6 - Grønt Miljø

Grønt Miljø 

4 GODE SPIREFORHOLD STYRKER ENGRAPGRÆS 

8 PARTNERSKAB I PARKFORVALTNINGEN 

10 ÅDALEN FRA GÅGADEN TIL SØEN 

16 DEN BILLIGE GOLFBANE KAN ENDE MED AT BLIVE DYR 

22 GOD SERVICEPRAKSIS FOR GRØN DRIFT 

26 TRÆETS SELVMORD 

28 LANDSKABETS STORE GRÆSSERE 

38 HELE VERDEN PÅ TI HEKTAR 

44 STEN I MOSAIKKER 

42 BØRNENE ER UDE I NATUREN 

50 SIG DET MED BLOMSTER 

52 LEVENDE BILLEDER FRA GAMLE BYER 

GRØNT MILJØ 6/2004 1 

6 

2004 OKTOBER

2 

 

Tal med os om ideelle rammer omkring virksomhed, 

ejendom eller institution. 

leverandør af alle 

planteskoleartikler 

produktion af træer, 

buske og bunddækkeplanter 

i alle sorter 

og størrelser 

rekvirér vort katalog 

og aflæg besøg i 

planteskolen 

tilbud gives på alle 

leverancer 

Anlægsopgaver 

Vedligeholdelse 

Brolægning 

Aut. Kloakering 

OK grøn anlæg a/s 

Nebsmøllevej 54, 4100 Ringsted 

Tlf. 57 53 75 09 

e-mail: kontor@ok-as.dk 

www.ok-as.dk 

BIRKHOLM PLANTESKOLE 

FARREMOSEN 

3450 ALLERØD 

TLF. 48 17 31 26 

FAX 48 14 09 86 

E-mail: birk-holm@internet.dk 

 

 

 

 

A/S 

P. MALMOS 

ANLÆGS- 

GARTNER- 

MESTER 

Vi bygger og 

plejer grønt 

ude og inde 

Nu også 

etablering af 

grønne tage 

Hovedgaden 92, Ubby 

4490 Jerslev 

59 59 53 42 

Per: 40 55 53 42 

Fax: 59 59 59 44 

www.pmalmos.dk 

pmalmos@pmalmos.dk 

kontakt@skag.dk · www.skag.dk 

SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør 

ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 

GRØNT MILJØ 6/2004

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

40 x 250 x 1,5 cm 

= 1m 2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

Dansk 

Produceret 

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 .................................................. kr. 25,- 

100-299 m2 ........................................... kr. 18,- 

300-999 m2 ........................................... kr. 15,- 

Over 1000 m2 ..................................... kr. 14,- 

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

............... kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

GOLFBANEBOOM 

Er der en sport der har vinden med sig er det golfsporten 

med dens mange velhavende og indflydelsesrige udøvere. 

Banerne skyder op af jorden og der er planer om mange 

flere bakket op af tilsyneladende endeløs privat kapital og 

kommunal velvilje. Der smedes mens jernet er varmt og 

lokkes med at både denne og hin bane bliver en landskendt 

attraktion og landets bedste golfoplevelse. Der er 

tendens til at golfbaner indgår i byudviklingsprojekter og 

lige som dyre havnebyggerier ses som et middel i den absurde 

konkurrence om at tiltrække gode skatteydere. 

Men som altid når noget boomer er der grund til at være 

på vagt. Grundloven skrider, skrev en advokat i et sommernummer 

Greenkeeperen i sommers. Han henviser til eksempler 

hvor kommuner vil ekspropriere landbrug for at få 

jord til de stærkt pladskrævende golfbaner. Andre steder 

planlægges baner i fredede områder eller i andre områder 

hvor landskab og natur er højtprioriterede. Det forventes i 

alle tilfælde at myndighederne nok skal levere de nødvendige 

dispensationer. Hvad de åbenbart også gerne vil. 

Midt i anlægsboomet er der heller ikke tid til at tænke så 

alternativt, f.eks. med minibaner nær byen, baner integreret 

med skovrejsning og ‘landskabsgolf’ der går tæt på stedets 

betingelser. Og når banen så er anlagt viser det sig 

ofte at der problemer med den tekniske udførelse. Måske 

fordi bygherrerne typisk er ‘éngangs-bygherrer’ der ikke altid 

kan have den nødvendige professionalisme. 

