Funktionelle lidelser i urinvejene Øvre urinveje

More documents

Recommendations

Info

44 | FUNKTIONELLE LIDELSER I URINVEJENE Figur 2.34 Udviklingen af refluksnefropati. eventuelt ud i nyreparenkymet. Denne »vandhammereffekt« tillægges en vis betydning for refluksnefropatien, især ved steril refluks. Eksperimentelt er det vist, at de høje tryk i samlerørene transmitteres helt ud i tubuli og kan forårsage ruptur af disse. Dette giver mulighed for udsivning af urin, og her har et urinprotein (Tamm Horsfals protein) vist sig at virke antigent og fremkalde en antigen-antistofreaktion med fibrose til følge. Refluksnefropatien er karakteriseret ved tubulusatrofi, rundcelleinfiltration samt bindevævsdannelse og i mere avancerede tilfælde med glomerulosklerose. Refluksnefropatien er ofte vifteformet og lokaliseret svarende til de sammensatte papiller (fig. 2.34). Ca. ⅓ af befolkningen har kun simple papiller og skulle således være beskyttet imod at få refluksnefropati. Ca. ⅓ har få sammensatte papiller og ca. ⅓ har mange og bilateralt. Desværre har vi ikke i dag undersøgelsesmetoder, der kan afgøre, hvilken papiltype, den enkelte patient har. Det betyder så også, at man er nødt til at behandle alle med urinvejsinfektion, som om de havde sammensatte papiller. Symptomer Refluks afsløres ofte under udredningen af en urinvejsinfektion og har oftest ikke nogen selvstændige symptomer, bortset fra enkelte tilfælde med flankesmerter under vandladning. Refluks kan også afsløres under udredningen af en tilfældigt fundet proteinuri eller hypertension. Iblandt er nyreskaden blevet udtalt og refluksen opdages først, når uræmisymptomer giver anledning til undersøgelse. Figur 2.35 Pige med bilateral refluks ved MCU. Undersøgelser Det er af største betydning, at alle børn med feber af usikker årsag får screenet urinen for urinvejsinfektion: nitritprøve, urinmikroskopi, dipslide eller regulær dyrkning er de anvendte undersøgelser. Specielt hos små børn kan det være svært at få en god urinprøve og her anvendes så ofte suprapubisk punktur med tynd kanyle og sprøjte til at udhendte urinen med. Miktionscystourethrografi (MCU) Dette er den undersøgelse, der afslører en eventuel refluks og tillader en bedømmelse af sværhedsgraden (fig. 2.35). Det er vigtigt, at undersøgelsen udføres efter at barnets urinveje har været holdt steril i et par måneder, da der ellers påvises refluks, som kun skyldes infektionen. Det er ligeledes vigtigt at standardisere undersøgelsesteknikken hvad angår infusionshastighed, tryk, patientlejring og hydreringsgrad m.v. Undersøgelsen tillader inddeling af refluksen i grad 1-5 (fig. 2.36). Da undersøgelsen er ubehagelig for patienterne og specielt for børn og medfører en ikke ubetydelig stråledosis, så udføres MCU sjældent i dag. Hvis der alligevel er indikation for at foretage undersøgelsen, foretrækker de fleste, især hos børn,
Figur 2.36 refluks-grader. for at reducere stråledosis, at der i stedet injiceres en radioaktiv isotop i blæren. Med gammakameraet vil man så i tilfælde af refluks kunne påvise en øget strålingsaktivitet over nyrerne. I.v.urografi Denne undersøgelse giver oplysning om de øvre urinveje. Det er muligt at se ardannelser, hvis nyreskaden har en vis alder, idet det dog skal bemærkes, at det kan tage op til 1 til 2 år, før en lokaliseret nefrit kan ses på en urografi i form af en ardannelse. Ved de svære tilfælde ser man udover nefropati