Peter Gade Stendal - Dansk.dk

attråværdig, næsten hellig tilstand. 2 Denne oplevelse af inspiration følges af den erfaring at “værket,
som frembringes i denne tilstand, ændrer den, som frembringer det ved at gøre de kendte glæder og
tilfredstillelser, som socialt liv beror på, mindre attråværdige og til sidst helt værdiløse.” (Op.cit.
p.48f).
De erotiske kræfter eller eros spiller en vigtig rolle for forståelsen af mekanikken i denne
udvikling. I et normalt driftsliv manifesterer eros sig horisontalt i alment virke i hverdagen, men
under særlige omstændigheder kan der opstå blokeringer af den horisontale realisering, og eros kan
derfor rette sig vertikalt opad og udgyde sig i større bevidtshed og kunstnerisk virksomhed
(Henriksen:1990 p.82). Det mest adækvate ord der findes for dette fænomen er Freuds ‘sublimering’
(Henriksen:1998 p.9). I 1700-tallets esoteriske selskaber praktiserede man sublimeringsteknikker, og
Baggesens roman Labyrinten har elementer af dette i sig, men sublimeringen kan også opstå
ufrivilligt som det er tilfældet i Unge Bander hvor hovedpersonen Erik Kølbys erotiske drifter støder
mod det borgerlige samfunds konventioner og derpå retter sig opad i sublimeringen. Det skal vi se
nærmere på senere.
Det afgørende er at når sublimeringen først har fundet sted, har eros rettet sig opad og væk fra
opfyldelsen af et normalt driftsliv og kærlighedsliv. Det betyder at et almindeligt socialt liv bliver
umuligt for digteren. Med sublimeringen indtræder der en splittelse i digteren der bliver et
dobbeltvæsen: halvt digter og halvt menneske. 3
Hvis inspirationen i kraft af at være befordrende for det digteriske virke kan betragtes som en
gevinst, så må denne afdøen fra det sociale liv betragtes som en omkostning.
Bevidstheden i den moderne forfatter om gevinster og omkostninger ved det kunstneriske
arbejde er netop det der udgør kernen i det jeg vælger at kalde ‘den modernistiske
kunstnerproblematik’. At der er tale om generel, litteraturhistorisk problematik, fastslår Henriksen i
“Den litterære kentaur”: “En så lang række af vores betydeligste forfattere har været impliceret i
disse erfaringer, at de erfaringerne kan hævdes at være konstanter i nyere litterær historie.”
(Henriksen:1990 p.49).
2 Hugo Friedrich ville i første omgang kalde denne inspiration for transcendens og i anden omgang for tom. At
transcendensen er tom betyder at det er en “transcendens, hvis harmoni og helhed ingen mere har brug for.”
(Friedrich:1968 p.27) - netop fordi den ikke længere står i nogens tjeneste.
3 Jf. titlen “Den litterære kentaur” på Henriksens artikel i Svanereden (1990) som jeg har brugt i dette afsnit.
5