Gør det så meget? Golfbaner er jo bedre for natur og økologi 

end dyrkede marker, der er mange der vil spille og folk 

kommer ud i naturen og den friske luft. Og fagfolket får 

arbejde. Ja, men golfbaner er tilbageskridt for naturen hvis 

de anlægges i naturområder og de virker også i landbrugslandet 

som et fremmed urbant indslag med trafik, flag og 

klippet græs. Ikke altid et kønt syn for det store flertal der 

ikke spiller golf. Og hvis golfen viser sig at være en modedille 

står vi om ti år med dyre halvtomme baner. Myndighederne 

bør derfor slå koldt vand i blodet. Og alle dem med 

de vidtløftige drømme bør besinde sig. Ikke alle golfbaner 

kan blive nationale attraktioner. Det er i alles interesse at 

holde benene på jorden og ikke drive golfen op som en 

boble der let kan briste. 

FORSIDEN 

Fra Bankpassagen i Silkeborg. Det smalle byrum, der let 

kunne være blevet en trist smøge, er anledning til at Jyske 

Bank fik Anlægsgartnerprisen 2004. ‘Med trappeforløbet, 

det rindende vand, materialevalget og den skulpturelle 

møblering har passagen både en sydlandsk stemning og et 

umiskendeligt nordisk præg’, lyder det i motivationen for 

prisen. Som metafor beskrives passagen som en ådal der 

forbinder bymidtens gågade med Silkeborg Langsø. 

Foto: Årstiderne Arkitekter A/S. 

GRØNT MILJØ 

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C 

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. steen@mestertidende.dk. Tlf. 7011 5957. 

Adr.: MesterTidende, Marielundvej 46 D, 2730 Herlev. Fax 4485 8924. 

Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. 

Tryk: Schultz Grafisk A/S. Trykoplag: 5.200. 

Distribueret: 1.7.03-30.6.04: 4.136 jf. Fagpressens Medie Kontrol. 

Abonnement: 225 kr. pr. år med moms. Udgives 7 gange pr. år. 

Medlem af Dansk Fagpresse. 22. årgang. ISSN 0108-4755. 

GRØNT MILJØ 6/2004 3

Gode spireforhold styrker engrapgræs 

Engrapgræs giver plænen slidstyrke, men udkonkurreres let af andre 

græsarter i nysåede plæner 

Af forsker Søren Ugilt Larsen, Skov & Landskab 

Plænegræs etableres oftest 

ved at så frøblandinger. Til 

sportsplæner indgår hyppigt 

almindelig rajgræs, rødsvingel 

og engrapgræs der sammensættes 

så deres forskellige 

egenskaber udnyttes bedst. Erfaringen 

viser imidlertid at 

artssammensætningen i den 

etablerede plæne er meget 

anderledes end i frøblandingen. 

Og at det er engrapgræsset 

der ikke slår til. 

Skov & Landskab har i et treårigt 

ph.d.-projekt belyst problemet. 

Det bekræfter at engrapgræs 

er svær at etablere. 

Trods stor frøandel er der ikke 

meget engrapgræs i plænen 

bagefter. Det er utilfredsstillende 

fordi frø af engrapgræs 

er relativt dyre, og fordi eng- 

4 

rapgræs bruges for at give 

plænen større slidstyrke og 

bedre evne til at regenerere 

efter slid. Dertil kommer at eftersåning 

med engrapgræs generelt 

ikke øger andelen af 

engrapgræs ret meget. Engrapgræsset 

skal derfor helst 

være der fra starten af. 

Etableringsforsøg 

Der blev udført markforsøg 

med en ’sportsblanding’ af 

40% almindelig rajgræs, 30% 

rødsvingel og 30% engrapgræs 

målt i vægt. Det er en 

blanding der typisk benyttes til 

fodboldbaner. Når der blev taget 

højde for tusindkornvægt, 

renhedsprocent og spireprocent 

svarede sammensætningen 

til ca. 20% almindelig raj- 

Tabel 1 ARTSSAMMENSÆTNING 

Artssammensætningen i frøblandingen og i en etableret plæne 

efter 9-12 måneder. Tabellen viser gennemsnit af to forsøg fra 

henholdsvis 2001 og 2002. Tallene i parenteser angiver laveste og 

højeste værdier. 

Andel i frøblanding 

(% spiredygtige frø) 

Andel i etableret plæne 

(% skud) 

2001 2002 

Alm. rajgræs 20% (17-23%) 57% (46-68%) 59% (51-63%) 

Rødsvingel 26% (24-27%) 26% (20-34%) 36% (33-42%) 

Engrapgræs 54% (50-59%) 18% (12-30%) 5% (1-8%) 

Fra hver parcel blev der udtaget propper (Ø 34 mm) som blev opbevaret 

2 uger i drivhus for at udvikle nye skud. Herefter blev skuddene 

artsbestemt og sammensætningen beregnet. Foto: Søren Ugilt Larsen. 

græs, 26% rødsvingel og 54% 

engrapgræs målt i procent spiredygtige 

frø. 

