Funktionelle lidelser i urinvejene Øvre urinveje

More documents

Recommendations

Info

64 | FUNKTIONELLE LIDELSER I URINVEJENE svær, langstrakt knusningslæsion af uretra, typisk ved fald overskrævs på cykelstang, stige, stillads eller lignende. Urethra knuses mod symfysens underkant, og den efterfølgende striktur er udtalt, langstrakt, lokaliseret svarende til bagerste del af pars pendula urethrae. Ved svært bækkentraume kan der ske hel eller delvis overrivning af urethra lige under prostata. Ved delvis overrivning vil ophelingen ske med strikturdannelse lige proximalt for, evt. i den eksterne sphincter med risiko for urininkontinens, enten pga. traumets eller den efterfølgende behandlings beskadigelse af sphincteren. Symptomerne ved uretrastriktur er langvarig, besværet vandladning, evt. med behov for brug af bugpresse. Strålen vil ofte være tynd, evt. systrådsfin, og den kan være snoet, tvedelt eller bruseragtig. Spontanflow er karakteristisk i form af en langstrakt, kasseformet flowkurve (fig. 2.58). Den er udtryk for, at flow’et hurtigt når sit maksimum, der som regel kun er få ml/sek, og det holder sig her i lang tid, indtil detrusorkontraktionen aftager, hvorefter man ofte kan se en bølgeformet kurve som udtryk for, at patienten søger at tømme den sidste del ud ved hjælp af bugpressen. Hvis det har betydning for behandlingen, kan strikturen fremstilles ved røntgenfotografering med kontrast i urethra, en såkaldt retrograd uretrografi (fig. 2.59). Behandlingen består i de fleste tilfælde af en endoskopisk incision af strikturen, en såkaldt intern uretrotomi, der ofte betegnes Sachse’s operation, idet den først blev beskrevet af en tysk urolog ved navn Sach- Ml 25 20 15 10 5 0 sec. Figur 2.58 Spontanflowkurve hos patient med uretrastriktur. Der opnås et maksimalt flow på 7 ml/sec, hvorefter den fibrøse striktur ikke tillader yderligere dilatation af urethra. Flowet er derfor konstant, så længe detrusorkontrkationen opretholdes. Figur 2.59 Uretrografi med striktur bagtil i urethra. se i begyndelsen af 1970’erne. Gennem et specielt udformet uretroskop føres en lille kniv ind til strikturområdet, som gennemskæres under synets vejledning. Næsten alle uretrastrikturer gendannes inden for få måneder, og det er derfor almindelig praksis, at uretrotomien følges op af, at patienten indfører et dilatationskateter gennem urethra 2-4 gange om måneden. Hos patienter, der ikke kan eller vil foretage dette, kan det komme på tale at foretage dilatation med anvendelse af relativt stive dilatationsbougier hver eller hver anden måned. Denne behandling, der foregår med lokalanæsteserende gel i urethra, kan også anvendes som eneste behandling hos ældre, skrøbelige patienter. Hos yngre mænd vil man foretrække en behandling, der kan løse problemet en gang for alle, hvilket i nogle få tilfælde kan ske ved resektion af strikturområdet og direkte anastomose af uretralenderne eller, oftest, ved en plastik med indlæg af hud eller slimhinde til erstatning for det stenoserede område. Stents, som beskrevet under prostatahypertrofi, kan også anvendes. Meatusstenose Meatusstenose er en ret sjælden tilstand. Årsagen til meatusstenose er hos begge køn oftest ukendt, men i en del tilfælde skyldes den hos mænd forudgående instrumentering med for store instrumenter, der med vold er ført gennem meatus. Dette har givet anledning til en udrift i meatus, som ved opheling stenoserer.
