Peter Gade Stendal - Dansk.dk

Først i oktober rejser Erik så fra Aasum. På banegården er hans unge venner og veninder mødt op
for at tage afsked, deriblandt Margrete. Men da de to forlovede skal tage afsked med hinanden, vil
den rigtige stemning ikke indfinde sig. Det er som om de ikke kan overvinde afstanden imellem sig,
og dette understreges af at Erik idet toget kører ud ad perronen, ikke kan få kupé-vinduet op til en
sidste hilsen: “Erik sprang ind, og Døren blev smækket i. Erik stod og sled fortvivlet med at aabne
det lukkede Vindu. I dette Øjeblik længtes hun derude og han derinde uendeligt efter en sidste
Hilsen. Men Toget gled langsomt ud af Perronen, og Vinduet vilde ikke gaa ned.” (Op.cit. p.162).
Erik og Margrete befinder sig på dette tidspunkt nærmest i hver sin verden på hver sin side af
den gennemsigtige rude. De kan se hinanden, men der er et uoverstigeligt skel mellem dem. Eriks
store fordringer til kærligheden og enheden i livet opfyldes således ikke, og Unge Bander ender i
trist desillusion.
Fortællerens fortolkning
To gange indtil nu har fortælleren taget stilling til Erik og Eriks liv og kærlighed, nemlig i situationen
på kirkegården og til forlovelsesfesten, men det har været implicit begge gange. I det afsluttende digt
“Til Erik Kølby” træder fortælleren imidlertid helt frem og giver en eksplicit fortolkning af Eriks
indre og ydre tildragelser i Aasum. At det er fortælleren der taler, fremgår dels af tiltalen og dels af
indskuddet i første vers: “Endskønt der i din Ungdoms Liv og Meninger var døde Sider, som i denne
Bog (...)” (Op.cit. p.163 - Min kursivering).
Digtet beskriver Eriks ydre færd i Aasum, men det slutter med en kommentar til hans indre
personlighedsudvikling: “(...) Du blev (...) skabt til noget mer, som omkom under lange
Fødselsvér.” (Ibid.).
Erik tager fra Aasum med en splittet eros og en fejltagelse af en forlovelse, og som fortælleren
konkluderer, så var det slet ikke dette Erik blev skabt til. Det mere som Erik blev skabt til, er netop
det modsatte, nemlig enheden af kunst og kærlighed; den samme enhed som Erik formulerede på
kirkegården. Men denne enhedsbestræbelse som Erik bar på, omkom altså fordi det tog for lang tid
at få den realiseret, den omkom under lange fødselsveer.
Og det var de borgerlige normer der kvalte realiseringen af enheden. Margrete fulgte de
borgerlige normer for driftslivet, det vil sige at hun som en ærbar pige ikke praktiserede erotik eller
bare kysseri udenfor ægteskab, og det medførte at Eriks lange uforløste tilstand fik hans eros til at
18