magasinet - Bergsbureau.dk

Bøgild
fakta
50 | magasinet bornholm
HANSAAGE BØGGILD
Forfatter og journalist Hansaage Bøggild, født juleaften 1927
i Slagelse. Familien flyttede til Svendborg i 33, hvor han gik
syv år i skole og senere blev uddannet typograf. Senere kom
han i lære som journalist i Sorø. Kom første gang til Bornholm
i 1951 hvor han blev ansat som referent på det daværende
konservative dagblad Bornholms Avis. Efter en smuttur til
Frederikshavn kom han i 1956 tilbage til Bornholm. Først på
Bornholms Avis igen, senere på Bornholms Tidende. I begyndelsen
af 90’erne blev han også fast knyttet til DR-Bornholm.
Han er forfatter til næsten et halvt hundrede bøger om
Bornholm, Bornholms historie, Bornholms natur og bornholmsk
kunst, hvoraf det sidste har haft hans særlige bevå-
igennem al den historiske uenighed.
Og til at huske Danmark på
den forpligtelse det er, at have
en landsdel liggende midt ude i
Østersøen.
NATUREN
Martin Andersen Nexø var ikke
særligt benovet over den indfødte befolkning
på Bornholm. »Trangsynede
og småtskårne« var hans dom, men,
tilføjede den gamle kommunist så:
»Naturen, den er der ikke noget galt
med«. Hvis vi lige lader karakteristikken
af befolkningen ligge et øjeblik,
hvad er det så i den bornholmske
lilleputnatur som fascinerer dig såvel
som Nexø?
Der er ikke noget så sjældent
som Bornholm, så enestående. Så unikt.
Tænk, vi har ligget nede ved Afrika engang.
Deraf kommer måske den besnærende
fremmedartethed. Og størrelsen,
afstanden mellem de vidt forskellige
stykker natur er overskuelig.
Jeg ved godt, at man kan finde klipper,
der er større, sandstrande, der er længere,
skove, der er vildere, bjerge, der er
højere og have, der er dybere. Men intet
sted er alting, som her, samlet på et sted.
På den måde.
Intet andet sted er sandet så fint som
på Dueodde. Intet andet sted finder du
så varierede sprækkedale som på Bornholms
nordøstkyst. Intet andet sted finder
man en sådan variation af blomster
og vækster som her på øen. Hvis du f.eks.
boede et sted på Sjælland, så oplevede du
blot det, der var deromkring. Her er der
så kort til hele naturen. Til tusinder af
oplevelser.
Tag ned til Bølshavn, Listed eller Årsdale
en aftenstund hvor solen går ned. Se
hvordan havet kan blive helt rødt. Se en
måge med lyserøde fjer på klippen i det
stille vand. Og dagen efter kan himmel
og hav stå i et. Forskelligheden. Variationen
i klima og vejrlig er fantastisk.
Hammeren, et drama uden lige i en vestenstorm,
den stille skærgård. Himlen,
lyset. Alt det der tiltrak kunstnerne og
turisterne. Det er lige uden for døren.
Det er umuligt at undvære, når man
først har fået det i blodet.
Det er vel også det, der tiltrækker turisterne.
Man skal vel glæde sig over det,
men jeg bryder mig egentlig ikke om
genhed. Ikke mindst øens største maler, Oluf Høst, har haft en
dygtig og beundrende pennefører i Bøggild.
Som hovedværker i Bøggilds livslange arbejde på og med
Bornholm står hans »Kunst på Bornholm« fra 1996 og
Bornholms-beskrivelsen i Gyldendals serie om de forskellige
egne af Danmark fra 1987. En bedrift han netop nu er ved at
gentage i en helt ny udgave af det store værk. Også en stor
biografi af Oluf Høsts søn, Ole, som også var maler og som
endte sit liv på østfronten i tysk uniform, er på vej. Begge
bøger udkommer i februar på henholdsvis Gyldendal og
Bornholms Tidendes forlag.
turismen. Måske er det endda en udgift
for Bornholm, hvis det hele blev gjort op
og man overvejede alternativerne. Men
turismen er en kendsgerning. Et vilkår
for livet her og jeg holder da også af at
spejle glæden og beundringen over den
vidunderlige natur i deres øjne. Og intet
er så rart som at vise en turist vej til Nyker
eller Ekkodalen. Man får afløb for en
naturlig stolthed, simpelthen.
KUNSTEN
I din store bog om kunst på Bornholm lader
du i forordet en sød gammel kone sige
om kunst: »Ded e nok ingtressant, vis man
ingtresserer saj for’ed«. Underforstået, at det
gør man såmænd ikke så meget her på øen,
hvor andre mere materielle ting måske er lidt
mere påtrængende. Men hvorfor er der i det
hele taget grund til at interessere sig for kunst
på Bornholm?
Jeg forstår hende egentlig på en anden
måde. Som en slags tolerance overfor
noget, der måske er fjernt for hende,
men som er i orden, hvis nogen gider beskæftige
sig med det. Men selvfølgelig er
det nok sagt i den anden betydning. At
kunst ikke er værd at beskæftige sig med
for den jævne bornholmer. Jeg kan kun
være dybt uenig i den tankegang. Og jeg