Symptomerne er tynd stråle og besværet vandladning. Diagnosen stilles ved inspektion og sondering af meatus. Behandlingen er gennemskæring af meatus, såkaldt meatotomi, der evt. må udføres en meatusplastik. Detrusorinsufficiens Detrusorinsufficiens ses hos mænd næsten kun som sekundær tilstand til infravesikal obstruktion. Hos kvinder er infravesikal obstruktion sjælden, men ses f.eks. i forbindelse med nedsynkning af underlivet (descensus vaginae/uteri). Hyppigere er der ved besværet vandladning hos kvinder tale om detrusorinsufficiens, der kan skyldes dårlige vandladningsvaner. Der kan især være tale om, at yngre kvinder i generthed holder sig længe og dermed går rundt med en overfyldt blære. Den gentagne og vedholdende overstrækning af detrusormusklen giver efterhånden en lammelse og omdannelse til fibøst bindevæv. Detrusorinsufficiens kan også skyldes denervering og dermed en neurogen blæredysfunktion (se nedenfor). Detrusorinsufficiens giver anledning til udvikling af residualurin og deraf følgende tilbøjelighed til blærebetændelser. Diagnosen stilles ved urodynamisk undersøgelse, der vil vise lavt et flow, som opnås under anvendelse af bugpresse. For at afgøre, om det drejer sig om en denervering af blæren eller en myogen dekompensation er det, hvis der ikke foreligger en kendt nerveskade, nødvendigt at foretage en karbakolintest. Ved indgift af karbakolin fås ved denervering af blæren en kraftig detrusorkontraktion, mens der ikke er nogen trykændring ved en myogen dekompensering af blæren. Behandlingen består i at instruere patienten i at tømme blæren hver 3. time. Patienten skal derudover søge at opnå maksimal blæretømning ved at forsøge at tømme blæren af to eller tre omgange, såkaldt double eller triple voiding. En mere optimal blæretømning opnås som regel ved at lade patienten foretage selvkateterisation i form af RIK. Akut urinretention hos kvinder er sjælden og kan have mange forskellige årsager. Den kræver en god I NFRAVESIKAL OBSTRUKTION | 65 anamnese, herunder medicinanamnese, cystoskopi samt gynækologisk og neurologisk undersøgelse, for at finde årsagen. Neurogen blæredysfunktion Neurogen blæredysfunktion (fig. 2.60) er en tilstand med nedsat eller ophævet nervøs kontrol af blæreuretra-funktionen. Tilstanden optræder ofte i forbindelse med andre svære neurologiske udfaldssymptomer, men i visse tilfælde kan den neurogene blæredysfunktion være det første tegn på den neurologiske lidelse. Den organiske nervelæsion kan være lokaliseret til centralnervesystemet eller til de perifere bækkennerver. Læsionen kan skyldes medfødte misdannelser i centralnervesystemet, f.eks. cerebrale fødselsskader og myelomeningocele, eller den kan være led i en medicinsk lidelse, f.eks. diabetes, arteriosklerose og infektioner, eller være forårsaget af tumorer i centralnervesystemet. Endvidere kan tilstanden være trauma- Figur 2.60 Den neurogene styring af blære-uretrafunktionen.
Page 1 and 2: 2 Funktionelle lidelser i urinvejen
Page 3 and 4: Figur 2.5 Pelvis og ureters perista
Page 5 and 6: I løbet af et par uger vil der beg
Page 7 and 8: Dernæst følger en undersøgelse a
Page 9 and 10: A B Figur 2.17 Normal i.v. urografi
Page 11 and 12: a. b. Tryk/flow-forholdene fremgår
Page 13 and 14: Aktivitet akkumuleret / 1o sek. 100
Page 15 and 16: Figur 2.27 Primær megaureter hos u
Page 17 and 18: 3 ! Figur 2.29 Ureterreimplantation
Page 19 and 20: Figur 2.31 Ureterektopi hos dreng,
Page 21 and 22: Figur 2.36 refluks-grader. for at r
Page 23 and 24: Nedre Urinveje Øvre og nedre urinv
Page 25 and 26: Figur 2.41 Reservoirfase. Trykket i
Page 27 and 28: Figur 2.44 Symptomscoreskema. få o
Page 29 and 30: Qura 5 ml/s Pdet 20 cmH 2 O Pves 50
Page 31 and 32: Normal prostata Prostatahyperplasi
Page 33 and 34: så de er trætte om dagen, hvis de
Page 35 and 36: Qura 5 ml/s/Div Pdet 20 cmH 2 O/Div
Page 37 and 38: symptomer og retentionen kun har v
Page 39: tienter fås en god effekt på symp
Page 43 and 44: on. Ved den afbrydes al forbindelse
Page 45 and 46: Ved stor residualurin eller komplik
Page 47 and 48: problem, når den øgede uretrale m
Page 49 and 50: forekommer lidt hyppigere, og der e
Page 51: måneder afbrudt af ca. 1 uges medi

Funktionelle lidelser i urinvejene Øvre urinveje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?