På en sandblandet lerjord 

blev der sået 2,5 kg frøblanding 

pr.100 m 2 i forsøgsparceller 

på 1,5 x 1,5 m. Hele arealet 

blev plejet som en sportsplæne 

med ca. 3,5 cm klippehøjde og 

90 kg kvælstof pr. ha/år. Forsøget 

blev gentaget 4 gange 

med såning i maj og august i 

både 2001 og 2002. 

Da plænen var fra 9 til 12 

måneder gammel blev der udført 

botanisk analyse. Fra hver 

parcel blev der taget jordpropper 

og græsplanter, og efter to 

uger i væksthus blev det talt 

op hvor mange skud der var af 

hver art. Artssammensætningen 

blev så beregnet som procent 

skud af hver art. 

Engrapgræs i bunden 

Det viste sig at engrapgræs er 

svær at etablere. Det fremgår 

klart af tabel 1 om end der er 

forskel på de to forsøgsår. Selv 

om blandingen i gennemsnit 

havde 54% frø af engrapgræs, 

var der kun 12% skud af engrapgræs 

i den etablerede plæne. 

Til gengæld førte de 20% 

frø af almindelig rajgræs til 

58% skud i plænen, mens rødsvingel-andelen 

var næsten 

ens i frøblanding og plæne. 

Resultatet kan skyldes tre 

ting og i reglen gør alle tre sig 

gældende: 

Engrapgræs har som regel en 

lavere fremspiringsprocent end 

rødsvingel og især almindelig 

ragjræs, også når der tages 

højde for andelen af spiredygtige 

frø i frøpartierne. 

Engrapgræs har en langsommere 

fremspiring end rødsvingel 

og især almindelig rajgræs. 

Engrapgræs har en langsommere 

kimplantevækst end rødsvingel 

og almíndelig rajgræs. 

Både langsom fremspiring 

og langsom kimplantevækst 

efter fremspiring medvirker til 

at engrapgræs har dårligere 

konkurrenceevne i etableringen. 

De hurtigere spirende og 

voksende arter kan derved nå 

at erobre mere plads i plænen, 

og en del kimplanter af engrapgræs 

udkonkurreres i den 

store plantetæthed. 

Forskudt såtidspunkt 

For at undersøge betydningen 

af engrapgræssets langsomme 

spiring og kimplantevækst 

blev der lavet forsøg med for- 

Figur 1. FORSKUDT SÅNING 

Etableringen af engrapgræs forbedres, når engrapgræs sås før 

almindelig rajgræs og rødsvingel. Jo større forskel i såtidspunkt (målt 

i dage eller graddage), desto større andel af skuddene udgøres af 

engrapgræs. Figuren viser resultatet for et forsøg etableret i august 

2001, og hvor artssammensætningen blev bestemt i maj 2002. 


På grund af langsom spiring og kimplantevækst har engrapgræs dårlig konkurrenceevne over for hurtigere spirende arter som almindelig rajgræs. 

Til venstre ses en lille kimplante af engrapgræs. Til højre ses en kraftigere plante af almindelig rajgræs, violet ved basis. Foto: Søren Ugilt Larsen. 

skudt såtidspunkt. Engrapgræs 

blev sået i renbestand før de to 

andre arter, og frøene blev 

ved rivning dækket med et 

tyndt lag jord. Efter 0, 1, 2, 3, 4 

eller 5 uger blev der sået frø af 

almindelig rajgræs og rødsvingel. 

Disse frø blev dækket af 8 

mm topdressing for ikke at 

skade spiret engrapgræs. 

På den måde fik engrapgræs 

et forspring fra 0 til 35 dage. 

For at tage højde for den svingende 

jordtemperatur, blev 

forskellen i såtidspunkt omregnet 

til graddage med en basistemperatur 

på 0 o C. 

I alle forsøgene medførte 

forspringet en større andel 

engrapgræs i den etablerede 

plæne. Figur 1 viser resultatet 

fra et forsøg etableret i august 

2001. Plænen bestod af 15% 

engrapgræs når alle arter blev 

sået samtidig. Når engrapgræs 

fik 35 dages forspring (svarende 

til 650 graddage), var der 

51% engrapgræs. Til gengæld 

faldt især andelen af almindelig 

rajgræs, mens andelen af 

rødsvingel kun faldt lidt. 

Andelen af engrapgræs steg 

gradvist jo større forspring arten 

fik, men virkningen var 

forskellig fra forsøg til forsøg. 

Ved en jordtemperatur på ca. 

15 o C medførte et forspring på 

35 dage (525 graddage) at andelen 

af engrapgræs blev øget 

med 11-42%. Trods denne variation 

viste forsøgene klart at 

langsom fremspiring og kimplantevækst 

medvirker til at 

engrapgræs ofte etableres dårligt 

i artsblandinger. 

