by-land-december-2006pdf-bygningskultur-danmark

ID nr. 12941

by & land

Borgergade 111

1300 København K

Denne bagside kan blive din...

Annoncér i by & land!

De viste eksempler er i halv størrelse. Ved

annoncering i 2 numre gives 10% rabat, i 4

numre 20%.

Kontakt foreningens sekretariat for yderligere

oplysninger, telefon 70 22 12 99 eller

mail@byogland.dk for at tegne annoncer i

by & land.

Hel side (til kant),

by & land

173 x 245 mm

Pris kr. 10.000,- excl. moms

Hel side, by & land

147 x 200 mm

Pris kr. 10.000,- excl. moms

1/2 side, by & land

68 x 200 mm

Pris kr. 6.000,- excl. moms

Bagsideannonce, by & land

173 x 190 mm (til kant)

Pris kr. 10.000,- excl. moms

1/4 side, by & land

68 x 100 mm

Pris kr. 3.000,- excl. moms

Landsforeningen for Bygnings-

og Landskabskultur

december 2006 nr. 73

tema:

Kommunalreformen

I dette nummer:

• Ansvaret for det åbne land

holder flyttedag

• Hvad sker der med amtsgårdene?

• Kulturkommuner søges

• Bud på udfordringer for

Landsforeningen i lyset af

strukturreformen

• En have der burde være fredet

• Nu skal verden kende mere til

industriens bygningskulturarv

• Messe for bygningskultur

Medlemsnyt:

Inspirationsmøde

3. marts 2007 i Raadvad

2 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006

udgivet af:

Landsforeningen for Bygnings-

og Landskabskultur

Forsiden: Amtrådsforeningen

Foto: Allan Tønnesen

Nr. 73: ISSN 1399-7696

Oplag: 10.000

Design: www.lykke-grafisk.dk

Tryk: Centertryk

Nr. 74 udkommer 13/3 2007

Deadline: 16/1 2007

anvendes med tydelig kildeangivelse

efter særlig aftale med

Landsforeningen.

Dette nummer vejer ca. 80 gram

by & land udgives af

Landsforeningen for Bygningsog

Landskabskultur

Borgergade 111

1300 København K

Tlf. 70 22 12 99 · Fax 33 47 66 49

Telefontid: ti. til to.: 10.00-15.00

Giro 5 09 57 00

mail@byogland.dk

www.byogland.dk

Redaktion

Allan Tønnesen (ansvarshavende)

Ålholmvej 78 · 2500 Valby

Tlf. 38 71 47 13

mail@allantonnesen.dk

Indhold

Bent Falk Jensen

Leder 3

Allan Tønnesen

Kommentar 4

Susanne Koch

Ansvaret for det åbne land

holder flyttedag 5

Ove Nissen

Hvad sker der med amtsgårdene? 8

Steen Hvass

Kulturarvskommuner søges 14

Rudy Rusfort

Bud på udfordringer for Landsforeningen

i lyset af strukturreformen 17

Kirsten Lund-Andersen

En have der burde være fredet 21

Erik Heimann-Andersen

Nu skal verden kende mere til

industriens bygningskulturarv 23

Tove Jensen

Messe for bygningskultur 25

Anmeldelser 27

midtersider, medlemsnyt

Inspirationsmøde 3. marts i Raadvad

Leder

Af Bent Falk Jensen, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Kulturmiljøråd – også i fremtiden

I 1998 blev der i hvert af Danmarks 14 amter oprettet

et regionalt, fagligt kulturmiljøråd til at rådgive kommunalbestyrelser,

amtsrådet og statslige myndigheders

varetagelse af kulturmiljøet. Rådene blev underlagt

Skov- og Naturstyrelsen.

De enkelte kulturmiljøråd består af 7-9 medlemmer,

der udpeges af Amtsmuseumsrådet, Amtsrådet,

Kommunernes Landsforening, Landsforeningen for

Bygnings- og Landskabskultur, Sammenslutningen af

Lokalarkiver samt Danmarks Naturfredningsforening.

De udpegede medlemmer dækker et bredt spektrum

af fagområder, der er relevant for arbejdet.

Kulturmiljørådene rådgiver bl.a. om spørgsmål, der

angår fortidsminder, fredede og bevaringsværdige

bygninger og bymiljøer, landskabshistorie, kulturhistoriske

elementer i landskabet, kulturhistoriske sammenhænge

og helheder samt landskabstræk.

Ved dannelsen af den ny regering i 2001 blev kulturmiljørådene

overført til Kulturministeriet og den nyoprettede

Kulturarvsstyrelse. Dengang var vi usikre på

rådenes fremtid, men den nyudnævnte kulturminister,

Brian Mikkelsen var lydhør over for vore argumenter

om kulturmiljørådenes fortsatte virke, og det skal kulturministeren

have tak for. Efterfølgende er kulturmiljørådene

blevet orienteret om, at de kunne fortsætte

uændret frem til udgangen af 2006.

I forbindelse med amternes afvikling er de områder

kulturmiljørådene hidtil har beskæftiget sig med overgået

til de nye storkommuner.

De fleste af kulturmiljørådene har tilkendegivet over

for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,

at de fortsat ønsker at fungere.

Derfor har Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

i samarbejde med Bygningskultur Danmark

og Danmarks Naturfredningsforening inviteret

kulturmiljørådene til formandsmøde i Bygningskulturens

Hus i Borgergade.

Dagsordenen vil være: Kulturmiljørådenes fremtid i et

samarbejde med de nye storkommuner.

De nye storkommuner og de eksisterende kulturmiljøråd

kan med fordel indgå et samarbejde inden for

de hidtidige områder. Storkommunerne kan på denne

måde bevare de faglige og engagerede personer i lokalområdet.

Kulturmiljørådene er sammensat af folk, der er valgt

ud fra deres faglige viden. De har viden og interesse

for det, der er den lokale kulturarv, og med baggrund

i deres vidensbase er grundlaget tilstede for et samarbejde,

der kan tilføre de nye storkommuner en ekspertise

af høj kvalitet.

Som medlem af Kulturmiljørådet i Vestsjællands Amt

ved jeg, at alle medlemmerne har arbejdet fagligt og

engageret, og at alle har ydet en indsats inden for deres

fagområde. Stort og småt blev behandlet lige sagligt.

Derfor kan jeg kun opfordre kommunerne og kulturmiljørådene

til at tage kontakt med hinanden for en

sondering om interessen for et samarbejde.

Kulturarven er vort fælles ansvar; det er derfor vigtigt,

at bevare kulturmiljørådene, som de politisk uafhængige,

faglige og engagerede råd, der kan rådgive

kommunalbestyrelser mv., i spørgsmål vedrørende

kulturmiljøet til gavn for kommende generationer.

Vigtigt er det også for lokalområdet med et forum

hvor kulturarven kan drøftes.

Kulturarven er vort fælles ansvar. I et senere nummer

af bladet By og Land vil vi bringe yderligere om emnet.

Vi ved fra de henvendelser vi får at det er et område

mange bevaringsforeninger spørger til: hvad sker der

med kulturmiljørådene i fremtiden?

2 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006

Kommunalreformen

Ved den sidste store kommunalreform i 1970 blev

antallet af kommuner reduceret fra 1108 til 277, og

de 25 gamle amter blev afløst af 14 amtskommuner

med forholdsvis få opgaver, hovedsagelig inden for

sygehusvæsen, undervisning og trafik. I og med at

de nye primærkommuner fik så meget større befolkningsunderlag

end de gamle sognekommuner og

desuden fik nye eller udvidede ansvarsområder voksede

den kommunale administration enormt i årene

efter 1970.

Specielt landkommunerne opviste en høj grad af

selvfølelse som var aldeles ukendt tidligere. Det kom

ikke mindst til udtryk i de mange nye rådhuse, der

blev rejst over hele landet. Der var arkitektfirmaer der

specialiserede sig i rådhusbyggeri og beherskede den

kombination af monumentalitet og troværdig soliditet

som de nye kommunalpaladser gerne skulle udstråle.

Rådhusene blev det synlige symbol på en lokal forankring,

det samlende midtpunkt for et antal ældgamle

enheder, sognene, som tidligere måske ikke havde

følt noget fællesskab med hinanden, ja som i mange

tilfælde havde ligget i evig strid. Det skal dog bemærkes

at en del kommuner holdt sig til jorden og nøjedes

med lidet spektakulære bygninger eller indrettede sig

i en gammel skolebygning eller lignende.

Der er nu gået 36 år siden da, og folk havde vel nu

vænnet sig til at skulle udgøre enheder som i 1970

måske ikke forekom alle aldeles indlysende. Men nu

er tiden inde til en ny kommunalreform som reducerer

kommunernes antal til 98 og amternes (der nu skal

hedde regioner) til 5. Den møjsommeligt opbyggede

kommunale fællesskabsfølelse, de med flid udtænkte

nye kommunevåbener og de flotte rådhuse bliver pr.

1. januar 2007 historie, og folk kan begynde forfra.

Begrundelsen er ifølge Strukturkommissionen at amter

og kommuner ikke er store nok til at varetage

deres opgaver, men der er vist ingen der gjort noget

særligt for nærmere at sandsynliggøre denne påstand

for befolkningen. Vi har dog forstået at der ikke skal

regnes med nogen rationaliseringsgevinst.

Kommentar

Af redaktør Allan Tønnesen

For at holde fast i rådhustemaet kunne vi tage en enkelt

af de nye kommuner: Guldborgsund Kommune,

som kommer til at bestå af hele Falster plus en tredjedel

af Lolland. Her skal seks 1970-kommuner nu finde

sammen; fire af dem har som hovedby en gammel købstad,

nemlig Nykøbing, Stubbekøbing, Sakskøbing og

Nysted, mens to er ”nye” landkommuner: Nørre Alslev

og Sydfalster. Fælles for købstadskommunerne er at

man der havde gamle rådhusbygninger, som man har

opretholdt og suppleret med nye tilbygninger eller ældre

bygninger i nærheden. De to landkommuner byggede

nye rådhuse, men af den mere beskedne slags,

bygninger som for arkitekturens skyld lige så godt kunne

have været rammen om en erhvervsvirksomhed eller

et supermarked. I skrivende stund vides det ikke hvad

disse bygninger skal bruges til, idet den nye kæmpekommune

får hovedkvarter i det hidtidige Storstrøms

amtsrådhus i Nykøbing. Det forventes dog at en del af

de ”gamle” bygninger vil få kommunale funktioner i

nærområdet.

De nye storkommuner vil få nye opgaver inden for en

række områder, herunder natur, miljø og planlægning

samt kultur. By og Land præsenterer i dette temanummer

en række artikler som nærmere redegør for de perspektiver

der ligger i disse administrative ændringer.

Men kommunesammenlægningerne er jo heller ikke

uden konsekvenser for Landsforeningens egen situation

og for vore lokalforeninger. I nogle af de store kommuner

vil man komme ud for at der er to, tre eller flere

lokale bevaringsforeninger. Skal de lægges sammen, eller

vil de hidtidige foreninger måske hellere foretrække

at forblive en geografisk velafgrænset enhed? Hvad

sker der med de kommunale tilskud, hvis der er sådanne?

For Landsforeningen er en af konsekvenserne at en

del af de kommuner som hidtil har været medlemmer

hos os forsvinder, og det samme gør de dertil knyttede

kontingenter, som vi ellers har god brug for.

Kort sagt: kommunalreformen vil ændre på mangt og

meget. Noget vil vi opleve som tilbageskridt, og set i et

bevaringsperspektiv er det måske lige nu svært at se afgørende

forbedringer. Men måske er de der alligevel.

Ansvaret for det åbne land holder flyttedag -

Strukturreformen og kulturmiljøet

Af Susanne Koch, formand for Planudvalget

Pr. 1. januar 2007 træder strukturreformen i kraft.

Det betyder først og fremmest sammenlægning af en

række kommuner, nedlæggelse af amter og dannelse

af regioner. Dette arbejde har været forberedt gennem

flere år og den nye opgavefordeling er konkretiseret

i en række lovændringer.

For Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs

arbejdsfelt er det først og fremmest ændringer

inden for planlov og naturbeskyttelseslov der påkalder

sig opmærksomhed.

Regionplanlægningen

Den regionplanlægning som amterne hidtil har varetaget

skal nu som hovedprincip indarbejdes i kommuneplanerne,

og indtil nye kommuneplaner træder i

kraft i 2009 er de nuværende regionplaner gældende

som landsplandirektiv administreret af Miljøministeriet.

For By og Land er særlig de afsnit der handler om

beskyttelse af det åbne land af interesse.

Regionplanens beskyttelsesinteresser

Beskyttelsesinteresserne udgøres af arealer hvor der skal

tages særligt hensyn til flersidige interesser. De vigtigste

er de landskabelige interesser der skal sikre værdifulde

Højgruppe ved Melby i Nordsjælland. Foto Finn Jørgensen, Frederiksborg Amt

landskabstyper, biologiske interesser der skal beskytte

dyre- og plantelivet og forbedre levevilkårene for disse,

geologiske interesser der tilgodeser beskyttelsen af

særlige geologiske forekomster, der som samlet landskabstræk

eller enkeltelement i landskabet særlig tydeligt

fortæller om landskabets dannelse, kulturhistoriske

interesser der i særlig grad fokuserer på landskaber hvor

menneskers virke lader sig aflæse i en meningsfuld sammenhæng.

Ofte vil disse beskyttelsesarealer være sammenfaldende,

og summen disse arealer vil desuden ofte

have stor værdi for det almene friluftsliv, idet der her

vil være en mangesidet oplevelse af landskabsformer,

dyre- og planteliv og kulturmiljøer i det åbne land.

Kulturmiljøer

Det er i særlig grad kulturmiljøudpegningerne der må

påkalde sig opmærksomhed for By og Lands medlemmer.

Det kan dreje sig om grupper af gravhøje, landsbyer

med ejerlav, kirkeomgivelser, mølleværker, fiskerlejer

og herregårdlandskaber for at nævne de oftest

forekommende. Det bliver fremover kommunernes

opgave at varetage udpegning og retningslinier herfor

gennem kommuneplanen. Det er derfor vigtigt i forbindelse

med kommuneplandebatten at sætte fokus

på kulturmiljøerne – også inde i byzonen.

4 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006

Hammermøllen ved Hellebæk, mølledammen er beskyttet som biotop, hammermøllen er bygningsfredet, mange

mølleanlæg er beskyttet som fortidsminde, men ikke Hammermøllen. Foto: Susanne Koch

Naturbeskyttelsesloven.

