By & Land - December 2006.pdf - Bygningskultur Danmark

More documents

Recommendations

Info

Derfor er det vigtigt at være opmærksom af Peter Hee, medlem af Frednings- og Bevaringsudvalget Lovgivningen rummer en række tidsfrister der skal overholdes når der arbejdes med planlægning og byggeri. I de tilfælde kan de fredede og bevaringsværdige bygninger let komme i klemme. Blandt de i denne sammenhæng væsentligste love er planlovens bestemmelse om • at planforslag skal annonceres og fremlægges i minimum 8 uger og • at landzonetilladelser skal annonceres med en frist på minimum 4 uger. En anden væsentlig lov er byggeloven der i en række tilfælde af dispensationer forudsætter • naboorientering i minimum 14 dage dog uden at der kræves annoncering. De samme love giver mulighed for at anke en afgørelse til Naturklagenævnet. • Her vil fristen normalt være 4 uger, og der skal betales et gebyr på 500 kr. (gebyret får man tilbage hvis man får medhold). Vælger I at anke, så husk at bede om opsættende virkning. En ankesag kan tage 3 – 6 måneder, og det hjælper ikke at få ret hvis huset i mellemtiden er revet ned. Opsættende virkning betyder to ting. Dels må arbejdet ikke igangsættes førend der foreligger en afgørelse, dels får man en hurtig melding om hvorvidt der er sandsynlighed for at få medhold i Naturklagenævnet. De samme love rummer mulighed for at rejse en sag Foto: Torben Lindegaard ved domstolen, men det er meget omstændeligt, og sandsynligvis er skaden sket inden der foreligger en afgørelse. Der sker mange ind- og overgreb på den bevaringsværdige bygningsmasse, og det kan være svært at følge med i hvad der sker i den enkelte by, for slet ikke at tale om hvad der sker på landejendommene. Derfor denne opfordring: • Følg med i lokalavisernes spalter. Ofte kan der læses om tanker og planer der kan udvikle sig til angreb på en bevaringsværdig bygning eller helhed. I sådanne tilfælde er det en god ide at kontakte kommunens sagsbehandler. På det tidspunkt kan det ofte nås at redde det væsentligste - kommunens medarbejdere har kun bygherrens synspunkter indtil andre kommer på banen. • Bed om at komme på kommunens mailliste, eller udsendelsesliste hvis I ikke har et bestyrelsesmedlem med en aktiv PC. • Find ud af hvor teknisk forvaltning, eller hvem der end står for det i jeres kommune, annoncerer. Hold øje med annoncerne og reager hurtigt. • I kan også alliere jer med andre foreninger. Alle byer har en lokal afdeling under Danmarks Naturfredningsforening og en kunst- eller en museumsforening. Sammen står I stærkt og sammen kan I handle hurtigere. 14 dage er hurtigt gået hvis en bestyrelse skal samles og træffe beslutning om hvorvidt der skal reageres. Det er bedre at indsende en protest eller indsigelse for meget end at sidde og ærgre sig over, at det er for sent. Hvis I ønsker hjælp fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur så skal I også reagere hurtigt. Vi er ikke altid stedkendte og derfor kan vi få brug for mere mareriale og eventuelt et besøg på stedet. Når I henvender jer om en sag, så vedlæg god dokumentation i form af aktuelle og evt. gamle billeder, eventuelle tegninger og om muligt en kort historisk redegørelse – og sidst men ikke mindst jeres begrundelse for at der skal gøres indsigelse, ankes eller indstilles til fredning. Har vi et godt grundlag kan vi hurtigt give jer et svar. Inspirationsmøde, Torvehallerne i Vejle den 4. november 2006 Af Ejvind Bitsch, medlem af bestyrelsen Landsforeningens formand, Bent Falk, bød velkommen til de 50 deltagere, der trods det noget tidlige tidspunkt var mødt fra hele landet. Bent Falk orienterede om, at bestyrelsen havde besluttet, at vi fremover vil arrangere disse inspirationsmøder som afløser for de regionsmøder, der