Peter Gade Stendal - Dansk.dk

More documents

Recommendations

Info

Eriks Sind og Sans om Livskraftens forunderlige Magt til Udfoldelse, om dens Skønhed og Skørhed, men ingen Sorg eller Kirkegaardstanke faldt ham ind.” (Ibid.). I dette tekststykke fornemmer man en uoverensstemmelse mellem fortællerens fremstilling af situationen på kirkegården og Eriks fortolkning af den samme situation. Fortælleren har naturligvis været til stede hele tiden, og oven i købet meget tydeligt som det er normalt i klassisk episk litteratur, men her træder han ligesom frem og underkender Eriks pålidelighed. Eriks fordring om enhed der følger lige efter dette, skal netop ses i lyset af denne distance som fortælleren lægger til Erik: “(...) - han var Erik, den altid rene, som skulde opnaa det højeste i Kærlighed, Hjærtets dybe Enhed i sin Elskov, baaret af fyrig Drift. Og ved hendes Hjælp, gennem hendes Øjne skulde hans mandigblevne Aand stirre ind i hidtil savnede og tillaasede Tankeverdner.” (Ibid.). I første sætning er der elementer af kærlighed og erotik og i næste sætning af sublimeringens gevinst, inspirationen der befordrer kunsten. Eriks fordring er netop at kunst og kærlighed skal eksistere side om side i hans liv. Der er imidlertid en vis ironi i at Erik u<strong>dk</strong>aster denne fordring om enhed på det tidspunkt hvor den erotiske splittelse er indtrådt i ham. Men derved viser fortælleren igen at Erik ikke formår at fortolke sin egen situation. På denne baggrund fremstår enhedsfordringen ungdommeligt naiv, og dettte er den første indikation af fortællerens, det vil sige Claussens, implicitte stillingtagen til den modernistiske kunstnerproblematik. Enhedsbestræbelsen hos Erik er ægte, oprigtig og fuldt forståelig, men Claussens foreløbige kommentar til den er at den desværre er naiv. Misforståelse Eriks enhedsfordring står altså i skarp kontrast til virkeligheden. Det samme gælder hans kærlighedsfordringer. Efter i lang tid kun at have mødt afvigelser fra Margretes side når han endelig, på sin 21-års fødselsdag sidst i august, til det punkt at kysse hende for første gang. Men “Erik fandt ikke i denne første Omfavnelse den ømme Smælten og oversagelige Rus, han havde drømt om og utaalmodig søgt.” (Op.cit. p.144). “Hun syntes at modtage disse Kys, hun ikke gav tilbage, som en Jordbund modtager Himlens frugtbare Regn.” (Op.cit. p.145). Erik føler at Margrete er som forstenet: “Hun elskede ham ikke, slet ikke, denne fattige Kvinde, hvis Livskilder han forgæves søgte at faa til at strømme!” (Ibid.). 16
Der bliver efterhånden klart for læseren at Margrete aldrig vil kunne opfylde Eriks forventninger til kærligheden, og at Eriks kærlighed til Margrete bygger på en misforståelse. Men det bliver bare ikke helt klart for Erik selv, han når kun til at svinge mellem tvivl og tro på denne kærlighed. Forlovelse Efter yderligere tilnærmelser og forgæves forsøg får Erik endelig et stævnemøde i stand med Margrete (Op.cit. p.157), og i midten af september bliver de forlovet. Forlovelsen kommer ganske overraskende, og det er da også kun i det ydre at de er kommet hinanden nærmere: “Hun blev ikke synderlig glad eller talende, fordi han tilbød at gaa til hendes Moder straks; men i hendes Haandtryk laa dog et egensindigt Hjærtes sære Godhed...” (Op.cit. p.159). Kærligheden de deler, er ikke den kærlighed som Erik drømmer om. Den er på en måde af kosmisk størrelse, men ikke af rette art. Margrete er ikke den varme, livgivende sol som Erik så i solbilledet, men en kold og fjern måne. Men på trods af mange varsler ser Erik altså ikke at deres forlovelse bygger på en misforståelse. Dette bliver imidlertid tydeligt for læseren i situationen hjemme hos Margretes mor, fru Juhl, hvor forlovelsen fejres samme aften som den er indgået. Ligesom i situationen på kirkegården i Silkeborg fornemmer man her en distance til Erik. Igen lader fortælleren Erik misforstå eller undlader at lade ham forstå at Margretes kærlighed og hans egen er af vidt forskellig art. I en kort tilstand af tvivl spørger Erik Margrete om hun ikke fortryder at hun har forlovet sig med ham, og hun svarer: “Det kan du da nok forstaa. Tror du, jeg ellers vilde forlove mig? Hun sagde alt saa hjemmevant, saa trygt og tilforladeligt, i Aasumdialekt” (Op.cit p.160). Hun kærtegner ham og stirrer sig mæt i ham, og fortælleren konkluderer: “Det var som en god Moders bedste, forkælede Datter, der havde faaet en Dukke at lege med.” (Ibid.). For Margrete er det ikke alvorligere end en dukkeleg, og Eriks store kærlighedsfordringer vil uden tvivl blive kvalt i Margretes provinsielle tryghed og tilforladelighed, i hendes Aasum-dialekt. Dette er fortællerens implicitte kommentar til forlovelsen. I mellemtiden har Erik opsagt sin stilling ved Dagbladet, og han planlægger at rejse fra Aasum til oktober (Op.cit. pp.148, 149). Afrejse 17
Page 1 and 2: Kunst eller kærlighed En analyse a
Page 3 and 4: Indledning og problemformulering De
Page 5 and 6: attråværdig, næsten hellig tilst
Page 7 and 8: på at sammenholde kunst og kærlig
Page 9 and 10: Denne ensidige opfattelse er netop
Page 11 and 12: Erik kommer til Aasum med store pol
Page 13 and 14: forehavende. Eriks eros der er blev
Page 15: vigtigste er nok at symbolismen “
Page 19 and 20: splitte sig. I stedet for enheden a
Page 21 and 22: hende at opretholde den dronningeag
Page 23 and 24: forbindelser tilbage til romantiske
Page 25 and 26: Det Pellegrina foretager, er jo net
Page 27 and 28: ________________________ Litteratur
Page 29 and 30: ________________________ Bilag 1 Ob
Page 31: Don Ottavio We must bow our heads f

Peter Gade Stendal - Dansk.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?