Funktionelle lidelser i urinvejene Øvre urinveje

More documents

Recommendations

Info

26 | FUNKTIONELLE LIDELSER I URINVEJENE Sammensat papil Simpel papil Pelvis renis Calyx minor Calyx major Ureteropelvin overgang Figur 2.2 Nyrens anatomi med simple og sammensatte papiller. der kan forekomme en aktiv tømning af samlerørene i »sprøjt« ved en aktiv kontraktion af glat muskulatur i papillen og eventuelt i den omgivende calyxmuskulatur. Nyren er dannet af 14 reniculi, der hver består af en nyrepapil med hertil hørende glomeruli, tubuli og samlerør. Der sker i føtallivet i større eller mindre udstrækning en sammensmeltning af reniculi til større enheder, der dræneres af sammensmeltede papiller (fig. 2.2). Disse sammensatte papiller findes især i nyrepolerne, og deres funktion er anderledes end de oprindelige simple papiller. Ved de simple papiller er den anatomiske opbygning svarende til samlerørernes udmunding på papillen årsag til en klapmekanisme (modløbsventil), der forhindrer, at urinen under trykstigning i nyrebækkenet løber tilbage i samlerørene (fig. 2.3). Denne klapmekanisme findes ikke på den konkave flade af de sammensatte papiller (fig. 2.4). Når urinen kan presses fra nyrepelvis og tilbage ud i samlerørene, kalde det intrarenal refluks. Ved en simpel papil er nyren således beskyttet imod refluks af inficeret pelvisurin til nyren. Ca. ⅓ af alle nyrer har kun Figur 2.3 Simpel papil. Figur 2.4 Sammensat papil med to typer samlerørs udmunding og effekten af trykstigning i calyx. simple papiller. Ud over denne modløbsventil findes der også en klap ved ureters overgang til blæren (den ureterovesikale overgang). Ureter løber skråt gennem blæremusklen (fig. 1.11) og har herefter et varierende langt forløb under blæreslimhinden (ureters submukøse forløb), der er 0-2 cm langt bl.a. afhængigt af, hvor ureterknoppen udsprang. Denne klap forhindrer transmission af pludselige trykstigninger fra blæren til nyrebækkenet og refluks af urin samme vej. Transporten af urin fra nyrerne til blæren foregår ved normal urinproduktion ved hjælp af peristaltikken. Muskulaturen i calyces og i det inderste muskellag i pelvis har samme egenskaber som pacemakercellerne i hjertet. Calycesmuskulaturen har en spontan kontraktionsfrekvens på 10-15 kontraktioner per minut, og når trykket i pelvis og tensionen i pelvisvæggen er tilpas højt, overledes spontankontraktionerne til nyrebækkenets ydre muskulatur. Sammen-
Figur 2.5 Pelvis og ureters peristaltiske funktion med dannelse af en urinbolus. trækningen forløber som en malkebevægelse ned over nyrebækkenet fra calyces og til den ureteropelvine overgang. Den ureteropelvine overgang åbnes passivt af pelvisurinen, som herefter under malkningen presses ned i den øverste del af ureter (fig. 2.5). Når den peristaltiske kontraktionsfure når den ureteropelvine overgang, afsnøres urinen proksimalt i ureter, og en urinbolus er dannet. Trykket i pelvis under peristaltikken er kun få cm højere end abdominaltrykket. Når kontraktionsfuren afsnører urinbolus, er trykket i kontraktionsfuren 60-70 cm H2O. Kontraktionsringen bevæger sig ned over ureter med en hastighed på ca. 10 cm/sek. Ureters peristaltik er således i stand til at transportere urin ind i blæren, også selv om trykket her er forholdsvis højt. De glatte muskelceller er i ureter anordnet i en konfluerende helisk struktur (fig. 2.6), der helt distalt i ureter, hvor den løber igennem blæren, bliver længdeforløbende (fig. 2.7), og efter ostiet fortsætter den ned i det supeerficielle muskellag i trigonum. Ureters forankring her er medvirkende til en aktiv antirefluksmekanisme ved at trække ureter længere ind i blæren gennem den Waldeyerske skede, når en urinbolus malkes ind i blæren, og når blæren kontraherer sig. Ved normal urinproduktion transporteres en urinbolus til blæren 1-3 gange i minuttet. Ved høj urinproduktion øges dels længden af bolus, dels antallet af boli per minut. Ved meget høj diurese kan enden Figur 2.6 Anordning af ureters muskulatur. Ø VRE URINVEJE | 27
Page 1: 2 Funktionelle lidelser i urinvejen
Page 5 and 6: I løbet af et par uger vil der beg
Page 7 and 8: Dernæst følger en undersøgelse a
Page 9 and 10: A B Figur 2.17 Normal i.v. urografi
Page 11 and 12: a. b. Tryk/flow-forholdene fremgår
Page 13 and 14: Aktivitet akkumuleret / 1o sek. 100
Page 15 and 16: Figur 2.27 Primær megaureter hos u
Page 17 and 18: 3 ! Figur 2.29 Ureterreimplantation
Page 19 and 20: Figur 2.31 Ureterektopi hos dreng,
Page 21 and 22: Figur 2.36 refluks-grader. for at r
Page 23 and 24: Nedre Urinveje Øvre og nedre urinv
Page 25 and 26: Figur 2.41 Reservoirfase. Trykket i
Page 27 and 28: Figur 2.44 Symptomscoreskema. få o
Page 29 and 30: Qura 5 ml/s Pdet 20 cmH 2 O Pves 50
Page 31 and 32: Normal prostata Prostatahyperplasi
Page 33 and 34: så de er trætte om dagen, hvis de
Page 35 and 36: Qura 5 ml/s/Div Pdet 20 cmH 2 O/Div
Page 37 and 38: symptomer og retentionen kun har v
Page 39 and 40: tienter fås en god effekt på symp
Page 41 and 42: Symptomerne er tynd stråle og besv
Page 43 and 44: on. Ved den afbrydes al forbindelse
Page 45 and 46: Ved stor residualurin eller komplik
Page 47 and 48: problem, når den øgede uretrale m
Page 49 and 50: forekommer lidt hyppigere, og der e
Page 51: måneder afbrudt af ca. 1 uges medi

Funktionelle lidelser i urinvejene Øvre urinveje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?