By & Land - December 2006.pdf - Bygningskultur Danmark

More documents

Recommendations

Info

udgivet af: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Forsiden: Amtrådsforeningen Foto: Allan Tønnesen Nr. 73: ISSN 1399-7696 Oplag: 10.000 Design: www.lykke-grafisk.dk Tryk: Centertryk Nr. 74 udkommer 13/3 2007 Deadline: 16/1 2007 © Artikler eller udsnit heraf må anvendes med tydelig kildeangivelse efter særlig aftale med Landsforeningen. Dette nummer vejer ca. 80 gram by & land udgives af Landsforeningen for Bygningsog Landskabskultur Borgergade 111 1300 København K Tlf. 70 22 12 99 · Fax 33 47 66 49 Telefontid: ti. til to.: 10.00-15.00 Giro 5 09 57 00 mail@byogland.dk www.byogland.dk Redaktion Allan Tønnesen (ansvarshavende) Ålholmvej 78 · 2500 Valby Tlf. 38 71 47 13 mail@allantonnesen.dk Indhold Bent Falk Jensen Leder 3 Allan Tønnesen Kommentar 4 Susanne Koch Ansvaret for det åbne land holder flyttedag 5 Ove Nissen Hvad sker der med amtsgårdene? 8 Steen Hvass Kulturarvskommuner søges 14 Rudy Rusfort Bud på udfordringer for Landsforeningen i lyset af strukturreformen 17 Kirsten Lund-Andersen En have der burde være fredet 21 Erik Heimann-Andersen Nu skal verden kende mere til industriens bygningskulturarv 23 Tove Jensen Messe for bygningskultur 25 Anmeldelser 27 midtersider, medlemsnyt Inspirationsmøde 3. marts i Raadvad Leder Af Bent Falk Jensen, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kulturmiljøråd – også i fremtiden I 1998 blev der i hvert af Danmarks 14 amter oprettet et regionalt, fagligt kulturmiljøråd til at rådgive kommunalbestyrelser, amtsrådet og statslige myndigheders varetagelse af kulturmiljøet. Rådene blev underlagt Skov- og Naturstyrelsen. De enkelte kulturmiljøråd består af 7-9 medlemmer, der udpeges af Amtsmuseumsrådet, Amtsrådet, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Sammenslutningen af Lokalarkiver samt Danmarks Naturfredningsforening. De udpegede medlemmer dækker et bredt spektrum af fagområder, der er relevant for arbejdet. Kulturmiljørådene rådgiver bl.a. om spørgsmål, der angår fortidsminder, fredede og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer, landskabshistorie, kulturhistoriske elementer i landskabet, kulturhistoriske sammenhænge og helheder samt landskabstræk. Ved dannelsen af den ny regering i 2001 blev kulturmiljørådene overført til Kulturministeriet og den nyoprettede Kulturarvsstyrelse. Dengang var vi usikre på rådenes fremtid, men den nyudnævnte kulturminister, Brian Mikkelsen var lydhør over for vore argumenter om kulturmiljørådenes fortsatte virke, og det skal kulturministeren have tak for. Efterfølgende er kulturmiljørådene blevet orienteret om, at de kunne fortsætte uændret frem til udgangen af 2006. I forbindelse med amternes afvikling er de områder kulturmiljørådene hidtil har beskæftiget sig med overgået til de nye storkommuner. De fleste af kulturmiljørådene har tilkendegivet over for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, at de fortsat ønsker at fungere. Derfor har Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur i samarbejde med Bygningskultur Danmark og Danmarks Naturfredningsforening inviteret kulturmiljørådene til formandsmøde i Bygningskulturens Hus i Borgergade. Dagsordenen vil være: Kulturmiljørådenes fremtid i et samarbejde med de nye storkommuner. De nye storkommuner og de eksisterende kulturmiljøråd kan med fordel indgå et samarbejde inden for de hidtidige områder. Storkommunerne kan på denne måde bevare de faglige og engagerede personer i lokalområdet. Kulturmiljørådene er sammensat af folk, der er valgt ud fra deres faglige viden. De har viden og interesse for det, der er den lokale kulturarv, og med baggrund i deres vidensbase er grundlaget tilstede for et samarbejde, der kan tilføre de nye storkommuner en ekspertise af høj kvalitet. Som medlem af Kulturmiljørådet i Vestsjællands Amt ved jeg, at alle medlemmerne har arbejdet fagligt og engageret, og at alle har ydet en indsats inden for deres fagområde. Stort