et dilateret nyrebækken og en dilateret ureter helt ned til blæreindmundingen (fig. 2.33). Isotoprenografi Undersøgelsen har i de senere år erstattet næsten alle de tidligere, hyppigt foretagne urografier. En renografi giver væsentlig mindre stråledosis pr. undersøgelse og har desuden den fordel, at eventuelt funktionstab hurtigere vil kunne aflæses. Hvis undersøgelsen foretages med gammakamera og egnede isotoper, kan man både få oplysninger om nyreparenkymets funktion i forskellige områder, samt om pelvis og ureter er dilaterede. Undersøgelsen kan fortsættes efter, at isotopen er løbet fra de øvre urinveje til blæren som en isotopcystografi, således at der under miktion er mulighed for at demonstrere refluks noninvasivt (fig. 2.37). Ø VRE URINVEJE | 45 Figur 2.37 Isotop-reno-cystografi ved højresidig refluks. Efter at renografien er overstået, lader patienten vandet foran γ-kameraet og den radioaktive blæreurin transporteres via refluksen atter op i ureter og pelvis. Ultralydundersøgelse Alle børn der har fået konstateret en urinvejsinfektion bør ultralydscannes. Undersøgelsen kan påvise den dilaterede fraførende urinvej, hvis det drejer sig om grad 4 og 5 refluks. Desuden vil større ardannelser også kunne afsløres i, at nyrelængden er nedsat eller nyrekonturen er uregelmæssig. Ultralydscanning bruges desuden i den opfølgende kontrol af patienterne, hvor der specielt hos børn registreres, om nyrerne vokser som de skal, jævnfør normogrammet (fig. 2.14). Cystoskopi Dette blev tidligere anvendt en del i udredningen af reflukspatienter, idet man brugte ostiets placering og ureter submukøse forløbs længde som et prognostikum for chancen for refluksens spontane regression. I de senere år er man dog blevet mere tilbageholdende med denne invasive undersøgelse, der kræver universel anæstesi hos børn. Urodynamisk undersøgelse Denne undersøgelse er et vigtigt led i udredningen af refluks. Gentagne spontanflowundersøgelser giver et godt billede af patientens miktion og kan rejse mistanke om en blæredysfunktion. Undersøgelsen kom-
Page 1 and 2: 2 Funktionelle lidelser i urinvejen
Page 3 and 4: Figur 2.5 Pelvis og ureters perista
Page 5 and 6: I løbet af et par uger vil der beg
Page 7 and 8: Dernæst følger en undersøgelse a
Page 9 and 10: A B Figur 2.17 Normal i.v. urografi
Page 11 and 12: a. b. Tryk/flow-forholdene fremgår
Page 13 and 14: Aktivitet akkumuleret / 1o sek. 100
Page 15 and 16: Figur 2.27 Primær megaureter hos u
Page 17 and 18: 3 ! Figur 2.29 Ureterreimplantation
Page 19: Figur 2.31 Ureterektopi hos dreng,
Page 23 and 24: Nedre Urinveje Øvre og nedre urinv
Page 25 and 26: Figur 2.41 Reservoirfase. Trykket i
Page 27 and 28: Figur 2.44 Symptomscoreskema. få o
Page 29 and 30: Qura 5 ml/s Pdet 20 cmH 2 O Pves 50
Page 31 and 32: Normal prostata Prostatahyperplasi
Page 33 and 34: så de er trætte om dagen, hvis de
Page 35 and 36: Qura 5 ml/s/Div Pdet 20 cmH 2 O/Div
Page 37 and 38: symptomer og retentionen kun har v
Page 39 and 40: tienter fås en god effekt på symp
Page 41 and 42: Symptomerne er tynd stråle og besv
Page 43 and 44: on. Ved den afbrydes al forbindelse
Page 45 and 46: Ved stor residualurin eller komplik
Page 47 and 48: problem, når den øgede uretrale m
Page 49 and 50: forekommer lidt hyppigere, og der e
Page 51: måneder afbrudt af ca. 1 uges medi

Funktionelle lidelser i urinvejene Øvre urinveje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?