tidligere er blevet afholdt. Tanken er, at temaerne vil være forskellige – dette møde belyste ”bevaringsarbejdet - lokalt og på landsplan”. Bent Falk ledsagede sin velkomst med et kort powerpoint show over Hviderne på Kalundborgegnen. Helge Thorm holdt et bygningsforedrag om ”Bygningers stilarter og perioder”. Helge Thorm fortalte levende om, hvor og hvordan man kunne søge oplysninger om en bygning og dens alder. Foredraget blev ledsaget af en spændende lysbilledserie – en ”tour de Sorø”. Med udgangspunkt i netop Sorø blev de forskellige bygningsstilarter gennemgået, og der blev orienteret om den enkelte stilarts karakteristika – ledsaget af ét eller flere lysbilleder. Efter en kort pause gik Torben Lindegaard videre med foredraget ”Kan bygningen indstilles til fredning?” Fredningsinstitutionen blev gennemgået ud fra ”hvordan, hvorfor, hvornår og af hvem kan en bygning fredes”. Vi fik den første fredningslov 1918, som senest er revideret i 1997. En ny revision er nu undervejs. Herefter blev deltagerne orienteret om en fredningssag og Landsforeningens behandling af samme. Det blev påpeget, at tidsfaktoren er af afgørende betydning. Landsforeningen kan og skal kun behandle meget seriøse fredningssager. Efter frokosten fortsatte Søren Vadstrup med et levende og spændende foredrag med titlen ”Ny viden om gamle huse”. Søren Vadstrup indledte med at orientere om ”konflikten mellem undersøgelser, viden og erfaring på den ene side, og byggemarkederne og deres udbud og misvisende rådgivning på den anden”. Med udgangspunkt i egne erfaringer ved Søren Vadstrup, at det ofte er en både økonomisk og miljømæssig fordel at respektere et gammelt hus. Herefter anskueliggjorde Søren Vadstrup tilbundsgående hele ”vindues-problematikken” som han og Center for Bygningsbevaring ser det. Susanne Koch berettede levende om emnet ”Fra lokalplan til landsplan”. Det blev slået fast, hvordan en landsplan er øverste instans efterfulgt af regionplaner, kommuneplaner og sidst i hierarkiet lokalplaner. Herefter viste Susanne Koch eksempler fra Aalborg Kommunes Lokalplan for Hasseris-området – en lokalplan som netop er blevet præmieret. Efter endnu en kort pause sluttede Kit Egefjord med at berette om ”Skælskør – en købstad i forandring”. Kit Egefjord berettede medrivende og engageret om, hvordan det er lykkedes over 15 år at ændre Skælskør fra at være en købstad i mismod og forfald til en by med en misundelsesværdig identitet, og gav os alle en tro på fremtiden i bygningskulturel henseende. Kit Egefjords arbejdstese havde været, at man som byplanlægger ikke skulle være et 100 % - menneske, forstået på den måde, at kræver man ”alt eller intet”, så når man ingen vegne. Anlægger man en strategi, der går ud på ”de små skridts politik”, når man længere målt over tid. Resultaterne ses med al mulig tydelighed i Skælskør. Dog er der endnu en forudsætning – nemlig 100 % opbakning fra politisk hold! Efter indledningen blev der vist særdeles overbevisende før- og efterbilleder fra Skælskør. Kit Egefjord opfordrede til, at vi som lokalforeninger laver ”inspirationsmapper”, som man i kommunalt regi kan benytte sig af. Vi blev desuden orienteret om, hvor vigtigt det er for os lokalforeninger at have en god og positiv kontakt til kommunen. Til sidst blev vi orienteret om, at man i Skælskør havde haft megen glæde af SAVE-registreringerne, idet der er høringspligt i forbindelse med nedrivninger, når en ejendom har en SAVE-registrering i katagori 1 – 4. Bent Falk sagde i sin indledning, at disse inspirationsmøder gerne skulle give deltagerne noget at gå hjem på - noget som vi kan bruge i foreningsarbejdet fremover. Fra bestyrelsens side håber vi, at intentionerne med mødet blev opfyldt. Vi modtager gerne respons på mødet og håber, at vi også modtager forslag vedr. emner til fremtidige møder. 18 medlemsnyt · by & land · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006 medlemsnyt · by & land · december 2006 19
