28.07.2013 Views

Impuls sep.indd - Nyimpuls.dk

Impuls sep.indd - Nyimpuls.dk

Impuls sep.indd - Nyimpuls.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

severden”. Hildegard af Bingen (1098-1179) mente sang<br />

og musik var ”en nøgle til at åbne paradisets port”, hun<br />

skrev ikke blot en bog om urtemedicin men skabte også,<br />

hvad der er blevet kaldt ”helbredende musik”.<br />

Megen alternativ forskning har i dag påvist, at det er i<br />

vort (for de fleste) usynlige energifelt ubalancerne opstår,<br />

som så siden forårsager sygdom i den fysiske krop.<br />

Altså opstår sygdommene først i tankernes og følelsernes<br />

stråleformige legemer! Det er også denne stråleformige<br />

verden musikken og andre lydfrekvenser først og fremmest<br />

påvirker. Vi kender det alle sammen, hvordan musik<br />

og sang gør noget ved os følelsesmæssigt og mentalt.<br />

Musik kan bruges til<br />

at berolige eller ophidse,<br />

til at suggerere<br />

eller forføre, på godt<br />

og ondt.<br />

I den før nævnte bog<br />

om musik som medicin<br />

fortælles om megen<br />

ny forskning ,<br />

f.eks.om hvordan musik<br />

kan øge immunforsvaret,<br />

bl.a. ved at<br />

fremkalde positive indre<br />

billeder, hvordan<br />

den kan lindre smerte<br />

og depression bl.a.<br />

ved at flytte bevidsthedens<br />

fokus, hvordan<br />

den kan dæmpe<br />

angst og stress, alt dog<br />

afhængig af, hvilken slags musik og hvilken slags person,<br />

det drejer sig om. Rolig blid musik kan f.eks. afhjælpe<br />

hyperaktivitet hos børn. Der er generel enighed om, at<br />

disharmoniske lyde er helbredsnedbrydende, især er<br />

vedvarende gadestøj meget ødelæggende for helbredet.<br />

Det er jo tankevækkende nu, hvor halvdelen af verdens<br />

befolkning bor i storbyer.<br />

Man har med EEG-hjernescanning fundet ud af, at forskellig<br />

slags musik giver aktivitet i forskellige dele af<br />

hjernen. Hård og stærk rytmisk musik synes især at vise<br />

14<br />

aktivitet i krybdyrhjernen – det gælder altså f.eks. dele<br />

af rockmusikken og militærmusikken. En del forskning<br />

gælder vor stemmes vibrationer og deres betydning. Man<br />

mener at have fundet ud af, at dybe frekvenser er knyttet<br />

til instinkt-området, de midterste frekvenser til sprog og<br />

social udvikling, mens ”de høje frekvenser er knyttet til<br />

den elektromagnetiske opladning af hjernen, især via<br />

det vi kan kalde de intuitive og spirituelle dimensioner”<br />

(s. 233)<br />

Jeg har fremhævet dette citat, fordi det måske giver<br />

en forklaring på, hvorfor Martinus’ stemme lå så højt<br />

frekvensmæssigt! Hans hjerne var højt elektrisk ladet,<br />

specielt når han holdt foredrag.<br />

Fra åndsvidenskaben ved<br />

vi, at tanker og følelser<br />

er vibrationer ligesom alt<br />

andet, om end i en ”finere”<br />

udgave, hvorfor de forekommer<br />

som noget meget<br />

uhåndgribeligt for de fleste.<br />

Men også de hørbare<br />

lydfrekvenser er noget ret<br />

så ”luftigt”, men derfor er<br />

vi dog ikke i tvivl om deres<br />

eksistens og virkning.<br />

Nu er det snart jul, og vi<br />

skal igen høre og måske<br />

selv synge de kære gamle<br />

julesalmer. De sætter os i<br />

en særlig stemning, nogen<br />

mere end andre alt efter<br />

hvilke erindringer, vi hver<br />

i sær har ”på lager” vedrørende<br />

julen. For de fleste er<br />

det en positiv stemning, og det er jo godt for helbredet.<br />

Lydterapi – også kaldet frekvensterapi – er uden tvivl<br />

en god og gavnlig terapiform, men hvis vi ikke ændrer<br />

vor måde at tænke på og dermed altså de dertil hørende<br />

frekvenser i vore stråleformige legemer, holder den af<br />

terapeuten eller healeren opnåede frekvensændring og<br />

eventuelle helbredelse ikke længe. Men det er dog opløftende<br />

at vide, at tankefrekvenser er noget, vi selv i stand<br />

til at ændre på. Ikke fordi det er let, men det kan lade sig<br />

gøre lidt efter lidt.<br />

Det, der er faldet i menneskenes lod at regulere, er i realiteten kun en ubetydelighed<br />

ved siden af den virkelige reguleringsfaktor: jordens åndelige atmosfære,<br />

idet den er det direkte udløsende moment i jordens tiltræknings- og frastødningsevne,<br />

og denne igen ifølge kosmiske analyser udgør fundamentet for<br />

jordens astronomiske forhold og dermed for dens klima.<br />

(”Den ideelle føde” s. 28)

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!