Carl Bros rapport af 2007. Forprojekt Bagsværd Sø. Oprensning af ...

Forprojekt Bagsværd Sø 

Oprensning af robaner i målområdet 

Gladsaxe Kommune 

November 2007



Side 2 

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 

1 FELTBESIGTIGELSE OG MØDE MED ROSTADION 3 

2 SEDIMENTMÆNGDER 5 

3 SEDIMENTETS SAMMENSÆTNING OG TØRSTOFINDHOLD 7 

4 LØSNINGSFORSLAG 8 

4.1 Generelt 8 

4.2 Teknisk forslag til separationsanlæg – mekanisk rensning 9 

4.3 Disponeringsmuligheder 11 

4.4 Kvalitet af overløbsvand 14 

5 TIDSPLAN 15 

6 ØKONOMI 15 

7 MILJØVURDERING 16 

8 MYNDIGHEDSBEHANDLING 16 

9 REFERENCER 17 

Bilagsoversigt 

Bilag 1 - Overordnet funktionsdiagram 

Bilag 2 - Økonomioverslag detaljeret (mængder)



Side 3 

Indledning 

Gladsaxe Kommune har bedt Grontmij | Carl Bro A/S om at udarbejde et forprojekt til 

undersøgelse af muligheder for uddybning af robaner i målområdet i Bagsværd Sø. 

Baggrunden for iværksættelse af undersøgelsen er den efterhånden meget lave 

vanddybde, der er i robanerne, særligt på bane 1 og 2 nær skoven. Den lave vanddybde 

under robanerne er særligt udbredt på de sidste ca. 200 m før målstregen, 

hvor vanddybden flere steder er mindre end 0,5 m. Banen er i alt 2.000 m lang og 70 

m bred. I nærværende projekt er undersøgelsesområdet afgrænset til målområdet, 

dvs. de sidste ca. 200 m i hele banens bredde. 

Ud over den lave vanddybde har der de senere år også været problemer med megen 

grøde i sommerperioden i området, hvilket generer roerne og gør det svært for dem 

at få årerne op af vandet. 

Omfanget af oprensningen af robanerne afhænger naturligvis af kravet til vanddybden 

under banerne. En forudsætning for opgaven var, at der min. skulle være 1,0-1,5 m 

vand under robanerne. Rostadion har efterfølgende ønsket 2,0 m’s vanddybde. Gladsaxe 

Kommune har ønsket 1,5 m belyst. 1,5 m og 2,0 m er belyst indledningsvist i 

nærværende rapport. Internationale rostævner kræver min. 3,0 m vand, mens DMstævner 

kun kræver min. 2,0 m vand. 

Formålet med opgaven er således i et forprojekt at belyse mulighederne for optagning, 

afvanding og disponering af sediment fra robanerne i målområdet i Bagsværd 

Sø. 

1 FELTBESIGTIGELSE OG MØDE MED ROSTADION 

Formålet med besigtigelse i felten og mødet med Rostadion var at identificere aktuelle 

problemstillinger, ønsker, behov og evt. begrænsninger, der måtte være for en uddybning 

af målområdet. Besigtigelse af undersøgelsesområdet blev tillige gennemført 

med henblik på en overordnet vurdering af de oplysninger, der tidligere er indhentet. 

Mødet med Rostadion blev gennemført d. 14. juni 2007. Feltbesigtigelse blev gennemført 

en uge efter d. 21. juni 2007. 

Bagsværd Rostadion oplyste følgende på mødet: 

• Kano/kajak autostartsystem, wirer, bøjer mv. ligger i 1,65-1,7 m’s dybde. 

• Af hensyn til vedligeholdelse af udstyret og robanerne har Rostadion behov for 

min. 1,7 m’s vanddybde i målområdet og gerne lidt mere for at fremtidssikre. 

• Opdriften fra wire-systemet holder banerne lige, men flere steder langs kysten 

skrider skrænterne ud. 

• Det betyder, at wire 13, som ligger tættest på bredden, forskubbes ud i søen, og at 

banerne ikke ligger lige. 

• Der er behov for kystsikring for at hindre udskridning, særligt ved Sofienholm omkring 

1.000 m mærket. 

• Grødevækst startede sidste år i 2006. 

• Grøden er registreret langs søbredden i vigen ved målområdet. 

• Samme type grøde er også registreret ved udløbet ved Nybro.



• Tiltager grøden og vokser ind i robanerne, forudser Rostadion, at der vil blive behov 

for at skulle slå grøden jævnligt af hensyn til roerne og vedligeholdelsen af 

startsystem, wire, bøjer mv. 

Side 4 

Besigtigelse af undersøgelsesområdet blev gennemført med henblik på en overordnet 

vurdering af de oplysninger med hensyn til vanddybder, der tidligere er blevet indhentet. 

Rostadion stillede både båd og mandskab til rådighed for feltundersøgelsen. 

I felten blev aktuelle vanddybder målt og stationerne positioneret. Der blev målt 

vanddybder på i alt 52 stationer jævnt fordelt i området, se figur 1 nedenfor. 

