By & Land - December 2006.pdf - Bygningskultur Danmark
ID nr. 12941
by & land
Borgergade 111
1300 København K
Denne bagside kan blive din...
Annoncér i by & land!
De viste eksempler er i halv størrelse. Ved
annoncering i 2 numre gives 10% rabat, i 4
numre 20%.
Kontakt foreningens sekretariat for yderligere
oplysninger, telefon 70 22 12 99 eller
mail@byogland.dk for at tegne annoncer i
by & land.
Hel side (til kant),
by & land
173 x 245 mm
Pris kr. 10.000,- excl. moms
Hel side, by & land
147 x 200 mm
Pris kr. 10.000,- excl. moms
1/2 side, by & land
68 x 200 mm
Pris kr. 6.000,- excl. moms
Bagsideannonce, by & land
173 x 190 mm (til kant)
Pris kr. 10.000,- excl. moms
1/4 side, by & land
68 x 100 mm
Pris kr. 3.000,- excl. moms
Landsforeningen for Bygnings-
og Landskabskultur
december 2006 nr. 73
tema:
Kommunalreformen
I dette nummer:
• Ansvaret for det åbne land
holder flyttedag
• Hvad sker der med amtsgårdene?
• Kulturkommuner søges
• Bud på udfordringer for
Landsforeningen i lyset af
strukturreformen
• En have der burde være fredet
• Nu skal verden kende mere til
industriens bygningskulturarv
• Messe for bygningskultur
Medlemsnyt:
Inspirationsmøde
3. marts 2007 i Raadvad
2 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006
1
udgivet af:
Landsforeningen for Bygnings-
og Landskabskultur
Forsiden: Amtrådsforeningen
Foto: Allan Tønnesen
Nr. 73: ISSN 1399-7696
Oplag: 10.000
Design: www.lykke-grafisk.dk
Tryk: Centertryk
Nr. 74 udkommer 13/3 2007
Deadline: 16/1 2007
© Artikler eller udsnit heraf må
anvendes med tydelig kildeangivelse
efter særlig aftale med
Landsforeningen.
Dette nummer vejer ca. 80 gram
by & land udgives af
Landsforeningen for Bygningsog
Landskabskultur
Borgergade 111
1300 København K
Tlf. 70 22 12 99 · Fax 33 47 66 49
Telefontid: ti. til to.: 10.00-15.00
Giro 5 09 57 00
mail@byogland.dk
www.byogland.dk
Redaktion
Allan Tønnesen (ansvarshavende)
Ålholmvej 78 · 2500 Valby
Tlf. 38 71 47 13
mail@allantonnesen.dk
Indhold
Bent Falk Jensen
Leder 3
Allan Tønnesen
Kommentar 4
Susanne Koch
Ansvaret for det åbne land
holder flyttedag 5
Ove Nissen
Hvad sker der med amtsgårdene? 8
Steen Hvass
Kulturarvskommuner søges 14
Rudy Rusfort
Bud på udfordringer for Landsforeningen
i lyset af strukturreformen 17
Kirsten Lund-Andersen
En have der burde være fredet 21
Erik Heimann-Andersen
Nu skal verden kende mere til
industriens bygningskulturarv 23
Tove Jensen
Messe for bygningskultur 25
Anmeldelser 27
midtersider, medlemsnyt
Inspirationsmøde 3. marts i Raadvad
Leder
Af Bent Falk Jensen, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Kulturmiljøråd – også i fremtiden
I 1998 blev der i hvert af Danmarks 14 amter oprettet
et regionalt, fagligt kulturmiljøråd til at rådgive kommunalbestyrelser,
amtsrådet og statslige myndigheders
varetagelse af kulturmiljøet. Rådene blev underlagt
Skov- og Naturstyrelsen.
De enkelte kulturmiljøråd består af 7-9 medlemmer,
der udpeges af Amtsmuseumsrådet, Amtsrådet,
Kommunernes Landsforening, Landsforeningen for
Bygnings- og Landskabskultur, Sammenslutningen af
Lokalarkiver samt Danmarks Naturfredningsforening.
De udpegede medlemmer dækker et bredt spektrum
af fagområder, der er relevant for arbejdet.
Kulturmiljørådene rådgiver bl.a. om spørgsmål, der
angår fortidsminder, fredede og bevaringsværdige
bygninger og bymiljøer, landskabshistorie, kulturhistoriske
elementer i landskabet, kulturhistoriske sammenhænge
og helheder samt landskabstræk.
Ved dannelsen af den ny regering i 2001 blev kulturmiljørådene
overført til Kulturministeriet og den nyoprettede
Kulturarvsstyrelse. Dengang var vi usikre på
rådenes fremtid, men den nyudnævnte kulturminister,
Brian Mikkelsen var lydhør over for vore argumenter
om kulturmiljørådenes fortsatte virke, og det skal kulturministeren
have tak for. Efterfølgende er kulturmiljørådene
blevet orienteret om, at de kunne fortsætte
uændret frem til udgangen af 2006.
I forbindelse med amternes afvikling er de områder
kulturmiljørådene hidtil har beskæftiget sig med overgået
til de nye storkommuner.
De fleste af kulturmiljørådene har tilkendegivet over
for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,
at de fortsat ønsker at fungere.
Derfor har Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
i samarbejde med Bygningskultur Danmark
og Danmarks Naturfredningsforening inviteret
kulturmiljørådene til formandsmøde i Bygningskulturens
Hus i Borgergade.
Dagsordenen vil være: Kulturmiljørådenes fremtid i et
samarbejde med de nye storkommuner.
De nye storkommuner og de eksisterende kulturmiljøråd
kan med fordel indgå et samarbejde inden for
de hidtidige områder. Storkommunerne kan på denne
måde bevare de faglige og engagerede personer i lokalområdet.
Kulturmiljørådene er sammensat af folk, der er valgt
ud fra deres faglige viden. De har viden og interesse
for det, der er den lokale kulturarv, og med baggrund
i deres vidensbase er grundlaget tilstede for et samarbejde,
der kan tilføre de nye storkommuner en ekspertise
af høj kvalitet.
Som medlem af Kulturmiljørådet i Vestsjællands Amt
ved jeg, at alle medlemmerne har arbejdet fagligt og
engageret, og at alle har ydet en indsats inden for deres
fagområde. Stort og småt blev behandlet lige sagligt.
Derfor kan jeg kun opfordre kommunerne og kulturmiljørådene
til at tage kontakt med hinanden for en
sondering om interessen for et samarbejde.
Kulturarven er vort fælles ansvar; det er derfor vigtigt,
at bevare kulturmiljørådene, som de politisk uafhængige,
faglige og engagerede råd, der kan rådgive
kommunalbestyrelser mv., i spørgsmål vedrørende
kulturmiljøet til gavn for kommende generationer.
Vigtigt er det også for lokalområdet med et forum
hvor kulturarven kan drøftes.
Kulturarven er vort fælles ansvar. I et senere nummer
af bladet By og Land vil vi bringe yderligere om emnet.
Vi ved fra de henvendelser vi får at det er et område
mange bevaringsforeninger spørger til: hvad sker der
med kulturmiljørådene i fremtiden?
2 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006
3
Kommunalreformen
Ved den sidste store kommunalreform i 1970 blev
antallet af kommuner reduceret fra 1108 til 277, og
de 25 gamle amter blev afløst af 14 amtskommuner
med forholdsvis få opgaver, hovedsagelig inden for
sygehusvæsen, undervisning og trafik. I og med at
de nye primærkommuner fik så meget større befolkningsunderlag
end de gamle sognekommuner og
desuden fik nye eller udvidede ansvarsområder voksede
den kommunale administration enormt i årene
efter 1970.
Specielt landkommunerne opviste en høj grad af
selvfølelse som var aldeles ukendt tidligere. Det kom
ikke mindst til udtryk i de mange nye rådhuse, der
blev rejst over hele landet. Der var arkitektfirmaer der
specialiserede sig i rådhusbyggeri og beherskede den
kombination af monumentalitet og troværdig soliditet
som de nye kommunalpaladser gerne skulle udstråle.
Rådhusene blev det synlige symbol på en lokal forankring,
det samlende midtpunkt for et antal ældgamle
enheder, sognene, som tidligere måske ikke havde
følt noget fællesskab med hinanden, ja som i mange
tilfælde havde ligget i evig strid. Det skal dog bemærkes
at en del kommuner holdt sig til jorden og nøjedes
med lidet spektakulære bygninger eller indrettede sig
i en gammel skolebygning eller lignende.
Der er nu gået 36 år siden da, og folk havde vel nu
vænnet sig til at skulle udgøre enheder som i 1970
måske ikke forekom alle aldeles indlysende. Men nu
er tiden inde til en ny kommunalreform som reducerer
kommunernes antal til 98 og amternes (der nu skal
hedde regioner) til 5. Den møjsommeligt opbyggede
kommunale fællesskabsfølelse, de med flid udtænkte
nye kommunevåbener og de flotte rådhuse bliver pr.
1. januar 2007 historie, og folk kan begynde forfra.
Begrundelsen er ifølge Strukturkommissionen at amter
og kommuner ikke er store nok til at varetage
deres opgaver, men der er vist ingen der gjort noget
særligt for nærmere at sandsynliggøre denne påstand
for befolkningen. Vi har dog forstået at der ikke skal
regnes med nogen rationaliseringsgevinst.
Kommentar
Af redaktør Allan Tønnesen
For at holde fast i rådhustemaet kunne vi tage en enkelt
af de nye kommuner: Guldborgsund Kommune,
som kommer til at bestå af hele Falster plus en tredjedel
af Lolland. Her skal seks 1970-kommuner nu finde
sammen; fire af dem har som hovedby en gammel købstad,
nemlig Nykøbing, Stubbekøbing, Sakskøbing og
Nysted, mens to er ”nye” landkommuner: Nørre Alslev
og Sydfalster. Fælles for købstadskommunerne er at
man der havde gamle rådhusbygninger, som man har
opretholdt og suppleret med nye tilbygninger eller ældre
bygninger i nærheden. De to landkommuner byggede
nye rådhuse, men af den mere beskedne slags,
bygninger som for arkitekturens skyld lige så godt kunne
have været rammen om en erhvervsvirksomhed eller
et supermarked. I skrivende stund vides det ikke hvad
disse bygninger skal bruges til, idet den nye kæmpekommune
får hovedkvarter i det hidtidige Storstrøms
amtsrådhus i Nykøbing. Det forventes dog at en del af
de ”gamle” bygninger vil få kommunale funktioner i
nærområdet.
De nye storkommuner vil få nye opgaver inden for en
række områder, herunder natur, miljø og planlægning
samt kultur. By og Land præsenterer i dette temanummer
en række artikler som nærmere redegør for de perspektiver
der ligger i disse administrative ændringer.
Men kommunesammenlægningerne er jo heller ikke
uden konsekvenser for Landsforeningens egen situation
og for vore lokalforeninger. I nogle af de store kommuner
vil man komme ud for at der er to, tre eller flere
lokale bevaringsforeninger. Skal de lægges sammen, eller
vil de hidtidige foreninger måske hellere foretrække
at forblive en geografisk velafgrænset enhed? Hvad
sker der med de kommunale tilskud, hvis der er sådanne?
For Landsforeningen er en af konsekvenserne at en
del af de kommuner som hidtil har været medlemmer
hos os forsvinder, og det samme gør de dertil knyttede
kontingenter, som vi ellers har god brug for.
Kort sagt: kommunalreformen vil ændre på mangt og
meget. Noget vil vi opleve som tilbageskridt, og set i et
bevaringsperspektiv er det måske lige nu svært at se afgørende
forbedringer. Men måske er de der alligevel.
Ansvaret for det åbne land holder flyttedag -
Strukturreformen og kulturmiljøet
Af Susanne Koch, formand for Planudvalget
Pr. 1. januar 2007 træder strukturreformen i kraft.
Det betyder først og fremmest sammenlægning af en
række kommuner, nedlæggelse af amter og dannelse
af regioner. Dette arbejde har været forberedt gennem
flere år og den nye opgavefordeling er konkretiseret
i en række lovændringer.
For Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs
arbejdsfelt er det først og fremmest ændringer
inden for planlov og naturbeskyttelseslov der påkalder
sig opmærksomhed.
Regionplanlægningen
Den regionplanlægning som amterne hidtil har varetaget
skal nu som hovedprincip indarbejdes i kommuneplanerne,
og indtil nye kommuneplaner træder i
kraft i 2009 er de nuværende regionplaner gældende
som landsplandirektiv administreret af Miljøministeriet.
For By og Land er særlig de afsnit der handler om
beskyttelse af det åbne land af interesse.
Regionplanens beskyttelsesinteresser
Beskyttelsesinteresserne udgøres af arealer hvor der skal
tages særligt hensyn til flersidige interesser. De vigtigste
er de landskabelige interesser der skal sikre værdifulde
Højgruppe ved Melby i Nordsjælland. Foto Finn Jørgensen, Frederiksborg Amt
landskabstyper, biologiske interesser der skal beskytte
dyre- og plantelivet og forbedre levevilkårene for disse,
geologiske interesser der tilgodeser beskyttelsen af
særlige geologiske forekomster, der som samlet landskabstræk
eller enkeltelement i landskabet særlig tydeligt
fortæller om landskabets dannelse, kulturhistoriske
interesser der i særlig grad fokuserer på landskaber hvor
menneskers virke lader sig aflæse i en meningsfuld sammenhæng.
Ofte vil disse beskyttelsesarealer være sammenfaldende,
og summen disse arealer vil desuden ofte
have stor værdi for det almene friluftsliv, idet der her
vil være en mangesidet oplevelse af landskabsformer,
dyre- og planteliv og kulturmiljøer i det åbne land.
Kulturmiljøer
Det er i særlig grad kulturmiljøudpegningerne der må
påkalde sig opmærksomhed for By og Lands medlemmer.
Det kan dreje sig om grupper af gravhøje, landsbyer
med ejerlav, kirkeomgivelser, mølleværker, fiskerlejer
og herregårdlandskaber for at nævne de oftest
forekommende. Det bliver fremover kommunernes
opgave at varetage udpegning og retningslinier herfor
gennem kommuneplanen. Det er derfor vigtigt i forbindelse
med kommuneplandebatten at sætte fokus
på kulturmiljøerne – også inde i byzonen.
4 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006
5
Hammermøllen ved Hellebæk, mølledammen er beskyttet som biotop, hammermøllen er bygningsfredet, mange
mølleanlæg er beskyttet som fortidsminde, men ikke Hammermøllen. Foto: Susanne Koch
Naturbeskyttelsesloven.
