Download og læs artiklen (pdf 650 KB) - Statens Museum for Kunst

55 Denne undersøgelse blev foretaget af Norman
E. Muller, jf. Beatson, Muller og Steinhoff,
1986, s. 627-628. og jf. endvidere Steinhoff-
Morrison, 1989, s. 100-101.
56 Jf. Skaug 1994, bd. II, tabel 7.12.
57 Mange af de pågældende punser stammer fra
værksteder, som ophørte ved pestudbruddet i
1348. Et tilsvarende fænomen i mindre
målestok ser man i florentinske værker fra
årene efter 1348 (jf. Skaug, 1994, s. 154-
161). Det sienesiske samarbejde fra
1350’erne fortsatte tilsyneladende indtil ca
1362, og et stort antal af punserne blev,
tilsyneladende af Giovanni da Milano, bragt til
Firenze, hvor de dukker op i værker af
florentinske malere i årene efter den anden
pestbølge 1363, jf. Skaug, 1994, s. 253-257;
og Erling Skaug: „Punchmarks – what are
they worth? Problems of Tuscan workshop
interrelationships in the mid-fourteenth
century: The Ovile Master and Giovanni da
Milano“ La pittura nel XIV e XV secolo; il
contributo dell’analisi tecnica alla storia
dell’arte, H.W. van Os og J. Asperen de Boer
(red.), i Atti del XXIV congresso internationale
di storia dell’arte, III, 1979, Bologna 1980, s.
253-282. jf. også Steinhoff, 2000, s. 1-45.
58 Fraværet af skriftlige kilder gør det vanskeligt
at vurdere graden af formalisering i
samarbejdet; jf. Steinhoff, 2000, s. 8.
59 Bemærkelsesværdigt genfindes ingen af
Palazzo Venezia Madonna-mesterens
punsemærker i Bulgarinis altertavle til San
Gimignano, som ellers rummer specifikke
tekniske træk i udformningen af såvel glorier
som sgrafitto og pastiglia, der tydeligt er
hentet i førstnævntes bidrag til Skt. Victoraltertavlen.
60 Erling Skaug (Skaug 1994, bd. II, tabel 7.12)
opregner 6 af Palazzo Venezia Madonnamesterens
punsemærker fra Skt. Victoraltertavlen
som fundet også hos Niccolò di ser
Sozzo. 2 af disse mærker (nr 100 og 340) kan
dog ikke påvises i de to helgenbilleder.
61 Det er bemærkelsesværdigt, at der hos Andrea
Vanni og Mesteren for Straus Madonnaen hver
især kun er fundet et enkelt mærke, som også
er anvendt af Palazzo Venezia Madonnamesteren.
62 Judith Steinhoff (Steinhoff, 2000) ser Skt.
Victor-altertavlen som det første eksempel på
en ny samarbejdsmodel i Siena efter den sorte
død, hvor kunstnere fra stilistisk forskellige
traditioner arbejdede på fælles opgaver
tilsyneladende med bibeholdelse af hver deres
stilistiske særpræg.
63 Jf. Steinhoff-Morrison, 2000, s. 1-4, 10-12.
99 troels filtenborg