Peter Gade Stendal - Dansk.dk

Tanker, efter en saadan Kvindemund, efter at bøje sig over et Kvindeansigt, på hvilket der var den
fine Uendelighed af Sol.” (Op.cit. p.77).
Dette solbillede er ikke blot et optisk fænomen i naturen. Som det tydeligt fremgår, er det et
billede på Eriks store forventninger til kærligheden. Han trænger til eller ligefrem drives mod en
kærlighed af samme kosmiske størrelse som mødet mellem solen og jorden. Som det fremgår af det
følgende citat, bliver det at have store fordringer næsten et mål i sig selv for Erik: “Han attraaede det
solbilledet/den kosmiske kvinde, fyldt af Længsel efter noget umuligt, noget uopnåeligt.” (Op.cit.
p.80).
Ved siden af disse store ambitioner finder Erik en slags tilfredstillelse i mindre affærer. Som det
forklares senere hen: “Han var besat af en Tyveaarigs Trang til at opsøge det fuldkomneste, til at
handle og sejre med Glans. Men han følte det jo samtidig som en Umulighed - en Forsømmelse af sin
tyve Aars Pligt - at gaa forbi den Fugl der sad nær nok, til at han kunde fange den.” (Op.cit. 119).
Den dekadente fru Kruse er en af disse fugle som Erik indleder et erotisk forhold til (Op.cit. p. 80-
82). I den periode hvor Erik er sammen med fru Kruse, tænker han slet ikke på Margrete (Op.cit.
p.87).
Den erotiske splittelse
Men han kommer til at tænke på hende sidst i maj hvor han tager på skovtur med et selskab af unge
fra Aasum. Her bliver Erik præsenteret for Margrete for første gang, og han begynder at interessere
sig for hende igen, men på afstand. I græsset i skoven sidder Erik nogle alen fra Margrete: “Erik sad
for langt fra Margrete til, at han kunde tale med hende; han kunde heller ikke rykke hende nærmere,
syntes han. Men pludselig forekom det ham, at netop dette var Lykken. Og Lykken var ikke den
letfærdige, den romantisk udmajede og æventyrsyge Ting (...)” (Op.cit. p.91). “Han berustes af
Hengivelsen i noget fuldkomment og følte det som sin første mandige Tanke.” (Op.cit. p.92).
I denne personlige udvikling hen mod “mandighed” er der antydninger af en begyndende
erotisk splittelse. Borgerlige konventioner gør at han ikke kan rykke hende nærmere, men pludselig
opleves denne hæmning som en lykke. Samtidig med dette sker der en niveauforskydning af
genstanden som beruser ham. Det er ikke Margrete der beruser ham, men hengivelsen i hende der
beruser ham.
Denne erotiske splittelse fuldbyrdes en dag hvor Erik og fru Kruse kort sagt er på vej i seng
sammen. Fru Kruses mand ankommer imidlertid pludseligt og afbryder på denne måde deres
12