hvad har den betydet for vores viden om geologien? - ATV Jord og ...
hvad har den betydet for vores viden om geologien? - ATV Jord og ...
hvad har den betydet for vores viden om geologien? - ATV Jord og ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen<br />
– <strong>hvad</strong> <strong>har</strong> <strong>den</strong> <strong>betydet</strong> <strong>for</strong> <strong>vores</strong> vi<strong>den</strong> <strong>om</strong> <strong>geol<strong>og</strong>ien</strong>?<br />
Flemming Jørgensen, GEUS<br />
<strong>og</strong><br />
Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s
Geofysikken <strong>har</strong> haft stor betydning <strong>for</strong> <strong>vores</strong><br />
vi<strong>den</strong> <strong>om</strong> <strong>geol<strong>og</strong>ien</strong>!<br />
-<br />
hvor<strong>for</strong>?<br />
- <strong>for</strong>di vi opnår et rumligt overblik
Eksempel fra Vestjylland<br />
113 km 2<br />
489 boringer i alt<br />
93 boringer dybere<br />
end 40 m
Eksempel fra Vestjylland<br />
dal?<br />
Boringer der indikerer<br />
begravede dale
Eksempel fra Vestjylland<br />
dal?<br />
Seismiske linjer
Eksempel fra Vestjylland<br />
dal?<br />
Begravede dale på de<br />
seismiske linier
Eksempel fra Vestjylland<br />
Kortlagte dale
Eksempel fra Vestjylland<br />
SkyTEM sonderinger
Eksempel fra Vestjylland<br />
Middelmodstandskort
Eksempel fra Vestjylland<br />
Kortlagte dale
Eksempel fra Århus<br />
Prækvartærkort før<br />
kortlægning<br />
Begravede dale anno 2006
Problemstilling:<br />
• Vi <strong>har</strong> langt fra boringer nok<br />
•<br />
Boringerne står <strong>for</strong> spredt <strong>og</strong> giver ikke tilstrækkelig<br />
fladedækkende/rumlig in<strong>for</strong>mation<br />
• Boringerne giver ofte fejlagtig in<strong>for</strong>mation<br />
• Vi får aldrig boringer nok<br />
Der<strong>for</strong> geofysik!
Eksempler på <strong>hvad</strong> vi <strong>har</strong> lært <strong>om</strong> <strong>geol<strong>og</strong>ien</strong><br />
- vist med n<strong>og</strong>le geol<strong>og</strong>iske hovedtyper<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
Glacialt de<strong>for</strong>merede lag •<br />
Begravede dale<br />
Prækvartæroverfla<strong>den</strong><br />
Miocænet<br />
•<br />
•<br />
Forkastninger<br />
Kalk/kridt <strong>og</strong> saltvand<br />
Saltstrukturer
Glacial de<strong>for</strong>mation
Ristinge Klint<br />
Trelde Næs<br />
Glacial de<strong>for</strong>mation<br />
Med PACES vil man kunne opløse variationerne ved Trelde Næs i 2D<br />
Modificeret efter Larsen, G. 2002<br />
Modificeret efter Gravesen et al.<br />
2004
-men ikke i 3D<br />
Glacial de<strong>for</strong>mation
Glacialtektonik i MEP på Ærø<br />
Glacial de<strong>for</strong>mation<br />
Rambøll 2006
Glacialtektonik i PACES ved Juelsminde<br />
Glacial de<strong>for</strong>mation
Elevation [m]<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
-20<br />
-40<br />
-60<br />
-80<br />
-100<br />
-120<br />
-140<br />
-160<br />
-180<br />
-200<br />
-220<br />
-240<br />
-260<br />
-280<br />
0<br />
200<br />
400<br />
600<br />
Glacial de<strong>for</strong>mation<br />
103. 157<br />
ds<br />
ds<br />
ds<br />
180<br />
800 1000 1200 1400 1600 1800 2000 2200 2400 2600 2800 3000 3200 3400 3600 3800 4000 4200 4400 4600 4800 5000 5200 5400 5600 5800 6000 6200 6400 6600 6800 7000 7200 7400 7600 7800 8000 8200 8400 8600<br />
Distance [m]<br />
Glacialtektonik i stor skala. TEM-kortlægning fra Ølgod<br />
66 113. 1128
Glacial de<strong>for</strong>mation<br />
HOH 2002<br />
Randmoræne ved<br />
Sæby. Ældre Yoldialer<br />
presset op i Sen<br />
Weichsel
Opsummering:<br />
Glacial de<strong>for</strong>mation<br />
Hvad er vi blevet kl<strong>og</strong>ere på/<strong>hvad</strong> <strong>har</strong> vi opnået?<br />
•<br />
•<br />
•<br />
Glacialt de<strong>for</strong>merede lag er meget udbredte – <strong>og</strong>så på<br />
stor dybde<br />