Opsamlet varmesum 

For at forklare hvorfor engrapgræs 

ofte spirer langsomt, 

blev der lavet spiringsforsøg 

ved forskellige temperatur- og 

vandforhold i jorden. Et frø 

kan først spire når der er vand 

nok og varme nok. Et frø defineres 

som spiret når det har 

udviklet en synlig kimrod. 

For at spire skal minimumstemperaturen 

være 3-4ºC, selv 

om der kan være lidt forskel 

på forskellige sorter. Indtil da 

ligger frøene og venter, men 

kan under dårlige forhold også 

begynde at rådne. 

Spiringsprocessen i frøene 

går hurtigere jo højere temperaturen 

er, i hvert fald op til ca. 

25ºC. Frøene er tilsvarende 

hurtigere til at spire, idet frø- 

ene har brug for at akkumulere 

en bestemt ’varmesum’ for 

at spire. Den måles i graddage 

og beregnes som antal spiringsdage 

gange med forskellen 

mellem jordtemperatur og 

minimumtemperatur. Varmesummen 

nås altså hurtigt når 

temperaturen er høj. 

De enkelte frø i et frøparti 

har normalt samme minimumtemperatur, 

men behøver forskellig 

varmesum for at spire. 

Der kræves f.eks. større varmesum 

for at opnå 50% spiring 

end for at opnå 1%. Tabel 2 viser 

den varmesum de tre arter 

kræver for at begynde at spire 

Tabel 2 VARME & SPIRING 

Minimumtemperatur for spiring og varmesum for start af spiring og 

50% spiring. Resultaterne er gennemsnit for to sorter for hver art. 

Minimum 

temperatur 

(grader Celcius) 

og for at nå 50% spiring. 

Når man kender jordtemperaturen 

kan antallet af dage til 

start af spiring beregnes. F.eks. 

kræver almindelig rajgræs 

mindst 4 o C for at spire og skal 

akkumulere 32 graddage før 

spiringen begynder og 44 

graddage for at opnå 50% spiring. 

Er jordtemperaturen 

10ºC, vil spiringen begynde efter 

5,3 dage, og 50% spiring vil 

opnås efter 7,3 dage. 

Afhængig af græsart 

Mens de tre græsarter har omtrent 

samme minimumtemperatur 

for spiring, så kræver 

Varmesum for 

start af spiring 

(graddage) 

Varmesum for 

50% spiring 

(graddage) 

Alm. rajgræs 4 32 44 

Rødsvingel 3 37 64 

Engrapgræs 3 73 116 

Varmesum = Dspiring x (Tjord - Tmin) Dspiring = Varmesum / (Tjord - Tmin) 

Dspiring: Antal dage til spiring begyndes. 

Tjord: Jordtemperatur. 

Tmin: Frøets minimumstemperatur for at begynde spiring. 


Arterne er ikke lige længe om at spire. Fra venstre almindelig rajgræs, rødsvingel og engrapgræs 18 dage efter såning. Foto: Søren Ugilt Larsen. 

engrapgræs betydeligt større 

varmesum end rødsvingel og 

specielt almindelig rajgræs for 

at kunne spire. Som det ses af 

figur 2 er engrapgræs flere dage 

om at nå 50% spiring end 

de andre arter. Forskellen er 

tydeligst ved lave temperaturer. 

Ved 8 o C er engrapgræs 22 

dage om at nå 50% spiring, 

mens rødsvingel tager 12 dage 

og almindelig rajgræs 10 dage. 

Ved 24ºC tager de henholdsvis 

5, 3 og 2 dage. 

Når man sår en blanding 

med alle tre arter, udsættes de 

for samme jordtemperatur, 

men reagerer forskelligt på 

den. Derfor er det vigtigt hvor 

varm jorden er når man sår. Figur 

3 viser hvordan jordtemperaturen 

i 1 cm dybde typisk varierer. 

Trods store udsving fra 

dag til dag og år til år er mønstret 

karakteristisk med lunest 

jord i juli og august. 

Ud fra den gennemsnitlige 

jordtemperatur hen over året 

kan man beregne hvor lang tid 

de tre græsarter er om at nå 

50% spiring når de sås på forskellige 

tidspunkter. Alle arter, 

men især engrapgræs, er længe 

om det hvis frøene sås før 

maj eller efter september. 

For at få en hurtigere markfremspiring 

kan man forspire 

frø i f.eks. topdressingsand. De 

må bare ikke nå at spire før såning, 

da frøene da let kan udtørre. 

Hvis man kender den 

omtrentlige temperatur i topdressingen, 

kan man ud fra tabel 

2 anslå hvor mange dage 

der går før arterne begynder 

at spire. Man kan derved bedre 

planlægge arbejdet. 