Administration af naturbeskyttelsesloven har hidtil
været varetaget af amterne. Af de bestemmelser der
kan være særlig interessante for By og Lands medlemmer
skal nævnes:
Fortidsmindebeskyttelseslinie, skovbyggelinie, sø- og
åbeskyttelseslinie og kirkebyggelinien som fremover
bliver varetaget af kommunerne, mens strandbeskyttelseslinien
bliver varetaget af Miljøministeriet. Byggeog
beskyttelseslinierne fastsættes ud fra en fast grænse
fra et bestemt landskabselement.
Fortidsmindebeskyttelseslinien
og sten- og jorddiger
Fortidsmindebeskyttelseslinien forløber 100 m fra fortidsmindet.
Der må ikke foretages ændringer i tilstanden
inden for 100 m linien, der må ikke placeres hegn,
campingvogne o.lign. Formålet er at sikre fortidsmindet
i landskabsbilledet samt ind- og udsyn fra fortidsminderne,
og samtidig skal bestemmelsen sikre de
ofte rige arkæologiske lag omkring fortidsminderne.
Fortidsminder der afkaster 100 m beskyttelseslinie er
ikke blot gravhøje og skibssætninger, men også voldsteder,
forsvarsanlæg, mølleanlæg, dæmninger, broer,
bopladser, blot for at nævne nogle af de almindeligt
kendte. Hidtil har fortidsmindebeskyttelseslinien været
administreret meget stramt.
Dispensationer til indgreb i beskyttede sten og
jorddiger er hidtil behandlet af amtet; fremover er
det kommunerne, der skal behandle dispensationssagerne.
Tilsynet med de beskyttede sten- og jorddiger og
fortidsminder (jf. museumslovens kapitel 8 a) bliver
overført til kulturministeren, i praksis Kulturarvsstyrelsen.
Styrelsen kan vælge at indgå aftaler med museer
eller kommuner om, at de skal stå for tilsynet på
statens vegne.
Skovbyggelinien
Skovbyggelinien er på 300 m. Der må ikke placeres
bebyggelse, campingvogne o.lign. inden for 300 m
linie fra skoven. Bestemmelsens formål er at sikre skovene
som landskabselementer og sikre skovbrynene
som værdifulde levesteder for planter og dyr.
Sø- og åbeskyttelseslinien
Sø- og åbeskyttelseslinien er på 150 m fra søer med
en vandflade på mindst 3 ha eller de vandløb der er
registreret med beskyttelseslinie, i hovedsagen de
større vandløb. Der må ikke placeres bebyggelse,
campingvogne o.lign. eller foretages beplantning inden
for 150 m linien. Formålet er at sikre søer og åer
som værdifulde landskabselementer og som spredningskorridorer
for plante- og dyreliv.
Kirkebyggelinen
Kirkebyggelinien er på 300 m fra kirker der ligger mere eller mindre
åbent i landskabet. Formålet er at beskytte kirkeomgivelserne mod at
der opføres bebyggelse i en højde over 8,5 m, som virker skæmmende
på kirken. Bestemmelsen gælder ikke for kirker der er helt omgivet af
bymæssig bebyggelse.
Strandbeskyttelseslinien
Strandbeskyttelseslnien er den strengeste af beskyttelseslinierne. Linjen er
som hovedregel 300 m udmålt ud fra landvegetationen langs kysten i de
åbne landområder, og i sommerhusområder er den 100 m. Beskyttelseszonen
er dog mindre på en række kyststrækninger, hvor der er bebyggelse.
Formålet er generelt at friholde strandenge og de nærmeste bagvedliggende
kystområder for byggeri, anlæg og andre indgreb. Der må ikke
foretages ændringer i tilstanden af strandbredder, der må ikke etableres
hegn, campingvogne o. lign. eller matrikulære ændringer, hvorved der
fastlægges skel.
Landskabsfredningen
I modsætning til bygge- og beskyttelseslinierne som er en generel beskyttelse
af visse landskabselementer, er en egentlig landskabsfredning
en konkret udpegning af et areal der rummer særlige fredningsmæssige
værdier. I hvert enkelt tilfælde er der taget stilling til afgrænsning og formål
og fastsat bestemmelser for hvad der kan ske i området. En fredning
kan indeholde beskyttelse af mange enkeltelementer, særlige landskabsformer,
beplantning, kulturhistoriske spor etc. Ofte vil der indgå bygninger
i fredningen, hvis de indgår i den helhed som blev fundet fredningsværdig,
har kulturhistorisk interesse eller er karaktergivende for området.
En sådan fredning skal ikke forveksles med en bygningsfredning, men kan
snarere forklares som en ”gulvtæppefredning” hvor fredningen strækker
sig ud i landskabet og bl.a. henover bygninger. Ofte er der udbetalt
erstatning i forbindelse med fredninger. Typisk hvis fredningen indeholder
rådighedsindskrænkninger for den enkelte lodsejer som f. eks. et forbud
mod at ompløje eller plante pyntegrønt.
Fredningsnævnene som er opdelt amtsvis har hidtil varetaget administrationen
af de fredede landskabsområder med teknisk bistand fra amterne.
Denne rådgivning flyttes nu til Miljøministeriet. Nye fredningssager kan
fremover rejses af Danmarks Naturfredningsforening, kommuner og
staten. Den amtsvise opdeling af fredningsnævnene fortsætter selvom
amtsgrænserne er ophævet. Tilsyn med de fredede områder vil fremover
påhvile kommunerne.
Ovenstående er et ganske kortfattet resume af hovedindholdet af de lovområder
der holder flyttedag pr. 1. januar 2007, og som må forventes at
have særlig interesse for By og Lands medlemmer. Det anbefales altid at
tage kontakt til Danmarks Naturfredningsforening i lokale spørgsmål der
vedrører fredninger eller bygge-og beskyttelseslinier.
6 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006
7
Hvad sker der med amtsgårdene?
Af Ove Nissen, tidligere direktør i Amtsrådsforeningen
Et hastigt historisk tilbageblik
Den 31. december 2006 bliver der endeligt lukket og
slukket i landets 13 amter. Størsteparten af amternes
opgaver overgår til 5 nye regioner. Resten fordeles
mellem de nye, større kommuner og Staten.
Amternes historie som en del af den danske offentlige
forvaltning går tilbage til enevældens indførelse
i 1660. Da blev de adelige len afløst af amter med
en kgl. udpeget amtmand i spidsen. Amterne var
en konsekvens af alliancen mellem borgerskabet
og kongemagten: Købstæderne fik et vist selvstyre.
Udenfor byerne sattes adelen fra magten, og kongen
tog over.
Sådan blev det ved med at være indtil 1841, hvor der
blev indført folkevalgte, kommunale råd i landsognene
og folkevalgte amtsråd, dog stadig med amtmanden
som født formand. Amterne varetog alene
opgaver udenfor købstæderne, som det enkelte sogneråd
ikke magtede: veje, vandløb og sygehuse.
Med den gennemgribende kommunalreform i 1970
Amtsgården på Fyn
ændredes amtstrukturen radikalt: Amternes antal reduceredes
(fra 26 til 14), og købstæderne blev en del
af amterne (bortset fra København og Frederiksberg,
som man ikke turde pille ved). Tanken var, at man
dermed fik bæredygtige enheder, der kunne løfte en
række samfundsopgaver, som på den ene side ikke
var centrale af karakter, men som på den anden side
var for byrdefulde for den enkelte kommune. Kernen
var i starten sygehus- og vejvæsenet. Men helt frem
til slutningen af 90’erne skete der en voldsom decentralisering
af opgaver til amterne: Psykiatri og særforsorg,
miljø, naturbeskyttelse, kollektiv trafik. Målt
i budgetvolumen i faste priser er amternes opgaver i
2006 1½ gang større end i 1970.
Amtsgårde indtil 1970
Indtil 1970 var det amtmanden, der som forvaltningschef
var ansvarlig for amternes administration.
Amtets administration skulle gerne ligge nær
amtmandsboligen: Frederiksborg Slot, Odense Slot,
Stiftamtmandsgården i Viborg, Tårnborg og Stiftamtsmandsgården
i Ribe, Aalborghus, Brundlund
Slot i Aabenraa, Rosenbergs fine amtmandsbolig i
Tønder ved siden af en udpræget prøjsisk administrationsbygning.
Københavns Amt – det før kommunalreformen langt
største – udskrev allerede under krigen en konkurrence
om en ny amtsgård på Blegdamsvej i Københavns
Kommune (altså udenfor amtet). 1. præmieprojektet
af Hoff & Windinge kom dog først til udførelse i
1950-52, og efter 1970 blev det hurtigt for småt, så
Københavns Amts administration helt frem til 1992
måtte bo på adskillige adresser. I dag er den gamle
amtsgård hovedsæde for Dansk Røde Kors.
Så skulle der vel bygges!
Det har været en yndet påstand, at kommunalreformen
i 1970 umiddelbart førte til pengesløseri og
bygning af rådhuse og amtsgårde i marmor og ædle
træsorter. Det lader sig vanskeligt underbygge. Af de
13 amter* flyttede 4 ind i nye bygninger i perioden
1970-74, 6 i perioden l976-79 og 3 efter 1980.
Roskilde Amt
Hvordan ser amtsgårdene ud,
og hvor ligger de?
I den offentlige debat har det stedse været hævdet,
at amterne er usynlige. Det kan i hvert fald underbygges
af, at amtsgårdene kun i de færreste tilfælde
kan karakteriseres som markante i bybilledet, endsige
monumentale. Men der er undtagelser:
Amtsgården i Roskilde ligger som en skulpturel bygningsklump
med god plads omkring sig syd for banen,
overfor Amtssygehuset. Og amtsgården i Sønderjylland
ligger på en banke markant og højt over
Aabenraa Fjord syd for byen. Men ingen af de to
markante amtsgårde ligger i bymidten.
I bymidten ligger derimod amtsgårdene i Vejle og
Viborg, Vestsjællands Amtsgård i Sorø og amts-administrationen
i Ringkjøbing.
Amtsgårdene i Viborg og Sorø føjer sig harmonisk
Københavns Amt
Frederiksborg Amt
8 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006
9
ind i bybilledet, og især amtsgården i Sorø har en
kvalitet, som i denne forbindelse er vigtig: Man fornemmer,
den hører til på alléen ind mod bymidten.
Amtsgården i Vejle ligger ved åen, for enden af hovedgaden.
Den virker som en slags rød teglstensbymur
med små vinduesåbninger – den er bygget
i energisparetider. Monumentale er de 3 amtsgårde
ikke. Men god arkitektur.
Ringkjøbing Amt er noget specielt. På den ene side
har man et Amtsrådhus fra 1849, hvor amtsrådsmøderne
stadig holdes – og det virker monumentalt,
målt med Ringkjøbings alen. På den anden side er
administrationen spredt på en række adresser, så der
ikke er nogen egentlig amtsgård.
Nordjyllands Amtsgård ligger i Aalborg Øst, hvor
også Universitetet ligger. Amtsgården føjer sig smukt
ind i den velplanlagte bydel, som stadig er under
dannelse. Om det ender med at blive en levende,
Vestsjællands Amt
selvbærende bydel, henstår endnu. Borgere i Aalborg
er ikke til megen hjælp, hvis man spørger om
vej til amtsgården. Men har man først fundet den, er
den rar at være i.
Så er der de amtsgårde, man kunne kalde forstadsamtsgårde.
De ligger udenfor bymidten i deres respektive
byer. Folk kommer kun til dem, hvis de har
et ærinde. Amtsgården i Århus ligger i Højbjerg, syd
for byen. Den blev grundlagt allerede før kommunalreformen
i 1970 og er udvidet helt frem til 2002. Det
er en rar arbejdsplads. Den er stor. Der er brugt gode
materialer. Men den kan knap nok ses fra vejen. Også
Frederiksborg Amtsgård i Hillerød er arkitektonisk
vellykket, men reelt utilgængelig i andet end egen
bil. I betragtning af det ellers benhårdt fastholdte
stationsnærhedsprincip i Hovedstadsregionen må
det konstateres, at amtsgårdens placering i Hillerød
Øst er mildt sagt uheldig. At andre store offentlige
institutioner er placeret i samme område, gør ikke
sagen bedre. Storstrøms Amtsrådhus’ chance bliver,
at det skal være rådhus for den ny storkommune
omkring Guldborgsund. Det kan muligvis bringe lidt
liv i det ikke synderligt interessante område i Nykøbing
Falster, hvor rådhuset ligger.
De udadtil mest anonyme er amtsgårdene i Odense
og i Ribe. De ligger begge rimeligt isolerede og upåagtede,
uden umiddelbar kontakt med deres respektive
bysamfund.
Københavns Amtsgård i Glostrup er den sidst byggede.
Den blev først taget i brug i 1992-93. Bygningen
i Glostrup lejes af amtet. Den ejes af PFA. Det
er godt erhvervsbyggeri for sin tid. At Københavns
Amtsgård ligger i Glostrup, kan vel ikke forklares på
anden måde end at ét sted i amtet skal den nu én
gang ligge. Herlev eller Lyngby havde f.eks. også været
muligheder. Men det blev altså Glostrup. Og det
er stationsnært.
Storstrøms Amt Ringkjøbing Amt
Sønderjyllands Amt
Amternes Hus i København
Allerede i 1913 fik Danmark en Amtsrådsforening.
Den fik først behov for et domicil efter 1970, hvor
den i de første år boede nobelt på Gammel Strand
44. I 1975 flyttede foreningen til Landemærket 10
i Preben Hansens bombastiske udvidelse af Kock-
Clausens i forvejen voldsomme Gutenberghus.
I 1996 flyttede Amtsrådsforeningen til det renoverede
Silopakhus B på Dampfærgevej i Søndre Frihavn.
Silopakhuset med de to markante tårne var fredet,
men i en sørgelig forfatning. Fredningsmyndighederne
accepterede, at siloblokken mellem tårnene
kunne ombygges til et kontorhus. Vilkåret var, at
bygningskroppen skulle fremstå i samme dimensioner
og farveholdning, som det oprindelige pakhus.
De ikke fredede lagerhaller – delvis af træ – ud mod
kajen blev ombygget til fleksible mødefaciliteter og
kantine.
10 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006
11
Vejle Amt
Ribe Amt
Amtsgårdenes fremtidige anvendelse
Bureaukrater kan til enhver tid finde anvendelse for
ledigblevent kontorareal. Amtsgårdene kommer ikke
til at stå tomme. 5 af dem bliver sæde for de kommende
regioner. Én af dem – den i Viborg – er allerede
besluttet udvidet for at rumme Region Midtjylland.
Staten sætter sig på 4 amtsgårde – lidt forbløffende,
i betragtning af at strukturreformen sælges som en
decentralisering. Og 4 bliver rådhuse.