Men…<br />
•<br />
Glacialt de<strong>for</strong>merede lag er vigtige at få<br />
kortlagt<br />
De kan bl.a. kortlægges med PACES, MEP <strong>og</strong> TEM<br />
Vi kan ikke kortlægge de<strong>for</strong>mationerne i lille skala
Begravede dale
Begravede dale<br />
Jørgensen <strong>og</strong> Sandersen 2006
Begravede dale
Status på kortlægning af<br />
begravede dale, primo<br />
2007<br />
TEM-kortlagte<br />
<strong>om</strong>råder<br />
Sandersen <strong>og</strong> Jørgensen 2006
Begravede dale<br />
Jørgensen <strong>og</strong> Sandersen 2006<br />
Jørgensen et al. 2005
Opsummering:<br />
Begravede dale<br />
Hvad er vi blevet kl<strong>og</strong>ere på/<strong>hvad</strong> <strong>har</strong> vi opnået?<br />
•<br />
•<br />
•<br />
Men….<br />
•<br />
Dalene findes ”overalt”<br />
Landsdækkende kort<br />
Dalenes <strong>for</strong>m, opbygning <strong>og</strong> dannelse<br />
Der er stadig en ud<strong>for</strong>dring i at fladekortlægge dale i<br />
<strong>om</strong>råder med små modstandskontraster
Prækvartæroverfla<strong>den</strong>
Prækvartæroverfla<strong>den</strong><br />
Prækvartærets højde<strong>for</strong>hold (Binzer <strong>og</strong> Stockmarr 1994) <strong>og</strong> begravede<br />
dale (Sandersen & Jørgensen 2006).
”Kote god leder”<br />
Prækvartæroverfla<strong>den</strong>
Miocæn<br />
Prækvartæroverfla<strong>den</strong><br />
Kvartær<br />
Pale<strong>og</strong>en<br />
Kalk<br />
Saltvand
Prækvartæroverfla<strong>den</strong><br />
Seismik: Rambøll<br />
Kvartær<br />
Tertiær
Opsummering:<br />
Prækvartæroverfla<strong>den</strong><br />
Hvad er vi blevet kl<strong>og</strong>ere på/<strong>hvad</strong> <strong>har</strong> vi opnået?<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
Men…..<br />
•<br />
•<br />
Prækvartærets<br />
højde<strong>for</strong>hold i del<strong>om</strong>råder<br />
Overfla<strong>den</strong> er meget inh<strong>om</strong><strong>og</strong>en<br />
Hvordan overfla<strong>den</strong> erkendes i data<br />
Boringsoplysninger er ofte misvisende<br />
Nyt landsdækkende, sammenhængende kort bør<br />
udarbejdes<br />
Kortlægning af overfla<strong>den</strong> er svær i <strong>om</strong>råder med svage<br />
lithol<strong>og</strong>iske kontraster
Miocænet
Miocænet<br />
Friborg <strong>og</strong> Th<strong>om</strong>sen 1999
Miocænet<br />
Erik Skovbjerg Rasmussen
Miocænet<br />
Erik Skovbjerg Rasmussen
Miocænet<br />
COWI
Miocænet<br />
Rambøll 2004<br />
Deltaudbygninger
Opsummering:<br />
Miocænet<br />
Hvad er vi blevet kl<strong>og</strong>ere på/<strong>hvad</strong> <strong>har</strong> vi opnået?<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
Men….<br />
•<br />
•<br />
Geol<strong>og</strong>iske <strong>for</strong>hold <strong>og</strong> dannelse af miocænet<br />
Sekvensstratigrafisk<br />
Tertiæret<br />
tolkningsmodel<br />
er mere k<strong>om</strong>pliceret en hidtil kendt<br />
Der er detailkortlagt del<strong>om</strong>råder<br />
Der er i <strong>om</strong>råder behov <strong>for</strong> en mere sammenhængende,<br />
detaljeret rumlig kortlægning af miocænet<br />
Der mangler ikke mindst en bedre kortlægning af<br />
prækvartæroverfla<strong>den</strong> (begravede dale)
Forkastninger
Forkastninger<br />
TEM middelmodstandskort kote -50 til -60 m
Kote -20 til -30 m<br />
Forkastninger<br />
Kote -10 til -20 m<br />
Kote -40 til -50 m<br />
COWI 2005
Forkastninger<br />
Cowi
Opsummering:<br />
Forkastninger<br />
Hvad er vi blevet kl<strong>og</strong>ere på/<strong>hvad</strong> <strong>har</strong> vi opået?<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
Men…..<br />
•<br />
•<br />
Der er mange <strong>for</strong>kastninger <strong>og</strong> de går ofte højt<br />
(Forkastninger <strong>har</strong> betydning <strong>for</strong> saltvandstransport)<br />
Forkastninger ses tydeligt i 2D på<br />
seismik<br />
Vi kan kortlægge <strong>for</strong>kastninger med fladedækkende TEM<br />