Nok adgang til vand 

Frøene skal også have vand 

nok for at spire. Vandtilgængeligheden 

angives ofte som 

vandpotentialet der måles i 

6 

Figur 2 TEMPERATUR OG TID TIL SPIRING 

Tid til 50% spiring ved forskellige spiringstemperaturer 

for almindelig rajgræs, rødsvingel og engrapgræs. 

Resultaterne er baseret på gennemsnit af 

to sorter af hver art. 

Jordtemperatur (ºC) 

Tid til 50% spiring (dage) 

A 

Jan 

B 

Jan 

Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 

Engrapgræs 

Rødsvingel 

Alm. rajgræs 

Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 

Figur 3 JORDTEMPERATUR & SPIRING 

Øverst: Jordtemperatur i 1 cm dybde hen over året 

(udsving fra dag til dag samt gennemsnit af en treårs 

periode, målinger ved Taastrup). Nederst: Forventet 

tid til at opnå 50% spiring af almindelig rajgræs, 

rødsvingel og engrapgræs hvis frøene sås på 

forskellige tider af året. 

Tabel 3 VAND & SPIRING 

Minimum vandpotentiale for 50% spiring samt 

vandsum for at opnå 50% spiring ved 10ºC. 

Resultaterne er baseret på gennemsnit af to sorter 

af hver art. 

Minimum 

vandpotentiale 

for 50% spiring 

(MPa) 

Alm. rajgræs -1,4 8,7 

Rødsvingel -1,8 12,4 

Engrapgræs -1,2 20,6 

Vandsum = Dspiring x (Vjord - Vmin) 

Dspiring = Vandsum / (Vjord - Vmin) 

Dspiring: Antal dage til 50% spiring. 

Vjord: Jordens vandpotentiale. 

Vmin: Frøets minimumspotentiale for at 

begynde spiring. 

Vandsum 

for 50% spiring 

(MPa x dage) 

Figur 4 VAND & SPIRING 

Sammenhæng mellem vandpotentiale og spireprocent 

(øverst) og mellem vandpotentiale og tiden 

til 50% spiring ved 10ºC for almindelig rajgræs, 

rødsvingel og engrapgræs. Resultaterne er baseret 

på gennemsnit af to sorter af hver art. Der er brugt 

to forskellige skalaer for vandpotentiale! 


megaPascal (1 MPa = 10 bar). I 

jord mættet til markkapacitet 

er vandpotentialet 0 MPa. Frøet 

har fuld vandtilgængelighed. 

Når jorden tørrer, falder 

vandpotentialet (bliver negativt). 

Der bliver mindre og mindre 

vand til frøspiringen. 

Ved en vis grænse kan frøene 

ikke længere spire, nemlig 

dér hvor jordens vandpotentiale 

er lavere end frøenes minimumvandpotentiale 

for spiring. 

Det svarer i princippet til 

planternes visnegrænse. De 

enkelte frø i et frøparti har forskelligtminimumvandpotentiale. 

I takt med at jorden bliver 

mere og mere tør, får flere og 

flere frø for lidt vand. Spireprocenten 

falder. Figur 4 viser 

hvordan spireprocenten for de 

tre græsarter falder med faldende 

vandpotentiale. 

De tre forskudte kurver viser 

også at arterne reagerer forskelligt. 

Spiringen af engrapgræs 

hæmmes mere end spiringen 

af de to andre arter. 

Hvis man f.eks. sår frø af de tre 

arter i en jord med et vandpotentiale 

på -1,5 MPa, vil engrapgræs 

opnå ca. 25% spiring, 

almindelig rajgræs 40% spiring 

og rødsvingel 70% spiring. Et 

udtryk for forskellene ses i tabel 

3 der angiver minimum 

vandpotentiale for 50% spiring 

for de tre arter. 

Engrapgræsplante med begyndende 

udvikling af rodudløbere. I modsætning 

til almindelig ragjræs spreder 

engrapgræs sig med rodudløbere der 

medvirker til at regenerere plænen. 

Foto: Søren Ugilt Larsen. 

Det betyder at for at opnå 

50% spiring af engrapgræs, 

må vandpotentialet være minimum 

-1,2 MPa. Almindelig rajgræs 

kan nå samme spireprocent 

ved -1,4 MPa og rødsvingel 

ved -1,8 MPa. Værdierne 

kan dog variere noget mellem 

forskellige sorter. Til sammenligning 

er planternes visnegrænse 

ofte ca. -1,5 MPa. 

Opsamlet vandsum 

Tør jord forsinker også spiringen 

for de frø der spirer. Når 

jordens vandpotentiale er tæt 

på 0 MPa går spiringen ret 

hurtigt, men farten aftager i 

takt med at vandpotentialet 

falder og nærmer sig minimumvandpotentialet 

for spiring. 

