Funktionelle lidelser i urinvejene Øvre urinveje

More documents

Recommendations

Info

58 | FUNKTIONELLE LIDELSER I URINVEJENE Hvis resultaterne ikke er entydige, hvis en medicinsk behandling ikke har haft den tilsigtede effekt, eller hvis der er behov for mere invasiv behandling, er det nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser. Spontanflowmåling angiver den ladte urinmængde per sekund, sædvanligvis udskrevet i en kurve. Et maksimalt flow under 10 ml per sekund tyder på obstrueret afløb fra blæren, og et maksimalt flow på over 15 ml/sek tyder derimod på obstruktion. Et maximalt flow mellem 10 og 15 ml/sek kræver yderligere udredning. Man skal dog være opmærksom på, at to faktorer afgør flowet, drivkraften (detrusorfunktionen) og udløbsmodstanden. Et lavt flow kan således også være forårsaget af en nedsat eller ophævet detrusorfunktion. Ofte vil flowkurvens udseende kunne hjælpe i differentieringen. Residualurinmåling foretages sædvanligvis ved ultralydscanning af blæren, efter at patienten har tømt blæren så godt som muligt. Residualurin er sædvanligvis udtryk for, at detrusormusklen er svækket så meget, at den ikke længere kan overvinde afløbsmodstanden og sikre den fuldstændige tømning, som er normal for blæren. Grænsen for behandlingskræ- Figur 2.52 Rektaleksploration. vende mængde residualurin sættes sædvanligvis ved 100 ml, men det er ikke en absolut grænseværdi. Hos en patient med svære symptomer og recidiverende urinvejsinfektioner kan et residualurinvolumen på 50 ml understøtte behandlingsbehovet, mens 200 ml kan være acceptabelt hos en patient, der aldrig har haft urinvejsinfektioner og kun har beskedne symptomer. Hvis der ikke er residualurin, udelukker det ikke svær infravesikal obstruktion. Et spontanflow under 10 ml/sek vil sammen med de tidligere omtalte entydige fund efter nogens opfattelse være tilstrækkeligt grundlag for at foretage en evt. operation for prostatahypertrofi, mens andre mener, det også er nødvendigt foretage en tryk-flowundersøgelse (se nedenfor). Cystometri er indiceret, hvis man har mistanke om neurogen blæredysfunktion, først og fremmest hos patienter med kendt eller mistænkt cerebral lidelse, især kendte cerebrale attacker eller tegn på cerebral arteriosclerose; der vil da under cystometrien kunne registreres pludselige trykstigninger, som patienten ikke kan kontrollere. Ved en kendt neurologisk lidelse taler man da om neurogen detrusor overaktivitet. Tilsvarende
Qura 5 ml/s/Div Pdet 20 cmH 2 O/Div Pves 20 cmH 2 O/Div Pabd 50 cmH 2 O/Div trykstigninger kan ses hos patienter uden påviselig neurologisk lidelse. Non-neurogen detrusor overaktivitet. (fig. 2.53). Sådanne uhæmmede blærekontraktioner, der giver anledning til de irritative vandladningssymptomer, kan ses hos op mod halvdelen af patienter med prostataobstruktion. Efter behandling af ob- Qura 5 ml/s/Div Pdet 50 cmH 2 O/Div Pves 50 cmH2O/Div Pabd 50 cmH 2 O/Div EMGave 10 µV/Div 3 µV/Div 20 s/Div I NFRAVESIKAL OBSTRUKTION | 59 Figur 2.53 Uhæmmede blærekontraktioner. Under cystometrien kommer der pludselige trykstigninger på op til 60 cm H2 O i blæren på grund af detrusorkontaktioner. struktionen svinder kontraktionerne hos over halvdelen af patienterne, men de persisterer altså hos en stor del af patienterne. Der kan være en god grund til at foretage cystometri før operativ behandling af prostataobstruktion, så man forud kan informere patienterne om risiko for, at de irritative vandladnings- Figur 2.54 Tryk-flow undersøgelse hos patient med obstruerendeprostatahypertrofi. Der er et maksimalt flow på 3 ml/sectrods et detrusortryk på næsten 100 cm H2 O ( bemærk at skalaen er anderledes end i fig. 2.53). Emg’et viser god, koordineret sphincterafslapning under detrusorkontraktionen.
Page 1 and 2: 2 Funktionelle lidelser i urinvejen
Page 3 and 4: Figur 2.5 Pelvis og ureters perista
Page 5 and 6: I løbet af et par uger vil der beg
Page 7 and 8: Dernæst følger en undersøgelse a
Page 9 and 10: A B Figur 2.17 Normal i.v. urografi
Page 11 and 12: a. b. Tryk/flow-forholdene fremgår
Page 13 and 14: Aktivitet akkumuleret / 1o sek. 100
Page 15 and 16: Figur 2.27 Primær megaureter hos u
Page 17 and 18: 3 ! Figur 2.29 Ureterreimplantation
Page 19 and 20: Figur 2.31 Ureterektopi hos dreng,
Page 21 and 22: Figur 2.36 refluks-grader. for at r
Page 23 and 24: Nedre Urinveje Øvre og nedre urinv
Page 25 and 26: Figur 2.41 Reservoirfase. Trykket i
Page 27 and 28: Figur 2.44 Symptomscoreskema. få o
Page 29 and 30: Qura 5 ml/s Pdet 20 cmH 2 O Pves 50
Page 31 and 32: Normal prostata Prostatahyperplasi
Page 33: så de er trætte om dagen, hvis de
Page 37 and 38: symptomer og retentionen kun har v
Page 39 and 40: tienter fås en god effekt på symp
Page 41 and 42: Symptomerne er tynd stråle og besv
Page 43 and 44: on. Ved den afbrydes al forbindelse
Page 45 and 46: Ved stor residualurin eller komplik
Page 47 and 48: problem, når den øgede uretrale m
Page 49 and 50: forekommer lidt hyppigere, og der e
Page 51: måneder afbrudt af ca. 1 uges medi

Funktionelle lidelser i urinvejene Øvre urinveje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?