By & Land - September 2006.pdf - Bygningskultur Danmark

ANMELDELSER
Reservedele
terialet primært er leveret af enten
Henning Larsens Tegnestue eller
Anne Prytz Schaldemose.
skabe arkitektur i kunst. På den
måde slår du to fluer med ét
smæk.”
krusninger i Frederiksholms Kanal.
til dit hus
Beskrivelserne virker meget
NOTER
Pauline Ringsted. Den kunstneriske inspirationskilde
til Libeskinds arkitekturfor-
overbevisende og Libeskind afslører
en væsentlig politisk tæft og
Når bygninger synger
ståelse fornægter sig ikke. Det er strategisk fornemmelse for, hvad
Daniel bygningskultur. Libeskind: Mit liv og min arki- i kun det bygningens direkte møde ydre. mellem men- der kan lade sig gøre, hvor man
tektur. Med Oversat den nye af Nina strategi Skyum-Nielsen. flytter neskets For at sanser blive og fredet arkitekturen skal en byg- og skal holde fast og hvor man må
Gyldendal Bygningskultur 2005. 392 Danmark s. ill. Pris: 375, fokus - kr. ikke ning de have overordnede særlige arkitektoniske rationelle slække på principperne for at nå
fra alene at være et råd til også overvejelser, eller kulturhistoriske der for Libeskind kvaliteter er sine mål.
Den at være kendte videns- arkitekt og rådgivnings- Daniel afgørende af national for, betydning. om der er En tale fred- om Bogen er let tilgængelig i sin
Libeskind organisation. har Ud i sit over virke indsatsen gjort sig god ning arkitektur. gælder både For for Libeskind bygningens er luftige Hos form Tibberup og Høkeren tilført finder en vis du por- et
berømt for at gøre med bygningskultur to store projekter. til et god ydre arkitektur, og indre. når Alle mennesker bygninger tion fint humor, og udsøgt der udvalg til tider af reservedele er biden-
Det kendt er og det populært Jødiske Museum begreb i i den Ber- oplever opført før at bygninger år 1536 er synger! automatisk de og til dit krydret gamle hus. med underfundige
lin brede og genopbygningen befolkning, vil Bygnings- af områ- fredede, En anden mens inspirationskilde yngre bygninger som anekdoter. Vi fører Den såvel er originale karakteristisk og restaudetkultur
hvor Danmark det nu ødelagte fremover World også har generelt præget kan Libeskind fredes, når som de arki- er ved, rerede at Libeskind artikler som ikke nyfremstillede. går af
Trade skærpe Center sin rolle i New som York rådgiver lå, og i
dag formidler kendt som af viden Ground til fagfolk Zero. Det
tekt over er 50 hans år gamle. jødiske Yngre baggrund, bygnin-
Han ger, der er umådelig indeholder bevist særlige om jødervær- vejen Sidstnævnte for at udtrykke naturligvis sine efter de personoprindelige forlæg og dimensioner.
lige holdninger til dette og hint,
er som også arkitekter, de to projekter ingeniører som og hans nesdier, skæbne, kan fredes ikke i bare særlige under tilfæl- Det hvilket kan virke befriende.
selvbiografi bygherrer. Bygningskultur ”Mit liv og min Danarki- Tredje de. Rige, men også i Sovjet og T I B B E R U P H Ø K ENils R E NGroth
tektur”mark vil fra desuden 2005 kredser fungere om, som og i det Til kommunistiske kategorien af fredede Polen, hvor byg-
STENGADE 77 B • 3000 HELSINGØR
F O N : 4 9 1 7 0 4 2 4 • F A X : 4 9 1 7 0 4 9 9
fremstilles faglig I slippen og strategisk som mellem centrale Perlegade sparringsfikspunk- 49 og 51 ses han ninger noget oprindeligt hører af det bl.a. kommer slotte, fra. herreterpartner
i sidste hans for gamle faglige offentlige Sønderborg. virke. myndighe- 49 er et en-etages gårde, Samtidig bondegårde, gavlhus er han sig borgerhuse, bevidst om,
I N F O @ T I B B E R U P H O E K E R E N . D K
Fortsatt W Wfra W . Tside I B B E25 R U P H O E K E R E N . D K
der Når ,med og man kommuner, ”korshus”, læser Libeskinds 51 om en hvordan to-etagers selv- gavlhusgård at købmandsgårde, han ikke fra bare o. er pakhuse, jøde, men villa- også nu samlet i en fælles kartonnage
15-1600-tallets bygårde i Sønderborg. Alle gavlhuse med knægtbyggede gavle, ofte med smallere sidefløj (baghus)
biografi de bruger 1640 er med kulturarven man knægtbyggede ikke i tvivl somom,
langsider at borger er, til begge rådhuse, i et sider. større skoler, samfund. arrester, jern-
han vækstfaktor. er et Foto: meget Hans kunsterisk Arne Madsen, menMuseum
banestationer Sønderjylland Det udtrykkes og klart industrianlæg, i f.eks. Det
og udsendes i år til alle kommuner
som STUCCO inspiration LUSTRO til udarbej-
indeholdende den fine stue (”pisel”) og/ eller med kort portfløj (”korshus”). Tegning: Peter Dragsbo 2005.