Figur 1 Placering af prøvetagningsstationer i Bagsværd Sø, Juni 2007. 

Målingerne af vanddybden viser i høj grad overensstemmelse med dybdeangivelser 

fundet ved ekkolodning i 1993 af Torkild Høy (baggrundskortet i figuren). DHI gennemførte 

i 2005 en opmåling af vanddybder i robanen med ekkolod. De konkluderede 

ligeledes, at de målte dybder ikke afveg væsentligt fra målinger udført i 1993.



Side 5 

Gennem tiden er der gennemført en række undersøgelser af sedimentets udbredelse, 

omfang og sammensætning. Det eksisterende datagrundlag vurderes tilstrækkeligt 

dækkende og rigeligt belyst, hvorfor der i de efterfølgende afsnit tages udgangspunkt 

i eksisterende undersøgelsesresultater for så vidt angår sedimentets udbredelse, omfang 

og sammensætning. 

I felten blev der endvidere registreret grødevækst langs søbredden og ca. 30-40 m ud 

i vigen ved målområdet. Der var ikke tale om løstliggende grøde i vandoverfladen 

(trådalger), men derimod fasthæftet vegetation med rødder i søbunden. Flere små 

bestande med blomsterstande i vandoverfladen blev registreret spredt rundt i området. 

2 arter/slægter blev fundet, hhv. vandpest og tusindblad. Det er første gang i 

mange år, at der er registreret fasthæftende bundvegetation i Bagsværd Sø. 

2 SEDIMENTMÆNGDER 

Med baggrund i vanddybder fra 1993 samt de aktuelle feltdata er der foretaget et 

skøn over de sedimentmængder, der skal fjernes fra målområdet for at opnå vanddybder 

på hhv. 1,5 m og 2,0 m. 

For at opnå en vanddybde på 1,5 m under robanerne er det estimeret, at der skal 

fjernes ca. 20.600 m 3 sediment, jf. figur 2. 

Figur 2 Oprensning af målområdet til 1,5 m vanddyde. I område A og B er det 

estimeret der skal fjernes gennemsnitligt 50 cm sediment og i område C 

30 cm sediment.



Side 6 

For at opnå vanddybder på 2,0 m anslås sedimentmængden til ca. 61.500 m 3 , jf. figur 

3 nedenfor. 

Figur 3 Oprensning af målområdet til 2 m`s vanddybde. I område A og B er det 

estimeret der skal fjernes gennemsnitligt 100 cm sediment, i område C 

80 cm, i område D 50 cm og endelig i område E til hvad der svarer til 20 

cm. 

For begge scenarier gælder at, sediment ikke kun foreslås fjernet fra under robanerne, 

men derimod foreslås fjernet i hele søens bredde i de pågældende områder. Det 

har baggrund i en DHI-rapport, der angiver, at sedimentet i de øverste 30-70 cm i 

Bagsværd Sø hovedsagelig består af finkornet plastisk materiale med et indhold af 

organisk stof omkring 50 % og en gennemsnitlig våd rumvægt på 1.040-1.060 kg/m 3 , 

hvilket betyder, at sedimentet har en relativt lav rumvægt og et stort vandindhold. 

Med andre ord har sedimentet karakter af flydende mudder. 

DHI har med baggrund heri beregnet den naturlige hældning for skrænten (skræntvinkel) 

ind til robanerne og vurderet, at udgravning til 3,0 m’s dybde i robanen vil 

medføre en risiko for nedskridning, medmindre anlægget udføres med hældninger 

mindre end 1:200. For en 1,5 m dyb udgravning betyder det, at anlægget skal være 

mellem 37-375 m bredt, for at et 0,5 m tykt dyndlag vil være stabilt.



For at undgå nedskridning fra de omkringliggende arealer er det således vurderet 

nødvendigt at fjerne sediment i hele søens bredde i målområdet i stedet for blot fra 

under robanerne, for at indgrebet skal have en vis holdbarhed. 

3 SEDIMENTETS SAMMENSÆTNING OG TØRSTOFINDHOLD 

Side 7 

Gennem tiden er der gennemført en række undersøgelser af sedimentet i Bagsværd 

Sø. Bl.a. gennemførte DHI en undersøgelse i 2005, der angiver, at sedimentets partikelstørrelsesfordeling 

udgøres af store partikler med en størrelse på 20-35 µm og kolloide 

partikler med en størrelse på 0,3-0,7 µm. Sedimentpartiklerne er løst flokkuleret, 

og let mekanisk påvirkning bevirker en frigivelse af kolloide partikler til vandfasen, der 

bundfælder relativt langsomt. 

Sedimentets sammensætning er tillige nøje belyst gennem tiden. Resultaterne af undersøgelserne 

siger sammenstemmende, at sedimentet i Bagsværd Sø kan klassificeres 

som klasse 4-jord iht. jordplan Sjælland på grund af indholdet af langkædede 

oliekulbrinter. Sedimentet indeholder desuden mindre mængder PAH samt bly og 

cadmium svarende til klasse 2- og 3-jord. Der er en svag tendens til mindre forurening 

i det nederste lag sediment. 