Kom med forslag... Af Helge Torm, medlem af Fredningsudvalget Foreningen By og Land i Randers har for nylig bedt Fredningsudvalget om at undersøge fredningsmulighederne vedr. byens gamle dommerkontor fra 1865 ff. Det er et godt initiativ, som vi gerne vil medvirke til at gøre landsdækkende, for hvor mange bygninger i offentlig eje er ikke nu ved at skifte ejer eller funktion, både fordi det kommunale landkort som bekendt ser meget anderledes ud efter 1. januar 2007, og fordi retskredsene også reformeres (læs: reduceres). Det kan være bygninger som rådhuse, ting- og arresthuse, domhuse, dommerkontorer, amtsgårde, sygehuse, plejehjem etc., der dermed kommer “i farezonen”. De er i mange tilfælde særdeles bevarings- Nyt fra landsforeningen Årsmøde 2007 i Nysted Det kommende årsmøde vil foregå i Nysted på Lolland fra den 11. til den 13. maj 2007. Arrangøren er Bevaringsforeningen for Nysted. Nærmere information om arrangement og tilmelding følger i næste nummer af bladet. Nyt kontingent På Landsforeningens generalforsamling 2006 blev der vedtaget en ny kontingentstruktur. For vores medlemsforeninger betyder det at medlemskab af landsforeningen betales som et beløb pr. medlem. Da flere foreninger ville være nødt til at vedtage højere kontingentsatser for deres medlemmer, for at kunne betale det nye kontingent, blev det besluttet at nyt kontingent først skulle træde i kraft pr. 1. juli 2007. Kontingentet for første halvår 2007 vil således svare til kontingentet for 2006. Opkrævningen vil dog gælde for hele 2007, og må betragtes som en à conto opkrævning. Nyt kontingent vil blive taget op på generalforsamlingen 2007, og der kan evt. blive tale om en regulering over året. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Borgergade 111 · 1300 København K Tlf. 70 22 12 99 · Fax 33 47 66 49 mail@byogland.dk · www.byogland.dk værdige og måske endda fredningsværdige. Vi beder derfor alle vore medlemsforeninger og andre medlemmer om at fremsende forslag til Fredningsudvalget, med eksakte oplysninger om adresse, matrikelnummer og ejerforhold samt om muligt opførelsesår og arkitekt (Trap Danmark er nyttig!) og angivelse af situationen, meget gerne suppleret med fotos (papir el. digitale). Husk, at bygningen ikke behøver være særlig gammel for at komme i betragtning, bare den har kvalitet. Der gives ingen garanti for succes, men vi vil gerne gøre forsøget! For de øvrige medlemstyper vil priserne for medlemskab 2007 være som følger: • Personlige medlemmer: 250,00 kr. • Abonnenter: 200,00 kr. • Specialmedlemskab: 1.500,00 kr. Hjemmesiden Vores gamle hjemmeside er desværre gået ned. Der er forberedt og bestilt en ny. Kalender 4. december Formandsmøde for Kulturmiljørådene 11. januar Bestyrelsesmøde, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur 15. januar Frednings- og Bevaringsudvalgsmøde, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur 3. marts Inspirationsmøde i Raadvad Bud på udfordringer for Landsforeningen i lyset af strukturreformen Af Rudi Rusfort Kragh Formand for By og Land for Sydfyn. Konsulent for Center for Plan, Arkitektur, Ressourcer og Kultur på Fyn Artiklen er forfattet i februar 2006 Strukturreformen åbner, sammen med rationaliseringer og besparelser i Kulturarvsstyrelsen, en masse faldgruber i forhold til bygningskulturen. Det er min påstand, at det værn der er resultatet af årtiers folkelige pres og sikret af dygtigt arbejde i embedsværket lokalt, regionalt og centralt nu står for fald. Det synes som om staten i disse år er i gang med at afvikle