Funktionelle lidelser i urinvejene Øvre urinveje

More documents

Recommendations

Info

50 | FUNKTIONELLE LIDELSER I URINVEJENE Undersøgelse af nedre <strong>urinveje</strong>s funktion Anamnese Ved udredningen af vandladningsforstyrrelser har anamnesen stor betydning, ikke mindst for hvilke yderligere undersøgelser, der kan være behov for. Vandladningssymptomer generelt betegnes som LUTS (Lower Urinary Tract Symptoms). Man anvender også betegnelsen irritative og obstruktive symptomer, hvilket dog kan være lidt misledende, idet irritative symptomer ofte er et led i obstruktion. De irritative symptomer er nykturi, pollakisuri og imperiøs vandladningstrang, der kan stige til urgeinkontinens (kraftig vandladningstrang, hvor urinen ikke kan holdes tilbage). De obstruktive symptomer er venten på initiering af vandladningen, slap stråle, evt. anven- Figur 2.43 Væske-vandladningnsskema. delse af bugpressen, efterdryp og fornemmelse af mangelfuld blæretømning. Urininkontinens kan foruden som urgeinkontinens manifestere sig som stressinkontinens (urinutæthed ved øget intraabdominalt tryk, f.eks. hoste, nys, latter, fysisk aktivitet). Dysuri betyder i virkeligheden blot forstyrrelse i vandladningsfunktionen, men anvendes næsten altid som udtryk for smertefuld vandladning, oftest i form af svie ved vandladningen. Det er endvidere vigtigt at udspørge om medicinske sygdomme, specielt diabetes, arteriosklerose, neurologiske <strong>lidelser</strong>, om tidligere kirurgiske indgreb i det lille bækken og om tidligere traumer, hvor det er fælles for dem alle, at de kan påvirke den neurogene styring af vandladningen. Endelig er det vigtigt at
Figur 2.44 Symptomscoreskema. få oplyst, hvilken medicin patienten får, idet en række medikamenter kan påvirke vandladningen. Anamnesen kan ofte med stor fordel suppleres med, at patienten udfylder et væske-vandladningsskema (fig. 2.43). Det kan hjælpe både patient og læge til at få et mere objektivt indtryk af væskeindtag og vandladning. Patienten registrerer over 1-3 døgn, hvor meget han/hun drikker og hvornår samt tidspunkter for vandladning og volumen. Et væske-vandladningsskema kan f.eks. afsløre stort væskeindtag som forklaring på pollakisuri og stort væskeindtag om aftenen som forklaring på nykturi. Med henblik på uddybning af en urininkontinensanamnese kan man yderligere få angivet, hvornår inkontinensen er bemærket, og hvad patienten har foretaget sig i forbindelse hermed, herunder også om inkontinensen er sket i forbindelse med vandladningstrang. Symptomscoreskema (fig. 2.44) giver en semiobjektiv symptomregistrering. For en række typiske symptomer afkrydser patienten, om symptomet er til stede og angiver i givet fald sværhedsgraden. Symptomangivelsen kan kombineres med en angivelse af, hvor N EDRE URINVEJE | 51 generet patienten er af det enkelte symptom. Ved at lægge pointene sammen for hvert symptom og dets gene fås en samlet score, der kan hjælpe med til at belyse tilstandens sværhedsgrad og bruges til at måle effekten af en behandling. Symptomscoreskemaet anvendes væsentligst i forbindelse med symptomvurdering hos patienter med prostatahypertrofi. Objektiv undersøgelse Den generelle objektive undersøgelse skal omfatte palpation og perkusion af abdomen med henblik på residualurin, undersøgelse af genitalia externa, rektaleksploration/gynækologisk undersøgelse samt en grov neurologisk undersøgelse. Mere specifikt kan den neurologiske vurdering omfatte undersøgelse af bulbocavernosus- og anokutanreflekserne, som begge kræver en intakt refleksbue over sakralmarven. Parakliniske undersøgelser Blevejningstest Anvendes til at kvantificere urininkontinens. Den udføres over 24 timer, hvor patienten udfører daglig-
Page 1 and 2: 2 Funktionelle lidelser i urinvejen
Page 3 and 4: Figur 2.5 Pelvis og ureters perista
Page 5 and 6: I løbet af et par uger vil der beg
Page 7 and 8: Dernæst følger en undersøgelse a
Page 9 and 10: A B Figur 2.17 Normal i.v. urografi
Page 11 and 12: a. b. Tryk/flow-forholdene fremgår
Page 13 and 14: Aktivitet akkumuleret / 1o sek. 100
Page 15 and 16: Figur 2.27 Primær megaureter hos u
Page 17 and 18: 3 ! Figur 2.29 Ureterreimplantation
Page 19 and 20: Figur 2.31 Ureterektopi hos dreng,
Page 21 and 22: Figur 2.36 refluks-grader. for at r
Page 23 and 24: Nedre Urinveje Øvre og nedre urinv
Page 25: Figur 2.41 Reservoirfase. Trykket i
Page 29 and 30: Qura 5 ml/s Pdet 20 cmH 2 O Pves 50
Page 31 and 32: Normal prostata Prostatahyperplasi
Page 33 and 34: så de er trætte om dagen, hvis de
Page 35 and 36: Qura 5 ml/s/Div Pdet 20 cmH 2 O/Div
Page 37 and 38: symptomer og retentionen kun har v
Page 39 and 40: tienter fås en god effekt på symp
Page 41 and 42: Symptomerne er tynd stråle og besv
Page 43 and 44: on. Ved den afbrydes al forbindelse
Page 45 and 46: Ved stor residualurin eller komplik
Page 47 and 48: problem, når den øgede uretrale m
Page 49 and 50: forekommer lidt hyppigere, og der e
Page 51: måneder afbrudt af ca. 1 uges medi

Funktionelle lidelser i urinvejene Øvre urinveje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?