* Bornholms Amt behandles generelt ikke, da de
bornholmske kommuner og amtet allerede blev sluttet
sammen i 2003. Bornholms Amt blev i øvrigt administreret
i en bygning, der tidligere rummede sygeplejeboliger
for Bornholms Centralsygehus. Bygningen er
i dag rådhus i Bornholms Regionskommune.
Nordjyllands Amt
Århus Amt
Viborg Amt
Amt Byggeår Arkitekt Materialer Ny funktion
Københavns
Amt
Frederiksborg
Amt
12 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006
13
Roskilde
Amt
Vestsjællands
Amt
Storstrøms
Amt
Fyns
Amt
Sønderjyllands
Amt
Ribe
Amt
Vejle
Amt
Ringkjøbing
Amt
Århus
Amt
Viborg
Amt
Nordjyllands
Amt
Amtsrådsforeningen
1992
1971-72
& 1994
1974-76
1981-83
1970-73
1971-73,
1976 & 1981
1977-82 & 2000
1977 & 1980
1978
1849, 1980-93
1968-2002
1881, 1974-88
1977-2000
1903,
1994-96
Ib Borring,
København
Vilh. Lauritzens
Tegnestue
Kgl. bygningsinspektør
Preben Hansen
Knud Munk,
København
H. Steudel, Sorø
& J. Knudsen
Pedersen, Slagelse
Ib Frandsen,
Bandholm
Jørgen Stærmose,
Odense
Søren Bräuner,
Sønderborg
Saatrup Jensen,
Esbjerg
C. F. Møllers
Tegnestue, Århus
Brunstrøm. Skaarup
& Jespersen, Holstebro.
Fl. Bay-Jørgensen,
Ringkjøbing
Sahl & Thomsen,
Århus
Hother Paludan
John Sørensen,
Viborg. Fællestegnestuen,
Viborg
Friis & Moltke,
København
Frederik Levy
Kgl. bygningsinspektør
Jens Fredslund
Gule teglsten
Skifertag
Røde mursten
Flade betondæk
Fanø tegl
Betonelementer
Røde mursten
Rød tegl
Betonelementer.
Gavle og enkelte
facader i brunt tegl
Betondæk
Betonelementer
Gule/rosa tegl
Fladt paptag
Betonelementer
med
fritlagt granit
Brune mursten
Fladt paptag bag
murkrone
Overvejende røde
mursten og tegltag
Gule mursten
Gult tegltag
Den ældre blok:Røde
sten og tegl. De nye
blokke: Røde sten,
betonbrystninger og
fladt tag
Beton og røde
mursten
Kobbertag,
flade tage
Røde mursten
Tegl- og skifertag
Bygningerne tilhører
PFA. Overvejelser
om anvendelse
til domstol
Hovedsæde
for Region
Hovedstaden
Rådhus i
Roskilde Kommune
Hovedsæde for
Region Sjælland
Rådhus i
Guldborgsund
Kommune
Forvaltningsbygning
for Odense Kommune
Rådhus i
Aabenraa
Kommune
Statsinstitutioner,
bl.a. Skat og
Statens Miljøcenter
i Ribe
Hovedsæde for
Region Syddanmark
Statsforvaltningen i
Region Midtjylland
Skat
Statens Miljøcenter
i Århus. Skat
Embedslægeinstitutionen
Hovedsæde for
Region Midtjylland
Hovedsæde for
Region Nordjylland
Domicil for
Danske Regioner
Kulturarvskommuner søges
Af Steen Hvass, direktør for Kulturarvsstyrelsen
”Kan kommunerne bruge kulturarven som løftestang
for udviklingen i det byggede miljø og til at tiltrække
flere borgere, mere erhverv og flere turister? Det vil Kulturarvsstyrelsen
og Realdania undersøge i samarbejde
med tre kommuner, der sætter sig som mål at inddrage
kulturarven mere aktivt i den kommunale udvikling. Kulturarvskommunerne
skal blandt andet give et bud på,
hvordan kulturarven kan indarbejdes som et strategisk
element i kommuneplanen. - Med kulturarv menes den
”faste” kulturarv, det vil sige: fredede og bevaringsværdige
bygninger, kulturmiljøer og fortidsminder”. Sådan
indledte Kulturarvsstyrelsen og Realdania i november
2005 et helt nyt projekt om at gøre kulturarven til en
aktiv ressource for kommunernes udvikling.
Dette nye projekt var udsprunget af den analyse, som
Kulturarvsstyrelsen og Realdania offentliggjorde i september
2005 om danskernes holdninger til kulturarv.
Baggrunden for rapporten ”Kulturarv – en værdigfuld
ressource for kommunernes udvikling” er den kommunale
strukturreform, som vil medføre ændringer i planlægningen
af varetagelsen af kulturarven. Når kommunalreformen
er trådt i kraft i 2007 vil kommunerne som
planlægningsmyndighed være den største forvalter af
vores kulturhistoriske værdier.
Kulturarv tiltrækker turister. Helsingør. Foto Kulturarvsstyrelsen
Ofte hører man fra borgere og politikere, at fredede
og bevaringsværdige bygninger, særlige kulturhistoriske
helheder (kulturmiljøer) samt fortidsminder i byerne
og på landet står i vejen og bremser nye initiativer
og projekter og derved hindrer udviklingen i byer og
på landet. Undersøgelsen i september 2005 viste derimod
bl.a., at ca. 70 % af borgerne og virksomheder
mente, at kulturarven kan støtte den lokale udvikling.
Over 90 % af danskerne mente, at det er vigtigt at bevare
og udvikle kulturarven, og lige så mange mente,
at kulturarven skaber lokal identitet. Yderligere viste
undersøgelsen, at kulturarv er en væsentlig faktor ved
valg af bosted, erhvervsudvikling, turisme og kommunernes
udvikling.
De nye kommuner viste en meget stor interesse for
projektet, 54 af landets 98 fremtidige kommuner tilkendegav
at de ønskede at deltage i forsøget. Det var
gennemgående i kommunernes ansøgninger, at kulturarven
har et væsentligt potentiale til at give de nye
sammenlagte kommuner en fælles identitet, og at
kulturarven er det kit, der kan binde de nye kommuner
sammen. Ti kommuner blev udvalgt og indsendte
mere udførlige ansøgninger. Endelig valgte Realdania
og Kulturarvsstyrelsen på grund af de mange kvalifi-
cerede ansøgninger at udvide puljen, så der er blevet
givet støtte til fire forsøgskommuner.
Ved udvælgelsen af de fire kommuner var det muligt
at få belyst et bredt og forskelligartet spekter af muligheder
inden for forsøget. Det er også vigtigt at understrege,
at det ikke var de enkelte ansøger-kommuners
udbud af kulturarv, der var afgørende for valget,
men hvad ansøgeren ville bruge kulturarven til. Bl.a.
blev der valgt en kommune, der ikke i klassisk forstand
er særlig begunstiget med kulturarv. Men forsøgets
grundtanke var, at kommunerne skulle udvikle
metoder til at udnytte det, de har. Det var vigtigt at
finde kommuner, der havde forskellige indfaldsvinkler
og metoder til forsøget.
I forsøgene skal kommunerne udvikle metoder til at
udnytte den kulturarv, de har i form af bygninger,
fortidsminder og kulturmiljøer, når kommunerne skal
udarbejde bidrag til kommuneplanen og hvordan den
lokale kulturarv kan bruges som løftestang til udvikling
af kommunens profil, tiltrækning af borgere, erhverv
og turisme.
Kulturarvsstyrelsen og Realdania yder en støtte til gennemførelsen
af projekterne på 0,5 mio. kr. til hver af
de valgte kommuner.
Og de fire kulturarvskommuner blev:
Haderslev kommune.
Kommunens ambition med projektet er, at kulturarven
skal udgøre et af flere strategiske elementer i en ny Haderslev
kommunes arbejde med vision og planstrategi.
Projektet skal medvirke til et bredt og vedvarende folkeligt
engagement i kulturarven. De kulturmiljøinteresserede
institutioner, foreninger og privatpersoner
skal engageres i udarbejdelsen af den nye kommunes
kulturhistorie. Engagementet skal danne grundlag for
formulering af den nye kommunes udviklingstrategi og
skabe identitet i og tilknytning til den nye kommune.
Kommunen vil forsøge at trække flere turister til gennem
produktudvikling og markedsføring baseret på
kulturarven. Der tages udgangspunkt i områdets kulturarv
som består af ”klassiske ” emner såsom domkirke,
historiske bykerner og slotte, men også monumenter
fra industriens udvikling.
Kommunen vil udpege en række ”fyrtårne”, der skal
skabe opmærksomhed om områdets kulturarv. Projektet
skal afklare, hvor der er potentiale for udvikling
bl.a. på baggrund af borger- og interessentinddragelse.
Hjørring kommune.
Kommunen vil afprøve nye metoder og planprocesser
for at styrke erhvervsliv og bosætning ved at udnytte
kulturarven i forbindelse med bæredygtig turisme
og oplevelsesøkonomi. Projektets samlede tema
er ”Kulturen mellem kyst og land”. Projektet skal
bruges til at skabe en ny fælles identitet for kommunen.
Projektet sætter fokus på en række centrale
vinkler for behandling af kulturarven og vil udvikle
en temaplan for kulturarv gennem seks delprojekter
om landskab, turisme, kyst, by – købstad, landsby og
”Stygge Krumpen”.
Gennem de seks fokusområder skal kommunens
kulturarv, dens bevaringsværdi, sårbarhed og udviklingspotentiale
afdækkes. De seks delprojekter
bliver kommunens vidensgrundlag og redskab til at
integrere kulturarven i planlægningen og forvaltningen.
Hvidovre kommune.
Kommunen vil nyfortolke bevaringsinteresserne i
forstædernes bygningsmasse og kulturhistorie. Kommunen
vil i forsøgsperioden udvikle metoder til at
arbejde med velfærdsstatens og industrisamfundets
historie. Projektet arbejder med tre periodenedslag:
mellemkrigstidens parcelhuskvarterer, 1950ernes
almene boligbebyggelse, senindustrialismens funktionsopdelte
bylandskab.
Projektet skal resultere i en strategi, der både giver
en overordnet forvaltningsmæssig tilgang til kommunens
kulturarv og udpeger helt konkrete projekter,
der skal fokuseres på i den kommende kommuneplanperiode.
Desuden skal der i forbindelse med
projektet udpeges bevarings- og fortælleværdier.
Målet er at placere forstadsbebyggelsens særlige
historie og fysiske kulturarv strategisk i kommuneplanen
samt at gøre Hvidovre mere oplevelsesrig i
hverdagen, og derigennem påvirke bosætning, erhvervslokalisering
og igangsætte lokal, regional og
på sigt international turisme.
14 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006
15
Kulturarv giver identitet. Nørre Vorupør. Foto Ole Akhøj
Aalborg kommune.
Kommunen vil bruge projektet til at indarbejde den
væsentligste del af den faste kulturarv i planarbejdet
og brandingen af den nye Aalborg kommune.
Projektets fokus er på den kulturarv, der knytter sig til
Aalborgs historie som industriby. Kommunen er under
forandring med en udfasning af industriproduktionen
for i fremtiden at satse på videnserhverv og oplevelsesøkonomi.
Projektet vil som led i denne omdannelse inddrage havnearealerne
i Aalborg, hvor fortidens industribygninger
som Kvægtorvet, Nordkraft (elværk) og Spritfabrikkerne
omdannes til nye formål for kunst og oplevelsesindustrien.
Projektets ambition er at få bygningerne og
anlæggene ind i en ny dynamisk sammenhæng.
Resultatet af projektet skal anvendes som strategisk input
til en erhvervs- og turismestrategi, rekreativ strategi
og lignende overordnede plantyper, samt til markedsføring
af den nye Aalborg kommune. Desuden skal
projektet formidle fælleselementer fra de 4 ”gamle”
kommuner til borgerne om Industribyen, Limfjorden og
Landdistrikterne, der alle indgår i den samlede fortælling
om den faste kulturarv i Aalborg kommune.
Projektet med kulturarvskommuner:
Projekt er en helt ny måde, hvorpå kulturarven kan
skabe en værdi som en aktiv ressource i de nye kommuner.
Et stort antal kommuner har også udtrykt stor
ærgrelse over ikke at være valgt. De er opfordret til selv
at arbejde videre med deres foreslåede, oftest meget
relevante og gode projekter, og de er altid velkomne til
en dialog med Kulturarvsstyrelsen. For at understøtte
dette udviklingsarbejde etablerer Styrelsen et netværk
med udveksling af viden, erfaringer, metode og information
mellem de fire kulturarvskommuner samt til inspiration
for de øvrige interesserede kommuner.
Der blev i marts 2006 afholdt et seminar i Kulturarvsstyrelsen
med deltagelse af de fire kommuner samt deres
konsulenter, hvor de enkelte projekter blev præsenteret.
Ligeledes har styrelsen i juni 2006 været på besøg
i de fire forsøgskommuner. Der er gennemgående en
stor interesse for videndeling mellem projekterne, for
formidling til borgerne i kommunerne og for formidling
til andre kommuner.
I den videre proces er der i samarbejde med forsøgskommunerne
planlagt en række arbejdsseminarer i
2006 og 2007.
Det igangsatte projekt skal tjene som baggrund for videndeling
og formidling af erfaringer. Forsøgene i de
fire udvalgte kommuner dækker et bredt udsnit af kulturarven
og har forskellige indfaldsvinkler og metoder.
Forsøgene skal inspirere til lignende projekter i landets
øvrige kommuner.
Der skal ud fra forsøgene og seminarerne udarbejdes
et inspirationsmateriale om ”Kulturarven i planlægningen”,
som skal udsendes til alle de nye kommuner.
Det langsigtede perspektiv er, at alle landets kommuner
inddrager kulturarven i deres kommende kommuneplaner.
Ved at bruge kulturarven som en aktiv ressource i
kommunernes udvikling skabes der mulighed for, at
de fredede og bevaringsværdige bygninger, fortidsminderne
samt kulturmiljøerne i byerne og på landet
bliver synlige ved pleje og planlægning, samt at historierne
om kulturarven bliver fortalt i et konstruktivt
samspil mellem kommunerne, de kulturhistoriske
institutioner og foreninger samt ikke mindst ved et
folkeligt engagement.
Formålet med kulturarvsforsøgene er, at kommunerne
indarbejder kulturarven som en strategisk ressource i
de kommende kommuneplaner, og derved vil kulturarven
i byerne og på landet både bevares og bruges som
en aktiv del af kommunernes udvikling og bidrage til
at tiltrække flere borgere, investeringer, mere erhverv
og flere turister.
