( t e m a ) Tradition og fornyelse 38 | <strong>magasinet</strong> bornholm BORNHOLMERNES MEL DURUM-MEL. SPELT-MEL. FAGRE NYE FREMTID. MØLLER NILS JESPERSEN FRA BORNHOLMS VALSEMØLLE GÅR NYE VEJE. Tekst: Jacob Ludvigsen / Foto: Anne-Marthe Næss og Charlotte Barrett
fakta I umindelige tider – eller i hvert fald så lang tid nogen kan huske - har der knejset en mølle på Møllebakken i Aakirkeby. Den hollandske ottekantede stenmølle med løghat, selvkrøjer og selvsvikker har stået, hvor den står i mere end 135 år. Og før det, stod der en stubmølle. Og i mere end 80 år har familien Jespersen været den drivende kraft i møllens liv. Emil H. Jespersen købte møllen i 1920. Hans søn, Knud, kom med i firmaet i 1945 og moderniserede produktionen op gennem 50-60’erne. Sønnesønnen Nils begyndte i fimaet i 1978 og de to driver i dag møllen sammen med fire ansatte. En usædvanlig erhvervshistorie i en tid, hvor fusioner, opkøb og andre af globaliseringens fænomener hærger. Hvor alt bliver større, strømlinet og mere internationalt. Den hollandske mølle stoppede produktionen i 1950, men firmaet Valsemøllen er her fortsat. Nils Jespersen er ikke i tvivl om, at Valsemøllen A/S vil fortsætte med at male i mange år endnu. »Men der er ingen tvivl om, at vi må korrigere kursen en smule de kommende år,« siger han. I 2002 gik der 1200 tons korn ind gennem møllen. Afsætningskanalerne var primært øens bagerier, Nyker Brød og de bornholmske forbrugere. Sådan har det været i mange år. Og der hvor en bager faldt fra, har forbrugerne taget over. Valsemøllens største kunde er Nyker Brød. Valsemøllen leverer hvert år næsten alt det mel, som Nyker Brød bruger i produktionen, hvilket svarer til omkring 375 tons mel eller næsten 250.000 stk. brød. »Men der er nok ingen tvivl om, at omsætningen hos bagerne fortsat vil falde – enhver tankstation vil efterhånden bage frostbrød – og det kan gå ud over vores omsætning,« fortæller Nils Jespersen. Og det er blandt andet derfor, at han mener, at kursen skal justeres en smule. »Der er nok ingen tvivl om, at en del af vores fremtid ligger i at udvikle og producere kvalitetsprægede nicheprodukter, der også kan sælges ovre,« forklarer han. »Blandt andet sælger vi nu omkring 40 tons mel i Irma – både hvedemel og den specielle 30 procents durum-blanding.« På spørgsmålet om det ikke er ’at sælge sand i Sahara’, svarer Nils: »For det første indeholder vores hvedemel en stor mængde vårhvede, som giver et højere glutenindhold og dermed en bedre bagekvalitet. Det er kvaliltet, som forbrugerne gerne betaler mere for. Og samtidig er det min vurdering, at mange forbrugere instinktivt forbinder Bornholm med kvalitet.« Nils Jespersen sidder bag skrivebordet i kontoret med solidt pengeskab og laboratorieudstyr og fortæller, at det er de lokale bagere, der konstant har presset Valsemøllen til at holde fast i hvedemelets kvalitet. »Durum-melet har sin egen historie. Der er kun ganske få steder i Danmark, hvor man kan dyrke durum, da det kræver meget sol. Durum giver et rigtig godt brød med masser af bid i.« »Vi har en aftale med Finn, bonden på Frennegaard, som synes det er spæn- dende at arbejde med nye kornsorter,« fortæller mølleren. Og når disse linier læses, har Valsemøllen langet endnu et produkt på markedet – speltmel. Igen produceret af Frennegård. Spelt er også et nicheprodukt med en historie. Spelt er en gammel kornsort, en af forløberne for den hvede, vi kender i dag. Spelt giver et gyldentbrunt brød med en særdeles fyldig aroma. »Det bliver rigtig spændende.« »Vi har hidtil ikke haft den stor tradition for at markedsføre os. Det har ikke været nødvendigt. Men skal vi øge salget af mel til de bornholmske forbrugere, sælge mere til kæderne ovre og lancere nye produkter, så kræver det nok, at vi er mere udadvendte,« siger han. Men først skal der investeres i en automatisk pakkemaskine til både 1 og 2 kilos poser, så Valsemøllen kan følge med, når omsætningen stiger som følge af markedsføringen. Da interviewet nærmer sig sin afslutningen, kommer Knud, faderen, gående gennem kontoret og hilser på gæsten: »Dig kan jeg huske fra dengang, du boede i Vestermarie, du var inde på møllen og købe noget mel. Det må have været omkring 1972,« smiler han. Jeg er ved at falde ned af stolen over den gode hukommelse og kan nu godt huske handelen. Lidt efter kommer der en kunde for at få ti kilo mel med sig. Salg og snak ved mølledøren – hvor mange oplever egentlig den fornøjelse i vore dage? <strong>magasinet</strong> bornholm | 39
Change language