I 2005 gennemførte NIRAS en undersøgelse af kulbrinternes naturlige oprindelse. 

Resultatet af undersøgelsen viste, at sammensætningen af kulbrinter i søsedimentet 

er relativt homogen og består af både biogene og petrogene kulbrinter. Resultaterne 

indikerer ikke, at sedimentet domineres af naturlige kulbrinter. Det konkluderes således, 

at der ikke umiddelbart er belæg for en ændring i klassificeringen af kulbrinter fra 

klasse 4 til 3. 

En DHI-rapport fra 2005 viser, at langt den overvejende del af den sedimentmængde, 

der skal fjernes fra målområdet i Bagsværd Sø, ligger aflejret med et gennemsnitligt 

tørstofindhold på omkring 6 %, hvoraf gennemsnitligt 39 % udgøres af organisk stof. 

Dette er i overensstemmelse med en række tidligere undersøgelser gennemført i perioden 

1998-2004. 

Med baggrund heri er udgangspunktet således i nærværende forprojekt, at bundsedimentet 

vil have et tørstofindhold på ca. 6 %. Sedimentet optages fra en flydepram 

iblandet søvand i forholdet en del sediment og to dele vand. Dette betyder, at sedimentet 

ved optagelsen kan ventes at have et tørstofindhold på ca. 2 %. 

Ved krav om en vanddybde på 2,0 m anslås mængden til ca. 61.500 m 3 a 6 % TS, eller 

ca. 3.690 ton TS. 

Ved krav om en vanddybde på 1,5 m anslås mængden til ca. 20.600 m 3 a 6 % TS, eller 

ca. 1.236 ton TS. 

Indledningsvis er set på behandling af ca. 1.236 ton TS, dvs. en mængde svarende til 

vanddybde på 1,5 m. Det skal bemærkes, at opgørelsen af sedimentmængderne er 

behæftet med stor usikkerhed på nuværende tidspunkt i projektet. 

Det udstyr, der skal til for at behandle mængden, forudsættes at være opbygget således 

at kapaciteten kan øges ved forøgelse af driftstiden. Jo mere sediment der skal 

fjernes, jo længere tid vil det tage.



4 LØSNINGSFORSLAG 

Nærværende forprojekt omfatter 4 forslag til håndtering af bundsedimentet. 

Oprensning, afvanding, håndtering og disponering af sedimentet foreslås som følger: 

4.1 Generelt 

Side 8 

Sedimentet oppumpes fra flydepram og ledes via flydende pumpeledning til midlertidigt 

separationsanlæg placeret på land. Sedimentet optages i forholdet 2 dele vand, 1 

del sediment. Anlægget foreslås placeret på græsbeklædt areal mellem tilskuertribunen 

og Regatta Pavillonen. Området er godt 2.200 m 2 stort. Fotos af området fra forskellige 

vinkler fremgår nedenfor.



Side 9 

En alternativ placering af separationsanlægget kunne være på bassingrunden ved 

Søvej. En placering af anlægget her vil indebære, at det oppumpede sediment skal 

transporteres over en længere afstand før det kan behandles. Det vil bl.a. betyde en 

længere pumpeledning, evt. større pumpestation, mv. Til gengæld er der evt. mulighed 

for at undvære udløbsledning, da en kanal fra området leder direkte ud i søen. Alt 

i alt vil denne placering af anlægget ikke få væsentlig betydning for økonomien i et givet 

projekt. Fotos af området fra forskellige vinkler fremgår nedenfor. 

Arealbehovet for etablering af arbejdsplads, separationsanlæg mv. skønnes til ca. 

2.000 m 2 . Dette vurderes, at være til stede ved begge lokaliteter. 

4.2 Teknisk forslag til separationsanlæg – mekanisk rensning 

I separationsanlægget separeres det oppumpede sediment fra det medfølgende søvand, 

der ledes tilbage til søen, jf. senere afsnit. 

Sedimentet adskilles herefter i en overvejende uorganisk og organisk del. 

Det midlertidige separationsanlæg kan opbygges som følger. Et overordnet funktionsdiagram 

af de enkelte trin i processen fremgår af bilag 1.



Side 10 

Stenfang 

Her tilbageholdes sten og andre genstande med vægtfylde over 1. Stenfanget påtænkes 

udformet med optagelig si, således at det let og enkelt kan tømmes til container. 

Herfra føres sten mv. til deponering. 

Grovrist 

Her tilbageholdes andre større genstande med vægtfylde under 1. Grovristen påtænkes 

at skulle oprenses manuelt til lille container og herfra videre til deponering. 

Finrist 

Denne påtænkes at være automatisk, således at fjernelse af ristestof sker uden manuel 

indsats. Ristestof føres til lille container og videre til deponering. Ristestofpresse 

anses ikke for nødvendig. 

I det videre forløb sker der en adskillelse af organisk og uorganisk stof. 

Sandfang 

Fra finristen graviterer sedimentet til beluftet sandfang, hvor der sker en bundfældning 

af de fleste partikler med vægtfylde over 1. Herved bundfældes det meste af sedimentets 

indhold af uorganisk stof i form af grus, sand og finsand samt en mindre del 

af sedimentets indhold af silt og ler. 

