magasinet - Bergsbureau.dk

48 | magasinet bornholm
Han fik lært øen og dens indbyggere
at kende ved at spørge.
»Spørg om alting«, var det råd
hans tidligere redaktør på det
fine hæderkronede Sorø Amtstidende
havde sendt med ham.
»Spørg og bland dig«. Så Bøggild
gik til generalforsamlinger
og møder og markvandringer og
receptioner. Alt, hvad der kunne
gøres for at møde folk hvor de
var. Og spørge. Og nogle gange
faldt der også lidt majonæse af til
pressen og så var udgiften til middagsmaden
sparet.
Efter et par år kom der tilbud fra
Frederikshavns Avis. Hansaage
var nyforelsket i Gudrun som var
fra Jylland og de tog turen til det
forblæste Vendsyssel, hvor de blev gift,
men »det stormede altid ned gennem
Danmarksgade«, husker han fra den
relativt korte tid i det nordjyske. For
Bornholm trak i dem. Den overskuelige
verden, den enestående natur, den stille
ædle provins.
Og en dag stod Bøggild atter på havnen i
Rønne. Denne gang for at blive her. For
altid. Og for med tiden at blive »mere
bornholmer end bornholmerne selv«,
som han siden har hørt sig karakteriseret.
Med iver og kærlighed genoptog han
sine opdagelsesrejser ind i den bornholmske
folkesjæl. I dag, efter et halvt
århundrede som journalist og forfatter,
siger han, at han kender Bornholm og
bornholmerne bedre, end de selv gør.
Derfor er det ham, der først og fremmest
er den nutidige bornholmske krønikeskriver.
Som igennem et halvt hundrede
bøger, tusindvis af avissider og på kilometer
af lydbånd har beskrevet Bornholm,
historien, naturen, kunsten og
frem for alt bornholmerne. Hvorfor?
»Jo, fordi alt hvad der kommer mennesker
ved, alt hvad der sker imellem mennesker,
det har interesse«, er Bøggilds
filosofi. »Men bornholmer selv, det drister
jeg mig ikke til at kalde mig«. Han
er dansker. Ikke sjællænder, ikke fynbo,
ikke jyde. Heller ikke bornholmer.
Lige nu sidder han i sit lille hyggelige
byhus midt i Rønnes gamle kvarter. Der
er brosten i gaden og et smukt robiniatræ
på hjørnet. Under loftet er hans
hule. Manuskripter og materialer til to
kommende bogudgivelser ligger i pæne
bunker. Den gode kunst på væggene. De
nødvendige bøger i reolen. Ild i piben og
kaffe på kanden. Velkommen til Bøggilds
Bornholm.
HISTORIEN
Den bornholmske historie er præget af øens beliggenhed.
Først den magtpolitiske strategiske,
senere dens afstand til de danske magtcentre.
Men har den bornholmske historie noget at
sige andre end de særligt lokalpatriotiske?
Jeg mener, at jeg forstår Bornholm. Jeg
mener også, at det er der mange bornholmere,
der ikke gør. For mange er den
bornholmske historie ensbetydende med
1658 og de russiske bombardementer i
1945. De historier kender de. Ikke meget
mere. Og det er synd.
Naturligvis er Bornholm en del af den
store historie. Af Danmarks- og verdenshistorien.
Der udspiller sig begivenheder
her, som er vigtige i forståelsen af ikke
bare den danske nations historie. Bornholm
har været med i det storpolitiske
spil. Tænk, vi har syv store naboer som
i skiftende perioder alle har været stormagter
og begæret den strategiske klippe
midt i havet, men vi har jo også den lille
historie.
Den lille historie. Den der handler om de
rene bornholmske begivenheder og tildragelser.
Og den behøver ikke at være
dramatisk eller skelsættende for at vise
nogle af de spor, som øen har sat blandt
sine indbyggere.
Egentlig kan jeg godt forstå dem, der
tænker på en Jens Kofoed, en Povl
Anker eller en Villum Clausen, fordi
de føler sig i slægt med dem. Men det
er de færreste der går og føler sådan til