Yderligere oplysninger om projektet
findes på: www.kulturarv.dk
For alle medlemmer af Landsforeningen for Bygnings-
og Landskabskultur. Afholdes i Center for
Bygningsbevaring i RAADVAD lørdag den 3. marts
2007 kl. 10.30 – 15.00
Bygningsbevaring handler om korrekte materialer,
ordentlige håndværksmetoder, hensigtsmæssige konstruktioner
og først og fremmest nænsomhed overfor
bygningens originale materialer. Vi skal høre om,
kikke på, se demonstreret og eventuelt prøve selv:
• Murværk, kalk, mørtel og facader
• Smedejern og støbejern
• Maling og overfladebehandling
Raadvad er et af Mølleåens ældgamle fabriksanlæg,
der repræsenterer et uhyre velbevaret bygningsmiljø
med beboelseshuse, fabriksbygninger, skole og andre
anlæg fra 1750’erne og frem til 1920. Siden 1987
har bygningerne huset et i dansk og europæisk sammenhæng
unikt ’Restaurerings-Center’. Centeret består
af en række meget dygtige og erfarne, praktiserende
restaurerings-værksteder indenfor forskellige
bygningshåndværk, kombineret med et ’Videns- og
Forsknings-Center’, der har haft markant betydning
for bygningsbevarings-området i Danmark med ny viden,
bygningsbevarings-kurser, informationsmaterialer,
bøger, viden-portal, databaser samt rådgivning.
Hele Raadvad-området, der er bygningsfredet, passes,
vedligeholdes og istandsættes efter Raadvad-Centerets
metoder og principper. Vi kan derfor præsentere
en lille, spændende og lærerig ’treenighed’ indenfor
praktisk bygningsbevaring i Danmark:
• Noget af den forskningsbaserede nye viden, der ligger
bag Center for Bygningsbevaring’s viden, anbefalinger
og anvisninger – samt kurser og rådgivning.
medlemsnyt dec. 2006
Inspirationsmøde lørdag d. 3. marts 2007 i Raadvad
Bygningsbevaring er ikke kun facaden
• Nogle af de håndværkere og værksteder, der praktiserer
denne viden og kunnen.
• Nogle af de bygninger, hvor disse materialer og metoder
har været anvendt og studeret i en årrække.
Programmet slutter kl. 15, men der vil herefter blive
en kort tur til det nærliggende Eremitageslot, hvorfra
der er udsigt over Dyrehaven og Øresund.
Tid: Lørdag, den 3. marts 2007 kl. 10.30 – 15.00
Sted: Center for Bygningsbevaring i Raadvad
Raadvad 40, 2800 Lyngby
Pris: 300,00 kr. inkl. frokost på Raadvad Kro
samt kaffe m.v.
Arrangør: Søren Vadstrup / Center for Bygningsbevaring
i Raadvad / Landsforeningen for
Bygnings- og Landskabskultur
Deltagere: Alle medlemmer af Landsforeningen for
Bygnings- og Landskabskultur
Begrænset deltagerantal: 50 personer.
Tilmelding: Til Landsforeningens sekretariat på
mail@byogland.dk, pr. brev eller
tlf. 70 22 12 99. Deltagergebyret indbetales
på giro 50 95 700 påført navn og
”inspirationsmøde”.
Program: Mere deltaljeret program for arrangementet
vil kunne ses på www.byogland.dk og
www.bygningsbevaring.dk fra medio
januar 2007.
Tilmelding og deltagergebyr
300,00 kr. skal være sekretariatet i hænde senest
torsdag den 15. februar 2007.
16 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006 medlemsnyt · by & land · december 2006 17
Derfor er det vigtigt at være opmærksom
af Peter Hee, medlem af Frednings- og Bevaringsudvalget
Lovgivningen rummer en række tidsfrister der skal
overholdes når der arbejdes med planlægning og byggeri.
I de tilfælde kan de fredede og bevaringsværdige
bygninger let komme i klemme.
Blandt de i denne sammenhæng væsentligste love er
planlovens bestemmelse om
• at planforslag skal annonceres og fremlægges i
minimum 8 uger og
• at landzonetilladelser skal annonceres med en
frist på minimum 4 uger.
En anden væsentlig lov er byggeloven der i en række
tilfælde af dispensationer forudsætter
• naboorientering i minimum 14 dage dog uden
at der kræves annoncering.
De samme love giver mulighed for at anke en afgørelse
til Naturklagenævnet.
• Her vil fristen normalt være 4 uger, og der skal
betales et gebyr på 500 kr. (gebyret får man tilbage
hvis man får medhold).
Vælger I at anke, så husk at bede om opsættende
virkning. En ankesag kan tage 3 – 6 måneder, og det
hjælper ikke at få ret hvis huset i mellemtiden er revet
ned. Opsættende virkning betyder to ting. Dels må arbejdet
ikke igangsættes førend der foreligger en afgørelse,
dels får man en hurtig melding om hvorvidt der er
sandsynlighed for at få medhold i Naturklagenævnet.
De samme love rummer mulighed for at rejse en sag
Foto: Torben Lindegaard
ved domstolen, men det er meget omstændeligt, og
sandsynligvis er skaden sket inden der foreligger en
afgørelse.
Der sker mange ind- og overgreb på den bevaringsværdige
bygningsmasse, og det kan være svært at
følge med i hvad der sker i den enkelte by, for slet ikke
at tale om hvad der sker på landejendommene.
Derfor denne opfordring:
• Følg med i lokalavisernes spalter. Ofte kan der
læses om tanker og planer der kan udvikle sig til
angreb på en bevaringsværdig bygning eller helhed.
I sådanne tilfælde er det en god ide at kontakte
kommunens sagsbehandler. På det tidspunkt
kan det ofte nås at redde det væsentligste
- kommunens medarbejdere har kun bygherrens
synspunkter indtil andre kommer på banen.
• Bed om at komme på kommunens mailliste, eller
udsendelsesliste hvis I ikke har et bestyrelsesmedlem
med en aktiv PC.
• Find ud af hvor teknisk forvaltning, eller hvem
der end står for det i jeres kommune, annoncerer.
Hold øje med annoncerne og reager hurtigt.
• I kan også alliere jer med andre foreninger. Alle
byer har en lokal afdeling under Danmarks Naturfredningsforening
og en kunst- eller en museumsforening.
Sammen står I stærkt og sammen
kan I handle hurtigere.
14 dage er hurtigt gået hvis en bestyrelse skal samles
og træffe beslutning om hvorvidt der skal reageres.
Det er bedre at indsende en protest eller indsigelse
for meget end at sidde og ærgre sig over, at det er
for sent.
Hvis I ønsker hjælp fra Landsforeningen for Bygnings-
og Landskabskultur så skal I også reagere hurtigt. Vi er
ikke altid stedkendte og derfor kan vi få brug for mere
mareriale og eventuelt et besøg på stedet.
Når I henvender jer om en sag, så vedlæg god dokumentation
i form af aktuelle og evt. gamle billeder,
eventuelle tegninger og om muligt en kort historisk
redegørelse – og sidst men ikke mindst jeres begrundelse
for at der skal gøres indsigelse, ankes eller indstilles
til fredning.
Har vi et godt grundlag kan vi hurtigt give jer et svar.
Inspirationsmøde, Torvehallerne i Vejle den 4. november 2006
Af Ejvind Bitsch, medlem af bestyrelsen
Landsforeningens formand, Bent Falk, bød velkommen
til de 50 deltagere, der trods det noget tidlige
tidspunkt var mødt fra hele landet. Bent Falk orienterede
om, at bestyrelsen havde besluttet, at vi fremover
vil arrangere disse inspirationsmøder som afløser for
de regionsmøder, der tidligere er blevet afholdt. Tanken
er, at temaerne vil være forskellige – dette møde
belyste ”bevaringsarbejdet - lokalt og på landsplan”.
Bent Falk ledsagede sin velkomst med et kort powerpoint
show over Hviderne på Kalundborgegnen.
Helge Thorm holdt et bygningsforedrag om ”Bygningers
stilarter og perioder”. Helge Thorm fortalte
levende om, hvor og hvordan man kunne søge oplysninger
om en bygning og dens alder. Foredraget blev
ledsaget af en spændende lysbilledserie – en ”tour
de Sorø”. Med udgangspunkt i netop Sorø blev de
forskellige bygningsstilarter gennemgået, og der blev
orienteret om den enkelte stilarts karakteristika – ledsaget
af ét eller flere lysbilleder.
Efter en kort pause gik Torben Lindegaard videre
med foredraget ”Kan bygningen indstilles til fredning?”
Fredningsinstitutionen blev gennemgået ud
fra ”hvordan, hvorfor, hvornår og af hvem kan en
bygning fredes”. Vi fik den første fredningslov 1918,
som senest er revideret i 1997. En ny revision er nu
undervejs. Herefter blev deltagerne orienteret om
en fredningssag og Landsforeningens behandling af
samme. Det blev påpeget, at tidsfaktoren er af afgørende
betydning. Landsforeningen kan og skal kun
behandle meget seriøse fredningssager.
Efter frokosten fortsatte Søren Vadstrup med et levende
og spændende foredrag med titlen ”Ny viden
om gamle huse”. Søren Vadstrup indledte med at
orientere om ”konflikten mellem undersøgelser, viden
og erfaring på den ene side, og byggemarkederne
og deres udbud og misvisende rådgivning på den anden”.
Med udgangspunkt i egne erfaringer ved Søren
Vadstrup, at det ofte er en både økonomisk og miljømæssig
fordel at respektere et gammelt hus. Herefter
anskueliggjorde Søren Vadstrup tilbundsgående hele
”vindues-problematikken” som han og Center for
Bygningsbevaring ser det.
Susanne Koch berettede levende om emnet ”Fra lokalplan
til landsplan”. Det blev slået fast, hvordan
en landsplan er øverste instans efterfulgt af regionplaner,
kommuneplaner og sidst i hierarkiet lokalplaner.
Herefter viste Susanne Koch eksempler fra Aalborg
Kommunes Lokalplan for Hasseris-området – en lokalplan
som netop er blevet præmieret.
Efter endnu en kort pause sluttede Kit Egefjord med at
berette om ”Skælskør – en købstad i forandring”.
Kit Egefjord berettede medrivende og engageret om,
hvordan det er lykkedes over 15 år at ændre Skælskør
fra at være en købstad i mismod og forfald til en by
med en misundelsesværdig identitet, og gav os alle
en tro på fremtiden i bygningskulturel henseende. Kit
Egefjords arbejdstese havde været, at man som byplanlægger
ikke skulle være et 100 % - menneske,
forstået på den måde, at kræver man ”alt eller intet”,
så når man ingen vegne. Anlægger man en strategi,
der går ud på ”de små skridts politik”, når man længere
målt over tid.
Resultaterne ses med al mulig tydelighed i Skælskør.
Dog er der endnu en forudsætning – nemlig 100 %
opbakning fra politisk hold! Efter indledningen blev
der vist særdeles overbevisende før- og efterbilleder
fra Skælskør. Kit Egefjord opfordrede til, at vi som lokalforeninger
laver ”inspirationsmapper”, som man i
kommunalt regi kan benytte sig af. Vi blev desuden
orienteret om, hvor vigtigt det er for os lokalforeninger
at have en god og positiv kontakt til kommunen.
Til sidst blev vi orienteret om, at man i Skælskør havde
haft megen glæde af SAVE-registreringerne, idet der
er høringspligt i forbindelse med nedrivninger, når en
ejendom har en SAVE-registrering i katagori 1 – 4.
Bent Falk sagde i sin indledning, at disse inspirationsmøder
gerne skulle give deltagerne noget at gå hjem
på - noget som vi kan bruge i foreningsarbejdet fremover.
Fra bestyrelsens side håber vi, at intentionerne
med mødet blev opfyldt. Vi modtager gerne respons
på mødet og håber, at vi også modtager forslag vedr.
emner til fremtidige møder.
18 medlemsnyt · by & land · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006
medlemsnyt · by & land · december 2006 19
Kom med forslag...
Af Helge Torm, medlem af Fredningsudvalget
Foreningen By og Land i Randers har for nylig bedt
Fredningsudvalget om at undersøge fredningsmulighederne
vedr. byens gamle dommerkontor fra 1865 ff.
Det er et godt initiativ, som vi gerne vil medvirke til
at gøre landsdækkende, for hvor mange bygninger i
offentlig eje er ikke nu ved at skifte ejer eller funktion,
både fordi det kommunale landkort som bekendt ser
meget anderledes ud efter 1. januar 2007, og fordi
retskredsene også reformeres (læs: reduceres).
Det kan være bygninger som rådhuse, ting- og arresthuse,
domhuse, dommerkontorer, amtsgårde,
sygehuse, plejehjem etc., der dermed kommer “i farezonen”.
De er i mange tilfælde særdeles bevarings-
Nyt fra landsforeningen
Årsmøde 2007 i Nysted
Det kommende årsmøde vil foregå i Nysted på Lolland
fra den 11. til den 13. maj 2007. Arrangøren er
Bevaringsforeningen for Nysted. Nærmere information
om arrangement og tilmelding følger i næste
nummer af bladet.
Nyt kontingent
På Landsforeningens generalforsamling 2006 blev der
vedtaget en ny kontingentstruktur. For vores medlemsforeninger
betyder det at medlemskab af landsforeningen
betales som et beløb pr. medlem. Da flere
foreninger ville være nødt til at vedtage højere kontingentsatser
for deres medlemmer, for at kunne betale
det nye kontingent, blev det besluttet at nyt kontingent
først skulle træde i kraft pr. 1. juli 2007.
Kontingentet for første halvår 2007 vil således svare til
kontingentet for 2006. Opkrævningen vil dog gælde
for hele 2007, og må betragtes som en à conto opkrævning.
Nyt kontingent vil blive taget op på generalforsamlingen
2007, og der kan evt. blive tale om en
regulering over året.
Landsforeningen for Bygnings-
og Landskabskultur
Borgergade 111 · 1300 København K
Tlf. 70 22 12 99 · Fax 33 47 66 49
mail@byogland.dk · www.byogland.dk
værdige og måske endda fredningsværdige.
Vi beder derfor alle vore medlemsforeninger og andre
medlemmer om at fremsende forslag til Fredningsudvalget,
med eksakte oplysninger om adresse, matrikelnummer
og ejerforhold samt om muligt opførelsesår
og arkitekt (Trap Danmark er nyttig!) og angivelse af
situationen, meget gerne suppleret med fotos (papir el.
digitale).
Husk, at bygningen ikke behøver være særlig gammel
for at komme i betragtning, bare den har kvalitet.
Der gives ingen garanti for succes, men vi vil gerne
gøre forsøget!
For de øvrige medlemstyper vil priserne for medlemskab
2007 være som følger:
• Personlige medlemmer: 250,00 kr.
• Abonnenter: 200,00 kr.