store ansvarsområder. Meget af det der spares væk, udliciteres eller omstruktureres, overtages i bedste fald af det frie marked, hvis virksomhederne kan se et indtjeningsgrundlag på kulturarvsområdet. I værste fald sker et egentligt tab af viden og kompetence. Alternativet til videnstab er at data og information skal samles op af de folkelige organisationer, det såkaldte civile samfund. Men det civile samfund udsættes i disse år for et enormt pres. Processen med udsultningen af det offentlige betyder at gamle og nye opgaver inden for kulturarvsområdet ikke kan løftes med samme kvalitet som tidligere. En proces der er blevet forstærket med opgave- og strukturreformen. Denne proces er ugennemtænkt og kan medføre fatale konsekvenser for retssikkerheden og den demokratiske kontrol. Noget af dette rammer det bygningskulturelle område og falder tilbage på de folkelige organisationers arbejde, hvis opgaver nu tilsvarende stiger, uden der følger de nødvendige og ansvarlige ressourcer med. Jeg opererer i denne artikel med tre vigtige perioder i dannelsen af de moderne bevaringsforeninger, og hermed i dannelsen og udviklingen af den folkelige og politiske organisatoriske legitimitet og forankring: begyndelsen af 1900-tallet, perioden 1960-1980 og perioden efter 2000. I den første periode arbejdede nogle få engagerede borgere på sikring af de gamle bygninger. Det gjorde de på baggrund af deres personlige dannelse og faglige forståelse og stolthed. Møjsommeligt blev bygninger registeret og dokumenteret som led i vækkelsen af det folkelige, som reaktion på det man oplevede i sidste halvdel af 1800-tallet med udviklingen af moderne industribyer. Gennem foreningsdannelse og solid faglig viden fik disse pionerer skubbet til Rigsdagens politikere i tiden o. 1915. Resultatet blev den første bygningsfredningslov, vedtaget i 1918. Det næste afgørende skete i 1960’erne og 1970’erne. I kølvandet på omdannelsen af landbrugssamfundet og effektivitet i industrisamfundet kom der i denne periode gang i de mere brede, folkelige bevægelser, både i samfundet som helhed og indenfor dette afgrænsede område. For at styre samfundets liberale tendenser og som led i etablering af en demokratisk velfærdsstat udvikledes og implementeredes i denne periode en lang række nye plan- og styringsinstrumenter i især kommunerne, med krav om høringsfaser og registreringer af reelle værdier i det offentlige rum. I de efterfølgende 20 år blev der dannet mange lokale bevaringsforeninger. Den tredje fase er den vi er i gang med i disse år. På den ene side sker der med kommunalreformen både en centralisering og decentralisering af den offentlige viden og styring af kulturarven. På den anden side er der en stigende folkelig forståelse for denne – samtidig med at mange bevaringsforeninger står over for nye og store opgaver i forhold til fremtidens udfordringer. Med kommunalreformen bliver kommunerne fremover den største forvalter af kulturarv – uden at der nødvendigvis i samme grad følger penge med til opgavevaretagelsen. Samtidig flyttes en mængde viden fra amterne rundt i det offentlige – en proces med indbygget risiko for videnstab. Nogle opgaver udlici- 20 medlemsnyt · by & land · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006 17
Page 1 and 2: ID nr. 12941 by & land Borgergade 1
Page 3 and 4: Kommunalreformen Ved den sidste sto
Page 5 and 6: Hvad sker der med amtsgårdene? Af
Page 7 and 8: Amtsgårdenes fremtidige anvendelse
Page 9: Kulturarv giver identitet. Nørre V
Page 13 and 14: gaver løses altså allerede nu af
Page 15 and 16: ”Industrikulturens år 2007” De
Page 17 and 18: Anmeldelser har Hans Helge Madsen i

By & Land - December 2006.pdf - Bygningskultur Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?