Sandvasker 

Det bundfældede materiale fra sandfanget består, som nævnt, hovedsagelig af uorganisk 

stof og pumpes til sandvasker. Her sker der en yderligere adskillelse, idet det 

meste af det bundfældede organiske stof ’vaskes’ bort. Den rensede sandfraktion vil 

eventuelt kunne genanvendes som råstof i forbindelse med anlægsarbejde. Hvis 

denne fraktion anses for at være forurenet, deponeres den i stedet på losseplads. Der 

foreligger ikke undersøgelser af denne fraktions forureningsgrad. Umiddelbart er der 

ikke belæg for at antage, at fraktionen skulle være forurenet med tungmetaller eller 

olieforbindelser. Fraktionen vil have et meget højt tørstofindhold og bortkøres med 

container til enten genanvendelse eller deponering. 

Filtrering af organisk materiale 

Den resterende fraktion, der består af vand og ikke-bundfældet materiale fra sandfanget 

samt af det udvaskede materiale fra sandvaskeren, ledes til filter. Dette filter 

udformes enten som en forafvander med meget fine masker eller som et tromlefilter. 

Maskevidden forventes at være ca. 40 µm. Maskens virkning øges af det stof, der 

sætter sig på masken, således at nettovirkningen kan forventes at være, at 95 % af 

partiklerne tilbageholdes. Dette filtrat vil som følge af den tidligere bundfældning af 

uorganisk stof hovedsagelig være organisk materiale. Dog ventes der at være en 

mindre del uorganisk materiale bestående af svært bundfældelige partikler, såsom 

ler, silt og en mindre mængde sand. Det overvejes at udforme filtreringen med 2 trin: 

Først en forafvanding og dernæst en filtrering i tromle, hvor filtratet udtages fra begge 

trin. 

Denne fraktion, det hovedsagelig organiske filtrat, ventes at være pumpbar med et 

tørstofindhold på ca. 5 % og vil også kunne ’leveres’ med lavere eller højere tørstof.



Sammensætningen af de to fraktioner (organisk/uorganisk) ventes at være som følger: 

Side 11 

Ufiltreret 

andel 

Fraktion 

% 1) 

Ufiltreret Uorg. fil- Uorg. fil- ’Organisk’ Andel 

trat andel trat rest til biologiskbe- 

Ton % Ton handl. Ton % 

Ler 7,8 96 7,5 7 89 16,0 

Silt 2,5 31 17,5 5 25 4,6 

Finsand 9,0 111 82,5 92 19 3,5 

Grovsand 46,0 569 98 557 11 2,0 

Organisk fraktion 35,0 433 5 22 411 73,9 

Tørstof i alt 100,3 1240 683 556 100,0 

Kilde: Niras 2005 

Konstruktionstype 

Anlægget opbygges over terræn som midlertidige konstruktioner. Så vidt muligt placeres 

udstyr i containere eller i isolerede telte eller i andre billige rammer. Stenfang 

og sandfang foreslås udført i ståltanke placeret på stålsøjler. Sandvasker, forafvander 

og tromlefilter placeres afskærmet i container, telt eller let midlertidig bygning. 

Hvis der vælges løsning med slutafvander (se nedenfor), skal spørgsmål om støjniveau 

kontra afvandingsgrad overvejes. En centrifuge vil sandsynligvis kunne afvande 

til større tørstofindhold end andet udstyr, fx sibåndspresse, der til gengæld kræver 

betydelig mindre indsats for minimering af støj. Der findes dog transportable centrifuger 

med (så vidt vides) acceptabelt støjniveau. Det er en forudsætning at gældende 

støjkrav overholdes. 

Hvis oprensningen sker over 5 måneder a 20 arbejdsdage, sker oprensningen på 100 

dage, hvilket forudsættes i det følgende. Forudsættes det tillige, at der kun må arbejdes 

i normal arbejdstid, kan der antages ca. 500 arbejdstimer i perioden. 

4.3 Disponeringsmuligheder 

Deponering på losseplads af frasepareret eller bundfældet materiale har været påregnet 

i tidligere planlægning. I nærværende forprojekt er det forudsat, at organisk og 

uorganisk stof adskilles med henblik på genbrug. 

Der er opstillet følgende 4 modeller for disponering: 

Model 1 – Bortpumpning til offentlig kloak 

Den organiske fraktion tilledes offentlig kloak med et tørstofindhold på 1-5 %. Tørstofindholdet 

holdes på et niveau, der sikrer, at blandingen kan gravitere i kloakledningerne. 

Som nævnt vil de uorganiske rester være svært bundfældelige, hvorfor det 

vurderes, at der ikke er risiko for utilsigtede bundfældninger i kloaksystemet i generende 

omfang. Den organiske fraktion tilledes som følge heraf til Lundtofte Renseanlæg 

i Lyngby-Taarbæk Kommune. Ved 1 % TS udgør mængden 55.600 m 3 , eller 556 

m 3 /d. Ved 5 % TS udgør mængden 11.100 m 3 , eller 111 m 3 /d (4,6 m 3 /h eller 1,3 l/s).