• Specialmedlemskab: 1.500,00 kr.
Hjemmesiden
Vores gamle hjemmeside er desværre gået ned. Der er
forberedt og bestilt en ny.
Kalender
4. december Formandsmøde for Kulturmiljørådene
11. januar Bestyrelsesmøde, Landsforeningen for
Bygnings- og Landskabskultur
15. januar Frednings- og Bevaringsudvalgsmøde,
Landsforeningen for Bygnings-
og Landskabskultur
3. marts Inspirationsmøde i Raadvad
Bud på udfordringer for
Landsforeningen i lyset af
strukturreformen
Af Rudi Rusfort Kragh
Formand for By og Land for Sydfyn. Konsulent for Center for Plan, Arkitektur, Ressourcer og Kultur på Fyn
Artiklen er forfattet i februar 2006
Strukturreformen åbner, sammen med rationaliseringer
og besparelser i Kulturarvsstyrelsen, en masse
faldgruber i forhold til bygningskulturen. Det er
min påstand, at det værn der er resultatet af årtiers
folkelige pres og sikret af dygtigt arbejde i embedsværket
lokalt, regionalt og centralt nu står for fald.
Det synes som om staten i disse år er i gang med at
afvikle store ansvarsområder. Meget af det der spares
væk, udliciteres eller omstruktureres, overtages i
bedste fald af det frie marked, hvis virksomhederne
kan se et indtjeningsgrundlag på kulturarvsområdet.
I værste fald sker et egentligt tab af viden og kompetence.
Alternativet til videnstab er at data og information
skal samles op af de folkelige organisationer,
det såkaldte civile samfund. Men det civile samfund
udsættes i disse år for et enormt pres.
Processen med udsultningen af det offentlige betyder
at gamle og nye opgaver inden for kulturarvsområdet
ikke kan løftes med samme kvalitet
som tidligere. En proces der er blevet forstærket
med opgave- og strukturreformen. Denne proces
er ugennemtænkt og kan medføre fatale konsekvenser
for retssikkerheden og den demokratiske
kontrol. Noget af dette rammer det bygningskulturelle
område og falder tilbage på de folkelige organisationers
arbejde, hvis opgaver nu tilsvarende
stiger, uden der følger de nødvendige og ansvarlige
ressourcer med.
Jeg opererer i denne artikel med tre vigtige perioder
i dannelsen af de moderne bevaringsforeninger, og
hermed i dannelsen og udviklingen af den folkelige
og politiske organisatoriske legitimitet og forankring:
begyndelsen af 1900-tallet, perioden 1960-1980 og
perioden efter 2000.
I den første periode arbejdede nogle få engagerede
borgere på sikring af de gamle bygninger. Det gjorde
de på baggrund af deres personlige dannelse og faglige
forståelse og stolthed. Møjsommeligt blev bygninger
registeret og dokumenteret som led i vækkelsen
af det folkelige, som reaktion på det man oplevede i
sidste halvdel af 1800-tallet med udviklingen af moderne
industribyer. Gennem foreningsdannelse og solid
faglig viden fik disse pionerer skubbet til Rigsdagens
politikere i tiden o. 1915. Resultatet blev den første
bygningsfredningslov, vedtaget i 1918.
Det næste afgørende skete i 1960’erne og 1970’erne.
I kølvandet på omdannelsen af landbrugssamfundet
og effektivitet i industrisamfundet kom der i denne
periode gang i de mere brede, folkelige bevægelser,
både i samfundet som helhed og indenfor dette afgrænsede
område. For at styre samfundets liberale
tendenser og som led i etablering af en demokratisk
velfærdsstat udvikledes og implementeredes i denne
periode en lang række nye plan- og styringsinstrumenter
i især kommunerne, med krav om høringsfaser
og registreringer af reelle værdier i det offentlige
rum. I de efterfølgende 20 år blev der dannet mange
lokale bevaringsforeninger.
Den tredje fase er den vi er i gang med i disse år. På
den ene side sker der med kommunalreformen både
en centralisering og decentralisering af den offentlige
viden og styring af kulturarven. På den anden
side er der en stigende folkelig forståelse for denne
– samtidig med at mange bevaringsforeninger står
over for nye og store opgaver i forhold til fremtidens
udfordringer.
Med kommunalreformen bliver kommunerne fremover
den største forvalter af kulturarv – uden at der
nødvendigvis i samme grad følger penge med til opgavevaretagelsen.
Samtidig flyttes en mængde viden
fra amterne rundt i det offentlige – en proces med
indbygget risiko for videnstab. Nogle opgaver udlici-
20 medlemsnyt · by & land · december 2006
by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006
17
teres til markedet, andre overlades til tilfældigheder.
Hvis det ikke skal ende med fatale tab af fysisk kulturarv
og immateriel landskabelig værdi ligger der en stor
opgave for de folkelige organisationer. Noget det offentlige
selv spiller på ved at efterspørge frivillige til at
sidde i råd og udvalg, redigere bøger, lave oplysningskampagner,
afgive høringssvar mm. Det er en stor
tillidserklæring politikerne viser det folkelige niveau.
En tillid der bygger på de demokratiske idealer. Men
en tillid der også bør vægtes. For hvor længe er de
folkelige organisationer faktisk stærke nok til fortsat
at kunne løfte stadig flere opgaver for det offentlige,
samtidig med at opgaverne bliver stadig mere tekniske,
komplekse og komplicerede at løse og forstå?
Effekten af denne udviklingshistorie er, at vi indenfor
de sidste næsten 90 år er kommet fra en situation
hvor kun et par tusinde bygninger var fredet til at fredningslisten
nu er på næsten 10.000 bygninger. Samtidig
er der kommet stadig flere styringssystemer til, der
er etableret ankesystemer, udviklet planinstrumenter,
registreringsværktøjer og dokumentationsredskaber,
som samlet medvirker til at sikre det kulturhistoriske
og bevaringsværdige byggeri. Resultatet er, at parallelt
med at de ældre bygninger, som med deres fysiske
tilstedeværelse står hvor de står, er den folkelige viden
og bevidsthed om kulturværdien af disse bygninger
samtidig steget.
Men mens de fredede bygninger i disse snart 100 år
har haft deres egen lovgivning og økonomisystemer
samt har været administreret af staten, har de bevaringsværdige
bygninger haft en mere ydmyg position.
Nok er den politiske og juridiske placering klar, men
den økonomiske og forvaltningsmæssige side er ikke
fulgt med. Situationen er ikke blevet forbedret med
strukturreformen.
I september 2005 udgav Fonden Realdania sammen
med Kulturarvsstyrelsen rapporten ”Kulturarv – en
kommunal ressource” (se lederen i BY & LAND nr.
68 samt Steen Hvass’ artikel i dette nr.). Rapporten
var Fonden Realdania og Kulturarvsstyrelsens første
skridt ind i strukturreformen, hvor det handlede om
at fortælle at med fordelingen af de nye opgaver
bliver kommunerne fremtidens største forvaltningsenhed
af kulturarv. I rapporten er der en lang række
spændende og tankevækkende tal om befolkningen
og virksomhedslederes holdninger til bygningskultu-
ren. Tallene angiver at interessen for dette område er
endog meget høj. Og dermed en pæn opfordring til
kommunerne om at være sig bevidste om det fremtidige
ansvar og opgaven der venter.
Kortmateriale i rapporten illustrerer hvordan de fredede
bygninger er fordelt på det kommunale Danmarkskort;
materiale som med god vilje fortæller at
der er nogenlunde overensstemmelse mellem, at dér
hvor mange mennesker bor, er der også flest fredede
bygninger. Ønsker man et mere dækkende billede af
det bygningskulturelle felt kan danmarkskortet med
antallet af fredede bygninger suppleres med et danmarkskort
over de 74 kommuner der gennem de
sidste to årtier har fået udarbejdet kommuneatlas.
Herved træder mange købstæder frem, mens landdistrikterne
forbliver hvide felter på kortet. Nogle af
disse landdistriktskommuner er nu ved at komme
frem på kortet gennem arbejdet med kulturmiljøatlas.
Endvidere har flere amter registeret bevaringsværdige
landsbyer – som ofte ligger i landdistriktskommuner.
Disse opgørelser og registreringer sammenholdt med
den igangværende strukturreform og kommunalfusionsproces
gjorde at jeg begyndte at spekulere over
omfanget af det mest restriktive styringsredskab kommunerne
har: bevarende lokalplaner!
En mail til Kulturarvsstyrelsen i oktober i 2005 medførte
et hurtigt svar. Svaret fra afdelingslederen var for
mig at se også yderst tankevækkende. I svaret står,
at styrelsen ikke mere kender antallet af bevarende
lokalplaner. Noget Styrelsen tidligere har ført statistik
over år for år, men pga. ressourcebesparelsen har man
ikke mere dette overblik. Tre linier der sagde alt!
Som privatperson mailede jeg derpå ud til samtlige
landets tekniske forvaltninger og spurgte om de havde
en bevarende lokalplan i kommunen. Og i så fald,
hvornår den var besluttet. Indenfor tre uger havde
jeg en svarprocent på over 65, og der kommer stadig
dumpende svar ind, uden rykkerskrivelse. Med moderne
elektronik kan en privatperson altså nu, uden
omkostninger, indsamle den viden det offentlige tidligere
havde. Om denne udvikling er et gode eller ej
skal jeg komme tilbage til.
Resultatet af min lille selvbestaltede undersøgelse viser,
at der er o. 400 bevarende lokalplaner i Danmark.
De ældste er fra begyndelsen af 1960’erne, men især
er mange vedtaget inden for de seneste 5 år. Og flere
kommuner oplyste uopfordret hvilke planer man forventede
ville blive vedtaget i årene 2006 og 2007.
Af mit materiale anslår jeg at der kommer yderligere
ca. 75 bevarende lokalplaner i de kommende år. Et
forsigtigt skøn viser, at omkring 20.000 huse ligger
i sådanne områder. Bor der 2,1 borgere pr. husstand
lever altså omkring 42.000 borgere nu i kulturhistoriske
huse med høj beskyttelse, som administreres af
kommunerne. Og omkring 3750 huse er på vej ind i
sådanne planer. Anslået svarer det til o. 8000 borgere
der yderligere vil komme til at bo i sådanne områder.
Altså ca. 1% af befolkningen vil i 2007 bo i sådanne
administrative områder.
Jeg skal her præcisere, at det jeg har undersøgt er
antallet af planer hvor det i §1 i formålet er præciseret,
at lokalplanen har et bevarende formål. Jeg skal
tillige præcisere, at jeg ikke har undersøgt antallet af
byplanvedtægter eller lokalplaner med bevarende bestemmelser.
Tages disse med er antallet af huse der
er underlagt beskyttelse, og dermed borgere der er
direkte påvirket af bevaringssagen, væsentligt højere.
Min lille historie var et illustrativt eksempel på et videnstab
og på en privatisering af tidligere statslig viden
på et konkret område. Men hvad kommer dette
kommunalreformen ved?
Af mit materiale kan jeg eksempelvis se, at kommune
X dannes gennem fusion af kommune Y, Z og Å. Kommune
Y har to bevarende lokalplaner, der er én i Z og
én er på vej i kommune Å. Der behøver ikke være garanti
for at vejledningen til borgerne i kommune Y og Z
med bevarende lokalplaner er ens, eller at det tekniske
personale i de kommuner har sammenstemmende opfattelse
af disse planer, kulturhistorisk og arkitektonisk
forståelse, eller hvordan disse planer er blevet håndteret
i praksis. Endvidere er der ingen garanti for at kommune
Å, der er i gang med at lave en ny plan, skeler til de
tre eksisterende planer i kommune Y og Z, som den nu
administrationsteknisk er ved at blive fusioneret med.
Resultatet er, at der fra 2007 kan være juridisk gyldige
planer i samme kommune, på samme retsområde, men
som er udformet på tre-fire forskellige måder. Tillige
kan der være forskellige borgervejledninger om at bo
i bevaringsværdige huse i den ny kommune. Der kan
altså ligge en fremtidig opgave til private aktører på det
frie konsulentmarked i at hjælpe kommunerne med at
få rettet disse vejledninger til – med mindre det er laveste
fællesnævner der får lov at sætte dagsordenen. Det
vil i min optik ikke være til gavn for hverken kulturarven
eller for arkitekturen, hvis kommunen vælger at lade
stå til. Derfor kan kommunen vælge den økonomisk
billige løsning: at inddrage den folkelige og frivillige arbejdsindsats
fra eksempelvis bevaringsforeningerne og
de nu frivillige (!) kulturmiljøråd som konsulenter for
kommunen til løsning af denne opgave.
At jeg ikke har grebet denne problemstilling ud af den
blå luft ses af, at Bornholm i 2003 i forbindelse med
sammenlægningen af fem kommuner til én gennemførte
en analyse af øens bevarende lokalplaner. Med
kulturmiljørådet som udførende kraft blev disse planers
indre modsætningsforhold synliggjort. Planerne
havde upræcise definitioner og bestemmelser når de
blev sammenholdt med hinanden. Gennemføres denne
proces ikke i de 98 nye kommuner kan det hæmme
udviklingen af retsbevidstheden hos borgerne i disse
beskyttelseszoner og svække borgernes forståelse for
værdien af det fortsatte arbejde med sikring af herligheden
af sådanne kulturhistoriske miljøer.
Det næste spørgsmål som samfundsudviklingen har
fremmet og strukturreformen har sat turbo på, er: hvad
er det egentlig vi skal bevare? Mange købstæder får
med fusionsprocessen nu meget store oplande. Mange
bykommuner som vi kender i dag bliver nu reelt mere
landdistriktskommuner end købstadskommuner. En
stor del af de gamle købstadskommuner har allerede et
kommuneatlas med en registrering af deres landsbyer
indenfor de gamle kommunestrukturer. Men det nye
opland, oftest landdistrikter, har ikke nødvendigvis en
registrering af deres nuværende landsbystruktur og aktuelle
bygningskulturværdier. Den fremtidige planlægning
og forvaltning af disse nye store arealer overgår fra
amterne til kommunerne. Der ligger en stor udfordring
i dette for kommunerne. Bevaringsforeningerne får en
stor opgave med at støtte og sikre at kommunerne løfter
denne opgave lokalt på en forsvarlig måde.
Processen for kommunerne med at overtage kompetencen
fra amterne på planområdet går nogle steder
fint. Andre steder er det mere komplekst. I nogle amter
har man således for flere år siden lavet samarbejdsaftaler
med private ingeniørfirmaer om bygningsvedligeholdelse,
EDB-opgaver, digitaliseringer mm. Disse op-
18 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006
19
gaver løses altså allerede nu af private virksomheder for
nogle amter. Opgaver disse firmaer næppe uden videre
og frivilligt vil overgive til kommunerne, da de nu sidder
på et interessant vidensmarked, som kommunerne
fremover har brug for at få adgang til i det fremtidige
kommunale arbejde. Og hvor borgerne ikke mere har
mulighed for aktindsigt.
