Download og læs artiklen (pdf 650 KB) - Statens Museum for Kunst

More documents

Recommendations

Info

Palazzo Venezia Madonna-mesterens indflydelse efter samarbejdet på Skt. Victor-altertavlen, idet glorierne her er skabt over samme model som Skt. Victors og Santa Coronas. 53 Der synes dog kun at være tale om en forbigående påvirkning, i senere værker genoptager Bulgarini sin tidligere glorie-stil med en bredere og tungere udformning. I værker tilskrevet Palazzo Venezia Madonna-mesteren er der identificeret i alt ca. 47 forskellige punsemærker. 54 Flertallet af disse er også fundet i værker af andre kunstnere, mens 8 mærker synes at være knyttet specielt til hans produktion. I de to helgenbilleder er der 11 forskellige punsemærker. Disse 11 mærker genfindes på i alt 16 andre værker af kunstneren. I Skt. Victor-altertavlens øvrige dele findes yderligere 6 mærker, som stammer fra Bulgarinis repertoire, og det er godtgjort, at der kun er foregået en mindre udveksling af punser mellem de to malere: hver lånte to punser af den anden. For Bulgarinis vedkommende optræder de to lånte punser for første gang i hans værker. 55 I Bulgarinis produktion finder man det største antal punsemærker, som kendes fra noget værksted: 83 forskellige mærker er identificeret. 56 Det store antal hænger delvis sammen med situationen i Siena i 1350’erne. I sienesiske værker fra disse år, dvs. umiddelbart efter det første udbrud af Den Sorte Død, ser man det fænomen, at et større antal punser fra forskellige tidligere værksteder tilsyneladende indgår i en pulje, som bruges kollektivt af en række kunstnere. 57 Fænomenet er blevet tolket som et tegn på dannelsen af et compagnia, altså en form samarbejde, under ledelse af Bulgarini og med skiftende deltagelse af Jacopo di Mino del Pelicciaio, Naddo Ceccarelli, Niccolò di Ser Sozzo, Luca di Tommè og Giovanni da Milano. 58 Den fælles brug af et stort antal punser er selvfølgelig med til at komplicere sagen, hvis man vil bruge punsemærkerne specifikt som et redskab i differentieringen mellem malere. Men forekomsten af de samme mærker i parallelle kunstneriske produktioner er til gengæld et tegn på kontakt eller samarbejde. Palazzo Venezia Madonna-mesteren har muligvis indgået i en tidlig fase af det sienesiske compagnia, selvom graden af hans involvering ikke er særlig tydelig. At dømme efter det materiale, som punsemærkerne udgør, er kontakten med Bulgarini og de vekslende medlemmer af gruppen foregået mest på individuel basis, uafhængigt af det fælles foretagende. I alt findes 21 af hans mærker i værker af de ovennævnte malere med fordelingen: 95 troels filtenborg Bulgarini: 8 punsemærker (i 20 værker fordelt over Bulgarinis produktion) 59 Naddo Ceccarelli: 8 punsemærker (i 17 værker, hvoraf 1 er dateret 1347) Jacopo Pellicciaio: 6 punsemærker (i 3 værker, hvoraf 1 er dateret 1362) Luca di Tommè: 4 punsemærker (i 8 værker) Giovanni da Milano: 3 punsemærker (i 4 værker) Niccolò di Ser Sozzo: 1 punsemærke (i 1 værk) 60 Der har således fundet en vis grad af udveksling sted mellem Palazzo Venezia Madonna-mesteren og de nævnte malere. Men det er påfaldende, at der i hvert enkelt tilfælde kun er en mindre grad af overlapning mellem de punsemærker, som den enkelte maler har delt med ham, og de mærker, som han har delt med de øvrige malere. En nærliggende konklusion kunne være, at kun få af de mærker, som Palazzo Venezia Madonna-mesteren anvendte, stammer fra den fælles pulje. Men derudover er hans tilknytning til en anden kreds, nemlig omkring Simone Martini og Lippo Memmi, illustreret ved, at 24 af hans punsemærker også er registreret i værker af disse (Fig. 16) Farvesnit fra Santa Coronas sgraffitodekorerede kjole. Gessoen mangler i farvesnittet. Underst den blyhvide ægtempera farve, herover to lag grøn lasur af spanskgrøn i linolie. Øverst et tyndt brunligt lag. (200 x). Cross-section of Saint Corona’s sgraffito-decorated gown. The gesso layer is not included. On top of the layer of lead white egg tempera are two layers of verdigris linseed oil glaze and a thin brownish layer. Original magnification (200 x). (Fig. 17) Næroptagelse af fig. 1, Santa Coronas kjole med grøn lasur som skygning. Photomicrograph of fig. 1, Saint Corona’s gown shaded with a green glaze.