neske, så meget at det umiddel- – Sønderborg jødiske telefonkiosker Museum Slot. og i Berlin, lysthuse. der med delse af lokalplaner MARMORINO for særlige,
I 1700-talets Sønderborg var der ”Kreuzhaus” ved
en lang række af de fornemmere ejendomme, i alt
34, heraf de 18 langs Perlegade. Også i Sønderborg
ser det ud til, at korshuset kunne rumme finrum. I
en række af korshusene var der iflg. skatteregistrene
indrettet ”stue”, mens der i andre var indrettet både
”Pisel” (fin stue) og ”Nebenstuben” – eller også ud-
”på salen”. Og gik man helt op i tre etager, kom de
øverste beboere så til at bo ”på anden sal”. Derved
opstod det system med ”stuen, 1. og 2. sal”, som
forvirrer alle vore europæiske brødrefolk, der bruger
”Stock”, ”floor” eller ”étage”.
Det østsønderjyske renæssancebindingsværk ser i forbart
Om var Bygningskultur en musisk løbebane Danmarks der sin Kulturarvsstyrelsen særprægede udformning har ansvaud- lå direktør, foran I det hele ham. Thomas taget Men tyder Martinsen han meget var også på, at der gørret ikke for et voldsomt i de fredede rige sanseindtryk bygninger. med
en Thomas egne ferm i tegner Martinsen Sønderjylland og det tiltrådte stod var den efter- som store forskel forvredne Kilde: på renæs- Kulturarv og skæve – vinkler en værdi- som
hånden direktør sancens
klart for byggeskik Bygningskultur
at fremtidsmulighe-
i land og by. Bindingsværket
på fuld de ressource besøgende
i de for skal kommunernes minde dem
derne Danmark lå her. i august Dog var 2005. det hans Han har om udvikling. al grusomheden Analyse af i Holocaust dansker-
få bevarede 1600-tals landhuse på Kolding-Haderslev-
mor udarbejdet der skubbede organisationens ham den sidste nye og nes ikke holdninger mindst det til kulturarv meningsløse i
vej egnen (nogle af dem ses i dag på frilandsafdelingen
strategi over på i arkitekturen forretnings- med såvel orde- nazismens udført af Kulturarvsstyrelsen terror gennem bl.a. de og
ne som ved ”Du imagesiden, Museum kan altid Sønderjylland, skabe og står kunst også iHaderslev)
i ”tomrum” Fonden står fuldt Realdania, Libeskind på september har indlagt i
arkitekturen, spidsen højde med for at bindingsværket men gennemføre du kan ikke æn- i byerne. Den bygningen. 2005. store forskel
spredt beliggende MARMORPUDS bygninger og
kulturmiljøer i det åbne land.
Desuden er
MATERIALER
materialet tænkt som
et eksempel VÆRKTØJ på en målrettet
information UDFØRELSE om vedligeholdelse
af en særlig regional byggeskik.
KURSER
Det er et storartet og idealistisk
initiativ AMPIO de to kommuner
her Raadvad har taget. 40 · 2800 Det Kongens fortjener Lyngby at
nyttedes 1. salen i korshuset til udlejning.