Det er dejligt at man er engageret i en sag hvor det nu
er dokumenteret at der er stor opbakning fra befolkningen.
Men det er bekymrende at der ikke nødvendigvis
er sammenhæng mellem befolkningens dokumenterede
opbakning til sagen og graden af organisering
af den selv samme befolkning. Måske er det nærmest
modsat – at foreningerne på nogle punkter faktisk har
sejret sig ihjel. For samtidig med at der er folkelig opmærksomhed
på emnet og de politiske forventninger
til foreningerne stiger, følger medlemstallet ikke med.
Noget af dette paradoks kan hænge sammen med at
mange af foreningerne blev etableret i 1960’erne og
1970’erne samtidig med mange lokalhistoriske foreninger,
museumsforeninger og miljøforeninger. Ofte
blev de bygningskulturelle foreninger dannet på baggrund
af en lokal og konkret nedrivningssag eller saneringsprojekt.
Uden at have dokumentation for det
tror jeg at mange af disse foreninger ofte har svært
ved både at tiltrække nye, og især unge medlemmer
samt finde egnede emner til ledige bestyrelsesposter.
Mange bestyrelser har passeret ”sølvbrylluppet” og
skal indenfor nærmeste fremtid have løst generationsskifteproblemet
for at foreningens opgaver også kan
løses fremover.
Rekrutteringsproblemet handler altså måske om at
tilpasse foreningerne til den næste generations vær-
diforståelse og ønsker om fleksible medlemskaber og
organisationsstrukturer. En udfordring blandt andet
spejderbevægelsen, idrætsforeningerne og de faglige
organisationer har spekuleret over og arbejdet aktivt
med de senere år. Sat på spidsen er problemstillingen
måske: hvordan får man fat i de studerende på uddannelsesinstitutionerne
(de 20-28 årige) og førstegangshuskøberne
(de 30-40 årige)? Hvad enten vi kan lide
det eller ej er vi nødt til at spørge om, hvorfor unge
overhovedet er medlem af en forening? Muligvis svarer
de unge: ”Hvad får vi ud af det”? Og så er det vores
pædagogiske opgave at kunne svare godt og kort på
dette købmandsspørgsmål. Har vi ikke servicen/varen/
produkterne der tilfredsstiller dem, er der stor sandsynlighed
for, at de ikke ønsker at være medlemmer/
kunder hos os! Og er der ingen nye medlemmer når
frafaldet i den anden ende sker, kræver det noget ekstraordinært
hvis foreningerne fortsat skal have en grad
af politisk og mediemæssig gennemslagskraft.
Et andet vigtigt element er, hvordan By og Land-organisationen
tilpasses det moderne IT-samfund og videnssamfund?
Stadig mere officiel information bliver i disse
år digitaliseret. Og med strukturreformen vil denne
proces blive yderligere forceret de kommende år. Hvad
stiller dette af udfordringer til de lokale bevaringsforeninger?
Mange, vil jeg kort sige. Det gør jeg ud fra
den påstand, at jeg tror at mange bestyrelsesmedlemmer
af lokalforeningerne stadig ikke har adgang til email
eller dagligt bruger dette medie. Hovedparten af
lokalforeningerne har ikke en såkaldt hjemmeside. Kort
sagt, IT-revolutionen er ikke slået igennem i By og Land.
På sigt ligger der mange besparelser i denne form for
kommunikation. Men det kræver både holdningsændringer,
driftsmæssige investeringer og oplæring samt
udvikling af nye rutiner. Udfordringer er der nok af.
En have der burde være fredet
Weekendavisen, Politiken og andre dagblade fortæl-
ler at Kunstindustrimuseet skal udvides! Oprindelig
hed det Frederiks Hospital og var, og er stadig, en af
vore fornemste rokokobygninger i Frederiksstaden.
Museet har ikke mere plads nok til alle de udstillinger,
der trænger sig på, og der er brug for ca. 1500
m2 mere! Man ønsker at grave rigtig dybt, og der
er jo et stort dejligt haveareal, som man også kan
anvende.
Grundstenen til Frederiks Hospital blev lagt i 1752. Nicolai
Eigtved var arkitekten, og efter hans død i 1754
fuldendte hans efterfølger, generalbygmester Laurids
de Thurah arbejdet, og karreen omkring Grønnegården
stod færdig i 1754.
Bygninger og have fungerede helt til 1910 som hospital
og netop Grønnegården var anlagt til patienternes vederkvægelse
ved at skaffe lys og luft, ro og skønhed.
I 1910 blev hospitalet flyttet til det nybyggede Rigshospital,
og etatsråd E. Glückstadt købte ejendommen.
Foto: A. Tønnesen
Af Kirsten Lund-Andersen, formand for Have- og Landskabsudvalget
I 1919 skænkede han den til Det danske Kunstindustrimuseum,
som efter en ombygning flyttede ind i
1926. Arkitekterne Ivar Bendtsen og Kaare Klint forestod
ombygningen. De så klart værdien af Grønnegården
og lod havearkitekt G. N. Brandt anlægge haven.
Oprindeligt havde den været delt i en mands- og en
kvindeafdeling, men blev nænsomt bragt til sit nuværende
udseende.
I næsten 100 år har bygninger og have fungeret efter
hensigten og rummet utallige fine udstillinger, succesfulde
teaterforestillinger o.m.m. Bygninger og
have er en uvurderlig helhed, rig på kulturhistorie og
en del af et særligt kulturmiljø, hvor Frederiksstadens
bygningshistorie kommer til udtryk.
Bygningerne er fredede, men hvad med haven? Den
er overladt til sin egen skæbne, og ingen har ansvaret
for at beskytte den.
Haven, den smukkeste grønne gård i København skal
graves op. Den er i dag et af byens fineste åndehuller
20 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006
21
med en helt særlig atmosfære og ro, et unikt pauserum
i en pulserende by, og et sted som ikke finder sin
lige nogen andre steder.
Det er så let at sige, at de gamle lindetræer er ved at
dø, og man kan plante nogle nye.
Men det er lettere sagt end gjort. Lindetræerne er
ikke ved at dø, de trives i bedste velgående, og er
det element som giver haven og rummet sjæl. De dør
først når deres vækstforhold forandres markant. Selv
ikke nye og unge træer vil trives rigtigt ovenpå en
nedgravet udstillingsbygning.
Om der så er nok så mange penge, vil der ske uoprettelig
skade, og et af vore umistelige arkitekturværker indenfor
bygnings- og havekunst vil ødelægges for altid.
Kan de ansvarlige virkelig tro, at Frederiksstadens historiske
bygninger, der er piloterede på træstammer,
kan holde til sådan et gravearbejde med efterfølgende
grundvandssænkning? Og hvad med selve bygningen?
Den er gammel og skrøbelig.
Nu er det vel sådan, at et museum udover sine faglige
kompetencer også bør have en ”kulturhorisont”, som
sikrer at vores kulturværdier bevares for eftertiden og
ikke ignoreres af snævre interesser. I Kunstindustrimuseets
tilfælde kan udfordringen blandt andet ligge i at
få deres bygningsmæssige ansvar parret med deres formidlingsansvar,
og dette gøres i hvert fald ikke ved brutalt
at ødelægge et af dansk arkitekturs mesterværker.
Måske kunne en analyse af den eksisterende bygningsmasse
og museets reelle behov være på sin plads.
Bygningshistorie SAVE-registrering
Restaurering Kulturarvsatlas
Ombygning Nybyggeri
Kragevigvej 17 - 4720 Præstø - tlf 55 99 55 36 - E-mail: mail@arkitektbering.dk -www.arkitektbering.dk
Det gamle bryggeri opført straks efter branden 1867 rummer idag Carlsbergs besøgscenter og microbryggeriet “Jacobsen”
Nu skal verden kende mere til
industriens bygningskulturarv
Af Erik Heimann Olsen
De fredede og bevaringsværdige bygninger på Carls-
bergs bryggerier i Valby bliver de første af i alt 25
gamle industrianlæg fra perioden 1840-1970, som
Kulturarvsstyrelsen ønsker bevaret for eftertiden.
Bryggerivirksomheden flytter om to år til Fredericia (artikel
i nr. 71 side 17-18). Husbryggeriet Jacobsen, der er en
del af Carlsbergs besøgscenter, bliver derefter alene om
at brygge øl i Valby. Men også koncernledelsen, laboratoriet
og de prægtige bryggerheste bliver på stedet.
25 industrikulturminder kortlægges
Styrelsen har valgt Carlsberg som den første virksomhed
i sit projekt om industrisamfundets kulturarv ud
fra bryggeriets særlige betydning i dansk erhvervs- og
kulturliv. I de kommende år vil den udpege 24 andre
industrianlæg som særligt bevaringsværdige og pege
på yderligere 230 industrivirksomheder af regional betydning.
Ind i projektet går også en undersøgelse af
danske industrihavne 1840-1970.
Foto: Carlsberg
Kulturarvsstyrelsen har været i gang i flere år med projektet.
Siden 2003 har man bl. a udpeget bevaringsværdige
industriminder, registreret museernes samlinger
om emnet, gennemgået havne, holdt seminarer og
udsendt publikationen ”Genanvendte industrianlæg”.
Som baggrund for denne sin første store satsning anfører
Kulturarvstyrelsen behovet for at indkredse de
rester af industrien, som ønskes bevaret, for at eftertiden
kan opleve historien om det danske industrisamfund.
I dag jævnes store industrianlæg med jorden,
og havne forvandles til boligkvarterer. Vi er nødt til at
tænke os om, hvis Danmarks historie som industrination
i 150 år ikke helt skal forsvinde, påpeges det.
Projektet går på tværs af den almindelige opdeling af
kulturarven. Både museer, forskning, dokumentation
og fredning af bygninger og kulturmiljøer er med, anfører
Styrelsen på sin hjemmeside (se adr. nedenfor),
der løbende vil orientere om projektets udvikling.
22 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006
23
”Industrikulturens år 2007”
Det danske industrisamfund er under hastig afvikling.
Mere og mere af de danske industrivirksomheders
produktion bliver ”out-sourcet”, flyttet til mere konkurrencedygtige
produktionsvilkår ude i verden, og
industriens forladte bygninger herhjemme anvendes
til helt andre formål eller jævnes med jorden.
For at fastholde og fortælle historien om den hjemlige
industri er det kommende år, 2007, udpeget til
at være ”Industrikulturens år”. Med sekretariat i Nationalmuseet
vil en lang række museer, virksomheder,
organisationer, institutioner mv. landet over gennem
fælles formidlingsindsats og markedsføring fortælle
om og vise industriens fortid og nutid i Danmark. Derudover
vil den enkelte deltager i projektet gøre opmærksom
på sin medvirken i det.
En særlig hjemmeside (se nedenfor) med en aktivitetskalender
orienterer løbende om de planlagte arrangementer.
Der er etableret samarbejde med og mellem
museerne landet over, med industriens organisationer
og med DR 2 om et fjernsyns- og filmprojekt. Et landsdækkende
katalog og en vandreudstilling til brug for
museer og andre kulturinstitutioner vil bidrage til at
bringe budskabet om ”året” ud i landet og give overblik
over det, og der bliver publikationer om de vigtigste
industriminder og om industrisamfundets havne.
Projektet skal bidrage til at skabe øget kendskab til
industrisamfundets historie i Danmark og den industrielle
kulturarvs betydning. Belært af erfaringer fra
europæiske byer, hvor ”industrikultur-turismen” er
blevet populær, ser arrangørerne også et turistmæssigt
perspektiv i projektet.
Hjemmesider:
Kulturarvstyrelsen:
www.kuas.dk/Temaer/Iindustrikulturarven
Industrikulturens år:
www.ik07.dk
2000
1900
1800
Messe for Bygningskultur
Leipzig er et besøg værd – også uden for den hver
anden årlige bevaringsmesse i oktober måned. Men
sæt alligevel kryds i kalenderen for 29. oktober til 1.
november 2008, hvor den næste Denkmalmesse er
programsat.
Med inspiration fra Bygningskultur Danmarks nyhedsbrev
og med en stak By & Land i bagagen havde
jeg besluttet at bruge et par dage eller fire sidst i
oktober måned på en tur til det tidligere Østtyskland,
og det blev en tur, hvor DSB’s rolle på ondt og meget
godt blev større end planlagt, men hvor det at
komme for sent til toget blot blev indledningen til en
god oplevelse.
Det viste sig at være en god investering at bruge lidt
tid på messens hjemmeside, for meget kan klares før
afrejse – bestilling af (billigere) entrebilletter, af katalog
(kan varmt anbefales for bedre at planlægge
turen efter foredrag, symposier og debatter) samt
booking af værelser (men prøv alligevel selv at goog-
Af Tove Jensen, cand.phil.
le på nettet i et varieret udbud af bed & breakfast,
gaststätten, hoteller m.fl.).
Ankomsten til Leipzig bliver ganske domineret af
hovedbanegården fra andet årti i det 20. årh. Den
beskrives i The Rough Guide to Germany som den
største dead-end passager station i verden. Og netop
derfor så bekvemt nær centrum. Lige udenfor kører
man i sporvogn 16 direkte ud til Messegelände (dagens
entrebillet gælder også som billet til sporveje
og busser mellem Innenstadt og messeområdet, meget
betænksom detalje). På den lille halve time får
man de første indtryk af byen uden for Innenstadt
med store ejendomme i kvarterer med vekslende udtryk,
de fleste istandsatte og med forskellige tiders
fingeraftryk; nogle med en noget pompøs udsmykning,
der måske står som minder om tiden op til Die
Wende i 1989.