Side 12 

Model 2 – Bortkørsel til renseanlæg 

Den organiske fraktion afvandes til et tørstofindhold på ca. 5 %. Totalmængde ca. 

11.100 m 3 , eller ca. 111 m 3 /d. Fraktionen bortkøres til et eller flere renseanlæg (Lundtofte 

og/eller eksterne renseanlæg) med trailertankbiler i ca. 326 læs a ca. 34 m 3 , eller 

3-4 læs/d. Fraktionen tilføres renseanlæggets tilløb og fortyndes herved. 

Model 3 – Bortkørsel til biogasanlæg 

Den organiske fraktion afvandes til et tørstofindhold på ca. 5 %. Totalmængde ca. 

11.100 m 3 , eller ca. 111 m 3 /d. Fraktionen bortkøres til et eller flere biogasanlæg med 

trailertankbiler i ca. 326 læs a ca. 34 m 3 , eller 3-4 læs/d. 

Biogasanlægget eller biogasanlæggene kan være placeret på renseanlæg eller kan 

være selvstændige anlæg (gylleanlæg) i landbrugssektoren på Sjælland. 

Model 4 – Bortkørsel af afvandet sediment til biogasanlæg og afledning af rejektvand 

til offentlig kloak 

Den organiske fraktion afvandes til et tørstofindhold på op til 30 %. Totalmængde ca. 

1.484 ton sediment og ca. 9.646 m 3 rejekt, svarende til 1,1 l/s. Ved afvandingen benyttes 

polymer. Rejektvandet kan derfor ikke ledes tilbage til søen og ledes i stedet til 

offentlig kloak og via denne til rensning på Lundtofte Renseanlæg. 

Valg af løsningsmodel 

Den foretrukne disponering må være, at den fordyrende transport med tanktrailere 

undgås. Den billigste løsning skønnes at være model 1 eller model 4, hvor der tilledes 

til Lundtofte Renseanlæg via kloaknettet. 

Model 1 har været undersøgt i forbindelse med tidligere planlægning af oprensning af 

Bagsværd Sø. Situationen er i dag en anden i de aktuelle planer for oprensningen: 

• Omfanget af søareal, der skal oprenses, er reduceret betragteligt. Dette medfører, 

at der skal disponeres meget mindre sediment i dag. 

• Den mindre mængde sediment forbehandles, således at det kun er den organiske 

fraktion, der skal behandles på renseanlægget. Forbehandlingen medfører, at risikoen 

for bundfældning i kloaksystemet er minimeret. 

• Den organiske belastning er tilsvarende reduceret ved reduktionen af sediment. 

Der er ikke analyseret for den organiske belastning i sedimentet, men det er tidligere 

vurderet, at sedimentet er stabiliseret. Benyttes suspenderet stof som indikation, 

skønnes en forøgelse af anlæggets stofmæssige belastning i 2005 på ca. 30 

%. Den hydrauliske forøgelse vil svare til ca. 2 ‰. 

Vælges model 4, hvor kun rejektvand ledes til Lundtofte Renseanlæg, forventes følgende 

mængder til renseanlægget:



Fraktion 

Rest til biologisk 

behandl. 

Ton 

Andel 

% 

Afvandet til 30 

% TS 

Ton 

Side 13 

I rejekt til renseanlæg. 

Ton 

Ler 89 16,0 71 16 

Silt 25 4,6 20 5 

Finsand 19 3,5 15 4 

Grovsand 11 2,0 9 3 

Organisk fraktion 411 73,9 329 82 

Tørstof, i alt 556 100,0 

Volumen 9.641 m 3 

Også i denne situation er den hydrauliske ekstra belastning i størrelsesorden 2 ‰, og 

den stofmæssige belastning anslås til ekstra 6 % SS og mindre end 1 % ekstra N og 

P. 

Modtagelsen på Lundtofte Renseanlæg vil naturligvis medføre, at sandmængden fra 

sandfang øges. Ristestofmængden påvirkes ikke. Model 4 er den løsning, der belaster 

renseanlægget klart mindst. 

Den øgede stofmæssige belastning er naturligvis kun mulig, hvis der er plads på anlægget, 

og medfører i givet fald et øget el- og polymerforbrug. Disse meromkostninger 

modsvares dog af øget produktion af biogas og af et modtagegebyr, der meget 

vel vil kunne blive højere end den nuværende vandafledningsafgift, hvilket må aftales 

nærmere. Det vurderes i det mindste at være muligt at sammensætte en løsning, der 

vil være til økonomisk fordel for begge kommuner. Se kommentarer i økonomiafsnit. 

Valget af model afhænger naturligvis af, om Lundtofte Renseanlæg vil kunne modtage 

enten organisk fraktion eller rejektvand fra afvanding. 

I overvejelser om eksterne modtagere har der været kontakt til Spildevandscenter 

Avedøre, der har rigelig kapacitet både ved tilførsel til indløb og ved direkte indpumpning 

uden fortynding på rådnetank. Svaret her var, at det p.t. ligger uden for anlæggets 

modtagepolitik at modtage ’affald’, der ikke stammer fra medlemskommunerne. 