Placeringen af den fine stue i 15-1600-tallets borgerhuse
varierede med by og egn. Typisk for de nordtyske
og slesvig-holstenske byer var, at man i løbet
af 1500-årene bag hoved-gavlhuset tilbyggede sidemer
og detaljer ud til at tilhøre en slags Lillebælt-gruppe,
der ud over Sønderborg og Haderslev også omfattede
Kolding, Middelfart og Assens. Karakteristisk
for området var bl.a. de kølbuede ”æselryg”-knægte
- et sengotisk træk, som ser ud til at blive brugt frem
til slutningen af 1500-tallet, hvor de blev afløst af redringerne.
på landets Med og byernes en baggrund byggeskik opstod På måske den måde først er bygningen ble-
som for leder alvor af med Rambøll fattigdommen Manage- efter Svenskekrigene vet Yderligere ”besjælet”, og information og kan gennem
ments enevældens Center skarpe for Oplevelsesøko-
standsopdeling. Det påvirkning Thomas naturlige Martinsen, af er, sanserne direktør fortællefor
nomi og medforfatter til den alle Bygningskultur om grusomhederne Danmark. i forbin-
at samfundets klasser prøver at være på højde med
anmelderroste ”Oplevelsesfadelse Tlf. 33 med 47 Holocaust. 66 05,
hinanden, også i den materielle kultur. Og det var
brikken” er han en af pionererne mobil Selvbiografien 22 46 71 70, tager os ikke
når bonde det gælder og borger om nok at kombinere i høj grad i de velhavende kun email: ind tm@bygningskultur.dk
i en stuarkitekts
kunstneri-
rigtig Tlf. mange 45 50 55 kommuner 45 · Fax 45 80 følger 01 84
det ampio@ampio.dk op. · www.ampio.dkA.T.
FÅ RÅDGIVNING
OM DIT HUS
huse, indrettet til det fineste rum, ”pisel” eller ”sal”.
Dette mønster ses endnu tydeligt i Flensborg, og også
i 1700-tallets Sønderborg var der endnu mange ejendomme
med ”pisel” i baghuset. Men i løbet af 15-
1600-tallet trak de fine stuer i stigende grad ud til
gaden; i korshusene eller på 2. etage. Især i København
blev ”salen” oftest anbragt på 2. etage. Da man
begyndte at opdele ejendommene i flere lejemål, kom
næssancens svejfede knægte. Et andet lille træk er de
såkaldte ”stolpeskæl”, forlængelser af overstolperne
ned over det farlige sted, hvor bjælkeenderne bærer
2. etages fodrem, og hvor vand så let kan trænge ind
og skabe råd. I Sønderborg er der bl.a. stolpeskæl på
Perlegade 21 og 61 – og stolpeskællene genfindes
sammen med ”æselrygknægtene” både i Haderslev
og Kolding samt i de bevarede 1600-tals bulhuse på
en defeder-egne organisations i Slesvig-Holsten, kulturelle og inklusive ske www.bygningskultur.dk
både univers, øst og men også med ind på
oplevelsesmæssige vest i det nuværende potentiale. Sønderjylland. Det de ser bonede man også gulve i de politiske
Thomas af den rige Martinsen boligkultur er fra 37 renæssancen, år haller, som der nu hvor for det også afgøres
gammel det meste og uddannet befinder sig historiker i museerne, efter hvilken at samlere arkitektur der skabes.
fra Biografien fortæller indgående
i
Københavns
slutningen af 1800-tallet
Universitet.
støvsugede bondegårdene
hvordan han, ofte med succes, har
for ”gamle sager”.
Om fredede og bevaringsværdige kæmpet for sine visioner. Til tider
bygninger
i hårde faglige og politiske kam-
I Danmark findes ca. 300.000 pe, der får spillet om Operahuset i
Center for Bygningsbevaring
RAADVAD 40
2800 Lyngby
www.bygningsbevaring.dk
nogle derfor til at bo ”i stuen”, mens andre boede Haderslevegnen.
bevaringsværdige bygninger og
ca. 9.000 fredede bygninger. For
København til at fremstå som små
6 by & land nr. 72 · september 2006 30 at blive udpeget som bevarings-
by & land nr. 72 · september 2006
værdig skal en bygning have
værdi af regional eller lokal
SE LANDSFORENINGENS
HJEMMESIDE
7