Messeområdet er stort, velorganiseret og har mange
spændende vinkler som den store Messesee, hvor
24 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006
25
us
å
sen
et
n
så
og
n-
-
hen
s
m
har
e
i
-
eko-
rne
re
ANMELDELSER
Anmeldelser
stien gennem vandet lader folk gå i vand til navlen
(måske for at mildne forbudet mod badning?). De
pladser og bedret økonomi for alle, også for staten!
terialet ret terialet nye primært bygninger primært er leveret er med leveret fem af enten af haller enten er i skabe stål skabe og arkitektur glas arkitektur og i kunst. i kunst. Denne På På den ene dendebat
krusninger blandt krusninger mange i Frederiksholms i Frederiksholms var særligt spænKaKa- Henning indvendigt Henning Larsens beton, Tegnestue og med eller et eller kamera måde i måde hånden slår slår du kan du to fluer to fluer med dende, med ét ét fordi deltagerne nal.nal. kom fra kommune, ejen-
Anne man Anne Prytz hurtigt Prytz Schaldemose.
bruge Schaldemose. billeder. smæk.”
domsmæglere, bygherrer, Beskrivelserne bevaringsforening virker virker meget meget og
Pauline Pauline Ringsted. Den Den kunstneriske inspirations- håndværkerforening, inspirations- overbevisende og fordi man og og Libeskind her Libeskind fik fornemafsløafslø- På vejen derud havde den lukkede, noget
kildekilde forfaldne,
til Libeskinds til Libeskinds arkitekturformelse
af, hvordan rerrer arbejdet en en væsentlig
med de politisk
bevaringsværdige tæft tæft og og
Når Når bygninger synger ståelseståelse fornægter sig sig ikke. ikke. Det Det er er strategisk fornemmelse for, for, hvad hvad
men imponerende badeanstalt fra, gætter jeg, mid- bygninger - i hvert fald i Leipzigs kommune - foregik,
Daniel Daniel Libeskind: Mit Mit liv og liv min og min arkiarki- i det i det direkte direkte møde møde mellem menmen- der der kan kan lade lade sig sig gøre, gøre, hvor hvor man man
tektur.tentektur.
Oversat
af Oversat 20.
af
årh.,
Nina af Nina bekymret
Skyum-Nielsen. mig en del, neskets indtil neskets sanser jeg sanser på og og arkitekturen og endelig og og fordi
skal
det skal holde
blev holde klart,
fast fast og
at de og hvor
respektive hvor man man må må fag
Gyldendal et Gyldendal af messens 2005. 2005. 392 mange 392 s. ill. s. Pris: ill. debatmøder Pris: 375, 375, - kr. - kr. forstod, ikke ikke de de overordnede at overordnede den rationelle gerne rationelle vil arbejde slække sammen. slække på på principperne Men principperne jeg savnede for for at histo- nå at nå
Renæssancens byer
Birgitte Kjær: Renæssancens byer. Braun og Hogenbergs
gengivelser af danske byer fra 1500- og
1600tallet. Den Gamle Bys skriftrække bind X, 2006.
80 sider. Pris:75,- kr.
danske byprospekter samt en række små afsnit om
menneskers vilkår og omgivelser, som de kan læses
ud af prospekterne: klædedragt, forbrydelse og straf,
torvene, byrum, arbejde, transport og haver.
Bogen er blevet til som katalog til en udstilling som er
ventede på at blive restaureret og genåbnet overvejelser, som et der der for for Libeskind rikeren, Libeskind arkitekten er er sine sine og mål. kunsthistorikeren mål.
i debatten,
Den særligt Den kendte kendte værdigt arkitekt medlem Daniel Daniel af byens cirka afgørende 15.000 afgørende beva- for, for, om om der der er ligesom tale er tale omdet
omikke
blev Bogen Bogen helt er tydeligt, let er let tilgængelig ud tilgængelig fra hvilke i sin i prin- sin
museets bidrag til markeringen af renæssanceåret 2006.
Libeskind ringsværdige Libeskind har har i bygninger. sit i sit virke virke gjort Og gjort mere sig sigimponerende
god god arkitektur. blev For For Libeskind cipper man er errestaurerede.
luftige luftige form form og og tilført tilført en en vis vis porpor- berømt det, berømt da med jeg med to forstod, store to store projekter. at projekter. der her i 2006 god god af arkitektur, dem arkitektur, kun når når mennesker tiontion humor, der der til tider til tider er biden- er biden-
Det Det er det er det Jødiske Museum i Ber- i Ber- oplever at bygninger at bygninger synger! dede og og krydret med med underfundige
manglede omtrent 3.000 at blive istandsat.
På messen er udstillere fra mange lande, også fra
linlin og og genopbygningen af områ- af områ- En En anden anden inspirationskilde som som anekdoter. Den Den er karakteristisk
er karakteristisk
Danmark, og enkelte uden for Europa. Udbuddet
detdet hvor hvor det det nu nu ødelagte World World har har præget præget Libeskind som som arkiarki- ved, ved, at Libeskind at Libeskind ikke ikke går går af af
Trade Der Trade har Center været i New travlt i New York siden York lå, 1989, lå, i i og tekt måske tekt er hans er endnu hans jødiske baggrund, af baggrund, arbejdende værksteder vejen vejen for for at og udtrykke at udstillinger udtrykke sine sine er person- varieret person-
dag mere dag kendt kendt siden som som der Ground blev Ground indført Zero. Zero. Det skattelettelser Det Han Han er for umådelig er både umådelig bevist bevist over om om stuk, jøderjøder- tømmer, ligelige tegl, holdninger vinduestyper, til dette til dette tekstiler, og og hint, hint, ta-
A.T.
____________________________________
Sommerhuslandskab
Hans Helge Madsen: Sommerhuslandskab omkring
Liseleje, Melby, Asserbo. Arkitektens Forlag 2006. 144
er også ejere er også de og de to brugere projekter to projekter af beskyttede som som hans hans bygninger. nesnes skæbne, I Leipziger skæbne, ikke ikke bare bare under peter, under bindingsværk Det Det hvilket hvilket m.m. kan til kan virke forenings-, virke befriende. kommunalt
sider. Pris: 278,00 kr.
selvbiografi Volkszeitung selvbiografi ”Mit dagen ”Mit liv liv og før og min åbningen min arkiarkiaf Tredje messen Tredje Rige, udtalte Rige, men men også også eller i Sovjet i Sovjet statsligt og ogarbejde
med bevaring. Der Nils er Nils megen Groth Groth
tektur” Thüringens tektur” fra fra 2005 2005 kulturminister kredser om, om, (Jens og og Goebel), i det i der det kommunistiske også kommunistiske er Polen, inspiration Polen, hvor hvor at få med hjem – afhængig af interesse
fremstilles
kun
fremstilles
bygningens
som som centrale
ydre.
centrale fikspunk- han han oprindeligt kommer fra. fra.
præsident for den tyske nationalkomite for fortids- og målsætning, Fortsatt og
Fortsatt
hvor fra de
fra side mange
side 25 25
debatter, indlæg
terter i
For
hans i hans
at
faglige
blive
faglige
fredet
virke. virke.
skal en byg-
Samtidig er han er han sig sig bevidst om, om,
ningminder, at for hver skatteeuro eftergivet bliver der m.v. giver et videre perspektiv - også når man er
Når Når man
have
man læser
særlige
læser Libeskinds
arkitektoniske
Libeskinds selvselv- at han at han ikke ikke bare bare er jøde, er jøde, men men også også nu nu samlet samlet i en i en fælles fælles kartonnage
biografi
eller brugt biografi
kulturhistoriske
er 15 man er i følgeinvesteringer, man ikke ikke i tvivl
kvaliteter
i tvivl om, om, og at at det borger giver borger arbejds- i et i større et større samfund. kommet hjem igen. og og udsendes i år i til år alle til alle kommu-
han
af
han
national
er et er meget et meget
betydning.
kunsterisk
En
menfredmen-
Det Det udtrykkes klart klart i f.eks. i f.eks. Det Det nerner som som inspiration til udarbej- til udarbejneske,ningneske,
gælder
så meget så meget
både
at det at
for
det umiddel-
bygningens
umiddel- jødiske Museum i Berlin, i Berlin, der der med med delsedelse af lokalplaner af lokalplaner for for særlige,
bart
ydre
bart var
og
var en
indre.
en musisk
Alle
løbebane
bygninger
løbebane der der sin sin særprægede udformning udud- spredt spredt beliggende bygninger og og
lå
opført
foran lå foran ham.
før
ham.
år
Men
1536
Men han
er
han
automatisk
var var også også gørgør et voldsomt et voldsomt sanseindtryk med med kulturmiljøer i det i det åbne åbne land. land.
en
fredede,
en ferm ferm tegner
mens
tegner og
yngre
og det det stod
bygninger
stod efterefter- forvredne og og skæve skæve vinkler som som Desuden er materialet er materialet tænkt tænkt som som
hånden
generelt
hånden klart
kan
klart at
fredes,
fremtidsmulighe-
at fremtidsmulighe-
når de er
på på de de besøgende skal skal minde minde dem dem et eksempel et eksempel på på en en målrettet
derne
over
derne lå
50
her. lå
år
her.
gamle.
Dog Dog var
Yngre
var det det hans
bygnin-
hans om om al grusomheden al grusomheden i Holocaust i Holocaust information om om vedligeholdelse
mor
ger,
mor der
der
der skubbede
indeholder
skubbede ham ham
særlige
den den sidste
vær-
sidste og og ikke ikke mindst mindst det det meningsløse i i af en af en særlig særlig regional byggeskik.
vej
dier,
vej over over
kan
i arkitekturen
fredes
i arkitekturen
i særlige
med med ordetilfælorde-
nazismens terror terror gennem bl.a. bl.a. de de Det Det er et er storartet et storartet og og idealiidealinede.ne ”Du ”Du kan kan altid altid skabe skabe kunst kunst i i ”tomrum” Libeskind har har indlagt indlagt i i stiskstisk initiativ de de to kommuner to kommuner
arkitekturen,
Til kategorien
men men du
af
du kan
fredede
kan ikke ikke
byg-
bygningen.
her her har har taget. taget. Det Det fortjener at at
ninger hører bl.a. slotte, herre-
På På den den måde måde er bygningen er bygningen bleble- rigtig rigtig mange mange kommuner følger følger
gårde, bondegårde, borgerhuse,
vetvet ”besjælet”, og og kan kan gennem det det op. op. A.T. A.T.
købmandsgårde, pakhuse, villa-
påvirkning af sanserne af sanserne fortælle
er, rådhuse, skoler, arrester, jern-
alle alle om om grusomhederne i forbinbanestationer
og industrianlæg,
STUCCO
grusomhederne
LUSTRO
i forbindelsedelse
med med Holocaust.
telefonkiosker og lysthuse.
FÅ FÅ RÅDGIVNING
Selvbiografien MARMORINO
tager tager os ikke os ikke
Kulturarvsstyrelsen har ansva-
OM OM DIT DIT HUS
kun kun ind ind i en MARMORPUDS
i en arkitekts kunstneriret
for de fredede bygninger.
skeske univers, men også med ind på
Kilde: Kulturarv – en værdi-
MATERIALER men også med ind på
Center Center for for Bygningsbevaring
de de bonede gulve gulve i de i de politiske
fuld ressource for kommunernes
VÆRKTØJ
RAADVAD 40 40
haller, haller, der der hvor hvor det det også også afgøres
udvikling. Analyse af dansker-
hvilken arkitektur UDFØRELSE der der skabes.
2800 2800 Lyngby Lyngby
nes holdninger til kulturarv
Biografien fortæller KURSER fortæller indgående
udført af Kulturarvsstyrelsen og
www.bygningsbevaring.dk
hvordan han, han, ofte ofte med med succes, har har
Fonden Realdania, september
kæmpet for for sine AMPIO sine visioner. Til Til tider tider
2005.
Raadvad 40 · 2800 Kongens Lyngby
i hårde i hårde faglige faglige og og politiske kamkam- Tlf. 45 50 55 45 · Fax 45 80 01 84
pe,pe, der får spillet om Operahuset i
Yderligere information
ampio@ampio.dk der får spillet · www.ampio.dk om Operahuset i
København til at til fremstå at fremstå som som små små
Thomas Martinsen, direktør for
Siden 1999 har Købstadmuseet Den Gamle By opbygget
en samling af gamle danske byprospekter. Vi støder
ofte på disse gamle kobberstik i byhistorisk litteratur,
Resen og Pontoppidan er de oftest forekommende
navne. Men de ældste er den serie, der blev udgivet
i Köln i årene 1572-1618 af præsten Georg Braun og
kobberstikkeren Franz Hogenberg under titlen Civitates
orbis terrarum (Verdens Byer). Udgiverens forbindelsesled
i Danmark var den danske konges statholder i
hertugdømmerne Henrik Rantzau, som forsynede ham
med tegninger og beskrivelser af de ønskede danske
byer. Det antages dog også at Hogenberg selv har været
i Danmark for at tegne byerne af på stedet.
Der er stor forskel på gengivelsen af byerne. Nogle er
gengivet i en art fugleperspektiv, nærmest som kort
med indtegnede bygninger, mens andre er gengivet
som om man så dem ude fra det omgivende land, og
derfor uden så mange detaljer. 14 danske byer blev det
til, heraf en del som er beliggende uden for det nuværende
Danmarks grænser. De gengivne byer fra det nuværende
Danmark er København, Helsingør, Odense,
Kolding, Haderslev, Ribe, Tønder, og de er enestående
kilder til byernes historie. F. eks kender vi kun til vikingeborgen
Nonnebakken ved Odense og slottet Hansborg
ved Haderslev fra Braun og Hogensbergs stik.
Museumsinspektør Birgitte Kjær fortæller med stor
viden om hvad man ser på kortene og har desuden
skrevet en indledning om de vigtigste udgivelser af
Hans Helge Madsen er kendt som forfatter til flere bøger
om bygningshistoriske emner, bl.a. bindet om Østerbro
i serien København før og nu – og aldrig. Men han har
også sommerhus i Liseleje, og det har inspireret ham til
den foreliggende bog, som foruden Liseleje omhandler
de nærliggende lokaliteter Melby, Asserbo m.fl.
Det er historien om en ødelæggende sandflugt, om
gamle bondelandsbyer der blev udskiftet, om et fiskerleje
der opstod sidst i 1700-tallet, om en nu nedlagt
militærforlægning, om sommergæster og pensionater,
om naturfredninger gennemført af idealister og – ikke
mindst – om et sommervilla- og sommerhusbyggeri
med tilhørende servicefunktioner der efterhånden har
overtaget området fuldstændig, i den grad at de gamle
erhverv, landbrug og fiskeri nærmest er forsvundet.
Landskendt blev området da en stor sommervilla, Hyllingebjerg,
ejet af Skov- og Naturstyrelsen, blev nedrevet
i 1999, og lokale folk lænkede sig til nedrivningsmaskinen
i et forgæves forsøg på at på at standse
forehavendet.
Gode arkitekter har sat deres præg på sommerhusbyggeriet:
Ulrik Plesner, Niels Hatting-Jørgensen, Hans Carl
Andersen og Christian Olrik.
Hele udviklingen er sket siden ca. 1900, og mange fastboende
kan stadig fortælle om hvordan det gik til. Dem
Bygningskultur Danmark.
30Tlf.
26 30 33 47 66 05,
mobil 22 46 71 70,
email: tm@bygningskultur.dk
by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006
27
Anmeldelser
har Hans Helge Madsen interviewet, og en stor del af
bogen består af referater af disse samtaler. På den
måde får man mange lyslevende øjebliksbilleder. For
eksempel fiskerkonen der en dag sagde til sin mand:
”Carl, jeg har serveret mad for nogle københavnere i
dag, og de var glade for det … skal vi ikke åbne et
pensionat?” Hvilket skete.
