
være en fjernelse af nyreanlægget (heminefrektomi)
og ureter. Herefter falder ureterocelet sammen, og
der er sjældent behov for yderligere behandling.
Ektopisk ureter
Figur 2.28 Resektion og plicering
af dilateret primær megaureter.
Hos drenge er ostiet ved ektopisk ureter placeret i
pars prostatica urethrae eller vesicula seminalis (fig.
2.31). Hos piger sidder ostiet ofte i perineum ved siden
af meatus eller i vagina (fig. 2.32).