Administration af naturbeskyttelsesloven har hidtil

været varetaget af amterne. Af de bestemmelser der

kan være særlig interessante for By og Lands medlemmer

skal nævnes:

Fortidsmindebeskyttelseslinie, skovbyggelinie, sø- og

åbeskyttelseslinie og kirkebyggelinien som fremover

bliver varetaget af kommunerne, mens strandbeskyttelseslinien

bliver varetaget af Miljøministeriet. Byggeog

beskyttelseslinierne fastsættes ud fra en fast grænse

fra et bestemt landskabselement.

Fortidsmindebeskyttelseslinien

og sten- og jorddiger

Fortidsmindebeskyttelseslinien forløber 100 m fra fortidsmindet.

Der må ikke foretages ændringer i tilstanden

inden for 100 m linien, der må ikke placeres hegn,

campingvogne o.lign. Formålet er at sikre fortidsmindet

i landskabsbilledet samt ind- og udsyn fra fortidsminderne,

og samtidig skal bestemmelsen sikre de

ofte rige arkæologiske lag omkring fortidsminderne.

Fortidsminder der afkaster 100 m beskyttelseslinie er

ikke blot gravhøje og skibssætninger, men også voldsteder,

forsvarsanlæg, mølleanlæg, dæmninger, broer,

bopladser, blot for at nævne nogle af de almindeligt

kendte. Hidtil har fortidsmindebeskyttelseslinien været

administreret meget stramt.

Dispensationer til indgreb i beskyttede sten og

jorddiger er hidtil behandlet af amtet; fremover er

det kommunerne, der skal behandle dispensationssagerne.

Tilsynet med de beskyttede sten- og jorddiger og

fortidsminder (jf. museumslovens kapitel 8 a) bliver

overført til kulturministeren, i praksis Kulturarvsstyrelsen.

Styrelsen kan vælge at indgå aftaler med museer

eller kommuner om, at de skal stå for tilsynet på

statens vegne.

Skovbyggelinien

Skovbyggelinien er på 300 m. Der må ikke placeres

bebyggelse, campingvogne o.lign. inden for 300 m

linie fra skoven. Bestemmelsens formål er at sikre skovene

som landskabselementer og sikre skovbrynene

som værdifulde levesteder for planter og dyr.

Sø- og åbeskyttelseslinien

Sø- og åbeskyttelseslinien er på 150 m fra søer med

en vandflade på mindst 3 ha eller de vandløb der er

registreret med beskyttelseslinie, i hovedsagen de

større vandløb. Der må ikke placeres bebyggelse,

campingvogne o.lign. eller foretages beplantning inden

for 150 m linien. Formålet er at sikre søer og åer

som værdifulde landskabselementer og som spredningskorridorer

for plante- og dyreliv.

Kirkebyggelinen

Kirkebyggelinien er på 300 m fra kirker der ligger mere eller mindre

åbent i landskabet. Formålet er at beskytte kirkeomgivelserne mod at

der opføres bebyggelse i en højde over 8,5 m, som virker skæmmende

på kirken. Bestemmelsen gælder ikke for kirker der er helt omgivet af

bymæssig bebyggelse.

Strandbeskyttelseslinien

Strandbeskyttelseslnien er den strengeste af beskyttelseslinierne. Linjen er

som hovedregel 300 m udmålt ud fra landvegetationen langs kysten i de

åbne landområder, og i sommerhusområder er den 100 m. Beskyttelseszonen

er dog mindre på en række kyststrækninger, hvor der er bebyggelse.

Formålet er generelt at friholde strandenge og de nærmeste bagvedliggende

kystområder for byggeri, anlæg og andre indgreb. Der må ikke

foretages ændringer i tilstanden af strandbredder, der må ikke etableres

hegn, campingvogne o. lign. eller matrikulære ændringer, hvorved der

fastlægges skel.

Landskabsfredningen

I modsætning til byggeog beskyttelseslinierne som er en generel beskyttelse

af visse landskabselementer, er en egentlig landskabsfredning

en konkret udpegning af et areal der rummer særlige fredningsmæssige

værdier. I hvert enkelt tilfælde er der taget stilling til afgrænsning og formål

og fastsat bestemmelser for hvad der kan ske i området. En fredning

kan indeholde beskyttelse af mange enkeltelementer, særlige landskabsformer,

beplantning, kulturhistoriske spor etc. Ofte vil der indgå bygninger

i fredningen, hvis de indgår i den helhed som blev fundet fredningsværdig,

har kulturhistorisk interesse eller er karaktergivende for området.

En sådan fredning skal ikke forveksles med en bygningsfredning, men kan

snarere forklares som en ”gulvtæppefredning” hvor fredningen strækker

sig ud i landskabet og bl.a. henover bygninger. Ofte er der udbetalt

erstatning i forbindelse med fredninger. Typisk hvis fredningen indeholder

rådighedsindskrænkninger for den enkelte lodsejer som f. eks. et forbud

mod at ompløje eller plante pyntegrønt.

Fredningsnævnene som er opdelt amtsvis har hidtil varetaget administrationen

af de fredede landskabsområder med teknisk bistand fra amterne.

Denne rådgivning flyttes nu til Miljøministeriet. Nye fredningssager kan

fremover rejses af Danmarks Naturfredningsforening, kommuner og

staten. Den amtsvise opdeling af fredningsnævnene fortsætter selvom

amtsgrænserne er ophævet. Tilsyn med de fredede områder vil fremover

påhvile kommunerne.

Ovenstående er et ganske kortfattet resume af hovedindholdet af de lovområder

der holder flyttedag pr. 1. januar 2007, og som må forventes at

have særlig interesse for By og Lands medlemmer. Det anbefales altid at

tage kontakt til Danmarks Naturfredningsforening i lokale spørgsmål der

vedrører fredninger eller bygge-og beskyttelseslinier.

6 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006

Hvad sker der med amtsgårdene?

Af Ove Nissen, tidligere direktør i Amtsrådsforeningen

Et hastigt historisk tilbageblik

Den 31. december 2006 bliver der endeligt lukket og

slukket i landets 13 amter. Størsteparten af amternes

opgaver overgår til 5 nye regioner. Resten fordeles

mellem de nye, større kommuner og Staten.

Amternes historie som en del af den danske offentlige

forvaltning går tilbage til enevældens indførelse

i 1660. Da blev de adelige len afløst af amter med

en kgl. udpeget amtmand i spidsen. Amterne var

en konsekvens af alliancen mellem borgerskabet

og kongemagten: Købstæderne fik et vist selvstyre.

Udenfor byerne sattes adelen fra magten, og kongen

tog over.

Sådan blev det ved med at være indtil 1841, hvor der

blev indført folkevalgte, kommunale råd i landsognene

og folkevalgte amtsråd, dog stadig med amtmanden

som født formand. Amterne varetog alene

opgaver udenfor købstæderne, som det enkelte sogneråd

ikke magtede: veje, vandløb og sygehuse.

Med den gennemgribende kommunalreform i 1970

Amtsgården på Fyn

ændredes amtstrukturen radikalt: Amternes antal reduceredes

(fra 26 til 14), og købstæderne blev en del

af amterne (bortset fra København og Frederiksberg,

som man ikke turde pille ved). Tanken var, at man

dermed fik bæredygtige enheder, der kunne løfte en

række samfundsopgaver, som på den ene side ikke

var centrale af karakter, men som på den anden side

var for byrdefulde for den enkelte kommune. Kernen

var i starten sygehus- og vejvæsenet. Men helt frem

til slutningen af 90’erne skete der en voldsom decentralisering

af opgaver til amterne: Psykiatri og særforsorg,

miljø, naturbeskyttelse, kollektiv trafik. Målt

i budgetvolumen i faste priser er amternes opgaver i

2006 1½ gang større end i 1970.

Amtsgårde indtil 1970

Indtil 1970 var det amtmanden, der som forvaltningschef

var ansvarlig for amternes administration.

Amtets administration skulle gerne ligge nær

amtmandsboligen: Frederiksborg Slot, Odense Slot,

Stiftamtmandsgården i Viborg, Tårnborg og Stiftamtsmandsgården

i Ribe, Aalborghus, Brundlund

Slot i Aabenraa, Rosenbergs fine amtmandsbolig i

Tønder ved siden af en udpræget prøjsisk administrationsbygning.

Københavns Amt – det før kommunalreformen langt

største – udskrev allerede under krigen en konkurrence

om en ny amtsgård på Blegdamsvej i Københavns

Kommune (altså udenfor amtet). 1. præmieprojektet

af Hoff & Windinge kom dog først til udførelse i

1950-52, og efter 1970 blev det hurtigt for småt, så

Københavns Amts administration helt frem til 1992

måtte bo på adskillige adresser. I dag er den gamle

amtsgård hovedsæde for Dansk Røde Kors.

Så skulle der vel bygges!

Det har været en yndet påstand, at kommunalreformen

i 1970 umiddelbart førte til pengesløseri og

bygning af rådhuse og amtsgårde i marmor og ædle

træsorter. Det lader sig vanskeligt underbygge. Af de

13 amter* flyttede 4 ind i nye bygninger i perioden

1970-74, 6 i perioden l976-79 og 3 efter 1980.

Roskilde Amt

Hvordan ser amtsgårdene ud,

og hvor ligger de?

I den offentlige debat har det stedse været hævdet,

at amterne er usynlige. Det kan i hvert fald underbygges

af, at amtsgårdene kun i de færreste tilfælde

kan karakteriseres som markante i bybilledet, endsige

monumentale. Men der er undtagelser:

Amtsgården i Roskilde ligger som en skulpturel bygningsklump

med god plads omkring sig syd for banen,

overfor Amtssygehuset. Og amtsgården i Sønderjylland

ligger på en banke markant og højt over

Aabenraa Fjord syd for byen. Men ingen af de to

markante amtsgårde ligger i bymidten.

I bymidten ligger derimod amtsgårdene i Vejle og

Viborg, Vestsjællands Amtsgård i Sorø og amts-administrationen

i Ringkjøbing.

Amtsgårdene i Viborg og Sorø føjer sig harmonisk

Københavns Amt

Frederiksborg Amt

8 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006

ind i bybilledet, og især amtsgården i Sorø har en

kvalitet, som i denne forbindelse er vigtig: Man fornemmer,

den hører til på alléen ind mod bymidten.

Amtsgården i Vejle ligger ved åen, for enden af hovedgaden.

Den virker som en slags rød teglstensbymur

med små vinduesåbninger – den er bygget

i energisparetider. Monumentale er de 3 amtsgårde

ikke. Men god arkitektur.

Ringkjøbing Amt er noget specielt. På den ene side

har man et Amtsrådhus fra 1849, hvor amtsrådsmøderne

stadig holdes – og det virker monumentalt,

målt med Ringkjøbings alen. På den anden side er

administrationen spredt på en række adresser, så der

ikke er nogen egentlig amtsgård.

Nordjyllands Amtsgård ligger i Aalborg Øst, hvor

også Universitetet ligger. Amtsgården føjer sig smukt

ind i den velplanlagte bydel, som stadig er under

dannelse. Om det ender med at blive en levende,

Vestsjællands Amt

selvbærende bydel, henstår endnu. Borgere i Aalborg

er ikke til megen hjælp, hvis man spørger om

vej til amtsgården. Men har man først fundet den, er

den rar at være i.

Så er der de amtsgårde, man kunne kalde forstadsamtsgårde.

De ligger udenfor bymidten i deres respektive

byer. Folk kommer kun til dem, hvis de har

et ærinde. Amtsgården i Århus ligger i Højbjerg, syd

for byen. Den blev grundlagt allerede før kommunalreformen

i 1970 og er udvidet helt frem til 2002. Det

er en rar arbejdsplads. Den er stor. Der er brugt gode

materialer. Men den kan knap nok ses fra vejen. Også

Frederiksborg Amtsgård i Hillerød er arkitektonisk

vellykket, men reelt utilgængelig i andet end egen

bil. I betragtning af det ellers benhårdt fastholdte

stationsnærhedsprincip i Hovedstadsregionen må

det konstateres, at amtsgårdens placering i Hillerød

Øst er mildt sagt uheldig. At andre store offentlige

institutioner er placeret i samme område, gør ikke

sagen bedre. Storstrøms Amtsrådhus’ chance bliver,

at det skal være rådhus for den ny storkommune

omkring Guldborgsund. Det kan muligvis bringe lidt

liv i det ikke synderligt interessante område i Nykøbing

Falster, hvor rådhuset ligger.

De udadtil mest anonyme er amtsgårdene i Odense

og i Ribe. De ligger begge rimeligt isolerede og upåagtede,

uden umiddelbar kontakt med deres respektive

bysamfund.

Københavns Amtsgård i Glostrup er den sidst byggede.

Den blev først taget i brug i 1992-93. Bygningen

i Glostrup lejes af amtet. Den ejes af PFA. Det

er godt erhvervsbyggeri for sin tid. At Københavns

Amtsgård ligger i Glostrup, kan vel ikke forklares på

anden måde end at ét sted i amtet skal den nu én

gang ligge. Herlev eller Lyngby havde f.eks. også været

muligheder. Men det blev altså Glostrup. Og det

er stationsnært.

Storstrøms Amt Ringkjøbing Amt

Sønderjyllands Amt

Amternes Hus i København

Allerede i 1913 fik Danmark en Amtsrådsforening.

Den fik først behov for et domicil efter 1970, hvor

den i de første år boede nobelt på Gammel Strand

44. I 1975 flyttede foreningen til Landemærket 10

i Preben Hansens bombastiske udvidelse af Kock-

Clausens i forvejen voldsomme Gutenberghus.

I 1996 flyttede Amtsrådsforeningen til det renoverede

Silopakhus B på Dampfærgevej i Søndre Frihavn.

Silopakhuset med de to markante tårne var fredet,

men i en sørgelig forfatning. Fredningsmyndighederne

accepterede, at siloblokken mellem tårnene

kunne ombygges til et kontorhus. Vilkåret var, at

bygningskroppen skulle fremstå i samme dimensioner

og farveholdning, som det oprindelige pakhus.

De ikke fredede lagerhaller – delvis af træ – ud mod

kajen blev ombygget til fleksible mødefaciliteter og

kantine.

10 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006

Vejle Amt

Ribe Amt

Amtsgårdenes fremtidige anvendelse

Bureaukrater kan til enhver tid finde anvendelse for

ledigblevent kontorareal. Amtsgårdene kommer ikke

til at stå tomme. 5 af dem bliver sæde for de kommende

regioner. Én af dem – den i Viborg – er allerede

besluttet udvidet for at rumme Region Midtjylland.

Staten sætter sig på 4 amtsgårde – lidt forbløffende,

i betragtning af at strukturreformen sælges som en

decentralisering. Og 4 bliver rådhuse.

* Bornholms Amt behandles generelt ikke, da de

bornholmske kommuner og amtet allerede blev sluttet

sammen i 2003. Bornholms Amt blev i øvrigt administreret

i en bygning, der tidligere rummede sygeplejeboliger

for Bornholms Centralsygehus. Bygningen er

i dag rådhus i Bornholms Regionskommune.

