Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
etholdelse og forudbestemmelse af denne, Guds virken<br />
i naturen og historien, som leder dem mod de af ’ham’<br />
fastlagte mål.<br />
Det ”gode” og det ”onde”<br />
Problemet med at opretholde forsyns-tanken er imidlertid<br />
det såkaldte ondes forekomst i verden, som det<br />
dog er muligt at forklare og retfærdiggøre ved hjælp af<br />
teodicéen, som hævder, at det onde indgår som en nødvendig<br />
del af Guds skaberværk og som sådan derfor er<br />
godt. Det ful<strong>dk</strong>omne (det gode) udgør sammen med det<br />
uful<strong>dk</strong>omne (det onde) en helhed, som er mere omfattende<br />
og dermed bedre end én, hvor der kun forekommer<br />
enten den ene eller den anden ting. Så meget desto mere<br />
som at det såkaldte onde tjener som<br />
en nødvendig kontrast, der fremhæver<br />
det gode, hvilket også kan udtrykkes<br />
sådan, at det gode og det onde udgør to<br />
sider af samme sag (helhed), idet modsætningerne<br />
gensidigt forudsætter og<br />
betinger hinanden. Modsætningerne<br />
kan med andre ord ikke undværes i<br />
tilværelsen.<br />
Det gode og det onde er altså i en vis<br />
forstand ’lige gode’, hvilket Martinus<br />
har udtrykt på den måde, at mens det<br />
gode er ”det behagelige gode”, er det<br />
onde ”det ubehagelige gode”. Men i<br />
øvrigt hævder han, at ”den form for<br />
uvidenhed, der skaber intolerance,<br />
og dens følgesvende ”lidelserne””, er<br />
”den virkelige årsag til alt, hvad der<br />
hører ind under det, verden kalder ”det<br />
onde”. Der hvor uvidenhed fjernes,<br />
ophører det såkaldte ”onde” med at<br />
eksistere.” (Livets Bog I, stk. 19).<br />
En konsekvent indstilling eller forestilling<br />
om Guds forsyn og vilje er udtryk for det, der filosofihistorisk<br />
betegnes som metafysisk determinisme, af latin<br />
determination: afgrænse, bestemme, mere specifikt den<br />
opfattelse, at den menneskelige vilje er årsagsbestemt og<br />
altså ikke ’fri’. Determinismen hævder, at virkeligheden<br />
er kendetegnet ved en altomfattende årsagssammenhæng<br />
(kausalitet), forstået således, at enhver begivenhed er<br />
årsagsbestemt på en sådan måde, at den indtræder som<br />
det uundgåelige udfald af forudgående betingelser. Determinismen<br />
udlægger årsagssætningen ”enhver begivenhed<br />
har sin årsag” sådan, at der ikke blot er en forklaring, men<br />
netop en årsagsforklaring på hvad som helst.<br />
Konsekvensen af determinismen er som nævnt benægtelsen<br />
af, at mennesket har en fri vilje, forstået som en<br />
evne til at foretage et på forhånd uafgjort (frit) valg<br />
mellem flere forskellige dispositioner og/eller handlemuligheder.<br />
Filosofihistorisk set er begrebet determinisme beslægtet<br />
med begrebet fatalisme, af latinsk fatalis, ’bestemt af<br />
skæbnen’, som dækker den verdensanskuelse, at alle<br />
hændelser i verden, såvel naturlige begivenheder som<br />
menneskelige handlinger, er forudbestemte og underlagt<br />
deres blinde skæbne. Denne grundopfattelse træffer man<br />
især eksemplificeret og udtrykt i de klassiske græske<br />
dramaer.<br />
Det skal dog her indskydes og tilføjes, at i modsætning til<br />
determinismen og fatalismen, tillægger Martinus indenfor<br />
konteksten af sin kosmologi individet en i kosmisk<br />
forstand udviklingsbetinget og dermed<br />
”relativt fri vilje”. (Se f.eks. Livets<br />
Bog II, stk. 307-8, 310). Den ’relativt<br />
fri vilje’ kan også bestå i, at et individ<br />
kan til- eller fravælge bestemte dispositioner<br />
og/eller handlinger. Det kunne<br />
f.eks. være, at ve<strong>dk</strong>ommende uden<br />
nogen form for pres eller påvirkning<br />
udefra bestemmer sig for at vælge eller<br />
tilslutte sig en bestemt religion eller<br />
livsanskuelse, eller omvendt, fravælge<br />
sådanne.<br />
Guds vilje og bestemmelse<br />
Også H.C.Andersen mente, at alt, hvad<br />
bl.a. mennesker foretager sig, er udtryk<br />
for Guds bestemmelse og vilje. Blandt<br />
andet i medfør af den opfattelse, at<br />
Gud benytter sig af eksempelvis mennesker<br />
til at udføre sin vilje og fremme<br />
sine formål i netop forholdet til både<br />
enkeltmennesker og menneskeheden<br />
eller menneskesamfundet. Mere præcist<br />
mente Andersen, at alt, hvad f.eks.<br />
hans ungdomsværge, Jonas Collin, traf af dispositioner<br />
og bestemmelser om hans ve og vel, overordnet set var<br />
udtryk for Guds eller Forsynets bestemmelse og vilje.<br />
Som yngre indrettede digteren derfor sine dispositioner<br />
efter sin værges råd og vejledning. Dog ikke altid med<br />
lige stor begejstring.<br />
Men der er efter min opfattelse den afgørende forskel på<br />
en institutions og et individs henholden sig til, at dens og<br />
dettes handlinger og skæbne er udtryk for guddommelig<br />
bestemmelse og vilje, at institutionen uvilkårligt ’træder<br />
i Guds sted’ og kommer til at bestemme eller forvente,<br />
at individerne bør følge dens forskrifter, retningslinier<br />
og afgørelser, mens det for individet kun drejer sig om<br />
dette selv og dets eget selvvalgte personlige forhold til<br />
Gud eller Forsynet.<br />
21