Udvikling af en metode til sø-oprensning, der også vil kunne benyttes af medlemskommuner 

med eutrofierede søer, vurderes at kunne medvirke til en anden holdning 

hos Spildevandscenter Avedøre. 

Henvendelse til Københavns Kommune er ligeledes en mulighed. Det vurderes, at 

kommunen har tilstrækkelig kapacitet, og kommunen modtager i forvejen slam fra 

andre kommuner. 

Der har endvidere været rettet henvendelse til biogasanlæg for gylle, hvor et modtagegebyr 

vil kunne være et kærkomment driftsbidrag.



4.4 Kvalitet af overløbsvand 

Side 14 

Fælles for alle 4 forslag er, at der fjernes sediment fra søen, men ikke søvand, idet 

dette ledes mekanisk renset tilbage til søen uden tilsætning af nogen art. Der bliver 

således ikke tale om udledning til søen i traditionel forstand. Selve det forhold, at man 

’rører ved’ sedimentet, medfører, at der frigives stoffer fra sedimentet. Men optagningen 

skal jo finde sted. Ellers bliver oprensning ikke mulig. Tilbageledning af søvandet 

efter fjernelse af sediment kan om nødvendigt ske i en midlertidig udløbsledning med 

traditionelle diffusorer, således at der sker en opspædning af skadelige stoffer. Dette 

bør undersøges nærmere i et evt. detailprojekt. 

Gladsaxe Kommune har ønsket rensning af søvand for ammonium/ammoniak belyst 

overordnet på nuværende tidspunkt. Det mekanisk rensede søvand forventes at 

overholde sædvanlige krav til renseanlæg til udledning af NH3 og NH4 på 2-4 mg/l. 

Skulle der blive stillet krav om yderligere rensning for disse stoffer, kan separationsanlægget 

suppleres med et yderligere rensetrin. Dette eventuelle poleringstrin foreslås 

baseret på biofilm-teknologi eller såkaldt ’moving bed’. 

Sedimentets øvrige indhold af næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer i 

form af langkædede kulbrinter og PAH’er kan udgøre en potentiel risiko for vandkvaliteten 

af overløbsvandet fra den mekaniske rensning. Stofferne vil kunne frigives til 

vandfasen ved oppumpning af sedimentet sammen med betydelige mængder søvand 

– enten som opløste stoffer eller via kolloide partikler, der ikke fanges i filtersystemet. 

DHI har gennemført kemiske analyser på overløbsvand fra bundfældningsforsøg, og 

de viser, at der ved en mild opslæmning af sedimentet i søvand og efterfølgende 

bundfældning i 4 døgn kan forventes en vandkvalitet, som – med hensyn til indholdet 

af suspenderet stof – er på niveau med baggrundsniveauet i søen, men som med 

hensyn til øvrige vandkvalitetsparametre er væsentligt forøget. En del af forureningerne 

er knyttet til det suspenderede stof, altså til partikler med en størrelse på mellem 

0,3-0,7 µm. I den foreslåede løsning fjernes langt det meste suspenderede stof 

og dermed også den forurening, der er knyttet hertil. 

DHI bemærker endvidere, at de målte koncentrationer af vandkvalitetsparametre i 

overløbsvand repræsenterer den vandkvalitet, der fremkommer ved en mild opslæmning 

af sedimentet med søvand til et tørstofindhold på 2 % samt efterfølgende bundfældning 

og komprimering. Ved den praktiske oppumpning af sediment på søen vil 

den mekaniske påvirkning af sedimentet være væsentligt større, og det kan således 

ikke udelukkes, at frigivelsen af stoffer til vandfasen bliver væsentligt større. Dette betyder 

i praksis, at der ved urenset udledning ikke fjernes alt det, der kunne ønskes, og 

at en del af det fjernede kommer retur. Omvendt henledes opmærksomheden på, at 

der ikke tilføres noget, søen ikke rummede i forvejen. 

Erfaringen fra et tilsvarende projekt i forbindelse med oprensning af Brabrand Sø understøtter 

disse betragtninger om urenset udledning. Ved oprensningen af Brabrand 

Sø kunne man konstatere, at returvandet hverken indeholdt større koncentrationer af 

fosfor eller andre forurenende stoffer, end der i forvejen fandtes i søen (”Sørestaurering 

i Danmark” udgivet af Miljøstyrelsen).



5 TIDSPLAN 

Side 15 

Det vurderes, at oprensningen kan gennemføres over 5 måneder a 20 arbejdsdage 

svarende til 100 dage. Det svarer til ca. 500 arbejdstimer, forudsat der kun må arbejdes 

i normal arbejdstid i perioden. 

Hvis der skal ske en efterpolering for reduktion af NH3-NH4 (ammoniak) vil denne 

være følsom for vandtemperaturen og det må påregnes, at udstyrets kapacitet går lidt 

ned i den kolde periode. 

Planlægning, udbud og kontrahering anslås at kunne udføres på 3-4 måneder. 