Nordjyllands Amt

Århus Amt

Viborg Amt

Amt Byggeår Arkitekt Materialer Ny funktion

Københavns

Amt

Frederiksborg

Amt

12 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006

Roskilde

Amt

Vestsjællands

Amt

Storstrøms

Amt

Fyns

Amt

Sønderjyllands

Amt

Ribe

Amt

Vejle

Amt

Ringkjøbing

Amt

Århus

Amt

Viborg

Amt

Nordjyllands

Amt

Amtsrådsforeningen

1992

1971-72

& 1994

1974-76

1981-83

1970-73

1971-73,

1976 & 1981

1977-82 & 2000

1977 & 1980

1978

1849, 1980-93

1968-2002

1881, 1974-88

1977-2000

1903,

1994-96

Ib Borring,

København

Vilh. Lauritzens

Tegnestue

Kgl. bygningsinspektør

Preben Hansen

Knud Munk,

København

H. Steudel, Sorø

& J. Knudsen

Pedersen, Slagelse

Ib Frandsen,

Bandholm

Jørgen Stærmose,

Odense

Søren Bräuner,

Sønderborg

Saatrup Jensen,

Esbjerg

C. F. Møllers

Tegnestue, Århus

Brunstrøm. Skaarup

& Jespersen, Holstebro.

Fl. Bay-Jørgensen,

Ringkjøbing

Sahl & Thomsen,

Århus

Hother Paludan

John Sørensen,

Viborg. Fællestegnestuen,

Viborg

Friis & Moltke,

København

Frederik Levy

Kgl. bygningsinspektør

Jens Fredslund

Gule teglsten

Skifertag

Røde mursten

Flade betondæk

Fanø tegl

Betonelementer

Røde mursten

Rød tegl

Betonelementer.

Gavle og enkelte

facader i brunt tegl

Betondæk

Betonelementer

Gule/rosa tegl

Fladt paptag

Betonelementer

med

fritlagt granit

Brune mursten

Fladt paptag bag

murkrone

Overvejende røde

mursten og tegltag

Gule mursten

Gult tegltag

Den ældre blok:Røde

sten og tegl. De nye

blokke: Røde sten,

betonbrystninger og

fladt tag

Beton og røde

mursten

Kobbertag,

flade tage

Røde mursten

Tegl- og skifertag

Bygningerne tilhører

PFA. Overvejelser

om anvendelse

til domstol

Hovedsæde

for Region

Hovedstaden

Rådhus i

Roskilde Kommune

Hovedsæde for

Region Sjælland

Rådhus i

Guldborgsund

Kommune

Forvaltningsbygning

for Odense Kommune

Rådhus i

Aabenraa

Kommune

Statsinstitutioner,

bl.a. Skat og

Statens Miljøcenter

i Ribe

Hovedsæde for

Region Syddanmark

Statsforvaltningen i

Region Midtjylland

Skat

Statens Miljøcenter

i Århus. Skat

Embedslægeinstitutionen

Hovedsæde for

Region Midtjylland

Hovedsæde for

Region Nordjylland

Domicil for

Danske Regioner

Kulturarvskommuner søges

Af Steen Hvass, direktør for Kulturarvsstyrelsen

”Kan kommunerne bruge kulturarven som løftestang

for udviklingen i det byggede miljø og til at tiltrække

flere borgere, mere erhverv og flere turister? Det vil Kulturarvsstyrelsen

og Realdania undersøge i samarbejde

med tre kommuner, der sætter sig som mål at inddrage

kulturarven mere aktivt i den kommunale udvikling. Kulturarvskommunerne

skal blandt andet give et bud på,

hvordan kulturarven kan indarbejdes som et strategisk

element i kommuneplanen. - Med kulturarv menes den

”faste” kulturarv, det vil sige: fredede og bevaringsværdige

bygninger, kulturmiljøer og fortidsminder”. Sådan

indledte Kulturarvsstyrelsen og Realdania i november

2005 et helt nyt projekt om at gøre kulturarven til en

aktiv ressource for kommunernes udvikling.

Dette nye projekt var udsprunget af den analyse, som

Kulturarvsstyrelsen og Realdania offentliggjorde i september

2005 om danskernes holdninger til kulturarv.

Baggrunden for rapporten ”Kulturarv – en værdigfuld

ressource for kommunernes udvikling” er den kommunale

strukturreform, som vil medføre ændringer i planlægningen

af varetagelsen af kulturarven. Når kommunalreformen

er trådt i kraft i 2007 vil kommunerne som

planlægningsmyndighed være den største forvalter af

vores kulturhistoriske værdier.

Kulturarv tiltrækker turister. Helsingør. Foto Kulturarvsstyrelsen

Ofte hører man fra borgere og politikere, at fredede

og bevaringsværdige bygninger, særlige kulturhistoriske

helheder (kulturmiljøer) samt fortidsminder i byerne

og på landet står i vejen og bremser nye initiativer

og projekter og derved hindrer udviklingen i byer og

på landet. Undersøgelsen i september 2005 viste derimod

bl.a., at ca. 70 % af borgerne og virksomheder

mente, at kulturarven kan støtte den lokale udvikling.

Over 90 % af danskerne mente, at det er vigtigt at bevare

og udvikle kulturarven, og lige så mange mente,

at kulturarven skaber lokal identitet. Yderligere viste

undersøgelsen, at kulturarv er en væsentlig faktor ved

valg af bosted, erhvervsudvikling, turisme og kommunernes

udvikling.

De nye kommuner viste en meget stor interesse for

projektet, 54 af landets 98 fremtidige kommuner tilkendegav

at de ønskede at deltage i forsøget. Det var

gennemgående i kommunernes ansøgninger, at kulturarven

har et væsentligt potentiale til at give de nye

sammenlagte kommuner en fælles identitet, og at

kulturarven er det kit, der kan binde de nye kommuner

sammen. Ti kommuner blev udvalgt og indsendte

mere udførlige ansøgninger. Endelig valgte Realdania

og Kulturarvsstyrelsen på grund af de mange kvalifi-

cerede ansøgninger at udvide puljen, så der er blevet

givet støtte til fire forsøgskommuner.

Ved udvælgelsen af de fire kommuner var det muligt

at få belyst et bredt og forskelligartet spekter af muligheder

inden for forsøget. Det er også vigtigt at understrege,

at det ikke var de enkelte ansøger-kommuners

udbud af kulturarv, der var afgørende for valget,

men hvad ansøgeren ville bruge kulturarven til. Bl.a.

blev der valgt en kommune, der ikke i klassisk forstand

er særlig begunstiget med kulturarv. Men forsøgets

grundtanke var, at kommunerne skulle udvikle

metoder til at udnytte det, de har. Det var vigtigt at

finde kommuner, der havde forskellige indfaldsvinkler

og metoder til forsøget.

I forsøgene skal kommunerne udvikle metoder til at

udnytte den kulturarv, de har i form af bygninger,

fortidsminder og kulturmiljøer, når kommunerne skal

udarbejde bidrag til kommuneplanen og hvordan den

lokale kulturarv kan bruges som løftestang til udvikling

af kommunens profil, tiltrækning af borgere, erhverv

og turisme.

Kulturarvsstyrelsen og Realdania yder en støtte til gennemførelsen

af projekterne på 0,5 mio. kr. til hver af

de valgte kommuner.

Og de fire kulturarvskommuner blev:

Haderslev kommune.

Kommunens ambition med projektet er, at kulturarven

skal udgøre et af flere strategiske elementer i en ny Haderslev

kommunes arbejde med vision og planstrategi.

Projektet skal medvirke til et bredt og vedvarende folkeligt

engagement i kulturarven. De kulturmiljøinteresserede

institutioner, foreninger og privatpersoner

skal engageres i udarbejdelsen af den nye kommunes

kulturhistorie. Engagementet skal danne grundlag for

formulering af den nye kommunes udviklingstrategi og

skabe identitet i og tilknytning til den nye kommune.

Kommunen vil forsøge at trække flere turister til gennem

produktudvikling og markedsføring baseret på

kulturarven. Der tages udgangspunkt i områdets kulturarv

som består af ”klassiske ” emner såsom domkirke,

historiske bykerner og slotte, men også monumenter

fra industriens udvikling.

Kommunen vil udpege en række ”fyrtårne”, der skal

skabe opmærksomhed om områdets kulturarv. Projektet

skal afklare, hvor der er potentiale for udvikling

bl.a. på baggrund af borger- og interessentinddragelse.

Hjørring kommune.

Kommunen vil afprøve nye metoder og planprocesser

for at styrke erhvervsliv og bosætning ved at udnytte

kulturarven i forbindelse med bæredygtig turisme

og oplevelsesøkonomi. Projektets samlede tema

er ”Kulturen mellem kyst og land”. Projektet skal

bruges til at skabe en ny fælles identitet for kommunen.

Projektet sætter fokus på en række centrale

vinkler for behandling af kulturarven og vil udvikle

en temaplan for kulturarv gennem seks delprojekter

om landskab, turisme, kyst, by – købstad, landsby og

”Stygge Krumpen”.

Gennem de seks fokusområder skal kommunens

kulturarv, dens bevaringsværdi, sårbarhed og udviklingspotentiale

afdækkes. De seks delprojekter

bliver kommunens vidensgrundlag og redskab til at

integrere kulturarven i planlægningen og forvaltningen.

Hvidovre kommune.

Kommunen vil nyfortolke bevaringsinteresserne i

forstædernes bygningsmasse og kulturhistorie. Kommunen

vil i forsøgsperioden udvikle metoder til at

arbejde med velfærdsstatens og industrisamfundets

historie. Projektet arbejder med tre periodenedslag:

mellemkrigstidens parcelhuskvarterer, 1950ernes

almene boligbebyggelse, senindustrialismens funktionsopdelte

bylandskab.

Projektet skal resultere i en strategi, der både giver

en overordnet forvaltningsmæssig tilgang til kommunens

kulturarv og udpeger helt konkrete projekter,

der skal fokuseres på i den kommende kommuneplanperiode.

Desuden skal der i forbindelse med

projektet udpeges bevarings- og fortælleværdier.

Målet er at placere forstadsbebyggelsens særlige

historie og fysiske kulturarv strategisk i kommuneplanen

samt at gøre Hvidovre mere oplevelsesrig i

hverdagen, og derigennem påvirke bosætning, erhvervslokalisering

og igangsætte lokal, regional og

på sigt international turisme.

14 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006

Kulturarv giver identitet. Nørre Vorupør. Foto Ole Akhøj

Aalborg kommune.

Kommunen vil bruge projektet til at indarbejde den

væsentligste del af den faste kulturarv i planarbejdet

og brandingen af den nye Aalborg kommune.

Projektets fokus er på den kulturarv, der knytter sig til

Aalborgs historie som industriby. Kommunen er under

forandring med en udfasning af industriproduktionen

for i fremtiden at satse på videnserhverv og oplevelsesøkonomi.

Projektet vil som led i denne omdannelse inddrage havnearealerne

i Aalborg, hvor fortidens industribygninger

som Kvægtorvet, Nordkraft (elværk) og Spritfabrikkerne

omdannes til nye formål for kunst og oplevelsesindustrien.

Projektets ambition er at få bygningerne og

anlæggene ind i en ny dynamisk sammenhæng.

Resultatet af projektet skal anvendes som strategisk input

til en erhvervs- og turismestrategi, rekreativ strategi

og lignende overordnede plantyper, samt til markedsføring

af den nye Aalborg kommune. Desuden skal

projektet formidle fælleselementer fra de 4 ”gamle”

kommuner til borgerne om Industribyen, Limfjorden og

Landdistrikterne, der alle indgår i den samlede fortælling

om den faste kulturarv i Aalborg kommune.

Projektet med kulturarvskommuner:

Projekt er en helt ny måde, hvorpå kulturarven kan

skabe en værdi som en aktiv ressource i de nye kommuner.

Et stort antal kommuner har også udtrykt stor

ærgrelse over ikke at være valgt. De er opfordret til selv

at arbejde videre med deres foreslåede, oftest meget

relevante og gode projekter, og de er altid velkomne til

en dialog med Kulturarvsstyrelsen. For at understøtte

dette udviklingsarbejde etablerer Styrelsen et netværk

med udveksling af viden, erfaringer, metode og information

mellem de fire kulturarvskommuner samt til inspiration

for de øvrige interesserede kommuner.

Der blev i marts 2006 afholdt et seminar i Kulturarvsstyrelsen

med deltagelse af de fire kommuner samt deres

konsulenter, hvor de enkelte projekter blev præsenteret.

Ligeledes har styrelsen i juni 2006 været på besøg

i de fire forsøgskommuner. Der er gennemgående en

stor interesse for videndeling mellem projekterne, for

formidling til borgerne i kommunerne og for formidling

til andre kommuner.

I den videre proces er der i samarbejde med forsøgskommunerne

planlagt en række arbejdsseminarer i

2006 og 2007.

Det igangsatte projekt skal tjene som baggrund for videndeling

og formidling af erfaringer. Forsøgene i de

fire udvalgte kommuner dækker et bredt udsnit af kulturarven

og har forskellige indfaldsvinkler og metoder.

Forsøgene skal inspirere til lignende projekter i landets

øvrige kommuner.

Der skal ud fra forsøgene og seminarerne udarbejdes

et inspirationsmateriale om ”Kulturarven i planlægningen”,

som skal udsendes til alle de nye kommuner.

Det langsigtede perspektiv er, at alle landets kommuner

inddrager kulturarven i deres kommende kommuneplaner.

Ved at bruge kulturarven som en aktiv ressource i

kommunernes udvikling skabes der mulighed for, at

de fredede og bevaringsværdige bygninger, fortidsminderne

samt kulturmiljøerne i byerne og på landet

bliver synlige ved pleje og planlægning, samt at historierne

om kulturarven bliver fortalt i et konstruktivt

samspil mellem kommunerne, de kulturhistoriske

institutioner og foreninger samt ikke mindst ved et

folkeligt engagement.

Formålet med kulturarvsforsøgene er, at kommunerne

indarbejder kulturarven som en strategisk ressource i

de kommende kommuneplaner, og derved vil kulturarven

i byerne og på landet både bevares og bruges som

en aktiv del af kommunernes udvikling og bidrage til

at tiltrække flere borgere, investeringer, mere erhverv

og flere turister.