og småt blev behandlet lige sagligt. Derfor kan jeg kun opfordre kommunerne og kulturmiljørådene til at tage kontakt med hinanden for en sondering om interessen for et samarbejde. Kulturarven er vort fælles ansvar; det er derfor vigtigt, at bevare kulturmiljørådene, som de politisk uafhængige, faglige og engagerede råd, der kan rådgive kommunalbestyrelser mv., i spørgsmål vedrørende kulturmiljøet til gavn for kommende generationer. Vigtigt er det også for lokalområdet med et forum hvor kulturarven kan drøftes. Kulturarven er vort fælles ansvar. I et senere nummer af bladet By og Land vil vi bringe yderligere om emnet. Vi ved fra de henvendelser vi får at det er et område mange bevaringsforeninger spørger til: hvad sker der med kulturmiljørådene i fremtiden? 2 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006 3
Kommunalreformen Ved den sidste store kommunalreform i 1970 blev antallet af kommuner reduceret fra 1108 til 277, og de 25 gamle amter blev afløst af 14 amtskommuner med forholdsvis få opgaver, hovedsagelig inden for sygehusvæsen, undervisning og trafik. I og med at de nye primærkommuner fik så meget større befolkningsunderlag end de gamle sognekommuner og desuden fik nye eller udvidede ansvarsområder voksede den kommunale administration enormt i årene efter 1970. Specielt landkommunerne opviste en høj grad af selvfølelse som var aldeles ukendt tidligere. Det kom ikke mindst til udtryk i de mange nye rådhuse, der blev rejst over hele landet. Der var arkitektfirmaer der specialiserede sig i rådhusbyggeri og beherskede den kombination af monumentalitet og troværdig soliditet som de nye kommunalpaladser gerne skulle udstråle. Rådhusene blev det synlige symbol på en lokal forankring, det samlende midtpunkt for et antal ældgamle enheder, sognene, som tidligere måske ikke havde følt noget fællesskab med hinanden, ja som i mange tilfælde havde ligget i evig strid. Det skal dog bemærkes at en del kommuner holdt sig til jorden og nøjedes med lidet spektakulære bygninger eller indrettede sig i en gammel skolebygning eller lignende. Der er nu gået 36 år siden da, og folk havde vel nu vænnet sig til at skulle udgøre enheder som i 1970 måske ikke forekom alle aldeles indlysende. Men nu er tiden inde til en ny kommunalreform som reducerer kommunernes antal til 98 og amternes (der nu skal hedde regioner) til 5. Den møjsommeligt opbyggede kommunale fællesskabsfølelse, de med flid udtænkte nye kommunevåbener og de flotte rådhuse bliver pr. 1. januar 2007 historie, og folk kan begynde forfra. Begrundelsen er ifølge Strukturkommissionen at amter og kommuner ikke er store nok til at varetage deres opgaver, men der er vist ingen der gjort noget særligt for nærmere at sandsynliggøre denne påstand for befolkningen. Vi har dog forstået at der ikke skal regnes med nogen rationaliseringsgevinst. Kommentar Af redaktør Allan Tønnesen For at holde fast i rådhustemaet kunne vi tage en enkelt af de nye kommuner: Guldborgsund Kommune, som kommer til at bestå af hele Falster plus en tredjedel af Lolland. Her skal seks 1970-kommuner nu finde sammen; fire af dem har som hovedby en gammel købstad, nemlig Nykøbing, Stubbekøbing, Sakskøbing og Nysted, mens to er ”nye” landkommuner: Nørre Alslev og Sydfalster. Fælles for købstadskommunerne er at man der havde gamle rådhusbygninger, som man har opretholdt og suppleret med nye tilbygninger eller ældre bygninger i nærheden. De to landkommuner byggede nye rådhuse, men af den mere beskedne slags, bygninger som for arkitekturens skyld lige så godt kunne have været rammen om en erhvervsvirksomhed eller et supermarked. I skrivende stund vides det ikke hvad disse bygninger skal bruges til, idet den nye kæmpekommune får hovedkvarter i det hidtidige Storstrøms amtsrådhus i Nykøbing. Det forventes dog at en del af de ”gamle” bygninger vil få kommunale funktioner i nærområdet. De nye storkommuner vil få nye opgaver inden for en række områder, herunder natur, miljø og planlægning samt kultur. By og Land