Der kræves modstandskontraster på tværs af<br />
<strong>for</strong>kastningerne<br />
Der mangler et sammenhængende kort/overblik
Kalk/kridt <strong>og</strong> saltvand
Kalk/kridt <strong>og</strong> saltvand<br />
L.H. Poulsen et al. 2006
Kalk/kridt <strong>og</strong> saltvand<br />
Tolkning: WaterTech 1999
Kalk/kridt <strong>og</strong> saltvand<br />
TEM; middelmodstand i interval -30 til -40 m<br />
Lave modstande<br />
- Paleocænt ler<br />
Høje modstande<br />
- kalk<br />
Mielby & Sandersen (2005) <strong>og</strong> Watertech (2004)
Opsummering:<br />
Kalk/kridt <strong>og</strong> saltvand<br />
Hvad er vi blevet kl<strong>og</strong>ere på/<strong>hvad</strong> <strong>har</strong> vi opået?<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
Men…<br />
•<br />
Vi kan bruge saltvandet aktivt i tolkningen<br />
Der kan i TEM ofte skelnes mellem Danien<br />
<strong>og</strong> Skrivekridtet<br />
Der findes en overgangszone mellem fersk <strong>og</strong> salt grundvand<br />
Kalk- /kridtoverfla<strong>den</strong> kan i gunstige tilfælde kortlægges<br />
med PACES, MEP <strong>og</strong> TEM<br />
Saltvand k<strong>om</strong>plicerer <strong>den</strong> geol<strong>og</strong>iske tolkning
Saltstrukturer
Pårup<br />
Rambøll 2005<br />
Saltstrukturer<br />
Pale<strong>og</strong>en<br />
Kalk
Pårup<br />
Holger Lykke-Andersen<br />
Saltstrukturer
Elevation [m]<br />
80.0<br />
60.0<br />
40.0<br />
20.0<br />
0.0<br />
-20.0<br />
-40.0<br />
-60.0<br />
-80.0<br />
-100.0<br />
-120.0<br />
-140.0<br />
-160.0<br />
0.0<br />
Mors salthorsten<br />
Middelmodstand<br />
-100 til -90 m<br />
5000.0 6000.0<br />
Distance [m]<br />
Saltstrukturer<br />
Dal Dal<br />
Dal<br />
LK<br />
SK<br />
LK<br />
Pale<strong>og</strong>en<br />
1000.0<br />
2000.0<br />
3000.0<br />
4000.0<br />
Saltvand<br />
7000.0<br />
8000.0<br />
9000.0<br />
10000.0<br />
Pale<strong>og</strong>en<br />
Pale<strong>og</strong>en<br />
11000.0<br />
Pale<strong>og</strong>en<br />
Danien<br />
Skrivekridt - saltvand<br />
Danien
Elevation [m]<br />
80.0<br />
60.0<br />
40.0<br />
20.0<br />
0.0<br />
-20.0<br />
-40.0<br />
-60.0<br />
-80.0<br />
-100.0<br />
-120.0<br />
-140.0<br />
-160.0<br />
0.0<br />
Mors salthorsten<br />
Middelmodstand<br />
-50 til -40 m<br />
5000.0 6000.0<br />
Distance [m]<br />
Saltstrukturer<br />
7000.0<br />
8000.0<br />
9000.0<br />
Pale<strong>og</strong>en<br />
Pale<strong>og</strong>en<br />
Pale<strong>og</strong>en<br />
Dal Dal<br />
Dal<br />
LK<br />
SK<br />
LK<br />
Pale<strong>og</strong>en<br />
1000.0<br />
2000.0<br />
3000.0<br />
4000.0<br />
Saltvand<br />
10000.0<br />
Pale<strong>og</strong>en<br />
11000.0<br />
Pale<strong>og</strong>en<br />
Danien<br />
Danien<br />
Skrivekridt<br />
Skrivekridt<br />
- saltvand<br />
Danien Danien
Jørgensen et al .2005<br />
Saltstrukturer
Opsummering:<br />
Saltstrukturer<br />
Hvad er vi blevet kl<strong>og</strong>ere på/<strong>hvad</strong> <strong>har</strong> vi opnået?<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
Saltstrukturernes terrænnære opbygning generelt<br />
Saltstrukturers opbygning <strong>og</strong> udbredelse lokalt<br />
Samspillet mellem <strong>for</strong>kastninger, erosion <strong>og</strong><br />
saltstrukturer<br />
Saltvands<strong>for</strong>ek<strong>om</strong>ster i relation til saltstrukturer
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
Konklusion<br />
Den geofysiske kortlægning <strong>har</strong> givet et uvurderligt<br />
bidrag til <strong>for</strong>ståelsen af <strong>den</strong> danske (terrænnære)<br />
geol<strong>og</strong>i<br />
Vi er blevet væsentlig bedre til at tolke <strong>og</strong> <strong>for</strong>stå de<br />
indsamlede data<br />
Man kan med geofysik kortlægge ned til en vis<br />
detaljeringsgrad<br />
Den bedste udnyttelse af geofysikken opnås ved<br />
k<strong>om</strong>bination af data
Change language