Yderligere oplysninger om projektet

findes på: www.kulturarv.dk

For alle medlemmer af Landsforeningen for Bygnings-

og Landskabskultur. Afholdes i Center for

Bygningsbevaring i RAADVAD lørdag den 3. marts

2007 kl. 10.30 – 15.00

Bygningsbevaring handler om korrekte materialer,

ordentlige håndværksmetoder, hensigtsmæssige konstruktioner

og først og fremmest nænsomhed overfor

bygningens originale materialer. Vi skal høre om,

kikke på, se demonstreret og eventuelt prøve selv:

• Murværk, kalk, mørtel og facader

• Smedejern og støbejern

• Maling og overfladebehandling

Raadvad er et af Mølleåens ældgamle fabriksanlæg,

der repræsenterer et uhyre velbevaret bygningsmiljø

med beboelseshuse, fabriksbygninger, skole og andre

anlæg fra 1750’erne og frem til 1920. Siden 1987

har bygningerne huset et i dansk og europæisk sammenhæng

unikt ’Restaurerings-Center’. Centeret består

af en række meget dygtige og erfarne, praktiserende

restaurerings-værksteder indenfor forskellige

bygningshåndværk, kombineret med et ’Videns- og

Forsknings-Center’, der har haft markant betydning

for bygningsbevarings-området i Danmark med ny viden,

bygningsbevarings-kurser, informationsmaterialer,

bøger, viden-portal, databaser samt rådgivning.

Hele Raadvad-området, der er bygningsfredet, passes,

vedligeholdes og istandsættes efter Raadvad-Centerets

metoder og principper. Vi kan derfor præsentere

en lille, spændende og lærerig ’treenighed’ indenfor

praktisk bygningsbevaring i Danmark:

• Noget af den forskningsbaserede nye viden, der ligger

bag Center for Bygningsbevaring’s viden, anbefalinger

og anvisninger – samt kurser og rådgivning.

medlemsnyt dec. 2006

Inspirationsmøde lørdag d. 3. marts 2007 i Raadvad

Bygningsbevaring er ikke kun facaden

• Nogle af de håndværkere og værksteder, der praktiserer

denne viden og kunnen.

• Nogle af de bygninger, hvor disse materialer og metoder

har været anvendt og studeret i en årrække.

Programmet slutter kl. 15, men der vil herefter blive

en kort tur til det nærliggende Eremitageslot, hvorfra

der er udsigt over Dyrehaven og Øresund.

Tid: Lørdag, den 3. marts 2007 kl. 10.30 – 15.00

Sted: Center for Bygningsbevaring i Raadvad

Raadvad 40, 2800 Lyngby

Pris: 300,00 kr. inkl. frokost på Raadvad Kro

samt kaffe m.v.

Arrangør: Søren Vadstrup / Center for Bygningsbevaring

i Raadvad / Landsforeningen for

Bygnings- og Landskabskultur

Deltagere: Alle medlemmer af Landsforeningen for

Bygnings- og Landskabskultur

Begrænset deltagerantal: 50 personer.

Tilmelding: Til Landsforeningens sekretariat på

mail@byogland.dk, pr. brev eller

tlf. 70 22 12 99. Deltagergebyret indbetales

på giro 50 95 700 påført navn og

”inspirationsmøde”.

Program: Mere deltaljeret program for arrangementet

vil kunne ses på www.byogland.dk og

www.bygningsbevaring.dk fra medio

januar 2007.

Tilmelding og deltagergebyr

300,00 kr. skal være sekretariatet i hænde senest

torsdag den 15. februar 2007.

16 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006 medlemsnyt · by & land · december 2006 17

Derfor er det vigtigt at være opmærksom

af Peter Hee, medlem af Frednings- og Bevaringsudvalget

Lovgivningen rummer en række tidsfrister der skal

overholdes når der arbejdes med planlægning og byggeri.

I de tilfælde kan de fredede og bevaringsværdige

bygninger let komme i klemme.

Blandt de i denne sammenhæng væsentligste love er

planlovens bestemmelse om

• at planforslag skal annonceres og fremlægges i

minimum 8 uger og

• at landzonetilladelser skal annonceres med en

frist på minimum 4 uger.

En anden væsentlig lov er byggeloven der i en række

tilfælde af dispensationer forudsætter

• naboorientering i minimum 14 dage dog uden

at der kræves annoncering.

De samme love giver mulighed for at anke en afgørelse

til Naturklagenævnet.

• Her vil fristen normalt være 4 uger, og der skal

betales et gebyr på 500 kr. (gebyret får man tilbage

hvis man får medhold).

Vælger I at anke, så husk at bede om opsættende

virkning. En ankesag kan tage 3 – 6 måneder, og det

hjælper ikke at få ret hvis huset i mellemtiden er revet

ned. Opsættende virkning betyder to ting. Dels må arbejdet

ikke igangsættes førend der foreligger en afgørelse,

dels får man en hurtig melding om hvorvidt der er

sandsynlighed for at få medhold i Naturklagenævnet.

De samme love rummer mulighed for at rejse en sag

Foto: Torben Lindegaard

ved domstolen, men det er meget omstændeligt, og

sandsynligvis er skaden sket inden der foreligger en

afgørelse.

Der sker mange ind- og overgreb på den bevaringsværdige

bygningsmasse, og det kan være svært at

følge med i hvad der sker i den enkelte by, for slet ikke

at tale om hvad der sker på landejendommene.

Derfor denne opfordring:

• Følg med i lokalavisernes spalter. Ofte kan der

læses om tanker og planer der kan udvikle sig til

angreb på en bevaringsværdig bygning eller helhed.

I sådanne tilfælde er det en god ide at kontakte

kommunens sagsbehandler. På det tidspunkt

kan det ofte nås at redde det væsentligste

- kommunens medarbejdere har kun bygherrens

synspunkter indtil andre kommer på banen.

• Bed om at komme på kommunens mailliste, eller

udsendelsesliste hvis I ikke har et bestyrelsesmedlem

med en aktiv PC.

• Find ud af hvor teknisk forvaltning, eller hvem

der end står for det i jeres kommune, annoncerer.

Hold øje med annoncerne og reager hurtigt.

• I kan også alliere jer med andre foreninger. Alle

byer har en lokal afdeling under Danmarks Naturfredningsforening

og en kunst- eller en museumsforening.

Sammen står I stærkt og sammen

kan I handle hurtigere.

14 dage er hurtigt gået hvis en bestyrelse skal samles

og træffe beslutning om hvorvidt der skal reageres.

Det er bedre at indsende en protest eller indsigelse

for meget end at sidde og ærgre sig over, at det er

for sent.

Hvis I ønsker hjælp fra Landsforeningen for Bygnings-

og Landskabskultur så skal I også reagere hurtigt. Vi er

ikke altid stedkendte og derfor kan vi få brug for mere

mareriale og eventuelt et besøg på stedet.

Når I henvender jer om en sag, så vedlæg god dokumentation

i form af aktuelle og evt. gamle billeder,

eventuelle tegninger og om muligt en kort historisk

redegørelse – og sidst men ikke mindst jeres begrundelse

for at der skal gøres indsigelse, ankes eller indstilles

til fredning.

Har vi et godt grundlag kan vi hurtigt give jer et svar.

Inspirationsmøde, Torvehallerne i Vejle den 4. november 2006

Af Ejvind Bitsch, medlem af bestyrelsen

Landsforeningens formand, Bent Falk, bød velkommen

til de 50 deltagere, der trods det noget tidlige

tidspunkt var mødt fra hele landet. Bent Falk orienterede

om, at bestyrelsen havde besluttet, at vi fremover

vil arrangere disse inspirationsmøder som afløser for

de regionsmøder, der tidligere er blevet afholdt. Tanken

er, at temaerne vil være forskellige – dette møde

belyste ”bevaringsarbejdet - lokalt og på landsplan”.

Bent Falk ledsagede sin velkomst med et kort powerpoint

show over Hviderne på Kalundborgegnen.

Helge Thorm holdt et bygningsforedrag om ”Bygningers

stilarter og perioder”. Helge Thorm fortalte

levende om, hvor og hvordan man kunne søge oplysninger

om en bygning og dens alder. Foredraget blev

ledsaget af en spændende lysbilledserie – en ”tour

de Sorø”. Med udgangspunkt i netop Sorø blev de

forskellige bygningsstilarter gennemgået, og der blev

orienteret om den enkelte stilarts karakteristika – ledsaget

af ét eller flere lysbilleder.

Efter en kort pause gik Torben Lindegaard videre

med foredraget ”Kan bygningen indstilles til fredning?”

Fredningsinstitutionen blev gennemgået ud

fra ”hvordan, hvorfor, hvornår og af hvem kan en

bygning fredes”. Vi fik den første fredningslov 1918,

som senest er revideret i 1997. En ny revision er nu

undervejs. Herefter blev deltagerne orienteret om

en fredningssag og Landsforeningens behandling af

samme. Det blev påpeget, at tidsfaktoren er af afgørende

betydning. Landsforeningen kan og skal kun

behandle meget seriøse fredningssager.

Efter frokosten fortsatte Søren Vadstrup med et levende

og spændende foredrag med titlen ”Ny viden

om gamle huse”. Søren Vadstrup indledte med at

orientere om ”konflikten mellem undersøgelser, viden

og erfaring på den ene side, og byggemarkederne

og deres udbud og misvisende rådgivning på den anden”.

Med udgangspunkt i egne erfaringer ved Søren

Vadstrup, at det ofte er en både økonomisk og miljømæssig

fordel at respektere et gammelt hus. Herefter

anskueliggjorde Søren Vadstrup tilbundsgående hele

”vindues-problematikken” som han og Center for

Bygningsbevaring ser det.

Susanne Koch berettede levende om emnet ”Fra lokalplan

til landsplan”. Det blev slået fast, hvordan

en landsplan er øverste instans efterfulgt af regionplaner,

kommuneplaner og sidst i hierarkiet lokalplaner.

Herefter viste Susanne Koch eksempler fra Aalborg

Kommunes Lokalplan for Hasseris-området – en lokalplan

som netop er blevet præmieret.

Efter endnu en kort pause sluttede Kit Egefjord med at

berette om ”Skælskør – en købstad i forandring”.

Kit Egefjord berettede medrivende og engageret om,

hvordan det er lykkedes over 15 år at ændre Skælskør

fra at være en købstad i mismod og forfald til en by

med en misundelsesværdig identitet, og gav os alle

en tro på fremtiden i bygningskulturel henseende. Kit

Egefjords arbejdstese havde været, at man som byplanlægger

ikke skulle være et 100 % - menneske,

forstået på den måde, at kræver man ”alt eller intet”,

så når man ingen vegne. Anlægger man en strategi,

der går ud på ”de små skridts politik”, når man længere

målt over tid.

Resultaterne ses med al mulig tydelighed i Skælskør.

Dog er der endnu en forudsætning – nemlig 100 %

opbakning fra politisk hold! Efter indledningen blev

der vist særdeles overbevisende før- og efterbilleder

fra Skælskør. Kit Egefjord opfordrede til, at vi som lokalforeninger

laver ”inspirationsmapper”, som man i

kommunalt regi kan benytte sig af. Vi blev desuden

orienteret om, hvor vigtigt det er for os lokalforeninger

at have en god og positiv kontakt til kommunen.

Til sidst blev vi orienteret om, at man i Skælskør havde

haft megen glæde af SAVE-registreringerne, idet der

er høringspligt i forbindelse med nedrivninger, når en

ejendom har en SAVE-registrering i katagori 1 – 4.

Bent Falk sagde i sin indledning, at disse inspirationsmøder

gerne skulle give deltagerne noget at gå hjem

på - noget som vi kan bruge i foreningsarbejdet fremover.

Fra bestyrelsens side håber vi, at intentionerne

med mødet blev opfyldt. Vi modtager gerne respons

på mødet og håber, at vi også modtager forslag vedr.

emner til fremtidige møder.

18 medlemsnyt · by & land · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006

medlemsnyt · by & land · december 2006 19

Kom med forslag...

Af Helge Torm, medlem af Fredningsudvalget

Foreningen By og Land i Randers har for nylig bedt

Fredningsudvalget om at undersøge fredningsmulighederne

vedr. byens gamle dommerkontor fra 1865 ff.

Det er et godt initiativ, som vi gerne vil medvirke til

at gøre landsdækkende, for hvor mange bygninger i

offentlig eje er ikke nu ved at skifte ejer eller funktion,

både fordi det kommunale landkort som bekendt ser

meget anderledes ud efter 1. januar 2007, og fordi

retskredsene også reformeres (læs: reduceres).

Det kan være bygninger som rådhuse, ting- og arresthuse,

domhuse, dommerkontorer, amtsgårde,

sygehuse, plejehjem etc., der dermed kommer “i farezonen”.

De er i mange tilfælde særdeles bevarings-

Nyt fra landsforeningen

Årsmøde 2007 i Nysted

Det kommende årsmøde vil foregå i Nysted på Lolland

fra den 11. til den 13. maj 2007. Arrangøren er

Bevaringsforeningen for Nysted. Nærmere information

om arrangement og tilmelding følger i næste

nummer af bladet.

Nyt kontingent

På Landsforeningens generalforsamling 2006 blev der

vedtaget en ny kontingentstruktur. For vores medlemsforeninger

betyder det at medlemskab af landsforeningen

betales som et beløb pr. medlem. Da flere

foreninger ville være nødt til at vedtage højere kontingentsatser

for deres medlemmer, for at kunne betale

det nye kontingent, blev det besluttet at nyt kontingent

først skulle træde i kraft pr. 1. juli 2007.

Kontingentet for første halvår 2007 vil således svare til

kontingentet for 2006. Opkrævningen vil dog gælde

for hele 2007, og må betragtes som en à conto opkrævning.

Nyt kontingent vil blive taget op på generalforsamlingen

2007, og der kan evt. blive tale om en

regulering over året.

Landsforeningen for Bygnings-

og Landskabskultur

Borgergade 111 · 1300 København K

Tlf. 70 22 12 99 · Fax 33 47 66 49

mail@byogland.dk · www.byogland.dk

værdige og måske endda fredningsværdige.

Vi beder derfor alle vore medlemsforeninger og andre

medlemmer om at fremsende forslag til Fredningsudvalget,

med eksakte oplysninger om adresse, matrikelnummer

og ejerforhold samt om muligt opførelsesår

og arkitekt (Trap Danmark er nyttig!) og angivelse af

situationen, meget gerne suppleret med fotos (papir el.

digitale).

Husk, at bygningen ikke behøver være særlig gammel

for at komme i betragtning, bare den har kvalitet.

Der gives ingen garanti for succes, men vi vil gerne

gøre forsøget!

For de øvrige medlemstyper vil priserne for medlemskab

2007 være som følger:

• Personlige medlemmer: 250,00 kr.

• Abonnenter: 200,00 kr.

• Specialmedlemskab: 1.500,00 kr.

Hjemmesiden

Vores gamle hjemmeside er desværre gået ned. Der er

forberedt og bestilt en ny.

