Peter Gade Stendal - Dansk.dk

More documents

Recommendations

Info

det er ham der lærer hende ikke at investere sig selv i sine kærlighedsaffærer som hun tidligere gjorde, og som ofte forårsagede hendes sorg (Op.cit. p.407-409). Ved operabranden i Milano nedstyrtes Pellegrina imidlertid fra toppen af sin kunst. I det øjeblik hvor Pellegrina skal til at begynde sit recitativ i anden akt af Mozarts Don Juan, udbryder der brand i operaen. Loftet falder brændende ned over hende, og hun bliver alvorligt såret og mister i dette øjeblik sin stemme og sin kunst. Det recitativ som hun skulle til at synge handler om udsættelsen af erotisk tilfredsstillelse. Don Ottavio vil gerne tage forskud på ægteskabets glæder, men Donna Anna ønsker at udsætte det; hendes fader er trods alt lige død for Don Juans hånd (se bilag 2 for oversættelse af det italienske recitativ og dets kontekst hvoraf det skulle blive klart at det forholder sig som her beskrevet). At branden udbryder netop idet Pellegrina skal til at synge dette recitativ om udsættelse af erotisk tilfredsstillelse, er således den overordnede fortællers kritiske kommentar til Pellegrinas egen sublimering af kærlighedsdriften. Efter at Pellegrina bliver frataget sin stemme og sin kunst, står hun tilbage med ingenting, og det bliver klart at hun har forrådt kærligheden. Det er hendes ensidige dyrkelse af kunsten der hævner sig her. Identitet og drømme Efter branden opgiver Pellegrina det normale begreb om en konsistent identitet. Hun har lidt så meget ved at blive frataget sin stemme at hun for fremtiden ikke vil investere sig i sin egen person, men leve som mange forskellige. Derved vil hun undgå at komme til at lide så meget igen (Op.cit. p.417). Mira Jama som Lincoln fortæller historien om Pellegrina til, har været i en lignende situation tidligere i sit liv. På et tidspunkt begyndte tilværelsen at pisse ham ud som han billedligt udtrykker det, og for at kunne holde det ud begyndte han at drømme (Op.cit. p.336-338). For at opnå frihed og sorgløshed overgav han sig til drømmenes magt (jf. om at drømme i: Blixen:1960 p.106). En forudsætning for at kunne begynde at drømme er imidlertid at man billedligt talt bøjer sin pælerod. For at ens drømme skal kunne blomstre, må man opgive at realisere det almene i livet, man må så at sige slå rod ikke i jorden, men i luften. Mira Jama er klar over at denne blomstring kun er kortvarig, og han kalder da også det at drømme for “velopdragne Menneskers Form for Selvmord.” (Op.cit. p.339). 24
Det Pellegrina foretager, er jo netop en form for selvmord. Hun opgiver sin egen identitet og begynder at leve et usammenhængende drømmeliv i forskellige skikkelser. Hun er en drømmer som har opgivet at realisere det almene og med det også kærligheden. Kærlighed Men kærligheden overvinder alt til sidst. Jeg mener at kunne se en snert af dette smukke og banale udsagn i den ellers tragiske og nihilistiske fortælling. Til sidst ved Pellegrinas dødsleje bliver jøden Marcus og Pellegrina forenet i deres platoniske kærlighed efter tretten års adskillelse. Dette viser sig blandt andet i den åndelige erstatningsorgasme som overskyller dem begge (Op.cit. p.424). Denne platoniske realisering af deres kærlighed bevirker at Pellegrina opnår at blive sig selv igen: “Oh, råbte hun, se, se der! Det er Pellegrina Leoni, det er hende selv igen - hun er kommet tilbage.” (Ibid.). Det at leve som mange forskellige personer eller at drømme, er altså noget man kan gribe til hvis tilværelsen er begyndt at ‘pisse én ud’. Men inden man kommer dertil, må man forsøge at realisere kærligheden. Og hvis man kommer dertil som Pellegrina gjorde ved ensidigt at dyrke kunsten, så tilbyder kærligheden sig altså som en vej ind i tilværelsen. Dette må være fortællingens overordnede udsagn om forholdet mellem kunst og kærlighed. Sammenligning og konklusion I Unge Bander og “Drømmerne” beskriver Claussen og Blixen et udviklingsforløb hvor hovedpersonen oplever sublimeringens gevinster og omkostninger. Både Claussen og Blixen lægger dog vægt på omkostningerne som i begge tilfælde er fortærelse af kærligheden. De stiller sig således kritisk an over for kunsten og de omkostninger som den kan pålægge kunstneren. Og netop ved at fokusere på omkostningerne og ikke gevinsterne ved sublimeringen viser de at de vægter kærligheden højere end kunsten. Der er imidlertid den forskel mellem Claussen og Blixen at de i deres fremstilling af og stillingtagen til denne kunstnerproblematik ikke er lige afklarede. Generelt virker Blixen mere afklaret end Claussen. I “Drømmerne” fornemmer man et stort overblik over temaerne og en klar gennemspilning af disse temaer. Det er et overblik af den slags som kun en marionetmester har over sine marionetter. 25
Page 1 and 2: Kunst eller kærlighed En analyse a
Page 3 and 4: Indledning og problemformulering De
Page 5 and 6: attråværdig, næsten hellig tilst
Page 7 and 8: på at sammenholde kunst og kærlig
Page 9 and 10: Denne ensidige opfattelse er netop
Page 11 and 12: Erik kommer til Aasum med store pol
Page 13 and 14: forehavende. Eriks eros der er blev
Page 15 and 16: vigtigste er nok at symbolismen “
Page 17 and 18: Der bliver efterhånden klart for l
Page 19 and 20: splitte sig. I stedet for enheden a
Page 21 and 22: hende at opretholde den dronningeag
Page 23: forbindelser tilbage til romantiske
Page 27 and 28: ________________________ Litteratur
Page 29 and 30: ________________________ Bilag 1 Ob
Page 31: Don Ottavio We must bow our heads f

Peter Gade Stendal - Dansk.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?