Download og læs artiklen (pdf 650 KB) - Statens Museum for Kunst

More documents

Recommendations

Info

93 troels filtenborg
(Fig. 14) Farvesnit fra den mørke blå i Santa Coronas kappe med ultramarin tilsat sort. (275 x). Cross-section of the darker blue in Saint Corona’s mantle showing ultramarine with added black pigment. (Fig. 15) Farvesnit fra Skt Victors palmeblad med ultramarin i en hvidlig matrix. Der ses ingen rester af den formodentlig oprindelige gule farve. (400 x). Cross-section of Saint Victor’s palm leaf showing ultramarine in a whitish matrix. No remnants of the original, presumably yellow, colour remains. Original magnification. (400 x). lineære forløb af kanterne og dermed forstærke indtrykket af formen i draperierne. Dette er især tydeligt i Santa Coronas kappe. Mordantmønstret optræder let varieret forskellige steder i figurerne, men er tydeligvis afledt af mønsteret i sgraffito-dekorationen (fig. 13). Og det er atter et dekorativt element, som genfindes i et værk af Bulgarini, nemlig den Tronende Jomfru Maria og barnet med engle 51 fra efter1356, hvor den nederste mordantbort i Jomfru Marias kappe har samme mønster. Punsemærker Undersøgelser af punserede dekorationer i de forgyldte dele af malerierne har i mange år været et værktøj i studiet af de enkelte maleres produktion og værkernes kronologi, og har tillige bidraget til vores viden om deres oplæring og forbindelsen mellem værkstederne. Udviklingen af teknikken nåede i Siena et højdepunkt i 1300- tallet, hvor repertoiret af punsemærker og den individuelle kunstneriske udnyttelse af dem kulminerede. Til sammenligning anvendte samtidige florentinske malere (med enkelte undtagelser som Bernardo Daddi) generelt et mindre antal forskellige punser og komponerede enklere mønstre. I Palazzo Venezia Madonna-mesterens to helgener er der punsering i glorierne, i Santa Coronas to kroner og guldkanterne i hendes kjoleliv samt på Skt. Victors sværdskede og bælte. De gyldne knapper i dragterne er granulerede med en punktformet punse og derefter formet ved hjælp af skygning med en lasur. Udformningen af helgeners glorier er typisk for Palazzo Venezia Madonna-mesterens Simone Martini-påvirkede stil med et forholdsvis smalt centralt bånd med en eller to gentagne figurpunser, afgrænset på begge sider af et smalt bånd af ens små mærker samt flere tætliggende cirkelslag og med en spinkel yderste ring komponeret af gotiske buer (fig. 19). Til sammenligning ser man i midterbilledet til Skt. Victor-altertavlen Bulgarinis udgave af glorierne i hans traditionelle, tungere stil med et bredere centralt bånd omkranset af dobbelte bånd med små motiver og uden den ydre ring af buer. 52 Bulgarinis San Gimignano-altertavle fra 1353 vidner imidlertid om troels filtenborg 94
Page 1 and 2: troels filtenborg 82
Page 3 and 4: troels filtenborg 84
Page 5 and 6: (Fig. 3) Bartolommeo Bulgarini: Kor
Page 7 and 8: (Fig. 5) Detalje af fig. 1 (Sankt V
Page 9 and 10: (Fig. 9) Detalje af fig. 1, modelle
Page 11: (Fig. 12) Detalje af fig. 1. Santa
Page 15 and 16: (Fig. 18) Detalje af fig. 1, udsnit
Page 17 and 18: 24 Palazzo Venezia Madonna-mesteren

Download og læs artiklen (pdf 650 KB) - Statens Museum for Kunst

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?