Impuls sep.indd - Nyimpuls.dk

måske hjælpe med til at opbløde nogle fordomme/
uvidenhed omkring meditation.
Bogen er inddelt i 3 hovedafsnit: ret praksis – ret holdning
samt ret forståelse. I hver afsnit reflekterer Suzuki over en
række temaer efter zazen meditation, som udgiveren har
valgt at kalde fx: ret bestræbelse – at tro på intet – erfaring
ikke filosofi. Som læser mærker man, at Suzuki taler ud af
væren og selvoplevelse og ikke bare er spekulativ. Som
det altid er med folk der selv går vejen, er der masser af
visdom og inspiration at hente under læsningen. Til tider
brillant som i afsnittet: ”INTET SPOR”. Umiddelbart er
fremføringen af teksten noget ustruktureret, man må da
huske på, at den består af improviserede taler, der ikke
var tiltænkt offentliggørelse.
At anmelde en bog, kan blive en langt mere omfattende
proces end man måske lige havde forstillet sig. Ikke
mindst hvis man som jeg, på den ene side kan være
lidt hurtig med at konkludere, og på den anden også
ønsker at yde teksten retfærdighed. Alle mennesker har
nogle ”favorit” reaktioner, bl.a. vrede, som kan opstå af
mange årsager. Men da en ”sidegevinst” ved vrede er,
at det lukker ned for åbenheden, kan vredens eventuelle
relevante beskyttelse let vende til rigiditet. Og inden man
får gjort sig det klart, har det der opstod som en relevant
beskyttelse, bredt sig ud i sindet som en mere generel
emotionel tilstand og holdning, man bringer med sig ind
i alle sine aktiviteter. Boganmeldelse inklusive.
”At begynde hvert øjeblik”, er ikke en bog der umiddelbart
åbner sig for læseren. Det er snarere en bog der fordrer, at
læseren åbner sig for teksten. Der var mit første irritationsmoment.
Retfærdigheden på den anden side, kræver, at
man som anmelder gør hvad man formår, for at opleve
teksten også fra forfatterens udsigtspunkt. Buddhisme er
i høj grad en videnskab om sindet. Det Suzuki, ligesom
mange andre buddhistiske og spirituelle lærere i øvrigt
formår, er at gennemskue alle de umiddelbart destruktive
facetter i vores eksistens, vi så at sige lægger uden på os
selv; med den konsekvens, at vi får sværere ved at mærke
og skabe kontakt til os selv fri af alle disse lag.
I bogen giver Suzuki sit bidrag til, hvordan vi undgår
yderligere indvikling i disse lag og i stedet kommer i
kontakt med vor autentiske natur.
Her nogle citater fra bogen:
”At leve i BUDDHA-naturens sfære (det universelle sind)
betyder, at man hvert øjeblik dør som et lille væsen. Når
vi mister balancen dør vi, men samtidig udvikler vi os,
vi vokser. Alt, hvad vi ser, er under forandring, ude af
balance. Grunden til, at alt er så smukt, er fordi det er
ude af balance, men på en baggrund af perfekt harmoni.
Så hvis I ser tingene uden at gøre jer klart, at baggrunden
er buddha-naturen, vil alt fremtræde i lidelsesfuld form.
Men hvis I forstår eksistensens baggrund, vil I forstå, at
selve lidelsen er den måde, vi lever på, og hvorigennem
vi udvider vort liv.” S.36.
”Hvis I får en vis erfaring for, hvordan ukrudtet i jeres
sind forvandles til åndelig næring, vil jeres praksis gøre
bemærkelsesværdige fremskridt.” S.41.
”Ifølge kristendommen er alt eksisterende i naturen
noget, der er blevet skabt eller givet os af Gud. Det er den
fuldkomne opfattelse af at give. Men hvis I tror, at Gud
skabte mennesket, og at I på en eller anden måde er adskilt
fra Gud, så er I også tilbøjelige til at tro, at I er i stand
til at skabe noget andet, noget, der ikke er givet af Ham.
For eksempel skaber vi flyvemaskiner og motorveje. Og
når vi gentager:” Jeg skaber, jeg skaber, jeg skaber,” så
glemmer vi hurtigt, hvad det er for et ”jeg” der skaber de
forskellige ting; vi glemmer hurtigt Gud.”S.74.
”Formålet med at studere buddhisme er ikke at studere
buddhisme, men at studere sig selv.” S.84.
”Hver af os må skabe sin egen sande vej, og hvis vi
gør det, vil den udtrykke den universelle vej. Det er
mysteriet.” S.122.
”Normalt finder vi det meget vanskeligt at leve i livets
flygtighed, men det er kun inden for flygtigheden i livet,
at vi kan finde glæden ved evigt liv.” S.134.
Et synspunkt jeg ikke umiddelbart deler er: ”Den
grundlæggende lære i buddhismen er læren om altings
flygtighed eller foranderlighed. At alt forandrer sig, er
den grundlæggende sandhed i enhver eksistens. Ingen kan
benægte denne sandhed, og hele den buddhistiske lære er
sammenfattet i den.” Og videre: ”Denne lære forstås også
som læren om jeg-løshed. Fordi alt til stadighed ændrer
sig, findes der ikke noget blivende jeg.” S.112.
Dette synspunkt er essentielt i buddhismen. Hvis man
har en anden erfaring, kan den buddhistiske opfattelse
umiddelbart lyde som en analyse, der ikke er præcis eller
omfattende nok. For der eksisterer jo netop et permanent
Jeg. Nemlig det som bl.a. konkluderer og oplever, at alt
forandrer sig! Samtidig må vi medgive buddhismen, at
på det relative plan, det skabte, eksisterer alt jo netop ved
sin foranderlighed. Men det bør også tilføjes, at selv på
det relative plan er der absolut eksistens, nemlig i form
af det relative jeg (sjælen) som et evigt og uforgængeligt
princip. Hvorved vi ser, at det relative dybest set er
indhyllet i det absolutte.
Desværre forklares de anvendte buddhistiske begreber
ikke direkte, hvorfor en del potentielle læsere givet
falder fra, inden de kommer i gang. Og det er synd,
fordi buddhismen rummer en stor erkendelses-teoretisk
dybde.
31