Kemisk Fagprojekt Hemoglobin og Myoglobin Studier af det Aktive Site

4.3 XAFS m˚alinger 4 XAFS[15]
Figur 11: Skematisk tegning af XAFS-opstilling. Elktromagnetisk str˚aling dannes
i synchrotonen betegnet S, hvorefter den ønskede bølgelængde selekteres i
monochromatoren, M. Det indkommende lys X0 rammer prøven P , hvorved der
udsendes fluorescenslys givet ved de grønne bølger og uønsket flourescenslys givet
ved de røde bølger. Det uønskede fluorescenslys filtreres fra vha. filteret F , inden
det rammer detektoren D, hvormed intensiteten If af fluorescenslyset m˚ales. Noget
af det indkommende lys betegnet X1 vil fortsætte gennem prøven, hvorefter
det rammer referencefoliet R. En del af røntgenstr˚alingen, som rammer referencefoliet,
vil fortsætte gennem dette. Denne del betegnes X2. Intensiteten af
røntgenstr˚alingen X0, X1 og X2 m˚ales ved hjælp af ionkamre og betegnes henholdsvis
I0, I1 og I2.
Figur 12: Skematisk tegning af en monochromator. a og c betegner henholdsvis
den elektromagnetiske str˚aling fra synchrotonen og det selekterede lys. Den
ønskede bølgelængde vælges ved at dreje p˚a krystallerne givet ved b. θ betegner
vinklen mellem krystal og str˚ale.
exciteres af det uønskede fluorescenslys, hvorved det uønskede fluorescenslys
filtreres fra.
R: Referenceprøve I den efterfølgende databehandling ønskes en referenceværdi
for metalatomets kritiske energi. Værdien bestemmes ud fra et ref-
16