Peter Gade Stendal - Dansk.dk

More documents

Recommendations

Info

Først i oktober rejser Erik så fra Aasum. På banegården er hans unge venner og veninder mødt op for at tage afsked, deriblandt Margrete. Men da de to forlovede skal tage afsked med hinanden, vil den rigtige stemning ikke indfinde sig. Det er som om de ikke kan overvinde afstanden imellem sig, og dette understreges af at Erik idet toget kører ud ad perronen, ikke kan få kupé-vinduet op til en sidste hilsen: “Erik sprang ind, og Døren blev smækket i. Erik stod og sled fortvivlet med at aabne det lukkede Vindu. I dette Øjeblik længtes hun derude og han derinde uendeligt efter en sidste Hilsen. Men Toget gled langsomt ud af Perronen, og Vinduet vilde ikke gaa ned.” (Op.cit. p.162). Erik og Margrete befinder sig på dette tidspunkt nærmest i hver sin verden på hver sin side af den gennemsigtige rude. De kan se hinanden, men der er et uoverstigeligt skel mellem dem. Eriks store fordringer til kærligheden og enheden i livet opfyldes således ikke, og Unge Bander ender i trist desillusion. Fortællerens fortolkning To gange indtil nu har fortælleren taget stilling til Erik og Eriks liv og kærlighed, nemlig i situationen på kirkegården og til forlovelsesfesten, men det har været implicit begge gange. I det afsluttende digt “Til Erik Kølby” træder fortælleren imidlertid helt frem og giver en eksplicit fortolkning af Eriks indre og ydre tildragelser i Aasum. At det er fortælleren der taler, fremgår dels af tiltalen og dels af indskuddet i første vers: “Endskønt der i din Ungdoms Liv og Meninger var døde Sider, som i denne Bog (...)” (Op.cit. p.163 - Min kursivering). Digtet beskriver Eriks ydre færd i Aasum, men det slutter med en kommentar til hans indre personlighedsudvikling: “(...) Du blev (...) skabt til noget mer, som omkom under lange Fødselsvér.” (Ibid.). Erik tager fra Aasum med en splittet eros og en fejltagelse af en forlovelse, og som fortælleren konkluderer, så var det slet ikke dette Erik blev skabt til. Det mere som Erik blev skabt til, er netop det modsatte, nemlig enheden af kunst og kærlighed; den samme enhed som Erik formulerede på kirkegården. Men denne enhedsbestræbelse som Erik bar på, omkom altså fordi det tog for lang tid at få den realiseret, den omkom under lange fødselsveer. Og det var de borgerlige normer der kvalte realiseringen af enheden. Margrete fulgte de borgerlige normer for driftslivet, det vil sige at hun som en ærbar pige ikke praktiserede erotik eller bare kysseri udenfor ægteskab, og det medførte at Eriks lange uforløste tilstand fik hans eros til at 18
splitte sig. I stedet for enheden af kunst og kærlighed opnåede Erik altså kun at blive splittet mellem kunst og kærlighed. Men Erik kommer ikke selv til denne erkendelse. Da Erik tager fra Aasum, er han endnu ikke blevet bevidst om umuligheden af at forene kunst og kærlighed. Denne erkendelse er altså den ældre, tilbageskuende fortællers. Claussen har siden sin tid i Horsens gjort den bitre erfaring at det ikke hedder kunst og kærlighed, men kunst eller kærlighed. Claussens kommentar til Eriks enhedsfordring er derfor at det er naivt at tro at den kan realiseres. Men Claussen nøjes ikke med at erkende at det forholder sig sådan, han tager også indirekte stilling til denne splittelse. Fortællingen slutter ikke med at Erik tager fra Aasum for at blive en lykkelig digter ude i verden, men med at han trist og illusionsløs bliver ført bort fra Aasum uden den kærlighed han havde længtes mod. Fortællingen kunne dog godt være sluttet med at lovsynge inspirationen, sublimeringens gevinst, for vi har jo set hvordan hans vertikale eros udgød sig i skønne vers. Men det er netop ved at udelade dette aspekt af den splittede eros at fortælleren viser at han vægter kærligheden højere end kunsten. Fortællingens triste slutning kan således ses som en beklagelse af den ufrivillige sublimerings omkostning, nemlig kærlighedens ombringelse, den sociale død. Afslutning Hunosøe mente at Claussen lagde en mild ironisk afstand til Erik og derved viste sit syn på forholdet mellem kunst og kærlighed. Jeg mener altså at han har ret i at Claussen lægger en afgørende distance til Erik hvorved fortællingens samlede udsagn udvides med et niveau. Fortællingen handler nu ikke kun om Eriks sublimeringserfaringer som Henriksen mente, men også om Claussens fortolkning af Eriks sublimeringserfaringer. Jeg mener imidlertid ikke at distancen til Erik er så stor som Hunosøe hævder. Hunosøe mener at Claussen fremstiller Erik som en fiktiv romanfigur der “forråder virkeligheden til fordel for sublimeringens fantasibilleder” (Hunosøe:1994 p.105). Men Erik har slet ikke erkendt mekanismen i sublimeringen, han er ikke kommet til bevidsthed om gevinst og omkostning ved sublimeringen, og hvordan kan han så bevidst forråde virkeligheden og dyrke sublimeringen i kunstens tjeneste? Dette indikerer at Erik ikke er en ren fiktiv figur som Claussen kun bruger til at udstille og kritisere. Tværtimod omfatter Claussen sin hovedperson med en vis sympati. 19
Page 1 and 2: Kunst eller kærlighed En analyse a
Page 3 and 4: Indledning og problemformulering De
Page 5 and 6: attråværdig, næsten hellig tilst
Page 7 and 8: på at sammenholde kunst og kærlig
Page 9 and 10: Denne ensidige opfattelse er netop
Page 11 and 12: Erik kommer til Aasum med store pol
Page 13 and 14: forehavende. Eriks eros der er blev
Page 15 and 16: vigtigste er nok at symbolismen “
Page 17: Der bliver efterhånden klart for l
Page 21 and 22: hende at opretholde den dronningeag
Page 23 and 24: forbindelser tilbage til romantiske
Page 25 and 26: Det Pellegrina foretager, er jo net
Page 27 and 28: ________________________ Litteratur
Page 29 and 30: ________________________ Bilag 1 Ob
Page 31: Don Ottavio We must bow our heads f

Peter Gade Stendal - Dansk.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?