Peter Gade Stendal - Dansk.dk
Peter Gade Stendal - Dansk.dk
Peter Gade Stendal - Dansk.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Afstanden mellem fortælleren og Erik er altså ikke større end at man som Henriksen og<br />
Zeruneith gjorde det, med rimelighed kan anskue fortælleren og Erik som den samme, og dog er<br />
afstanden ikke mindre end at man stadig kan fastholde fortællerens fortolkning af Erik i Aasum som<br />
Hunosøe gjorde det. Jeg har altså kombineret de to fortolkningspositioner fordi jeg mener at man på<br />
denne måde bedst indfanger Sophus Claussens intention med Unge Bander, nemlig den at sige noget<br />
generelt om forholdet mellem kunst og kærlighed ved at fortolke sin egen erotiske splittelse.<br />
I “Drømmerne” (1935) tager Karen Blixen stilling til den samme problematik, men som vi skal se,<br />
har hun et mere afklaret forhold til den end Sophus Claussen. Men først en forskningsoversigt.<br />
Karen Blixen: “Drømmerne” (1935)<br />
Forskningsoversigt<br />
Marianne Juhl og Bo Hakon Jørgensen: Dianas hævn (1981)<br />
Dianas hævn foretager en strukturel analyse af “Drømmerne” med fokus på komposition og<br />
fortællere, og den placerer “Drømmerne” i en mytologisk fortolkningsramme. Analysen i Dianas<br />
hævn opfatter operabranden i Milano som fortællingens væsentligste begivenhed, og fortolkningen af<br />
denne begivenhed kommer således til at danne fortolkningsstrukturen for resten af analysen.<br />
Analysen bestemmer “Drømmerne”s tema til at være Pellegrinas hævn over de undertrykkende mænd<br />
der begår identitetsvoldtægt mod hende - og mænds undertrykkende identitetsvoldtægt mod kvinder<br />
generelt (Juhl, Jørgensen:1981 p.153).<br />
Analysen misforstår imidlertid det recitativ fra 2. akt af Mozarts Don Juan som går<br />
umiddelbart forud for branden i operaen, og som derfor har stor betydning. I Dianas hævn står der:<br />
“Øjeblikket, hvor branden bryder ud, er netop i den dydige Donna Annas ord til Don Ottavio i 2. akt<br />
af Mozarts “Don Juan”, da Don Ottavio vil forfølge Don Juan for at hævne hendes fader i stedet for<br />
straks at holde bryllup med hende; (hun holder ham tilbage, hvad han finder grusomt): Grusom, ak<br />
nej. Det mishager mig blot at udsætte opfyldelsen af vores søde attrå den mindste smule. Hun er<br />
altså ved tidspunktet for brandens indtræden blevet bragt i en sådan situation, at det er umuligt for<br />
20