Kalender

4. december Formandsmøde for Kulturmiljørådene

11. januar Bestyrelsesmøde, Landsforeningen for

Bygnings- og Landskabskultur

15. januar Frednings- og Bevaringsudvalgsmøde,

Landsforeningen for Bygnings-

og Landskabskultur

3. marts Inspirationsmøde i Raadvad

Bud på udfordringer for

Landsforeningen i lyset af

strukturreformen

Af Rudi Rusfort Kragh

Formand for By og Land for Sydfyn. Konsulent for Center for Plan, Arkitektur, Ressourcer og Kultur på Fyn

Artiklen er forfattet i februar 2006

Strukturreformen åbner, sammen med rationaliseringer

og besparelser i Kulturarvsstyrelsen, en masse

faldgruber i forhold til bygningskulturen. Det er

min påstand, at det værn der er resultatet af årtiers

folkelige pres og sikret af dygtigt arbejde i embedsværket

lokalt, regionalt og centralt nu står for fald.

Det synes som om staten i disse år er i gang med at

afvikle store ansvarsområder. Meget af det der spares

væk, udliciteres eller omstruktureres, overtages i

bedste fald af det frie marked, hvis virksomhederne

kan se et indtjeningsgrundlag på kulturarvsområdet.

I værste fald sker et egentligt tab af viden og kompetence.

Alternativet til videnstab er at data og information

skal samles op af de folkelige organisationer,

det såkaldte civile samfund. Men det civile samfund

udsættes i disse år for et enormt pres.

Processen med udsultningen af det offentlige betyder

at gamle og nye opgaver inden for kulturarvsområdet

ikke kan løftes med samme kvalitet

som tidligere. En proces der er blevet forstærket

med opgave- og strukturreformen. Denne proces

er ugennemtænkt og kan medføre fatale konsekvenser

for retssikkerheden og den demokratiske

kontrol. Noget af dette rammer det bygningskulturelle

område og falder tilbage på de folkelige organisationers

arbejde, hvis opgaver nu tilsvarende

stiger, uden der følger de nødvendige og ansvarlige

ressourcer med.

Jeg opererer i denne artikel med tre vigtige perioder

i dannelsen af de moderne bevaringsforeninger, og

hermed i dannelsen og udviklingen af den folkelige

og politiske organisatoriske legitimitet og forankring:

begyndelsen af 1900-tallet, perioden 1960-1980 og

perioden efter 2000.

I den første periode arbejdede nogle få engagerede

borgere på sikring af de gamle bygninger. Det gjorde

de på baggrund af deres personlige dannelse og faglige

forståelse og stolthed. Møjsommeligt blev bygninger

registeret og dokumenteret som led i vækkelsen

af det folkelige, som reaktion på det man oplevede i

sidste halvdel af 1800-tallet med udviklingen af moderne

industribyer. Gennem foreningsdannelse og solid

faglig viden fik disse pionerer skubbet til Rigsdagens

politikere i tiden o. 1915. Resultatet blev den første

bygningsfredningslov, vedtaget i 1918.

Det næste afgørende skete i 1960’erne og 1970’erne.

I kølvandet på omdannelsen af landbrugssamfundet

og effektivitet i industrisamfundet kom der i denne

periode gang i de mere brede, folkelige bevægelser,

både i samfundet som helhed og indenfor dette afgrænsede

område. For at styre samfundets liberale

tendenser og som led i etablering af en demokratisk

velfærdsstat udvikledes og implementeredes i denne

periode en lang række nye plan- og styringsinstrumenter

i især kommunerne, med krav om høringsfaser

og registreringer af reelle værdier i det offentlige

rum. I de efterfølgende 20 år blev der dannet mange

lokale bevaringsforeninger.

Den tredje fase er den vi er i gang med i disse år. På

den ene side sker der med kommunalreformen både

en centralisering og decentralisering af den offentlige

viden og styring af kulturarven. På den anden

side er der en stigende folkelig forståelse for denne

– samtidig med at mange bevaringsforeninger står

over for nye og store opgaver i forhold til fremtidens

udfordringer.

Med kommunalreformen bliver kommunerne fremover

den største forvalter af kulturarv – uden at der

nødvendigvis i samme grad følger penge med til opgavevaretagelsen.

Samtidig flyttes en mængde viden

fra amterne rundt i det offentlige – en proces med

indbygget risiko for videnstab. Nogle opgaver udlici-

20 medlemsnyt · by & land · december 2006

by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006

teres til markedet, andre overlades til tilfældigheder.

Hvis det ikke skal ende med fatale tab af fysisk kulturarv

og immateriel landskabelig værdi ligger der en stor

opgave for de folkelige organisationer. Noget det offentlige

selv spiller på ved at efterspørge frivillige til at

sidde i råd og udvalg, redigere bøger, lave oplysningskampagner,

afgive høringssvar mm. Det er en stor

tillidserklæring politikerne viser det folkelige niveau.

En tillid der bygger på de demokratiske idealer. Men

en tillid der også bør vægtes. For hvor længe er de

folkelige organisationer faktisk stærke nok til fortsat

at kunne løfte stadig flere opgaver for det offentlige,

samtidig med at opgaverne bliver stadig mere tekniske,

komplekse og komplicerede at løse og forstå?

Effekten af denne udviklingshistorie er, at vi indenfor

de sidste næsten 90 år er kommet fra en situation

hvor kun et par tusinde bygninger var fredet til at fredningslisten

nu er på næsten 10.000 bygninger. Samtidig

er der kommet stadig flere styringssystemer til, der

er etableret ankesystemer, udviklet planinstrumenter,

registreringsværktøjer og dokumentationsredskaber,

som samlet medvirker til at sikre det kulturhistoriske

og bevaringsværdige byggeri. Resultatet er, at parallelt

med at de ældre bygninger, som med deres fysiske

tilstedeværelse står hvor de står, er den folkelige viden

og bevidsthed om kulturværdien af disse bygninger

samtidig steget.

Men mens de fredede bygninger i disse snart 100 år

har haft deres egen lovgivning og økonomisystemer

samt har været administreret af staten, har de bevaringsværdige

bygninger haft en mere ydmyg position.

Nok er den politiske og juridiske placering klar, men

den økonomiske og forvaltningsmæssige side er ikke

fulgt med. Situationen er ikke blevet forbedret med

strukturreformen.

I september 2005 udgav Fonden Realdania sammen

med Kulturarvsstyrelsen rapporten ”Kulturarv – en

kommunal ressource” (se lederen i BY & LAND nr.

68 samt Steen Hvass’ artikel i dette nr.). Rapporten

var Fonden Realdania og Kulturarvsstyrelsens første

skridt ind i strukturreformen, hvor det handlede om

at fortælle at med fordelingen af de nye opgaver

bliver kommunerne fremtidens største forvaltningsenhed

af kulturarv. I rapporten er der en lang række

spændende og tankevækkende tal om befolkningen

og virksomhedslederes holdninger til bygningskultu-

ren. Tallene angiver at interessen for dette område er

endog meget høj. Og dermed en pæn opfordring til

kommunerne om at være sig bevidste om det fremtidige

ansvar og opgaven der venter.

Kortmateriale i rapporten illustrerer hvordan de fredede

bygninger er fordelt på det kommunale Danmarkskort;

materiale som med god vilje fortæller at

der er nogenlunde overensstemmelse mellem, at dér

hvor mange mennesker bor, er der også flest fredede

bygninger. Ønsker man et mere dækkende billede af

det bygningskulturelle felt kan danmarkskortet med

antallet af fredede bygninger suppleres med et danmarkskort

over de 74 kommuner der gennem de

sidste to årtier har fået udarbejdet kommuneatlas.

Herved træder mange købstæder frem, mens landdistrikterne

forbliver hvide felter på kortet. Nogle af

disse landdistriktskommuner er nu ved at komme

frem på kortet gennem arbejdet med kulturmiljøatlas.

Endvidere har flere amter registeret bevaringsværdige

landsbyer – som ofte ligger i landdistriktskommuner.

Disse opgørelser og registreringer sammenholdt med

den igangværende strukturreform og kommunalfusionsproces

gjorde at jeg begyndte at spekulere over

omfanget af det mest restriktive styringsredskab kommunerne

har: bevarende lokalplaner!

En mail til Kulturarvsstyrelsen i oktober i 2005 medførte

et hurtigt svar. Svaret fra afdelingslederen var for

mig at se også yderst tankevækkende. I svaret står,

at styrelsen ikke mere kender antallet af bevarende

lokalplaner. Noget Styrelsen tidligere har ført statistik

over år for år, men pga. ressourcebesparelsen har man

ikke mere dette overblik. Tre linier der sagde alt!

Som privatperson mailede jeg derpå ud til samtlige

landets tekniske forvaltninger og spurgte om de havde

en bevarende lokalplan i kommunen. Og i så fald,

hvornår den var besluttet. Indenfor tre uger havde

jeg en svarprocent på over 65, og der kommer stadig

dumpende svar ind, uden rykkerskrivelse. Med moderne

elektronik kan en privatperson altså nu, uden

omkostninger, indsamle den viden det offentlige tidligere

havde. Om denne udvikling er et gode eller ej

skal jeg komme tilbage til.

Resultatet af min lille selvbestaltede undersøgelse viser,

at der er o. 400 bevarende lokalplaner i Danmark.

De ældste er fra begyndelsen af 1960’erne, men især

er mange vedtaget inden for de seneste 5 år. Og flere

kommuner oplyste uopfordret hvilke planer man forventede

ville blive vedtaget i årene 2006 og 2007.

Af mit materiale anslår jeg at der kommer yderligere

ca. 75 bevarende lokalplaner i de kommende år. Et

forsigtigt skøn viser, at omkring 20.000 huse ligger

i sådanne områder. Bor der 2,1 borgere pr. husstand

lever altså omkring 42.000 borgere nu i kulturhistoriske

huse med høj beskyttelse, som administreres af

kommunerne. Og omkring 3750 huse er på vej ind i

sådanne planer. Anslået svarer det til o. 8000 borgere

der yderligere vil komme til at bo i sådanne områder.

Altså ca. 1% af befolkningen vil i 2007 bo i sådanne

administrative områder.

Jeg skal her præcisere, at det jeg har undersøgt er

antallet af planer hvor det i §1 i formålet er præciseret,

at lokalplanen har et bevarende formål. Jeg skal

tillige præcisere, at jeg ikke har undersøgt antallet af

byplanvedtægter eller lokalplaner med bevarende bestemmelser.

Tages disse med er antallet af huse der

er underlagt beskyttelse, og dermed borgere der er

direkte påvirket af bevaringssagen, væsentligt højere.

Min lille historie var et illustrativt eksempel på et videnstab

og på en privatisering af tidligere statslig viden

på et konkret område. Men hvad kommer dette

kommunalreformen ved?

Af mit materiale kan jeg eksempelvis se, at kommune

X dannes gennem fusion af kommune Y, Z og Å. Kommune

Y har to bevarende lokalplaner, der er én i Z og

én er på vej i kommune Å. Der behøver ikke være garanti

for at vejledningen til borgerne i kommune Y og Z

med bevarende lokalplaner er ens, eller at det tekniske

personale i de kommuner har sammenstemmende opfattelse

af disse planer, kulturhistorisk og arkitektonisk

forståelse, eller hvordan disse planer er blevet håndteret

i praksis. Endvidere er der ingen garanti for at kommune

Å, der er i gang med at lave en ny plan, skeler til de

tre eksisterende planer i kommune Y og Z, som den nu

administrationsteknisk er ved at blive fusioneret med.

Resultatet er, at der fra 2007 kan være juridisk gyldige

planer i samme kommune, på samme retsområde, men

som er udformet på tre-fire forskellige måder. Tillige

kan der være forskellige borgervejledninger om at bo

i bevaringsværdige huse i den ny kommune. Der kan

altså ligge en fremtidig opgave til private aktører på det

frie konsulentmarked i at hjælpe kommunerne med at

få rettet disse vejledninger til – med mindre det er laveste

fællesnævner der får lov at sætte dagsordenen. Det

vil i min optik ikke være til gavn for hverken kulturarven

eller for arkitekturen, hvis kommunen vælger at lade

stå til. Derfor kan kommunen vælge den økonomisk

billige løsning: at inddrage den folkelige og frivillige arbejdsindsats

fra eksempelvis bevaringsforeningerne og

de nu frivillige (!) kulturmiljøråd som konsulenter for

kommunen til løsning af denne opgave.

At jeg ikke har grebet denne problemstilling ud af den

blå luft ses af, at Bornholm i 2003 i forbindelse med

sammenlægningen af fem kommuner til én gennemførte

en analyse af øens bevarende lokalplaner. Med

kulturmiljørådet som udførende kraft blev disse planers

indre modsætningsforhold synliggjort. Planerne

havde upræcise definitioner og bestemmelser når de

blev sammenholdt med hinanden. Gennemføres denne

proces ikke i de 98 nye kommuner kan det hæmme

udviklingen af retsbevidstheden hos borgerne i disse

beskyttelseszoner og svække borgernes forståelse for

værdien af det fortsatte arbejde med sikring af herligheden

af sådanne kulturhistoriske miljøer.

Det næste spørgsmål som samfundsudviklingen har

fremmet og strukturreformen har sat turbo på, er: hvad

er det egentlig vi skal bevare? Mange købstæder får

med fusionsprocessen nu meget store oplande. Mange

bykommuner som vi kender i dag bliver nu reelt mere

landdistriktskommuner end købstadskommuner. En

stor del af de gamle købstadskommuner har allerede et

kommuneatlas med en registrering af deres landsbyer

indenfor de gamle kommunestrukturer. Men det nye

opland, oftest landdistrikter, har ikke nødvendigvis en

registrering af deres nuværende landsbystruktur og aktuelle

bygningskulturværdier. Den fremtidige planlægning

og forvaltning af disse nye store arealer overgår fra

amterne til kommunerne. Der ligger en stor udfordring

i dette for kommunerne. Bevaringsforeningerne får en

stor opgave med at støtte og sikre at kommunerne løfter

denne opgave lokalt på en forsvarlig måde.

Processen for kommunerne med at overtage kompetencen

fra amterne på planområdet går nogle steder

fint. Andre steder er det mere komplekst. I nogle amter

har man således for flere år siden lavet samarbejdsaftaler

med private ingeniørfirmaer om bygningsvedligeholdelse,

EDB-opgaver, digitaliseringer mm. Disse op-

18 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006

gaver løses altså allerede nu af private virksomheder for

nogle amter. Opgaver disse firmaer næppe uden videre

og frivilligt vil overgive til kommunerne, da de nu sidder

på et interessant vidensmarked, som kommunerne

fremover har brug for at få adgang til i det fremtidige

kommunale arbejde. Og hvor borgerne ikke mere har

mulighed for aktindsigt.

