Peter Gade Stendal - Dansk.dk

More documents

Recommendations

Info

personer, men til gengæld får han indsigt i hidtil “ukendte fantasiverdener” (Op.cit. p.86-88). Ifølge Zeruneith finder sublimeringen altså sted, men ikke med den hele eros i behold. Den hele eros er enheden af den lille og den store eros. Den lille eros har en horisontal orientering, for nu at knytte en forbindelse til Henriksens terminologi, og den manifesterer sig i alment virke. Den store eros har en vertikal orientering og manifesterer sig i skabelsen af kunst (Op.cit. p.107-109). Distinktionen mellem stor og lille eros er god fordi den fastholder at der i sublimeringen stadig er tale om eros; ifølge Henriksen er det nemlig “en skrøne, at det sublimerede begær ikke mere er begær.” (Henriksen:1984 p.99). Zeruneith benytter denne distinktion til at få sat begreb på hvad der foregår i Erik Kølby og Claussen, men ved at bruge den fastholder han den splittelse som Claussen selv forsøgte at ophæve i overensstemmelse med sin ungdomsdrøm om den dybe enhed (Hunosøe:1994 p.101, 128). Jørgen Hunosøe: “Den utålmodige elsker” (1986) og Gift med den sidste engel? - Om Sophus Claussen (1994) I stil med Zeruneith foretager Jørgen Hunosøe i efterskriftet til Unge Bander, “Den utålmodige elsker”, en biografisk læsning hvori der implicit ligger at Erik Kølby og Claussen er én og samme person. Hunosøe fremhæver Eriks enhedsbestræbelser, ser at de ikke lykkes, men ser ingen mild, ironisk distance til Erik - det sker først senere. Kritikken af Henriksen som jeg har berørt ovenfor, indtræffer også først senere (Hunosøe:1986 p.205). Mens Zeruneith (og Hunosøe selv i 1986) altså læser Unge Bander som et biografisk nøgleskrift, så indfører Hunosøe i Gift med den sidste engel? en skelnen mellem Erik som fiktiv romanfigur og Claussen som implicit fortæller hvilket leder til en anden opfattelse af romanens samlede udsagn (Hunosøe:1994 p.106). Hunosøe mener at Claussen skaber en ironisk distance til hovedpersonen Erik Kølby der “forråder virkeligheden til fordel for sublimeringens fantasibilleder” (Op.cit. p.105). I Hunosøes udlægning bliver denne distance således et udtryk for Claussens kritik af Erik og af kunståndens ensidige overtagelse af mennesket. Hunosøe ser altså splittelsen af eros i forfatterskabet, men fokuserer ikke på splittelsen og hævder ikke kunstneren Claussen på bekostning af mennesket Claussen. I stedet betoner han enhedsbestræbelserne, anerkender dog at de ikke lykkes, men forsøger altså at bevæge sig ud over den ensidige opfattelse af Claussen som en afdød, dæmonisk kunstånd. 8
Denne ensidige opfattelse er netop hvad Hunosøe anklager Henriksen for. På grund af sin fortolkningsinteresse ser Henriksen ikke fortællerudspaltningerne I Unge Bander (Op.cit. p.133) og ser derfor heller ikke distancen. Derved bliver der i Henriksens fortolkning ikke plads til Claussens egen fortolkning af sin splittede eros. Det er dette Hunosøe vil råde bod på, og i den forstand at han vil give plads til den hele, sammensatte Claussen, kan man kalde Hunosøes position i Claussen-forskningen for harmonisøgende og afbalancerende i tendensen (Op.cit. p.142). Analyse Jørgen Hunosøe hævder altså at Claussen lægger afstand til sin hovedperson i Unge Bander, og at Claussen derved viser sit kritiske syn på forholdet mellem liv og kunst. Denne interessante fortolkning står Hunosøe alene med, og den er derfor - ifald den er rigtig - vigtig fordi den giver et ganske andet billede af Unge Bander end de andre analyser. Hunosøe leverer imidlertid ingen dokumentation for sin fortolkning eftersom “det er let at se” (Hunosøe:1994 p.105). Jeg mener at Hunosøe har ret i sin fortolkning, men ikke i at det er let at se - hverken Henriksen eller Zeruneith har set den - og under alle omstændigheder kræver en fortolkning dokumentation i teksten. Det er blandt andet denne dokumentation jeg i min analyse af Unge Bander vil fremskaffe. Jeg vil fremvise steder i Unge Bander der peger i retning af denne afstand mellem fortæller og hovedperson. Jeg vil altså undersøge om Hunosøe har ret i at fortællerholdningen som Henriksen overser eller i hvert fald ikke beskæftiger sig med, er afgørende for Unge Banders samlede udsagn. Mere konkret vil jeg undersøge om Unge Bander handler om Erik Kølbys/Claussens sublimeringserfaringer eller på et højere niveau om Claussens vurdering og kritik af Erik Kølbys sublimeringserfaringer. Dette vil jeg gøre ved at kombinere Henriksen og Hunosøe. Jeg vil foretage en individuatorisk fokuseret analyse af Unge Bander hvor jeg analyserer Erik Kølbys udvikling, og i denne analyse vil jeg inddrage fortællerforholdet. I min analyse af Unge Bander forfølger jeg altså hovedsageligt det individuatoriske spor. Derved gør jeg ikke Unge Bander retfærdighed, for fortællingen indeholder så meget mere, men det vil blive for omfattende at skulle inddrage mere end jeg gør. Jeg foregiver altså ikke at fremlægge en udførlig analyse af Unge Bander, tværtimod er den analyse som jeg her fremlægger, stærkt styret af mit individuatoriske fokus. 9
Page 1 and 2: Kunst eller kærlighed En analyse a
Page 3 and 4: Indledning og problemformulering De
Page 5 and 6: attråværdig, næsten hellig tilst
Page 7: på at sammenholde kunst og kærlig
Page 11 and 12: Erik kommer til Aasum med store pol
Page 13 and 14: forehavende. Eriks eros der er blev
Page 15 and 16: vigtigste er nok at symbolismen “
Page 17 and 18: Der bliver efterhånden klart for l
Page 19 and 20: splitte sig. I stedet for enheden a
Page 21 and 22: hende at opretholde den dronningeag
Page 23 and 24: forbindelser tilbage til romantiske
Page 25 and 26: Det Pellegrina foretager, er jo net
Page 27 and 28: ________________________ Litteratur
Page 29 and 30: ________________________ Bilag 1 Ob
Page 31: Don Ottavio We must bow our heads f

Peter Gade Stendal - Dansk.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?