Det skal nævnes, at opnåelse af de forskellige tilladelser og myndighedsbehandling, 

jf. afsnit 8, erfaringsmæssigt kan tage lang tid. Det må derfor forventes, at myndighedstilladelser 

kan tage op til ½-1 år afhængig af indklagelser af afgørelser, behandling 

af klager, mm. 

6 ØKONOMI 

Der er udarbejdet et overslag over skønnede udgifter fordelt på delarbejder som 

f.eks. oprensning, separationsanlæg, disponering, detailprojekt, udbud m.m. 

Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 

Oprensning 2.500.000 2.500.000 2.500.000 2.500.000 

Separationsanlæg 4.000.000 4.000.000 4.000.000 4.500.000 

Kørsel 0 1.100.000 1.100.000 0 

- 0 0 0 150.000 

Polymer 0 0 0 100.000 

El alm. 50.000 50.000 50.000 50.000 

El afvanding 0 0 0 50.000 

Disp. uorg. 150.000 150.000 150.000 150.000 

Disp. org. 0 0 2.200.000 0 

Afledn. afgift 1.200.000 0 0 0 

Afledn. afgift 0 250.000 0 0 

Disp. org. 0 0 0 450.000 

Afledn. afgift 0 0 200.000 

Særbidrag 2.200.000 2.400.000 0 450.000 

Efterpolering 1.500.000 1.500.000 1.500.000 1.500.000 

I alt 11.600.000 11.950.000 11.500.000 10.100.000 

Uforudset 2.300.000 2.400.000 2.300.000 2.000.000 

I alt 13.900.000 14.350.000 13.800.000 12.100.000 

Rådgivning 800.000 800.000 800.000 800.000 

Total 14.700.000 15.150.000 14.600.000 12.900.000 

Detaljeret økonomioversigt mht. mængder og enhedspriser fremgår af bilag 2. 

I nærværende er der med hensyn til kørselsomkostninger taget udgangspunkt i en 

placering på Sjælland. Der udestår forhandlinger med potentielle modtagere.



Side 16 

I økonomioversigten er forudsat betaling til renseanlæg ud fra gældende takster. 

Modtagelsen af materiale fra søen udløser både normal vandafledningsafgift og varierende 

særbidrag i de tre modeller 1, 2 og 4, der inddrager renseanlæg. 

Ved afsætning til eksternt biogasanlæg er regnet med en betaling for aflevering af 

den organiske fraktion. I model 3 med 5 % TS er prisen skønsmæssigt sat til 200 

kr./m 3 . I model 4, hvor den organiske fraktion har 30 % TS, er prisen er sat lidt højere 

til 300 kr./m 3 . 

Hvis resultatet bliver, at den organiske fraktion alligevel skal deponeres på losseplads, 

må slutafvanding anbefales for minimering af mængden. Ved en deponeringspris 

på 1.000 kr./m 3 øges udgiften med ca. 1,0 mio. kr. i model 4, der fortsat er økonomisk 

mest fordelagtig. De øvrige modeller kan der i denne situation ses bort fra. 

Indtil sagen er yderligere undersøgt, anbefales det, at der budgetteres med en udgift 

på ca. 16 mio. kr. ekskl. moms. 

Hvis mængden, der skal oprenses, overstiger 1.236 ton TS, skal budgettet øges. 

7 MILJØVURDERING 

Effekterne af en sedimentfjernelse fra Bagsværd Sø vurderes overvejende positive, 

om end beskedne, søen som hele taget i betragtning. Den mængde sediment, der foreslås 

fjernet her, er meget lille sammenlignet med den totale mængde sediment i 

søen. En lidt bedre vandkvalitet kan dog forventes på sigt, idet næringsstoffer bundet 

i sedimentet fjernes. Fosfor bindes kemisk i sedimentet. De mængder, der bindes, 

kan frigives igen, hvis de ikke fjernes. Frigivelsen af fosfor fra sedimentet til vandfasen 

sker i sommerperioden, hvor fosfor ellers normalt findes i lave koncentrationer og 

dermed er en begrænsende faktor for væksten af alger. Mængden af fosfor bundet i 

sedimentet kan dermed have en forholdsmæssig stor betydning for vandkvaliteten og 

den biologiske struktur i en sø. Alt andet lige vil en fjernelse af sediment fra Bagsværd 

Sø have en positiv effekt på søens vandkvalitet, og det må således forventes, 

at der kan opnås en dispensation efter Miljøbeskyttelseslovens § 3, jf. afsnit 8 nedenfor, 

uden problemer. 

Indgrebets effekt på den nyligt genetablerede undervandsvegetation vurderes ikke 

væsentlig. Planterne var særligt udbredt langs søbredden og en 30-40 m ud i søen. I 

dette område foreslås der ikke fjernet sediment. Planterne skal nok retablere sig igen, 

så længe de vandkvalitetsmæssige forhold i søen ellers betinger det. 

Det foreslåede separationsanlæg til fraktionering af sediment og vand er tillige forbundet 

med en miljøgevinst i form af at de forskellige sedimentfraktioner efterfølgende 

kan nyttiggøres. De uorganiske fraktioner som sand, grus, mv. forventes at kunne 

nyttiggøres og genanvendes. Tilsvarende nyttiggøres den organiske fraktion i form af 

energi/varme såfremt den bortkøres til biogasanlæg (model 3 og 4). 