Det er dejligt at man er engageret i en sag hvor det nu

er dokumenteret at der er stor opbakning fra befolkningen.

Men det er bekymrende at der ikke nødvendigvis

er sammenhæng mellem befolkningens dokumenterede

opbakning til sagen og graden af organisering

af den selv samme befolkning. Måske er det nærmest

modsat – at foreningerne på nogle punkter faktisk har

sejret sig ihjel. For samtidig med at der er folkelig opmærksomhed

på emnet og de politiske forventninger

til foreningerne stiger, følger medlemstallet ikke med.

Noget af dette paradoks kan hænge sammen med at

mange af foreningerne blev etableret i 1960’erne og

1970’erne samtidig med mange lokalhistoriske foreninger,

museumsforeninger og miljøforeninger. Ofte

blev de bygningskulturelle foreninger dannet på baggrund

af en lokal og konkret nedrivningssag eller saneringsprojekt.

Uden at have dokumentation for det

tror jeg at mange af disse foreninger ofte har svært

ved både at tiltrække nye, og især unge medlemmer

samt finde egnede emner til ledige bestyrelsesposter.

Mange bestyrelser har passeret ”sølvbrylluppet” og

skal indenfor nærmeste fremtid have løst generationsskifteproblemet

for at foreningens opgaver også kan

løses fremover.

Rekrutteringsproblemet handler altså måske om at

tilpasse foreningerne til den næste generations vær-

diforståelse og ønsker om fleksible medlemskaber og

organisationsstrukturer. En udfordring blandt andet

spejderbevægelsen, idrætsforeningerne og de faglige

organisationer har spekuleret over og arbejdet aktivt

med de senere år. Sat på spidsen er problemstillingen

måske: hvordan får man fat i de studerende på uddannelsesinstitutionerne

(de 20-28 årige) og førstegangshuskøberne

(de 30-40 årige)? Hvad enten vi kan lide

det eller ej er vi nødt til at spørge om, hvorfor unge

overhovedet er medlem af en forening? Muligvis svarer

de unge: ”Hvad får vi ud af det”? Og så er det vores

pædagogiske opgave at kunne svare godt og kort på

dette købmandsspørgsmål. Har vi ikke servicen/varen/

produkterne der tilfredsstiller dem, er der stor sandsynlighed

for, at de ikke ønsker at være medlemmer/

kunder hos os! Og er der ingen nye medlemmer når

frafaldet i den anden ende sker, kræver det noget ekstraordinært

hvis foreningerne fortsat skal have en grad

af politisk og mediemæssig gennemslagskraft.

Et andet vigtigt element er, hvordan By og Land-organisationen

tilpasses det moderne IT-samfund og videnssamfund?

Stadig mere officiel information bliver i disse

år digitaliseret. Og med strukturreformen vil denne

proces blive yderligere forceret de kommende år. Hvad

stiller dette af udfordringer til de lokale bevaringsforeninger?

Mange, vil jeg kort sige. Det gør jeg ud fra

den påstand, at jeg tror at mange bestyrelsesmedlemmer

af lokalforeningerne stadig ikke har adgang til email

eller dagligt bruger dette medie. Hovedparten af

lokalforeningerne har ikke en såkaldt hjemmeside. Kort

sagt, IT-revolutionen er ikke slået igennem i By og Land.

På sigt ligger der mange besparelser i denne form for

kommunikation. Men det kræver både holdningsændringer,

driftsmæssige investeringer og oplæring samt

udvikling af nye rutiner. Udfordringer er der nok af.

En have der burde være fredet

Weekendavisen, Politiken og andre dagblade fortæl-

ler at Kunstindustrimuseet skal udvides! Oprindelig

hed det Frederiks Hospital og var, og er stadig, en af

vore fornemste rokokobygninger i Frederiksstaden.

Museet har ikke mere plads nok til alle de udstillinger,

der trænger sig på, og der er brug for ca. 1500

m2 mere! Man ønsker at grave rigtig dybt, og der

er jo et stort dejligt haveareal, som man også kan

anvende.

Grundstenen til Frederiks Hospital blev lagt i 1752. Nicolai

Eigtved var arkitekten, og efter hans død i 1754

fuldendte hans efterfølger, generalbygmester Laurids

de Thurah arbejdet, og karreen omkring Grønnegården

stod færdig i 1754.

Bygninger og have fungerede helt til 1910 som hospital

og netop Grønnegården var anlagt til patienternes vederkvægelse

ved at skaffe lys og luft, ro og skønhed.

I 1910 blev hospitalet flyttet til det nybyggede Rigshospital,

og etatsråd E. Glückstadt købte ejendommen.

Foto: A. Tønnesen

Af Kirsten Lund-Andersen, formand for Have- og Landskabsudvalget

I 1919 skænkede han den til Det danske Kunstindustrimuseum,

som efter en ombygning flyttede ind i

1926. Arkitekterne Ivar Bendtsen og Kaare Klint forestod

ombygningen. De så klart værdien af Grønnegården

og lod havearkitekt G. N. Brandt anlægge haven.

Oprindeligt havde den været delt i en mands- og en

kvindeafdeling, men blev nænsomt bragt til sit nuværende

udseende.

I næsten 100 år har bygninger og have fungeret efter

hensigten og rummet utallige fine udstillinger, succesfulde

teaterforestillinger o.m.m. Bygninger og

have er en uvurderlig helhed, rig på kulturhistorie og

en del af et særligt kulturmiljø, hvor Frederiksstadens

bygningshistorie kommer til udtryk.

Bygningerne er fredede, men hvad med haven? Den

er overladt til sin egen skæbne, og ingen har ansvaret

for at beskytte den.

Haven, den smukkeste grønne gård i København skal

graves op. Den er i dag et af byens fineste åndehuller

20 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006

med en helt særlig atmosfære og ro, et unikt pauserum

i en pulserende by, og et sted som ikke finder sin

lige nogen andre steder.

Det er så let at sige, at de gamle lindetræer er ved at

dø, og man kan plante nogle nye.

Men det er lettere sagt end gjort. Lindetræerne er

ikke ved at dø, de trives i bedste velgående, og er

det element som giver haven og rummet sjæl. De dør

først når deres vækstforhold forandres markant. Selv

ikke nye og unge træer vil trives rigtigt ovenpå en

nedgravet udstillingsbygning.

Om der så er nok så mange penge, vil der ske uoprettelig

skade, og et af vore umistelige arkitekturværker indenfor

bygningsog havekunst vil ødelægges for altid.

Kan de ansvarlige virkelig tro, at Frederiksstadens historiske

bygninger, der er piloterede på træstammer,

kan holde til sådan et gravearbejde med efterfølgende

grundvandssænkning? Og hvad med selve bygningen?

Den er gammel og skrøbelig.

Nu er det vel sådan, at et museum udover sine faglige

kompetencer også bør have en ”kulturhorisont”, som

sikrer at vores kulturværdier bevares for eftertiden og

ikke ignoreres af snævre interesser. I Kunstindustrimuseets

tilfælde kan udfordringen blandt andet ligge i at

få deres bygningsmæssige ansvar parret med deres formidlingsansvar,

og dette gøres i hvert fald ikke ved brutalt

at ødelægge et af dansk arkitekturs mesterværker.

Måske kunne en analyse af den eksisterende bygningsmasse

og museets reelle behov være på sin plads.

Bygningshistorie SAVE-registrering

Restaurering Kulturarvsatlas

Ombygning Nybyggeri

Kragevigvej 17 - 4720 Præstø - tlf 55 99 55 36 - E-mail: mail@arkitektbering.dk -www.arkitektbering.dk

Det gamle bryggeri opført straks efter branden 1867 rummer idag Carlsbergs besøgscenter og microbryggeriet “Jacobsen”

Nu skal verden kende mere til

industriens bygningskulturarv

Af Erik Heimann Olsen

De fredede og bevaringsværdige bygninger på Carls-

bergs bryggerier i Valby bliver de første af i alt 25

gamle industrianlæg fra perioden 1840-1970, som

Kulturarvsstyrelsen ønsker bevaret for eftertiden.

Bryggerivirksomheden flytter om to år til Fredericia (artikel

i nr. 71 side 17-18). Husbryggeriet Jacobsen, der er en

del af Carlsbergs besøgscenter, bliver derefter alene om

at brygge øl i Valby. Men også koncernledelsen, laboratoriet

og de prægtige bryggerheste bliver på stedet.

25 industrikulturminder kortlægges

Styrelsen har valgt Carlsberg som den første virksomhed

i sit projekt om industrisamfundets kulturarv ud

fra bryggeriets særlige betydning i dansk erhvervs- og

kulturliv. I de kommende år vil den udpege 24 andre

industrianlæg som særligt bevaringsværdige og pege

på yderligere 230 industrivirksomheder af regional betydning.

Ind i projektet går også en undersøgelse af

danske industrihavne 1840-1970.

Foto: Carlsberg

Kulturarvsstyrelsen har været i gang i flere år med projektet.

Siden 2003 har man bl. a udpeget bevaringsværdige

industriminder, registreret museernes samlinger

om emnet, gennemgået havne, holdt seminarer og

udsendt publikationen ”Genanvendte industrianlæg”.

Som baggrund for denne sin første store satsning anfører

Kulturarvstyrelsen behovet for at indkredse de

rester af industrien, som ønskes bevaret, for at eftertiden

kan opleve historien om det danske industrisamfund.

I dag jævnes store industrianlæg med jorden,

og havne forvandles til boligkvarterer. Vi er nødt til at

tænke os om, hvis Danmarks historie som industrination

i 150 år ikke helt skal forsvinde, påpeges det.

Projektet går på tværs af den almindelige opdeling af

kulturarven. Både museer, forskning, dokumentation

og fredning af bygninger og kulturmiljøer er med, anfører

Styrelsen på sin hjemmeside (se adr. nedenfor),

der løbende vil orientere om projektets udvikling.

22 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006

”Industrikulturens år 2007”

Det danske industrisamfund er under hastig afvikling.

Mere og mere af de danske industrivirksomheders

produktion bliver ”out-sourcet”, flyttet til mere konkurrencedygtige

produktionsvilkår ude i verden, og

industriens forladte bygninger herhjemme anvendes

til helt andre formål eller jævnes med jorden.

For at fastholde og fortælle historien om den hjemlige

industri er det kommende år, 2007, udpeget til

at være ”Industrikulturens år”. Med sekretariat i Nationalmuseet

vil en lang række museer, virksomheder,

organisationer, institutioner mv. landet over gennem

fælles formidlingsindsats og markedsføring fortælle

om og vise industriens fortid og nutid i Danmark. Derudover

vil den enkelte deltager i projektet gøre opmærksom

på sin medvirken i det.

En særlig hjemmeside (se nedenfor) med en aktivitetskalender

orienterer løbende om de planlagte arrangementer.

Der er etableret samarbejde med og mellem

museerne landet over, med industriens organisationer

og med DR 2 om et fjernsyns- og filmprojekt. Et landsdækkende

katalog og en vandreudstilling til brug for

museer og andre kulturinstitutioner vil bidrage til at

bringe budskabet om ”året” ud i landet og give overblik

over det, og der bliver publikationer om de vigtigste

industriminder og om industrisamfundets havne.

Projektet skal bidrage til at skabe øget kendskab til

industrisamfundets historie i Danmark og den industrielle

kulturarvs betydning. Belært af erfaringer fra

europæiske byer, hvor ”industrikultur-turismen” er

blevet populær, ser arrangørerne også et turistmæssigt

perspektiv i projektet.

Hjemmesider:

Kulturarvstyrelsen:

www.kuas.dk/Temaer/Iindustrikulturarven

Industrikulturens år:

www.ik07.dk

2000

1900

1800

Messe for Bygningskultur

Leipzig er et besøg værd – også uden for den hver

anden årlige bevaringsmesse i oktober måned. Men

sæt alligevel kryds i kalenderen for 29. oktober til 1.

november 2008, hvor den næste Denkmalmesse er

programsat.

Med inspiration fra Bygningskultur Danmarks nyhedsbrev

og med en stak By & Land i bagagen havde

jeg besluttet at bruge et par dage eller fire sidst i

oktober måned på en tur til det tidligere Østtyskland,

og det blev en tur, hvor DSB’s rolle på ondt og meget

godt blev større end planlagt, men hvor det at

komme for sent til toget blot blev indledningen til en

god oplevelse.

Det viste sig at være en god investering at bruge lidt

tid på messens hjemmeside, for meget kan klares før

afrejse – bestilling af (billigere) entrebilletter, af katalog

(kan varmt anbefales for bedre at planlægge

turen efter foredrag, symposier og debatter) samt

booking af værelser (men prøv alligevel selv at goog-

Af Tove Jensen, cand.phil.

le på nettet i et varieret udbud af bed & breakfast,

gaststätten, hoteller m.fl.).

Ankomsten til Leipzig bliver ganske domineret af

hovedbanegården fra andet årti i det 20. årh. Den

beskrives i The Rough Guide to Germany som den

største dead-end passager station i verden. Og netop

derfor så bekvemt nær centrum. Lige udenfor kører

man i sporvogn 16 direkte ud til Messegelände (dagens

entrebillet gælder også som billet til sporveje

og busser mellem Innenstadt og messeområdet, meget

betænksom detalje). På den lille halve time får

man de første indtryk af byen uden for Innenstadt

med store ejendomme i kvarterer med vekslende udtryk,

de fleste istandsatte og med forskellige tiders

fingeraftryk; nogle med en noget pompøs udsmykning,

der måske står som minder om tiden op til Die

Wende i 1989.

Messeområdet er stort, velorganiseret og har mange

spændende vinkler som den store Messesee, hvor

24 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006

sen

så

hen

har

eko-

rne

ANMELDELSER

Anmeldelser

stien gennem vandet lader folk gå i vand til navlen

(måske for at mildne forbudet mod badning?). De

pladser og bedret økonomi for alle, også for staten!

terialet ret terialet nye primært bygninger primært er leveret er med leveret fem af enten af haller enten er i skabe stål skabe og arkitektur glas arkitektur og i kunst. i kunst. Denne På På den ene dendebat

krusninger blandt krusninger mange i Frederiksholms i Frederiksholms var særligt spænKaKa- Henning indvendigt Henning Larsens beton, Tegnestue og med eller et eller kamera måde i måde hånden slår slår du kan du to fluer to fluer med dende, med ét ét fordi deltagerne nal.nal. kom fra kommune, ejen-

Anne man Anne Prytz hurtigt Prytz Schaldemose.

bruge Schaldemose. billeder. smæk.”

domsmæglere, bygherrer, Beskrivelserne bevaringsforening virker virker meget meget og

Pauline Pauline Ringsted. Den Den kunstneriske inspirations- håndværkerforening, inspirations- overbevisende og fordi man og og Libeskind her Libeskind fik fornemafsløafslø- På vejen derud havde den lukkede, noget

kildekilde forfaldne,

til Libeskinds til Libeskinds arkitekturformelse

af, hvordan rerrer arbejdet en en væsentlig

med de politisk

bevaringsværdige tæft tæft og og

Når Når bygninger synger ståelseståelse fornægter sig sig ikke. ikke. Det Det er er strategisk fornemmelse for, for, hvad hvad

men imponerende badeanstalt fra, gætter jeg, mid- bygninger - i hvert fald i Leipzigs kommune - foregik,

Daniel Daniel Libeskind: Mit Mit liv og liv min og min arkiarki- i det i det direkte direkte møde møde mellem menmen- der der kan kan lade lade sig sig gøre, gøre, hvor hvor man man

tektur.tentektur.