Det skyldes at frøene har 

brug for at akkumulere en bestemt 

’vandsum’ for at kunne 

spire - ligesom de behøver en 

vis varmesum. 

Vandsum måles i MPa x dage 

og beregnes som antal dage 

til spiring gange med forskellen 

mellem jordens vandpotentiale 

og minimumvandpotentialet 

til spiring. 

Når jorden er fugtig kan frøene 

hurtigt akkumulere den 

nødvendige vandsum. Det varer 

meget længere når jordens 

vandpotentiale er tæt på minimumvandpotentialet. 

Tabel 3 viser den vandsum 

som de tre arter hver især kræver 

for at spire 50%. Når man 

kender jordens vandpotentiale, 

kan man ud fra tabel 3 beregne 

det nødvendige antal 

dage til at opnå 50% spiring. 

Hvis jordens vandpotentiale 

f.eks. er -0,8 MPa kan, man for 

almindelig rajgræs opnå 50% 

spiring efter 14,5 dage. 

Hverken med hensyn til minimumvandpotentiale 

eller 

vandsum har arterne samme 

behov. De er derfor ikke lige 

længe om at nå 50% spiring. 

Figur 4 viser at hvis frøene sås i 

jord med 0 MPa vil rødsvingel 

og almindelig rajgræs være 6-7 

dage om at nå 50% spiring, 

mens engrapgræs tager 17 dage. 

I mere tør jord med -0,8 

MPa tager det henholdvis 13, 

17 og 51 dage. Engrapgræssets 

spiring påvirkes med andre ord 

mest af tør jord. For at få en rimelig 

etablering af engrapgræs 

må frøene derfor sås i en 

tilstrækkeligt fugtig jord. 

Optimalt såtidspunkt 

God spiring og etablering af 

især engrapgræs kræver altså 

at frøene sås i en jord som er 

både lun og fugtig. Jorden er 

lunest fra maj til september. 

Jorden er mest tør fra sidst i 

maj til starten af august - dog 

afhængig af at jorden har været 

dækket eller bar før så- 

ning. Kombinationen af et 

lunt og fugtigt såbed er derfor 

mest sandsynlig i maj og i august-september 

når man ser på 

et gennemsnit over flere år. 

At så under disse gode forhold 

er især vigtigt når man 

sår blandinger med engrapgræs. 

Så er forskellen mellem 

arternes spirehastighed nemlig 

mindst, og engrapgræs vil derved 

stå relativt bedre i konkurrencen. 

I praksis er det naturligvis 

vigtigt at tage højde for de aktuelle 

forhold. Specielt bør 

man søge at så lige inden en 

periode med nedbør. Det optimale 

er at denne nedbørsperiode 

er lang nok til både at sikre 

en god spiring og til at forhindre 

at de spirede frø tørrer 

ud. Vejret sikrer sjældent helt 

optimale forhold, men vanding 

kan i nogle situationer 

være en hjælp. Vandingen skal 

være hyppig, gerne hver dag, 

da jorden kan tørre meget 

hurtigt ud i den øverste cm 

hvor frøene bør sås. På lerjorder 

kan vanding dog have den 

ulempe at efterfølgende hård 

udtørring danne skorper der 

kan hæmme fremspiringen. 

Andre muligheder 

Ud over at gå efter optimale 

såtider er forskudt såtidspunkt 

én måde at øge plænens andel 

af engrapgræs. Det indebærer 

at der skal sås to gange hvilket 

ikke altid er praktisk eller økonomisk 

muligt. Alternativt kan 

man etablere engrapgræs i 

renbestand og tilføre almindelig 

rajgræs og rødsvingel ved 

traditionel eftersåning kombineret 

med topdressning. Det 

er en arbejdsgang der aligevel 

ofte indgår i plejen. 

Endvidere kan etableringen 

af engrapgræs givetvis forbedres 

ved at benytte en lidt mindre 

udsædsmængde, ligesom 

det har vist sig effektivt at begynde 

klipningen tidligt efter 

såning og i en relativt lav klippehøjde 

for at give mere plads 

til engrapgræs. ❏ 

KILDER 

Larsen, S.U. 2003: A study of factors 

affecting germination, establishment 

and competition of the turfgrass species 

red fescue (Festuca rubra L. ssp. 

litoralis Vasey), perennial ryegrass 

(Lolium perenne L.), and Kentucky 

bluegrass (Poa pratensis L.). 

Ph.D.-afhandling, Skov & Landskab og 

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 

oktober 2003. 168 s. Udgives 

primo 2005 som rapport i serien Forrest 

and Landscape Research. 