præsenterer i dette temanummer en række artikler som nærmere redegør for de perspektiver der ligger i disse administrative ændringer. Men kommunesammenlægningerne er jo heller ikke uden konsekvenser for Landsforeningens egen situation og for vore lokalforeninger. I nogle af de store kommuner vil man komme ud for at der er to, tre eller flere lokale bevaringsforeninger. Skal de lægges sammen, eller vil de hidtidige foreninger måske hellere foretrække at forblive en geografisk velafgrænset enhed? Hvad sker der med de kommunale tilskud, hvis der er sådanne? For Landsforeningen er en af konsekvenserne at en del af de kommuner som hidtil har været medlemmer hos os forsvinder, og det samme gør de dertil knyttede kontingenter, som vi ellers har god brug for. Kort sagt: kommunalreformen vil ændre på mangt og meget. Noget vil vi opleve som tilbageskridt, og set i et bevaringsperspektiv er det måske lige nu svært at se afgørende forbedringer. Men måske er de der alligevel. Ansvaret for det åbne land holder flyttedag - Strukturreformen og kulturmiljøet Af Susanne Koch, formand for Planudvalget Pr. 1. januar 2007 træder strukturreformen i kraft. Det betyder først og fremmest sammenlægning af en række kommuner, nedlæggelse af amter og dannelse af regioner. Dette arbejde har været forberedt gennem flere år og den nye opgavefordeling er konkretiseret i en række lovændringer. For Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs arbejdsfelt er det først og fremmest ændringer inden for planlov og naturbeskyttelseslov der påkalder sig opmærksomhed. Regionplanlægningen Den regionplanlægning som amterne hidtil har varetaget skal nu som hovedprincip indarbejdes i kommuneplanerne, og indtil nye kommuneplaner træder i kraft i 2009 er de nuværende regionplaner gældende som landsplandirektiv administreret af Miljøministeriet. For By og Land er særlig de afsnit der handler om beskyttelse af det åbne land af interesse. Regionplanens beskyttelsesinteresser Beskyttelsesinteresserne udgøres af arealer hvor der skal tages særligt hensyn til flersidige interesser. De vigtigste er de landskabelige interesser der skal sikre værdifulde Højgruppe ved Melby i Nordsjælland. Foto Finn Jørgensen, Frederiksborg Amt landskabstyper, biologiske interesser der skal beskytte dyre- og plantelivet og forbedre levevilkårene for disse, geologiske interesser der tilgodeser beskyttelsen af særlige geologiske forekomster, der som samlet landskabstræk eller enkeltelement i landskabet særlig tydeligt fortæller om landskabets dannelse, kulturhistoriske interesser der i særlig grad fokuserer på landskaber hvor menneskers virke lader sig aflæse i en meningsfuld sammenhæng. Ofte vil disse beskyttelsesarealer være sammenfaldende, og summen disse arealer vil desuden ofte have stor værdi for det almene friluftsliv, idet der her vil være en mangesidet oplevelse af landskabsformer, dyre- og planteliv og kulturmiljøer i det åbne land. Kulturmiljøer Det er i særlig grad kulturmiljøudpegningerne der må påkalde sig opmærksomhed for By og Lands medlemmer. Det kan dreje sig om grupper af gravhøje, landsbyer med ejerlav, kirkeomgivelser, mølleværker, fiskerlejer og herregårdlandskaber for at nævne de oftest forekommende. Det bliver fremover kommunernes opgave at varetage udpegning og retningslinier herfor gennem kommuneplanen. Det er derfor vigtigt i forbindelse med kommuneplandebatten at sætte fokus på kulturmiljøerne – også inde i byzonen. 4 by & land nr. 73 · december 2006 by & land nr. 73 · december 2006 5
Page 1: ID nr. 12941 by & land Borgergade 1
Page 5 and 6: Hvad sker der med amtsgårdene? Af
Page 7 and 8: Amtsgårdenes fremtidige anvendelse
Page 9 and 10: Kulturarv giver identitet. Nørre V
Page 11 and 12: Kom med forslag... Af Helge Torm, m
Page 13 and 14: gaver løses altså allerede nu af
Page 15 and 16: ”Industrikulturens år 2007” De
Page 17 and 18: Anmeldelser har Hans Helge Madsen i

By & Land - December 2006.pdf - Bygningskultur Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?