Oversat

af Oversat 20.

årh.,

Nina af Nina bekymret

Skyum-Nielsen. mig en del, neskets indtil neskets sanser jeg sanser på og og arkitekturen og endelig og og fordi

skal

det skal holde

blev holde klart,

fast fast og

at de og hvor

respektive hvor man man må må fag

Gyldendal et Gyldendal af messens 2005. 2005. 392 mange 392 s. ill. s. Pris: ill. debatmøder Pris: 375, 375, - kr. - kr. forstod, ikke ikke de de overordnede at overordnede den rationelle gerne rationelle vil arbejde slække sammen. slække på på principperne Men principperne jeg savnede for for at histo- nå at nå

Renæssancens byer

Birgitte Kjær: Renæssancens byer. Braun og Hogenbergs

gengivelser af danske byer fra 1500- og

1600tallet. Den Gamle Bys skriftrække bind X, 2006.

80 sider. Pris:75,- kr.

danske byprospekter samt en række små afsnit om

menneskers vilkår og omgivelser, som de kan læses

ud af prospekterne: klædedragt, forbrydelse og straf,

torvene, byrum, arbejde, transport og haver.

Bogen er blevet til som katalog til en udstilling som er

ventede på at blive restaureret og genåbnet overvejelser, som et der der for for Libeskind rikeren, Libeskind arkitekten er er sine sine og mål. kunsthistorikeren mål.

i debatten,

Den særligt Den kendte kendte værdigt arkitekt medlem Daniel Daniel af byens cirka afgørende 15.000 afgørende beva- for, for, om om der der er ligesom tale er tale omdet

omikke

blev Bogen Bogen helt er tydeligt, let er let tilgængelig ud tilgængelig fra hvilke i sin i prin- sin

museets bidrag til markeringen af renæssanceåret 2006.

Libeskind ringsværdige Libeskind har har i bygninger. sit i sit virke virke gjort Og gjort mere sig sigimponerende

god god arkitektur. blev For For Libeskind cipper man er errestaurerede.

luftige luftige form form og og tilført tilført en en vis vis porpor- berømt det, berømt da med jeg med to forstod, store to store projekter. at projekter. der her i 2006 god god af arkitektur, dem arkitektur, kun når når mennesker tiontion humor, der der til tider til tider er biden- er biden-

Det Det er det er det Jødiske Museum i Ber- i Ber- oplever at bygninger at bygninger synger! dede og og krydret med med underfundige

manglede omtrent 3.000 at blive istandsat.

På messen er udstillere fra mange lande, også fra

linlin og og genopbygningen af områ- af områ- En En anden anden inspirationskilde som som anekdoter. Den Den er karakteristisk

er karakteristisk

Danmark, og enkelte uden for Europa. Udbuddet

detdet hvor hvor det det nu nu ødelagte World World har har præget præget Libeskind som som arkiarki- ved, ved, at Libeskind at Libeskind ikke ikke går går af af

Trade Der Trade har Center været i New travlt i New York siden York lå, 1989, lå, i i og tekt måske tekt er hans er endnu hans jødiske baggrund, af baggrund, arbejdende værksteder vejen vejen for for at og udtrykke at udstillinger udtrykke sine sine er person- varieret person-

dag mere dag kendt kendt siden som som der Ground blev Ground indført Zero. Zero. Det skattelettelser Det Han Han er for umådelig er både umådelig bevist bevist over om om stuk, jøderjøder- tømmer, ligelige tegl, holdninger vinduestyper, til dette til dette tekstiler, og og hint, hint, ta-

A.T.

____________________________________

Sommerhuslandskab

Hans Helge Madsen: Sommerhuslandskab omkring

Liseleje, Melby, Asserbo. Arkitektens Forlag 2006. 144

er også ejere er også de og de to brugere projekter to projekter af beskyttede som som hans hans bygninger. nesnes skæbne, I Leipziger skæbne, ikke ikke bare bare under peter, under bindingsværk Det Det hvilket hvilket m.m. kan til kan virke forenings-, virke befriende. kommunalt

sider. Pris: 278,00 kr.

selvbiografi Volkszeitung selvbiografi ”Mit dagen ”Mit liv liv og før og min åbningen min arkiarkiaf Tredje messen Tredje Rige, udtalte Rige, men men også også eller i Sovjet i Sovjet statsligt og ogarbejde

med bevaring. Der Nils er Nils megen Groth Groth

tektur” Thüringens tektur” fra fra 2005 2005 kulturminister kredser om, om, (Jens og og Goebel), i det i der det kommunistiske også kommunistiske er Polen, inspiration Polen, hvor hvor at få med hjem – afhængig af interesse

fremstilles

kun

fremstilles

bygningens

som som centrale

ydre.

centrale fikspunk- han han oprindeligt kommer fra. fra.

præsident for den tyske nationalkomite for fortids- og målsætning, Fortsatt og

Fortsatt

hvor fra de

fra side mange

side 25 25

debatter, indlæg

terter i

For

hans i hans

faglige

blive

faglige

fredet

virke. virke.

skal en byg-

Samtidig er han er han sig sig bevidst om, om,

ningminder, at for hver skatteeuro eftergivet bliver der m.v. giver et videre perspektiv - også når man er

Når Når man

have

man læser

særlige

læser Libeskinds

arkitektoniske

Libeskinds selvselv- at han at han ikke ikke bare bare er jøde, er jøde, men men også også nu nu samlet samlet i en i en fælles fælles kartonnage

biografi

eller brugt biografi

kulturhistoriske

er 15 man er i følgeinvesteringer, man ikke ikke i tvivl

kvaliteter

i tvivl om, om, og at at det borger giver borger arbejds- i et i større et større samfund. kommet hjem igen. og og udsendes i år i til år alle til alle kommu-

han

national

er et er meget et meget

betydning.

kunsterisk

menfredmen-

Det Det udtrykkes klart klart i f.eks. i f.eks. Det Det nerner som som inspiration til udarbej- til udarbejneske,ningneske,

gælder

så meget så meget

både

at det at

for

det umiddel-

bygningens

umiddel- jødiske Museum i Berlin, i Berlin, der der med med delsedelse af lokalplaner af lokalplaner for for særlige,

bart

ydre

bart var

var en

indre.

en musisk

Alle

løbebane

bygninger

løbebane der der sin sin særprægede udformning udud- spredt spredt beliggende bygninger og og

lå

opført

foran lå foran ham.

før

ham.

år

Men

1536

Men han

han

automatisk

var var også også gørgør et voldsomt et voldsomt sanseindtryk med med kulturmiljøer i det i det åbne åbne land. land.

fredede,

en ferm ferm tegner

mens

tegner og

yngre

og det det stod

bygninger

stod efterefter- forvredne og og skæve skæve vinkler som som Desuden er materialet er materialet tænkt tænkt som som

hånden

generelt

hånden klart

kan

klart at

fredes,

fremtidsmulighe-

at fremtidsmulighe-

når de er

på på de de besøgende skal skal minde minde dem dem et eksempel et eksempel på på en en målrettet

derne

over

derne lå

her. lå

år

her.

gamle.

Dog Dog var

Yngre

var det det hans

bygnin-

hans om om al grusomheden al grusomheden i Holocaust i Holocaust information om om vedligeholdelse

mor

ger,

mor der

der

der skubbede

indeholder

skubbede ham ham

særlige

den den sidste

vær-

sidste og og ikke ikke mindst mindst det det meningsløse i i af en af en særlig særlig regional byggeskik.

vej

dier,

vej over over

kan

i arkitekturen

fredes

i arkitekturen

i særlige

med med ordetilfælorde-

nazismens terror terror gennem bl.a. bl.a. de de Det Det er et er storartet et storartet og og idealiidealinede.ne ”Du ”Du kan kan altid altid skabe skabe kunst kunst i i ”tomrum” Libeskind har har indlagt indlagt i i stiskstisk initiativ de de to kommuner to kommuner

arkitekturen,

Til kategorien

men men du

du kan

fredede

kan ikke ikke

byg-

bygningen.

her her har har taget. taget. Det Det fortjener at at

ninger hører bl.a. slotte, herre-

På På den den måde måde er bygningen er bygningen bleble- rigtig rigtig mange mange kommuner følger følger

gårde, bondegårde, borgerhuse,

vetvet ”besjælet”, og og kan kan gennem det det op. op. A.T. A.T.

købmandsgårde, pakhuse, villa-

påvirkning af sanserne af sanserne fortælle

er, rådhuse, skoler, arrester, jern-

alle alle om om grusomhederne i forbinbanestationer

og industrianlæg,

STUCCO

grusomhederne

LUSTRO

i forbindelsedelse

med med Holocaust.

telefonkiosker og lysthuse.

FÅ FÅ RÅDGIVNING

Selvbiografien MARMORINO

tager tager os ikke os ikke

Kulturarvsstyrelsen har ansva-

OM OM DIT DIT HUS

kun kun ind ind i en MARMORPUDS

i en arkitekts kunstneriret

for de fredede bygninger.

skeske univers, men også med ind på

Kilde: Kulturarv – en værdi-

MATERIALER men også med ind på

Center Center for for Bygningsbevaring

de de bonede gulve gulve i de i de politiske

fuld ressource for kommunernes

VÆRKTØJ

RAADVAD 40 40

haller, haller, der der hvor hvor det det også også afgøres

udvikling. Analyse af dansker-

hvilken arkitektur UDFØRELSE der der skabes.

2800 2800 Lyngby Lyngby

nes holdninger til kulturarv

Biografien fortæller KURSER fortæller indgående

udført af Kulturarvsstyrelsen og

www.bygningsbevaring.dk

hvordan han, han, ofte ofte med med succes, har har

Fonden Realdania, september

kæmpet for for sine AMPIO sine visioner. Til Til tider tider

2005.

Raadvad 40 · 2800 Kongens Lyngby

i hårde i hårde faglige faglige og og politiske kamkam- Tlf. 45 50 55 45 · Fax 45 80 01 84

pe,pe, der får spillet om Operahuset i

Yderligere information

ampio@ampio.dk der får spillet · www.ampio.dk om Operahuset i

København til at til fremstå at fremstå som som små små

Thomas Martinsen, direktør for

Siden 1999 har Købstadmuseet Den Gamle By opbygget

en samling af gamle danske byprospekter. Vi støder

ofte på disse gamle kobberstik i byhistorisk litteratur,

Resen og Pontoppidan er de oftest forekommende

navne. Men de ældste er den serie, der blev udgivet

i Köln i årene 1572-1618 af præsten Georg Braun og

kobberstikkeren Franz Hogenberg under titlen Civitates

orbis terrarum (Verdens Byer). Udgiverens forbindelsesled

i Danmark var den danske konges statholder i

hertugdømmerne Henrik Rantzau, som forsynede ham

med tegninger og beskrivelser af de ønskede danske

byer. Det antages dog også at Hogenberg selv har været

i Danmark for at tegne byerne af på stedet.

Der er stor forskel på gengivelsen af byerne. Nogle er

gengivet i en art fugleperspektiv, nærmest som kort

med indtegnede bygninger, mens andre er gengivet

som om man så dem ude fra det omgivende land, og

derfor uden så mange detaljer. 14 danske byer blev det

til, heraf en del som er beliggende uden for det nuværende

Danmarks grænser. De gengivne byer fra det nuværende

Danmark er København, Helsingør, Odense,

Kolding, Haderslev, Ribe, Tønder, og de er enestående

kilder til byernes historie. F. eks kender vi kun til vikingeborgen

Nonnebakken ved Odense og slottet Hansborg

ved Haderslev fra Braun og Hogensbergs stik.

Museumsinspektør Birgitte Kjær fortæller med stor

viden om hvad man ser på kortene og har desuden

skrevet en indledning om de vigtigste udgivelser af

Hans Helge Madsen er kendt som forfatter til flere bøger

om bygningshistoriske emner, bl.a. bindet om Østerbro

i serien København før og nu – og aldrig. Men han har

også sommerhus i Liseleje, og det har inspireret ham til

den foreliggende bog, som foruden Liseleje omhandler

de nærliggende lokaliteter Melby, Asserbo m.fl.

Det er historien om en ødelæggende sandflugt, om

gamle bondelandsbyer der blev udskiftet, om et fiskerleje

der opstod sidst i 1700-tallet, om en nu nedlagt

militærforlægning, om sommergæster og pensionater,

om naturfredninger gennemført af idealister og – ikke

mindst – om et sommervilla- og sommerhusbyggeri

med tilhørende servicefunktioner der efterhånden har

overtaget området fuldstændig, i den grad at de gamle

erhverv, landbrug og fiskeri nærmest er forsvundet.

Landskendt blev området da en stor sommervilla, Hyllingebjerg,

ejet af Skov- og Naturstyrelsen, blev nedrevet

i 1999, og lokale folk lænkede sig til nedrivningsmaskinen

i et forgæves forsøg på at på at standse

forehavendet.

Gode arkitekter har sat deres præg på sommerhusbyggeriet:

Ulrik Plesner, Niels Hatting-Jørgensen, Hans Carl

Andersen og Christian Olrik.

Hele udviklingen er sket siden ca. 1900, og mange fastboende

kan stadig fortælle om hvordan det gik til. Dem

Bygningskultur Danmark.

30Tlf.

26 30 33 47 66 05,

mobil 22 46 71 70,

email: tm@bygningskultur.dk

by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006

Anmeldelser

har Hans Helge Madsen interviewet, og en stor del af

bogen består af referater af disse samtaler. På den

måde får man mange lyslevende øjebliksbilleder. For

eksempel fiskerkonen der en dag sagde til sin mand:

”Carl, jeg har serveret mad for nogle københavnere i

dag, og de var glade for det … skal vi ikke åbne et

pensionat?” Hvilket skete.

