You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
som ufejlbarlige og indiskutable, nemlig i medfør af, at<br />
de netop er udtryk for Guds vilje.<br />
Den i realiteten autoritative styreform ændres ikke af, at<br />
der eventuelt forekommer uoverensstemmelser mellem<br />
Rådets medlemmer indbyrdes, og mellem Kosmos-redaktionens<br />
medlemmer indbyrdes, eller mellem Rådets<br />
medlemmer og Kosmos-redaktionens medlemmer. Eller<br />
af, at uoverensstemmelser afgøres ved simpelt stemmeflertal<br />
gennem internt og i en vis forstand såkaldt<br />
’demokratisk’ valg.<br />
Generelle betænkeligheder<br />
Generelt set er det betænkeligt, når Guds vilje tolkes<br />
sådan, at der også er risiko for at de fordomme og idiosynkrasier,<br />
som det til enhver tid siddende Råd og den<br />
til enhver tid siddende Kosmos-redaktion eller øvrige<br />
medarbejdere på trods af al<br />
god vilje måtte have, skulle<br />
være udtryk for den guddommelige<br />
vilje. Dermed har man<br />
jo nemlig dels afskåret sig<br />
fra virkelig dialog og dels<br />
garderet sig imod enhver<br />
form for kritik, også selvom<br />
denne fremføres med saglige<br />
argumenter. Denne vil nemlig<br />
i bedste fald og til enhver tid<br />
blive afvist som ’opposition’<br />
imod Guds vilje, og som sådan<br />
anses kritikken ikke alene<br />
for at være forfejlet men også<br />
nyttesløs. Imidlertid er det,<br />
hvad Martinus selv mente<br />
om Guds vilje og desuden<br />
også på forhånd go<strong>dk</strong>endte<br />
og statuerede som retningslinjer for Rådet såvel som for<br />
Kosmos-redaktionen og øvrige medarbejdere. (Dette<br />
fremgår eksplicit af ”Samarbejds-strukturen for Martinus’<br />
Institut”.) Konsekvensen af denne indstilling er bl.a., at<br />
autoritære fænomener som f.eks. nazismen og kommunismen<br />
med hovedskikkelser som Hitler og Stalin, faktisk<br />
også tolkes som udtryk for Guds vilje. Kz-lejre og Gulagarbejdslejre<br />
er dermed også et udtryk for Guds vilje, som<br />
vi blot tolker negativt, fordi vi almindelige mennesker i<br />
henhold til Martinus ikke er i stand til at overskue det<br />
helhedsperspektiv, hvori fænomenerne indgår og rettelig<br />
bør ses, for at man kan gennemskue disses rette karakter<br />
og status, nemlig som nødvendige og uundværlige led<br />
i Guds plan med menneskeheden. (Se f.eks. Martinusartiklen<br />
Den øverste feltherre, Kosmos 5-1992)<br />
Derfor er det egentlig ikke så mærkværdigt, at en af Martinus’<br />
moralske hovedregler og anbefalinger er, at ”man<br />
skal finde sig i alting”, netop fordi ’alting’ i både første<br />
og sidste instans er udtryk for Guds vilje, og denne er det<br />
når alt kommer til alt reelt set ikke muligt for mennesket<br />
eller andre levende væsener at sætte sig op imod, endsige<br />
ændre det mindste ved.<br />
Om at missionere<br />
Det er en kendt sag, at en sekt som f.eks. Jehovas Vidner<br />
siden sin start omkring 1879 har drevet en omfattende<br />
og verdensomspændende missionsvirksomhed. Det, man<br />
ønsker, er naturligvis at udbrede kendskabet til ”den gode<br />
sag”, nemlig med det formål at ”tjene” sine tilhængere<br />
og føre disse ”frelst” gennem den forudsagte og derfor<br />
forventede, såkaldte ”dommedags” mareridtsagtige begivenheder.<br />
Og det så meget mere, som at man betragter<br />
sin ”sag”, sin ”tro”, sin ”overbevisning” eller sin ”viden”<br />
som universalt gældende for alle mennesker på kloden.<br />
Alle er uundgåeligt deltagere<br />
i det store drama på liv og<br />
død og opgøret om frelse<br />
eller ikke-frelse. Frelsesforsøgene<br />
sker dog ikke i alle<br />
tilfælde af næstekærlighed,<br />
men nok så meget, fordi<br />
egen frelse er gjort betinget<br />
af, hvor mange proselytter<br />
den enkelte er i stand til at<br />
erhverve for ”den gode sag”.<br />
Måske hovedsagelig derfor<br />
er der virkelig tale om en<br />
’mission’ i at udbrede sit<br />
’budskab’ og virke for, at så<br />
mange som muligt kan blive<br />
frelste. Det forhindrer dog<br />
ikke, at de, der anser sig selv<br />
for ’frelste’ eller kandidater<br />
til frelse, uden problemer sanktionerer og nærmest jubler<br />
over, at Gud straffer de formastelige syndere, der ikke vil<br />
– eller kan? – lade sig omvende til ”den rette tro”.<br />
Det er ufatteligt for et humant indstillet menneske, at<br />
de rettroende kan nære forestillinger om, at forhærdede<br />
syndere vil være fordømte til et evigt, smerte- og lidelsesfuldt<br />
ophold i helvedes brændende svovlsøer. Det skal<br />
da også straks tilføjes og kraftigt fremhæves, at sådanne<br />
inhumane forestillinger slet ikke forekommer indenfor<br />
Martinus’ kosmologi, som tværtimod konstaterer, at alle<br />
uden nogen som helst undtagelse er kandidater til ’frelse’,<br />
nemlig i form af en moralsk udvikling via et vist antal<br />
reinkarnationer, som på et eller andet tidspunkt sikrer<br />
den enkelte ”den store fødsel” til kosmisk bevidsthed.<br />
Det vil sige en bevidsthed eller bevidsthedstilstand, der<br />
betyder individets daglige samvær med Gud, og som<br />
sætter samme individ i stand til at se og opleve den dag-<br />
23
Change language