(Fig. 18) Detalje af fig. 1, udsnit af buerne øverst på Skt. Victor under rensningen, som afdækkede den oprindelige 1300-tals pastiglia-udsmykning og punserede forgyldning Detail of fig. 1 showing the spandrels at the top of Saint Victor during cleaning, which revealed the original 14th century pastiglia decorated and punched gilding. (Fig. 19) Detalje af fig. 1, udsnit af Skt. Victors glorie. Detail of fig. 1, section of the halo of Saint Victor. to malere samt i værker tilskrevet Barna da Siena. 61 Der er tale om: Simone Martini: 9 punsemærker (i 15 værker) Lippo Memmi: 7 punsemærker (i 25 værker) Barna da Siena: 15 punsemærker (i 15 værker) Blandt disse 24 punsemærker er der ikke overraskende en betydelig overensstemmelse mellem mærkerne fundet hos Simone Martini og Lippo Memmi (6 mærker er fælles), mens der kun er en ringe overlapning til mærkerne hos Barna da Siena (kun 2 mærker genfindes hos Simone Martini og Lippo Memmi). Af denne samlede gruppe på 24 er der en moderat kongruens med de førstnævnte, idet kun 10 af de 24 mærker er gengangere blandt de mærker, som Palazzo Venezia Madonna-mesteren delte med malerne i 1350’ernes compagnia. Afsluttende bemærkninger Maleteknisk set er Palazzo Venezia Madonna-mesterens to helgenbilleder på mange måder typiske for den sienesiske praksis i midten af 1300-tallet. Som sådan afviger deres teknik på visse områder fra den „standard“, der forkyndes af Cennino Cennini. Samtidig er maleren tydeligvis produkt af en skoling i Simone Martinis maletradition med dens karakteristiske brug af specielle dekorative teknikker og differentierede modellering af farvelagene. Hertil kommer dog, at billederne også rummer eksempler på individuelle modifikationer af maleteknik- ken, som ikke er almindeligt forekommende og som illustrerer det sienesiske maleris tekniske mangfoldighed og egenart. Konstellationen af Skt. Victor-altertavlens midterdel og sidefløje og predellafragmenter er i dag almindelig accepteret, 62 til trods for de stilistiske divergenser mellem de to maleres bidrag. Der er ganske vist tegn på, at Bulgarini ændrede visse elementer i sin stil og teknik under indflydelse af sin samarbejdspartner, men dette synes ikke at have været gensidigt. 63 Selvom Palazzo Venezia Madonna-mesterens ændringer i Skt. Victors støvler og kjortel formodentlig kan ses som en justering af detaljer i figuren i forhold til altertavlens helhed, er der næppe tale om en stilmæssig tilpasning. Og uensartetheden genspejles i forskellighederne i de to maleres teknik, hvor ikke mindst en detalje som ritagliare-teknikken på et grundlæggende fysisk plan demonstrerer forskellen i deres skoling. troels filtenborg 96
Page 1 and 2: troels filtenborg 82
Page 3 and 4: troels filtenborg 84
Page 5 and 6: (Fig. 3) Bartolommeo Bulgarini: Kor
Page 7 and 8: (Fig. 5) Detalje af fig. 1 (Sankt V
Page 9 and 10: (Fig. 9) Detalje af fig. 1, modelle
Page 11 and 12: (Fig. 12) Detalje af fig. 1. Santa
Page 13: (Fig. 14) Farvesnit fra den mørke
Page 17 and 18: 24 Palazzo Venezia Madonna-mesteren

Download og læs artiklen (pdf 650 KB) - Statens Museum for Kunst

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?