Men forfatteren har også gennempløjet alt hvad der

er skrevet om området, alle lokalplaner, avisskriverier

og erindringer i lokalarkivet. Hver en sten er vendt, og

efter denne bog er der næppe meget mere at finde

om dette smukke og populære sommerland.

Bogen er rigt illustreret med fine fotos af Ole Akhøj,

gamle fotos samt en del ældre kort. Et enkelt nyt kort

med angivelse af alle de omtalte lokaliteter ville have

været en gevinst.

A.T.

_____________________________________________

Magt og dragt

Hans Edvard Nørregaard-Nielsen: Magt og dragt.

Dansk teglstensarkitektur. Rigt illustreret med fotografier

af Janne Klerk. Gyldendal 2006. 384 sider.

Pris: 349 kr.

Denne flotte og

velskrevne bog er

blevet til på opfordring

af teglværksejer

Christian

A.Petersen, Nybølnor,

der også har

støttet udgivelsen

og desuden skrevet

et lille afslutningskapitel om brændingen af tegl i det

sønderjyske teglværk der har været i hans families eje

siden 1791.

Bogens ikke helt let gennemskuelige titel refererer til

dens hovedtema: at de forskellige styreformer markerer

sig ved en forskellig behandling af murstenen. Den

introduceres i Danmark med Valdemar den Store, om

hvem det hedder at ”det nye og ubrugte materiale

NOTER

bygningskultur.

Med den nye strategi flytter

Bygningskultur Danmark fokus

fra alene at være et råd til også

at være videns- og rådgivningsorganisation.

Ud over indsatsen

for at gøre bygningskultur til et

kendt og populært begreb i den

brede befolkning, vil Bygningskultur

Danmark fremover også

skærpe sin rolle som rådgiver og

formidler af viden til fagfolk

som arkitekter, ingeniører og

bygherrer. Bygningskultur Danmark

vil desuden fungere som

faglig og strategisk sparringspartner

for offentlige myndighe-

skulle i de nærmeste år blive synonymt med kongelig

dragt og et bevis på hans magt”. Og mens han byggede

kirken i Ringsted og Dannevirkes Valdemarsmur,

opførte hans forbundsfæller af Hvideslægten: Roskilde

Domkirke, Sorø klosterkirke, Kalundborg Kirke

og Bjernede Rundkirke, fantastiske og unikke værker.

Glæden ved mursten varede middelalderen ud og renæssancen

med, men enevælden foretrak at dække

de murede flader med puds eller med sandsten. Knap

var enevælden imidlertid blevet afskaffet, ”før det

unge demokrati med afledte institutioner som højskolen

og andelsbevægelsen igen klædte sig i tegl”

med Københavns Rådhus og Grundtvigskirken som

højdepunkter.

der og kommuner, om hvordan

de bruger kulturarven som

vækstfaktor.

Det er klart og rigtigt set af Om Nørregaard-Nielsen, Bygningskultur og Danmarks

han gennemspiller sit tema bogen direktør, igennem Thomas med tal- Martinsen

rige variationer. Bogen er en forelsket Thomas og Martinsen poetisk hyltiltrådte

som

dest til teglet i dets mange forekomster direktør for i klostre Bygningskultur

kirker, slotte og herregårde, byhuse Danmark og landhuse, i august og 2005. Han har

hans associationer fører ham udarbejdet ud i talrige citater, organisationens bl.a. nye

strategi på forretnings- såvel

af forfattere som også står anmelderens hjerte nær:

som imagesiden, og står også i

Johannes V. Jensen og Martin A. Hansen, der om no-

spidsen for at gennemføre ængen

har skrevet indfølt om ”huset”.

dringerne. Med en baggrund

som leder af Rambøll Manage-

Bogen er overdådigt illustreret ments af Janne Center Klerk med for fotoOplevelsesøkografier der nøje slutter sig til teksten nomi – og eller medforfatter er det om- til den

vendt?, og resultatet er blevet anmelderroste et prægtigt værk, ”Oplevelsesfa-

som

kan anbefales alle med kærlighed brikken” til det materiale er han en som af pionererne

er selve grundlaget for al arkitektur: når det teglstenen. gælder om at kombinere

en organisations kulturelle og

oplevelsesmæssige A.T. potentiale.

_____________________________________________

Thomas Martinsen er 37 år

gammel og uddannet historiker

Ærøskøbing fra Københavns Universitet.

Anne & Jørn Ørum-Nielsen: Ærøskøbing – idyl og læ-

Om fredede og bevaringsværdige

restykke. Forlaget Skitten (www.skitten.dk) 2006. 36

bygninger

sider. Pris: 132,- kr.

I Danmark findes ca. 300.000

bevaringsværdige bygninger og

Forfatterne er et arkitektægtepar ca. 9.000 der siden fredede 1990 har bygninger. For

boet på Ærø og i 2004 byggede at blive eget udpeget hus i Ærøskø- som bevaringsbings

gamle bydel, det første værdig moderne skal hus en i 30 bygning år. have

Det åbenbart ikke ganske harmoniske værdi af regional samarbejde eller lokal

med byens forvaltning i den anledning betydning blev – og en inspi- klassifikationen

rationskilde til bogen. som bevaringsværdig gælder

kun bygningens ydre.

For at blive fredet skal en bygning

have særlige arkitektoniske

eller kulturhistoriske kvaliteter

af national betydning. En fredning

gælder både for bygningens

Anmeldelser

Det meste af bogen handler om ”idyl”. Det er en ka- landets andre gamle købstæder. Man kan også få sine

rakteristik ydre og indre. af den enestående Alle bygninger velbevarede lille havneby, bange anelser, når det i bogens sidste afsnit hedder:

der opført i 2002 før fik år tildelt 1536 Europa er automatisk Nostra prisen. En række ”Udfordringen er blandt andet at håndtere den mere

små fredede, rigt illustrerede mens yngre kapitler bygninger tager kvaliteterne under end 10% forøgelse af byens husstande, som alene en

kærlig generelt behandling kan fredes, under når overskrifter de er som: Styring og udfyldning af hullerne i husrækkerne vil betyde”.

frihed, over 50 Tidløs år gamle. boligkvalitet, Yngre Havebyen, bygnin- Håndværk og

Udenomsværker. ger, der indeholder Det overordnede særlige vær- synspunkt i denne Anmelderen kan ikke undlade at bemærke at der her

del dier, af kan bogen fredes er at i byen særlige og dens tilfæl- huse til stadighed som så mange andre steder gives en helt urigtig forde.

har udviklet sig inden for nogle løse rammer og at klaring på forholdet mellem A- og B fredninger. Men

Til kategorien af fredede byg-

byvandreren derfor hele tiden får uventede oplevelser,

disse indvendinger skal

ninger hører bl.a. slotte, herre-

hvilket er en af byens kvaliteter.

ikke overskygge det

gårde, bondegårde, borgerhuse,

faktum at Anne og Jørn

købmandsgårde, pakhuse, villa-

”Lærestykket” er, rådhuse, skoler, er det arrester, bogens sidste jern- sider handler

Ørum-Nielsen har skre-

om: banestationer at ærefrygten og for industrianlæg,

byens enestående kvaliteter STUCCO LUSTRO

vet en sympatisk og

medfører telefonkiosker ”den risiko, og lysthuse. at man ved vedligeholdelse og MARMORINO

tankevækkende bog,

fornyelse Kulturarvsstyrelsen fastholder byen i har dens ansva- fortid, gør den til et

som kan give stof til

MARMORPUDS

museum ret for de …” fredede Forfatterne bygninger. finder denne risiko udmøn-

mange diskussioner

Kilde: Kulturarv – en værdi-

MATERIALER

tet i den bevarende lokalplan som i 2005 afløste den

om hvordan bybeva-

gamle fuld ressource bevaringsplan for fra kommunernes

1971. Særlig er målsætnin- VÆRKTØJ

ring skal håndteres.

gen udvikling. ”at få uheldige Analyse bygningsændringer af dansker- fra nyere tid UDFØRELSE

erstattet nes holdninger af ændringer, til kulturarv der fastholder det oprindelige KURSER

A.T.

udført af Kulturarvsstyrelsen og

udseende” faldet dem for brystet. De argumenterer ____________________________________

Fonden Realdania, september

med nogen ret for at ordet ”oprindelig” ikke giver AMPIO

2005.

Raadvad 40 · 2800 Kongens Lyngby

mening i forbindelse med byer der er groet frem gen- Mere Ærøskøbing

Tlf. 45 50 55 45 · Fax 45 80 01 84

nem århundreder, og de henviser til at selv mislykkede Karsten Hermansen: Vester-

Yderligere information

ampio@ampio.dk · www.ampio.dk

eller Thomas grimme Martinsen, huse og detaljer direktør forsvinder for i helheden. gade 44 – et hus og dets

Bygningskultur Danmark.

beboere. Udgivet af Ærø

Det Tlf. sidste 33 47 er 66 rigtigt, 05, i hvert fald hvor de uheldige ele- Museum 2006. 20 sider.

menter mobil udgør 22 46 en 71 procentdel 70, af den i øvrigt fine og velbevarede

email: tm@bygningskultur.dk

helhed. Men hvad når de uheldige elemen-

Pris: 50,- kr.

ter www.bygningskultur.dk

gradvis har taget over, når de velbevarede huse Den lille, letlæselige bog

kommer i undertal? Så har vi den situation vi finder i ”Vestegade 44 – et hus

og dens beboere” af

Karsten Hermansen er

den første i rækken af en

serie – ”Huse i Ærøskøbing”. Serien vil, som navnet

antyder, tage udgangspunkt i de enkelte huse i Ærøskøbing.

For de ikke stedkendte skal det nævnes, at Vestergade

44 er den ene halvdel af den mest markante

bygning i Ærøskøbing – et stort gulkalket dobbelthus.

Mange gode historier er blevet fortalt på gaden foran

SE LANDSFORENINGENS

dette prangende hus, og dykker man ned i Herman-

HJEMMESIDE sens velskrevne bog, opdager man, at virkeligheden

WWW.BYOGLAND.DK

på mange områder overgår fantasien. Tvillingehuset

blev bygget i fællesskab af to velhavende skippere,

28 by & land 28 nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006

Anmeldelser

Lauritz Nielsen Kock og Albert Isaksen Riise, hvis initialer stadig kan

ses på murankrene. Det tog to år at bygge huset (1784-1786), og da

det stod færdigt, kunne det fuldt ud måle sig med borgerskabets huse

i København.

Efter en kort introduktion forlader vi familien Riise i nummer 46, hvis

halvdel senere blev indrettet til byens apotek, og dykker ned i familien

Kocks bolig i nummer 44. Et hus’ 222 års historie rummer mange

menneskeskæbner, og vi følger et større persongalleri gennem godt

og ondt. Vi hører om forskellige embedsmænd (hvem havde ellers råd

til så stor en bolig?) med mere eller mindre reelle hensigter. Bedrageri,

skilsmisse, fængsel, fallit og emigration er gode stikord til, hvad der

venter læseren af ”Vestergade 44”. Lidt ro over huset kom der først i

1852, da lægen Jens Christian Colding flyttede ind. Herefter skiftede

huset ganske vist ofte ejere – men det blev i familien. Heriblandt den

iltre B. N. E. Steenstrup som nåede at være medlem af Rigsdagen i 23

år. Uden at røbe for meget blev de kommende generationer Steenstrup

dog ikke tilsmilet af det store held, og i 1943 var det slut for

familien. I stedet rykkede billedhuggeren og bybevaringsentusiasten

Gunnar Hammerich ind og med ham også en masse kunstneres selskabelighed.

Desværre var 1980’ernes moderne indretning hård for husets sjæl,

men heldigvis kunne de berørte rum genskabes med tildeling af EUmidler

til det nuværende pensionat, som kom til i 1997. Dermed slutter

fortællingen om et hus, der ligesom byen undergik en forandring fra

søfartssamfund til det mere turistprægede. I mellemtiden har man fået

serveret gode historier fra nær og fjern, som det hører sig til i et rigtigt

skipperhus.

Mikkel Kühl

___________________________________________________________

Giv landsforeningen en julegave...

Det er tanken... og antallet af gaver der tæller...

En julegave på 50,00 kr. er meget velkommen.

Kan indbetales på vores giro 50 95 700 påført

givers navn og adresse. Mange tak!

Vil du have indflydelse på arbejdet for bevaring af

arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger

og landskaber, så meld dig ind i Landsforeningen

for Bygnings- og Landskabskultur eller en af

dens 110 lokalforeninger.

Jo flere vi er, jo stærkere står vi!

Sendes til by & land

Borgergade 111

1300 København K

Indbetaling f.eks. på

Girokonto 5095700

Adresseliste

Landsforeningens bestyrelse efter generalforsamlingen 2006

Formand:

Per Godtfredsen

Udvalgsformænd:

Bent Falk Jensen

Mobil 25 31 24 85

Tlf. 59 51 62 51

per@arkinet.dk

Planudvalget:

bf@c.dk

Næstformand:

Søren Vadstrup

Erica Mangaard Heyckendorff

Tlf. 55 99 55 36

emh@arkitektbering.dk

Susanne Koch

Tlf. 22 11 42 28

susanne.koch@privat.dk

Tlf. 45 96 99 90

Liselotte Mygh

Fredningsudvalget:

sva@bygningsbevaring.dk

Tlf. 54 85 69 31

Per Godtfredsen

lm@falsters-minder-museum.dk Tlf. 25 31 24 85

Kasserer:

per@arkinet.dk

Torben Lindegaard

Suppleant:

Tlf. 66 11 69 18

Martin Jonø

Have- og Landskabsudvalget:

torben_lindegaard@e-privat.dk Tlf. 26 81 79 57

Kirsten Lund-Andersen

mj@eeh.dk

Tlf. 57 82 13 33

Bestyrelsesmedlemmer:

mail@landskab-raadvad.dk

Ejvind Bitsch

Bisidder:

Tlf. 59 56 04 08

Karin Bech

ebitsch@post.tele.dk

karinbech@webspeed.dk

Bliv medlem! Landsforeningen for Bygnings-

og Landskabskultur

Undertegnede ønsker optagelse som medlem af:

❑ En lokalafdeling under Landsforeningen

❑ Landsforeningen

(kontingent pr. år inkl. blad 210 kr.)

Navn ______________________________________

Stilling ____________________________________

Telefon ____________________________________

Adresse ___________________________________

Postnr. __________ By _______________________

E-mail _____________________________________

Underskrift _________________________________

30 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006

By & Land - December 2006.pdf - Bygningskultur Danmark

products

Features

Resources

Developer

Company

Pro Features

Help & Support

Integrations

Plans & Pricing

Company

By & Land - December 2006.pdf - Bygningskultur Danmark

Delete template?

Save as template?

products

Features

Resources

Developer

Company

Pro Features

Help & Support

Integrations

Plans & Pricing

Company