Men forfatteren har også gennempløjet alt hvad der
er skrevet om området, alle lokalplaner, avisskriverier
og erindringer i lokalarkivet. Hver en sten er vendt, og
efter denne bog er der næppe meget mere at finde
om dette smukke og populære sommerland.
Bogen er rigt illustreret med fine fotos af Ole Akhøj,
gamle fotos samt en del ældre kort. Et enkelt nyt kort
med angivelse af alle de omtalte lokaliteter ville have
været en gevinst.
A.T.
_____________________________________________
Magt og dragt
Hans Edvard Nørregaard-Nielsen: Magt og dragt.
Dansk teglstensarkitektur. Rigt illustreret med fotografier
af Janne Klerk. Gyldendal 2006. 384 sider.
Pris: 349 kr.
Denne flotte og
velskrevne bog er
blevet til på opfordring
af teglværksejer
Christian
A.Petersen, Nybølnor,
der også har
støttet udgivelsen
og desuden skrevet
et lille afslutningskapitel om brændingen af tegl i det
sønderjyske teglværk der har været i hans families eje
siden 1791.
Bogens ikke helt let gennemskuelige titel refererer til
dens hovedtema: at de forskellige styreformer markerer
sig ved en forskellig behandling af murstenen. Den
introduceres i Danmark med Valdemar den Store, om
hvem det hedder at ”det nye og ubrugte materiale
NOTER
bygningskultur.
Med den nye strategi flytter
Bygningskultur Danmark fokus
fra alene at være et råd til også
at være videns- og rådgivningsorganisation.
Ud over indsatsen
for at gøre bygningskultur til et
kendt og populært begreb i den
brede befolkning, vil Bygningskultur
Danmark fremover også
skærpe sin rolle som rådgiver og
formidler af viden til fagfolk
som arkitekter, ingeniører og
bygherrer. Bygningskultur Danmark
vil desuden fungere som
faglig og strategisk sparringspartner
for offentlige myndighe-
skulle i de nærmeste år blive synonymt med kongelig
dragt og et bevis på hans magt”. Og mens han byggede
kirken i Ringsted og Dannevirkes Valdemarsmur,
opførte hans forbundsfæller af Hvideslægten: Roskilde
Domkirke, Sorø klosterkirke, Kalundborg Kirke
og Bjernede Rundkirke, fantastiske og unikke værker.
Glæden ved mursten varede middelalderen ud og renæssancen
med, men enevælden foretrak at dække
de murede flader med puds eller med sandsten. Knap
var enevælden imidlertid blevet afskaffet, ”før det
unge demokrati med afledte institutioner som højskolen
og andelsbevægelsen igen klædte sig i tegl”
med Københavns Rådhus og Grundtvigskirken som
højdepunkter.
der og kommuner, om hvordan
de bruger kulturarven som
vækstfaktor.
Det er klart og rigtigt set af Om Nørregaard-Nielsen, Bygningskultur og Danmarks
han gennemspiller sit tema bogen direktør, igennem Thomas med tal- Martinsen
rige variationer. Bogen er en forelsket Thomas og Martinsen poetisk hyltiltrådte
som
dest til teglet i dets mange forekomster direktør for i klostre Bygningskultur
og
kirker, slotte og herregårde, byhuse Danmark og landhuse, i august og 2005. Han har
hans associationer fører ham udarbejdet ud i talrige citater, organisationens bl.a. nye
strategi på forretnings- såvel
af forfattere som også står anmelderens hjerte nær:
som imagesiden, og står også i
Johannes V. Jensen og Martin A. Hansen, der om no-
spidsen for at gennemføre ængen
har skrevet indfølt om ”huset”.
dringerne. Med en baggrund
som leder af Rambøll Manage-
Bogen er overdådigt illustreret ments af Janne Center Klerk med for fotoOplevelsesøkografier der nøje slutter sig til teksten nomi – og eller medforfatter er det om- til den
vendt?, og resultatet er blevet anmelderroste et prægtigt værk, ”Oplevelsesfa-
som
kan anbefales alle med kærlighed brikken” til det materiale er han en som af pionererne
er selve grundlaget for al arkitektur: når det teglstenen. gælder om at kombinere
en organisations kulturelle og
oplevelsesmæssige A.T. potentiale.
_____________________________________________
Thomas Martinsen er 37 år
gammel og uddannet historiker
Ærøskøbing fra Københavns Universitet.
Anne & Jørn Ørum-Nielsen: Ærøskøbing – idyl og læ-
Om fredede og bevaringsværdige
restykke. Forlaget Skitten (www.skitten.dk) 2006. 36
bygninger
sider. Pris: 132,- kr.
I Danmark findes ca. 300.000
bevaringsværdige bygninger og
Forfatterne er et arkitektægtepar ca. 9.000 der siden fredede 1990 har bygninger. For
boet på Ærø og i 2004 byggede at blive eget udpeget hus i Ærøskø- som bevaringsbings
gamle bydel, det første værdig moderne skal hus en i 30 bygning år. have
Det åbenbart ikke ganske harmoniske værdi af regional samarbejde eller lokal
med byens forvaltning i den anledning betydning blev – og en inspi- klassifikationen
rationskilde til bogen. som bevaringsværdig gælder
kun bygningens ydre.
For at blive fredet skal en bygning
have særlige arkitektoniske
eller kulturhistoriske kvaliteter
af national betydning. En fredning
gælder både for bygningens
Anmeldelser
Det meste af bogen handler om ”idyl”. Det er en ka- landets andre gamle købstæder. Man kan også få sine
rakteristik ydre og indre. af den enestående Alle bygninger velbevarede lille havneby, bange anelser, når det i bogens sidste afsnit hedder:
der opført i 2002 før fik år tildelt 1536 Europa er automatisk Nostra prisen. En række ”Udfordringen er blandt andet at håndtere den mere
små fredede, rigt illustrerede mens yngre kapitler bygninger tager kvaliteterne under end 10% forøgelse af byens husstande, som alene en
kærlig generelt behandling kan fredes, under når overskrifter de er som: Styring og udfyldning af hullerne i husrækkerne vil betyde”.
frihed, over 50 Tidløs år gamle. boligkvalitet, Yngre Havebyen, bygnin- Håndværk og
Udenomsværker. ger, der indeholder Det overordnede særlige vær- synspunkt i denne Anmelderen kan ikke undlade at bemærke at der her
del dier, af kan bogen fredes er at i byen særlige og dens tilfæl- huse til stadighed som så mange andre steder gives en helt urigtig forde.
har udviklet sig inden for nogle løse rammer og at klaring på forholdet mellem A- og B fredninger. Men
Til kategorien af fredede byg-
byvandreren derfor hele tiden får uventede oplevelser,
disse indvendinger skal
ninger hører bl.a. slotte, herre-
hvilket er en af byens kvaliteter.
ikke overskygge det
gårde, bondegårde, borgerhuse,
faktum at Anne og Jørn
købmandsgårde, pakhuse, villa-
”Lærestykket” er, rådhuse, skoler, er det arrester, bogens sidste jern- sider handler
Ørum-Nielsen har skre-
om: banestationer at ærefrygten og for industrianlæg,
byens enestående kvaliteter STUCCO LUSTRO
vet en sympatisk og
medfører telefonkiosker ”den risiko, og lysthuse. at man ved vedligeholdelse og MARMORINO
tankevækkende bog,
fornyelse Kulturarvsstyrelsen fastholder byen i har dens ansva- fortid, gør den til et
som kan give stof til
MARMORPUDS
museum ret for de …” fredede Forfatterne bygninger. finder denne risiko udmøn-
mange diskussioner
Kilde: Kulturarv – en værdi-
MATERIALER
tet i den bevarende lokalplan som i 2005 afløste den
om hvordan bybeva-
gamle fuld ressource bevaringsplan for fra kommunernes
1971. Særlig er målsætnin- VÆRKTØJ
ring skal håndteres.
gen udvikling. ”at få uheldige Analyse bygningsændringer af dansker- fra nyere tid UDFØRELSE
erstattet nes holdninger af ændringer, til kulturarv der fastholder det oprindelige KURSER
A.T.
udført af Kulturarvsstyrelsen og
udseende” faldet dem for brystet. De argumenterer ____________________________________
Fonden Realdania, september
med nogen ret for at ordet ”oprindelig” ikke giver AMPIO
2005.
Raadvad 40 · 2800 Kongens Lyngby
mening i forbindelse med byer der er groet frem gen- Mere Ærøskøbing
Tlf. 45 50 55 45 · Fax 45 80 01 84
nem århundreder, og de henviser til at selv mislykkede Karsten Hermansen: Vester-
Yderligere information
ampio@ampio.dk · www.ampio.dk
eller Thomas grimme Martinsen, huse og detaljer direktør forsvinder for i helheden. gade 44 – et hus og dets
Bygningskultur Danmark.
beboere. Udgivet af Ærø
Det Tlf. sidste 33 47 er 66 rigtigt, 05, i hvert fald hvor de uheldige ele- Museum 2006. 20 sider.
menter mobil udgør 22 46 en 71 procentdel 70, af den i øvrigt fine og velbevarede
email: tm@bygningskultur.dk
helhed. Men hvad når de uheldige elemen-
Pris: 50,- kr.
ter www.bygningskultur.dk
gradvis har taget over, når de velbevarede huse Den lille, letlæselige bog
kommer i undertal? Så har vi den situation vi finder i ”Vestegade 44 – et hus
og dens beboere” af
Karsten Hermansen er
den første i rækken af en
serie – ”Huse i Ærøskøbing”. Serien vil, som navnet
antyder, tage udgangspunkt i de enkelte huse i Ærøskøbing.
For de ikke stedkendte skal det nævnes, at Vestergade
44 er den ene halvdel af den mest markante
bygning i Ærøskøbing – et stort gulkalket dobbelthus.
Mange gode historier er blevet fortalt på gaden foran
SE LANDSFORENINGENS
dette prangende hus, og dykker man ned i Herman-
HJEMMESIDE sens velskrevne bog, opdager man, at virkeligheden
WWW.BYOGLAND.DK
på mange områder overgår fantasien. Tvillingehuset
blev bygget i fællesskab af to velhavende skippere,
28 by & land 28 nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006
29
Anmeldelser
Lauritz Nielsen Kock og Albert Isaksen Riise, hvis initialer stadig kan
ses på murankrene. Det tog to år at bygge huset (1784-1786), og da
det stod færdigt, kunne det fuldt ud måle sig med borgerskabets huse
i København.
Efter en kort introduktion forlader vi familien Riise i nummer 46, hvis
halvdel senere blev indrettet til byens apotek, og dykker ned i familien
Kocks bolig i nummer 44. Et hus’ 222 års historie rummer mange
menneskeskæbner, og vi følger et større persongalleri gennem godt
og ondt. Vi hører om forskellige embedsmænd (hvem havde ellers råd
til så stor en bolig?) med mere eller mindre reelle hensigter. Bedrageri,
skilsmisse, fængsel, fallit og emigration er gode stikord til, hvad der
venter læseren af ”Vestergade 44”. Lidt ro over huset kom der først i
1852, da lægen Jens Christian Colding flyttede ind. Herefter skiftede
huset ganske vist ofte ejere – men det blev i familien. Heriblandt den
iltre B. N. E. Steenstrup som nåede at være medlem af Rigsdagen i 23
år. Uden at røbe for meget blev de kommende generationer Steenstrup
dog ikke tilsmilet af det store held, og i 1943 var det slut for
familien. I stedet rykkede billedhuggeren og bybevaringsentusiasten
Gunnar Hammerich ind og med ham også en masse kunstneres selskabelighed.
Desværre var 1980’ernes moderne indretning hård for husets sjæl,
men heldigvis kunne de berørte rum genskabes med tildeling af EUmidler
til det nuværende pensionat, som kom til i 1997. Dermed slutter
fortællingen om et hus, der ligesom byen undergik en forandring fra
søfartssamfund til det mere turistprægede. I mellemtiden har man fået
serveret gode historier fra nær og fjern, som det hører sig til i et rigtigt
skipperhus.
Mikkel Kühl
___________________________________________________________
Giv landsforeningen en julegave...
Det er tanken... og antallet af gaver der tæller...
En julegave på 50,00 kr. er meget velkommen.
Kan indbetales på vores giro 50 95 700 påført
givers navn og adresse. Mange tak!
Vil du have indflydelse på arbejdet for bevaring af
arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger
og landskaber, så meld dig ind i Landsforeningen
for Bygnings- og Landskabskultur eller en af
dens 110 lokalforeninger.
Jo flere vi er, jo stærkere står vi!
Sendes til by & land
Borgergade 111
1300 København K
Indbetaling f.eks. på
Girokonto 5095700
Adresseliste
Landsforeningens bestyrelse efter generalforsamlingen 2006
Formand:
Per Godtfredsen
Udvalgsformænd:
Bent Falk Jensen
Mobil 25 31 24 85
Tlf. 59 51 62 51
per@arkinet.dk
Planudvalget:
bf@c.dk
Næstformand:
Søren Vadstrup
Erica Mangaard Heyckendorff
Tlf. 55 99 55 36
emh@arkitektbering.dk
Susanne Koch
Tlf. 22 11 42 28
susanne.koch@privat.dk
Tlf. 45 96 99 90
Liselotte Mygh
Fredningsudvalget:
sva@bygningsbevaring.dk
Tlf. 54 85 69 31
Per Godtfredsen
lm@falsters-minder-museum.dk Tlf. 25 31 24 85
Kasserer:
per@arkinet.dk
Torben Lindegaard
Suppleant:
Tlf. 66 11 69 18
Martin Jonø
Have- og Landskabsudvalget:
torben_lindegaard@e-privat.dk Tlf. 26 81 79 57
Kirsten Lund-Andersen
mj@eeh.dk
Tlf. 57 82 13 33
Bestyrelsesmedlemmer:
mail@landskab-raadvad.dk
Ejvind Bitsch
Bisidder:
Tlf. 59 56 04 08
Karin Bech
ebitsch@post.tele.dk
karinbech@webspeed.dk
Bliv medlem! Landsforeningen for Bygnings-
og Landskabskultur
Undertegnede ønsker optagelse som medlem af:
❑ En lokalafdeling under Landsforeningen
❑ Landsforeningen
(kontingent pr. år inkl. blad 210 kr.)
Navn ______________________________________
Stilling ____________________________________
Telefon ____________________________________
Adresse ___________________________________
Postnr. __________ By _______________________
E-mail _____________________________________
Underskrift _________________________________
30 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006
31