Funktionelle lidelser i urinvejene Øvre urinveje

More documents

Recommendations

Info

74 | FUNKTIONELLE LIDELSER I URINVEJENE 100 50 10 % 1 3 5 7 9 11 13 15 Alder Figur 2.64 Spontan helbredelse af nocturn enuresis. Kurven viser frekvensen hos drenge med over 21 episoder pr. måned. diuretiske hormon (vasopressin, AVP), men de har normal blærekapacitet. En mindre del af børnene har normal natlig urinproduktion, men en nedsat funktionel blærekapacitet, som også kan vise sig ved hyppig vandladning i dagtiden. Børns normale blærekapacitet er alder × 30 + 30, det vil sige 240 ml. for en 7-årig. Det har været hævdet, at enuresisepisoder sidst på natten skulle optræde i forbindelse med psykiske problemer, medens enuresisepisoder efter et par timers søvn skulle være relateret til ændringer i søvnstadierne. Der er næppe holdepunkt for dette. Børn med nocturn enuresis sover ikke tungere end andre børn og har ikke særlige psykiske problemer, som ikke skyldes deres sengevæderproblem. Undersøgelser Undersøgelser af børn påbegyndes ved 7-årsalderen ved monosymptomatisk nocturn enuresis. Annamnesen skal omfatte enuresisproblemet, men også det daglige vandladningsmønster. De sociale og familiæ- re forhold er vigtige. Den objektive undersøgelse omfatter undersøgelse af genitalia externa, den perineale sensibilitet, symmetri af glutealregion og ben og cremasterrefleks, tegn på spina bifida. Urinstix med leuco-, nitrit-, hgb- ,glucose- og proteintest. Endvidere urindyrkning og resistens. Vandladningsskema med vandladningsfrekvens og funktionel blærekapacitet. Naturinvolumen bestemmes ved blevejningstest (blevægt morgen – blevægt aften + morgenurinvolumen). Hvis den initiale udredning giver mistanke om en urologisk lidelse, bør der foretages specialundersøgelser: uroflow + residualurinbestemmelse, ultralydscanning af nyrer og <strong>urinveje</strong> og eventuelt urodynamisk undersøgelse med simultan tryk-flow- og emg-bestemmelse. Behandling Hvis undersøgelserne ikke afslører noget abnormt, kan man med god samvittighed afvente spontant ophør af enuresis-episoden, hvilket mange forældre vil være positivt indstillet til. Hvis situationen taler for behandling, er det vigtigt at individualisere behandlingen efter patofysiologi, motivation og ønsker hos familien. Ringeapparatbehandling Princippet i denne behandling er, at en alarm aktiveres, når urin kommer i kontakt med en sensor i underbenklæder eller et specielt lagen. I begyndelsen må forældrene hjælpe barnet med at vågne, når alarmen lyder, og tage barnet til toilettet. Senere kan barnet selv vågne ved lyden fra alarmen og derefter inden alarmen lyder. Efter en vellykket behandling kan barnet sove igennem uden at blive våd og uden at vågne. Hos enuresisbørn med reduceret funktionel blærekapacitet kan behandlingen øge den natlige blærekapacitet. Antidiuretisk hormon ( dDAVP( Minirin®)) Præparatet er en syntetisk analog til det antidiuretiske hormon og virker ved at koncentrere urinen og derved reducere diuresen. Minirin® administreres som næsespray (10-40 mikrogram) eller som tablet (0,1-0,4 mg) ved sengetid. Det gives i perioder på 3
måneder afbrudt af ca. 1 uges medicinfri observation, hvor det bedømmes, om det er nødvendigt at fortsætte behandlingen. Behandlingen virker bedst på patienter med natlig polyuri og normal funktionel blærekapacitet. Enuresis diurna Diurn enuresis er ofte forbundet med organiske urologiske problemer så som afløbshindring eller refluks og er ofte kompliceret af hyppige og recidiverende urinvejsinfektioner. Tilstanden kræver derfor allerede i 4-årsalderen en nærmere udredning, der omfatter spontan flow- og residualurinbestemmelse, ultralydscanning af nyrer og <strong>urinveje</strong> og ofte en urodynamisk undersøgelse med simultan tryk-, flow- og emgregistrering og miktionscystourethrografi. E NURESIS | 75
Page 1 and 2: 2 Funktionelle lidelser i urinvejen
Page 3 and 4: Figur 2.5 Pelvis og ureters perista
Page 5 and 6: I løbet af et par uger vil der beg
Page 7 and 8: Dernæst følger en undersøgelse a
Page 9 and 10: A B Figur 2.17 Normal i.v. urografi
Page 11 and 12: a. b. Tryk/flow-forholdene fremgår
Page 13 and 14: Aktivitet akkumuleret / 1o sek. 100
Page 15 and 16: Figur 2.27 Primær megaureter hos u
Page 17 and 18: 3 ! Figur 2.29 Ureterreimplantation
Page 19 and 20: Figur 2.31 Ureterektopi hos dreng,
Page 21 and 22: Figur 2.36 refluks-grader. for at r
Page 23 and 24: Nedre Urinveje Øvre og nedre urinv
Page 25 and 26: Figur 2.41 Reservoirfase. Trykket i
Page 27 and 28: Figur 2.44 Symptomscoreskema. få o
Page 29 and 30: Qura 5 ml/s Pdet 20 cmH 2 O Pves 50
Page 31 and 32: Normal prostata Prostatahyperplasi
Page 33 and 34: så de er trætte om dagen, hvis de
Page 35 and 36: Qura 5 ml/s/Div Pdet 20 cmH 2 O/Div
Page 37 and 38: symptomer og retentionen kun har v
Page 39 and 40: tienter fås en god effekt på symp
Page 41 and 42: Symptomerne er tynd stråle og besv
Page 43 and 44: on. Ved den afbrydes al forbindelse
Page 45 and 46: Ved stor residualurin eller komplik
Page 47 and 48: problem, når den øgede uretrale m
Page 49: forekommer lidt hyppigere, og der e

Funktionelle lidelser i urinvejene Øvre urinveje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?