Partnerskab i 

parkforvaltningen 

Nyt forskningsprojekt samfinansieret af 

Vejdirektoratet, Hedeselskabet og KVL sætter 

fokus på nye samarbejdsformer 

Af ph.d.-studerende Christian Lindholst, Skov & Landskab, KVL 

Hvordan vælger man kontrakt- 

og samarbejdsform 

og hvad skal der til for at et 

partnerskab lykkes? Det er de 

centrale spørgsmål der vil blive 

belyst i et nystartet forskningsprojekt 

der sætter fokus på 

nye kontrakt- og samarbejdsformer 

mellem offentlige vejog 

parkforvaltninger og private 

entreprenører. Målet er 

at nå en viden der kan hjælpe 

forvaltningerne til at få det 

fulde udbytte af private entreprenører 

i drifts- og vedligeholdsopgaverne. 

Forskningsprojektet udføres 

på baggrund af de erfaringer 

der i forvejen er gjort med udlicitering 

af driftsopgaver. Det 

konkrete afsæt er de udviklingsprojekter 

på det grønne 

område og i vejsektoren hvor 

Vejdirektoratet, Hedeselskabet 

A/S og Skov & Landskab, KVL 

har deltaget. De tre parter er 

gået sammen om at opnå ny 

viden om offentlig-privat samspil 

gennem samfinansieringen 

af et ph.d.-projekt ved Skov & 

Landskab, KVL. 

Traditionel udlicitering 

Udlicitering af offentlige driftsopgaver 

er almindeligvis en 

god strategi til driftsbesparelser. 

Det viser de samlede erfaringer 

med udlicitering af 

drifts- og vedligeholdsopgaver 

i vejsektoren. Her er effektiviseringer 

gennem udlicitering 

allerede bevist og dét uden at 

kvaliteten er blevet ringere. 

Ud over målet om driftsbesparelser 

er udlicitering og forberedelserne 

heraf i parkforvalt- 

8 

ningen også anvendt som en 

måde til at modernisere organisationen 

og synliggøre driftsopgaverne. 

Det har været gængs lærdom 

at forudsætningen for en 

vellykket udlicitering er et udbudsmateriale 

hvor serviceydelserne 

- i form af tid, sted, 

mængde og kvalitet - er blevet 

klart og tydeligt specificeret. 

Det har været forvaltningens 

opgave at sørge for at tilvejebringe 

det gode udbudsmateriale 

gennem rollen som ’bestiller’. 

Den private entreprenør 

har herefter skullet prissætte 

og levere de specificerede 

ydelser gennem sin rolle 

som ’udfører’. 

Den i princippet klare adskillelse 

af bestiller- og udførerrollerne 

fører også til at det er 

vanskeligt at foretage løbende 

driftsoptimeringer og justeringer 

hvor det ud fra en helhedsbetragtning 

er hensigtsmæssigt. 

Det kan føre til manglende 

udvikling og et ’statisk’ 

præg i de grønne områder der 

ellers består af dynamiske og 

levende elementer. På sigt risikerer 

man derfor at de grønne 

områder forfalder og mister 

deres kvalitet og derfor ikke 

tilfredsstiller brugernes forventninger. 

Problemet forstærkes 

af at prioriteringerne i den 

kommunale virkelighed ofte 

sker efter kortsigtede økonomiske 

og politiske hensyn. 

Partnerskab 

Det tætte samarbejde i et partnerskab 

ændrer rollerne som 

bestiller og udfører. De kom- 

Hedeselskabet i sving for Vejdirektoratet. Nu er de gået sammen om at 

udvikle samarbejdet fra en forskningsvinkel. Foto: Knud Fryland. 

petencer parterne indbyrdes 

besidder bringes i spil. I den 

forbindelse skal man nøje 

overveje bl.a. incitamenter, 

f.eks. deling og geninvestering 

af opnåede driftsbesparelser, 

og overordnede mål, f.eks. et 

grønt områdes rekreative 

funktioner. 

Inden for forvaltningen af 

grønne områder gav projektet 

Helhedsorienteret Parkforvaltning 

(HelPark) et bud på hvordan 

et partnerskab om løsningen 

af driftsopgaver kan organiseres. 

Standardiserede og 

præcise værktøjer til at realisere 

HelParks visioner er dog 

endnu ikke helt udviklet. 

I dag kan man sige at der 

findes tre primære måder at 

varetage offentlige driftsopgaver 

på: offentlig egenproduktion, 

traditionel udlicitering og 

udlicitering i en partnerskabsmodel. 

