Funktionelle lidelser i urinvejene Øvre urinveje

More documents

Recommendations

Info

52 | FUNKTIONELLE LIDELSER I URINVEJENE dags aktiviteter. De bleer, patienten anvender i undersøgelsesperioden, vejes før og efter, hvorved man får angivet lækagen i gram. Laboratorieundersøgelser Disse omfatter som screening hæmoglobin, plasmakreatinin og stixundersøgelse af urinen for protein, sukker, blod, leukocytter og nitrit. Røntgenundersøgelser Ved miktionscysto-uretrografi foretages røntgenfotografering af vandladningen efter kontrastindgift i blæren, enten som enkeltoptagelser eller som videooptagelse af hele vandladningen. Undersøgelsen anvendes i virkeligheden væsentligst ved mistanke om refluks og kun sjældent ved symptomer fra nedre urinveje. Urografi er ikke indiceret, såfremt der alene er tale om symptomer fra nedre urinveje. Ultralydscanning anvendes væsentligst til bestemmelse af residualurin (fig. 2.45). Cysto-uretroskopi Man kan ved en cysto-uretroskopi påvise sten, tumorer og inflammationer i blære og urethra og striktu- 25 m/s flow rate 0 10 20 30 40 50 s Resultater fra uroflowmeter Voiding Time T100 Flow Time TQ Time to max flow TQmax Max Flow Rate Qmax Average Flow Rate Qave Voided Volumen Vcomp 30 30 7 20.7 10.0 300 s s s ml/s ml/s ml Figur 2.45 Ultralydscanningsbillede med 200 ml residualurin. rer i urethra. Man kan imidlertid ikke vurdere funktionelle forstyrrelser i nedre urinveje ved en cystouretroskopi, herunder heller ikke om f.eks. en prostatahypertrofi er obstruerende. Undersøgelsen anvendes således væsentligst i situationer, hvor en grundig anamnese og eventuelle supplerende undersøgelser ikke har givet en overbevisende diagnose. Urodynamiske undersøgelser Spontanflow (fig. 2.46) er den simpleste metode til undersøgelse af vandladningsfunktionen. Patienten skal til undersøgelsen have så fuld blære som muligt og lader derefter vandet på et specielt toilet, hvor uri- Figur 2.46 Normal spontanflowkurve. Det maksimale spontalflow er 22 ml/sek.
Qura 5 ml/s Pdet 20 cmH 2 O Pves 50 cmH 2 O Pabd 50 cmH 2 O EMGave 20 µV 0;00 nen opsamles via en tragt til et måleudstyr, der registrerer urinmængden pr. tidsenhed, målt i milliliter per sekund. Registreringen udskrives i en kurve og apparaturet udskriver sædvanligvis også det maximale flow per sekund og det ladte urinvolumen. For at kunne vurdere en evt. obstruktion ud fra spontanflow, som er det, undersøgelsen sædvanligvis anvendes til, kræves et ladt volumen på mere end 150 ml. Hos mænd er det maximale flow mere end 15 ml/ sek og hos kvinder mere end 20 ml/sek. Der er ikke nogen øvre grænse for et flow, og det kan ikke anvendes til vurdering af urininkontinens. 6;00 7;34 9;35 N EDRE URINVEJE | 53 Figur 2.47 Normal cystometri, tryk-flowregistrering og emg. Qura angiver urinflow. Pdet angiver det tryk, som detrusormusklen generer. Pves er det intravesikale tryk og Pabd det intraabdominale tryk, målt gennem rektalsonde. Ved at trække Pabd fra Pves får man Pdet. Nederste kurve viser den elektriske aktivitet målt gennem overfladeelektroder påklæbet huden i perimæum. Det giver en tilnærmet registrering af den elektriske aktivitet i den uretrale sphincter. Man kan altså af kurverne aflæse, at der er et urinflow på ca. 25 ml/sec. Dette flow opnås med et maksimalt detrusortryk på omkring 40 cm H2O. Abdominaltrykket er ganske lavt ( der anvendes ikke i situationen bugpresse). Emg er afslappet under detrusorkontraktionen, altså en god koordination. Cystometri (fig. 2.47) er en undersøgelse, der viser blærens reaktion på opfyldning (urologens reflekshammer). Gennem et tyndt (ch.7) uretralkateter eller et suprapubisk kateter infunderes saltvand (eller evt. kuldioxyd) med konstant hastighed under samtidig registrering af det intravesikale tryk. Man får herved oplysninger om, hvornår den undersøgte mærker første vandladningstrang (first sensation), normal vandladningstrang og det maximale volumen, der kan være i blæren (maximal cystometrisk kapacitet). Ved mangelfuld cerebral styring af blæren kan der optræde pludselige trykstigninger pga. uhæmmede detrusorkontraktioner. Ved denervering af blæren
Page 1 and 2: 2 Funktionelle lidelser i urinvejen
Page 3 and 4: Figur 2.5 Pelvis og ureters perista
Page 5 and 6: I løbet af et par uger vil der beg
Page 7 and 8: Dernæst følger en undersøgelse a
Page 9 and 10: A B Figur 2.17 Normal i.v. urografi
Page 11 and 12: a. b. Tryk/flow-forholdene fremgår
Page 13 and 14: Aktivitet akkumuleret / 1o sek. 100
Page 15 and 16: Figur 2.27 Primær megaureter hos u
Page 17 and 18: 3 ! Figur 2.29 Ureterreimplantation
Page 19 and 20: Figur 2.31 Ureterektopi hos dreng,
Page 21 and 22: Figur 2.36 refluks-grader. for at r
Page 23 and 24: Nedre Urinveje Øvre og nedre urinv
Page 25 and 26: Figur 2.41 Reservoirfase. Trykket i
Page 27: Figur 2.44 Symptomscoreskema. få o
Page 31 and 32: Normal prostata Prostatahyperplasi
Page 33 and 34: så de er trætte om dagen, hvis de
Page 35 and 36: Qura 5 ml/s/Div Pdet 20 cmH 2 O/Div
Page 37 and 38: symptomer og retentionen kun har v
Page 39 and 40: tienter fås en god effekt på symp
Page 41 and 42: Symptomerne er tynd stråle og besv
Page 43 and 44: on. Ved den afbrydes al forbindelse
Page 45 and 46: Ved stor residualurin eller komplik
Page 47 and 48: problem, når den øgede uretrale m
Page 49 and 50: forekommer lidt hyppigere, og der e
Page 51: måneder afbrudt af ca. 1 uges medi

Funktionelle lidelser i urinvejene Øvre urinveje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?