8 MYNDIGHEDSBEHANDLING 

En kort oversigt med de væsentligste tilladelser er givet nedenfor: 

Behov for VVM screening, skal vurderes nærmere



• Dispensation fra ændring af tilstand i beskyttet naturområde efter naturbeskyttelseslovens 

§ 3. 

Side 17 

• Tilladelse til midlertidig placering af separationsanlæg på land (lokalplan, kommuneplan, 

zonetilladelser, byggetilladelser ?, beskyttelseslinjer, søbeskyttelseslinie, 

mm.). 

• Tilladelse efter vandløbsloven. 

• Udledningstilladelse til Bagsværd Sø efter miljøbeskyttelsesloven. 

• Tilslutningstilladelse til afledning af rejektvand til kloak efter miljøbeskyttelsesloven. 

• Nyttiggørelse/deponering - evt. tilladelser i forbindelse hermed. 

En fyldestgørende oversigt over tilladelser i forbindelse med projektet udarbejdes i 

samarbejde med Gladsaxe Kommune ved gennemførelse af et evt. detailprojekt. 

Alle tilladelser skal i høring enten før eller efter der er truffet afgørelser. Der er forskellige 

muligheder for at klage og anke de forskellige afgørelser. Myndighedsbehandlingen 

kan dermed blive langstrakt. 

Der skal desuden være fokus på at DN sammen med Gladsaxe Kommune og Lyngby-Taarbæk 

Kommune arbejder på at rejse en fredningssag for Bagsværd Sø, Lyngby 

Sø og Lyngby Åmose og omgivelser herom. 

Afslutningsvist skal det nævnes, at der ifølge Miljømålslovens artikel 4, stk. 6, kan accepteres 

en midlertidig forringelse af vandområdernes tilstand, hvis forringelsen skyldes 

naturlig variation, korterevarende aktiviteter i vandområdet eller force majeure. 

9 REFERENCER 

/1/ Uddybning af robanerne i Bagsværd Sø – Sedimentsammensætning. Notat, Juli 

2005. Udarbejdet af NIRAS for Københavns Amt. 

/2/ Vurdering af skitseforslag til uddybninger og anlægsarbejder omkring Bagsværd 

Rostadion. Slutrapport, Aug. 2005. Udarbejdet af DHI for Københavns Amt. 

/3/ Beregning og fortynding af rejektvand fra deponi i Radiobugten. Udkast til teknisk 

notat, 26. august 2005. Udarbejdet af DHI for Københavns Amt. 

/4/ Uddybning i Bagsværd Sø – geotekniske undersøgelser. Notat, 23. december 

2005. Udarbejdet af NIRAS for Københavns Amt. 

/5/ Undersøgelser af bundfældningsegenskaber og overløbsvandskvalitet for sediment 

fra Bagsværd Sø. Slutrapport, August 2005. Udarbejdet af DHI for Københavns 

Amt. 

/6/ Sørestaurering i Danmark. Udgivet af Miljøstyrelsen 2001.

BILAG 1 – OVERORDNET FUNKTIONSDIAGRAM

BILAG 2 – ØKONOMIOVERSLAG DETALJERET (MÆNGDER)

Sediment m 3 

20.600 

Tørstofmængde ton 1.236 

Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 

Oprensning 40 kr./ m 3 

2.472.000 2.472.000 2.472.000 2.472.000 

Separationsanlæg 4.000.000 4.000.000 4.000.000 4.500.000 

Kørsel 11.124 m 3 

100 kr./ m 3 

0 1.112.400 1.112.400 0 

1.483 m 3 

100 kr./ m 3 

0 0 0 148.320 

Polymer 0 0 0 61.800 

El alm 1,5 kr./kWh 46.350 46.350 46.350 46.350 

El afvanding 1,5 kr./kWh 0 0 0 50.058 

Disp uorg 680 ton 200 kr./ton 135.960 135.960 135.960 135.960 

Til biogasanlæg 11.124 m 3 

200 kr./ m 3 

0 0 2.224.800 0 

Vandafl.afgift 55.600 m 3 

21 kr./ m 3 

1.167.600 


21 kr./ m 3 

233.604 

Til biogasanlæg 1.483 ton 300 kr./ m 3 

0 0 0 444.960 


21 kr./ m 3 

0 0 0 202.457 

Særbidrag 2.200.000 2.450.000 0 450.000 

Efterpolering 1.500.000 1.500.000 1.500.000 1.500.000 

11.521.910 11.950.314 11.491.510 10.011.905 

Uforudset 20 % 2.304.382 2.390.063 2.298.302 2.002.381 

I alt 13.826.292 14.340.377 13.789.812 12.014.286 

Rådgivning 6 % 829.578 860.423 827.389 720.857 

I alt 14.655.870 15.200.799 14.617.201 12.735.143

Carl Bros rapport af 2007. Forprojekt Bagsværd Sø. Oprensning af ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?