Opgaver voksenpsykiatri - Psykiater.nu

Pigen beskriver ubehag, hvis hendes tøj ikke sidder på en bestemt måde, eller hvis hun ikke
husker at få bestemte beklædningsgenstande på. Alle ting i hendes værelse skal stå fuldstændig
korrekt, og derfor står hun tidligt op om morgenen og rykker rundt på møblerne. Hun fortæller, at
hvis ikke hun følger disse regler, kan der ske hendes nærmeste noget alvorligt, hvilket hun i så fald
vil have ansvaret for. Hun er bekymret for, om hendes kammerater kan lide hende og er nødt til at
sikre sig, at de har det godt. Hun har fået tiltagende svært ved at koncentrere sig, da hun også i
timerne skal observere deres ansigter. Pigen angiver, at hun godt ved, at tankerne er noget
urealistiske, men de er forbundet med en intens angst, der gør det umuligt at modstå dem.
Vedrørende det beskrevne vægttab er pigen ambivalent. På den ene side kan hun forstå
forældrenes bekymring, og hun kan mærke, at hun har fået svært ved at dyrke sport. På den
anden side synes hun, at det er godt, hun ikke er for tyk. Hun fortæller, at hun er blevet usikker på,
hvad man må spise og ikke spise, og hvad der er normalt. Når hun spejler sig, synes hun, at der er
dele af kroppen, der burde se anderledes ud. Hun kontrollerer hyppigt disse dele af kroppen og
bliver meget fokuseret på dem. Hun forsøger at skjule disse dele af kroppen med tøjet. Nærmere
udspurgt om dette mener hun nok, at frygten er lidt overdrevet, men hun er dog meget bekymret
for, at kammeraterne vil afvise hende. Hun benægter nogensinde at have kastet op, fraset en
enkelt gang, hvor hun har fremprovokeret en opkastning med stort ubehag til følge. Dette skete i
forbindelse med en familiefest, hvor hun ikke kunne kontrollere servicet tilstrækkeligt, og hvor hun
bagefter fik ubehagelige indre billeder af skidt og snavs i maden.
Udover ovenstående beskriver forældrene og pigen selv, at hun er blevet tiltagende trist. Hun har
nemt til gråd og fremtræder den sidste måneds tid, iflg. forældrene, tiltagende vredladen og
irritabel. Indimellem har hun ikke lyst til nogen ting, og hun opretholder alene idrætten, da hun er
bange for, hvad kammeraterne vil tænke og af hensyn til forældrene. Hun føler sig næsten
konstant træt og uden energi. Indimellem har hun tænkt, at livet er for svært at leve, med alt det
hun skal gøre. De sidste par uger har hun haft svært ved at falde i søvn. Hun ligger ofte og
spekulerer, og hvis hun vågner om natten, kan hun ikke falde i søvn igen, men må gå ind til sin
mor eller far. Hun tænker meget på fremtiden, og hvordan det skal gå hende. Hun har også tanker
om forældrene, om de er kede af det eller vrede på hende. Hun har på det seneste haft svært ved
at være alene hjemme og at sove hos veninder. Hun vil gerne, at forældrene er hjemme hos
hende. Dette er blevet betydeligt forværret i forbindelse med eskaleringen i hendes symptomer.
6