I den traditionelle udlicitering 

er fokus på klart formulerede 

opgaver specificeret 

i en kontrakt, hvor et partnerskab 

også sætter fokus på fælles 

udvikling og tilpasning af 

opgavevaretagelsen. Den økonomiske 

effektivitet, som udlicitering 

almindeligvis forbindes 

med, bliver derfor i et partnerskab 

kombineret med større 

fleksibilitet. 

En lang række af de opgaver 

de offentlige forvaltninger løser, 

kræver ofte stor fleksibilitet. 

Derfor bør partnerskab 

være af umiddelbar interesse 

for de offentlige forvaltninger. 

Hvis de offentlige forvaltninger 

begynder at udbyde driftsopgaver 

efter en partnerskabs- 

model, kræves det også at de 

private entreprenører får nye 

faglige og organisatoriske 

kompetencer. 

Det er ikke fuldt afklaret 

hvornår traditionel udlicitering 

eller udlicitering i en partnerskabsmodel 

er hensigtsmæssig 

og hvilke organisatoriske og 

faglige betingelser der skal 

være opfyldte for at et partnerskab 

lykkes. Det er disse 

spørgsmål forskningsprojektet 

vil kaste mere lys over i løbet 

af de næste tre år. 

Samfinansiering 

Projektet er samfinansieret af 

Hedeselskabet A/S, Vejdirektoratet 

og KVL med en tredjedel 

hver. Parterne indgår i et fælles 

samarbejde om projektets 

realisering. Det sker gennem 

en ph.d.-stilling ved Skov & 

Landskab, KVL. Resultaterne vil 

være tilgængelige for alle. 

Gennem den særlige projekt- 

og finansieringsform, 

hvor et forskningsmiljø kobles 

sammen med praktiske udviklingsopgaver 

sikres at problemstillinger 

i forvaltningen 

belyses systematisk, og at 

forskningen forankres i et 

problemløsende perspektiv. 

Det fælles mål er ny viden om 

offentlig privat samspil der kan 

omsættes i praksis. ❏ 

PROJEKTANSVARLIGE 

Hedeselskabet A/S: Carsten 

Damgaard. 

Vejdirektoratet: Søren Glusted. 

Skov & Landskab: Thomas B. Randrup; 

ph.d.-studeren-de Christian Lindholst. 

Kontakt & yderligere information: 

Christian Lindholst: tlf: 3528 1798 / email: 

chli@kvl.dk 


Hundra 

Med over 300 års erfaring med ingeniørkunst kan Husqvarna tilbyde 

løsninger, som er førende på markedet, til pleje og pasning af skov, 

have og park. Med produkter, hvor professionel ydeevne og bruger- 

fokus kombineres optimalt, opnår du effektivitet, arbejdsglæde og 

resultater af højeste kvalitet. 

For yderligere information tlf. 45 877979, www.husqvarna.dk. 


Bankpassagen. Det lyder ikke 

som et interessant og 

prisværdigt udemiljø. Ikke desto 

mindre er Bankpassagen 

mellem Vestergade og Søgade 

i Silkeborg grunden til at Jyske 

Bank har fået Anlægsgartnerprisen 

2004. Da banken skulle 

modernisere og udvide sit hovedkontor 

blev passagen også 

fornyet. Og trods svære odds 

er der opstået et udemiljø med 

store kvaliteter i både formgivning 

og udførelse. 

Det smalle, faldende byrum 

er et stort trappeforløb møbleret 

med en central vandrende, 

flankeret af en hævet bevoksning 

og af markante skulpturer. 

Som metafor kan passagen 

ses som en ådal der forbinder 

bymidtens gågade med Silkeborg 

Langsø. 

Prisen, der uddeles af Danske 

Anlægsgartnere, blev overrakt 

af landsformand Lars Aarup. 

„Som virksomhed sætter 

Jyske Bank en ære i at skabe 

inspirerende indendørsmiljøer 

for kunder og medarbejdere 

og for Danske Anlægsgartnere 

er det dejligt at se at jeres mot- 

10 

Ådalen fra gågaden til søen 

Jyske Bank A/S fik Anlægsgartnerprisen 2004 for sin fornyelsen af Bankpassagen i Silkeborg 

to ‘Jyske Bank - gør en forskel’ 

ikke stopper ved gangdøren,“ 

sagde han da han overrakte 

prisen: 25.000 kr. og et billede 

af kunsteren Gitte Winther. 

Foruden æren. 

Prismodtager, administrerende 

direktør i Jyske Bank Anders 

Dam: ”Et veludført anlægsarbejde 

er for os prikken 

over i’et da det udgør rammen 

om bygningerne. Som med billedkunst 

kan en dårligt valgt 

og udført ramme ødelægge 

Juryen: „Vi kan også - som andre - glæde os over materialevalget og 

den håndværksmæssige udførelse der er af høj standard.“ 

Foto: Årstiderne Arkitekter A/S 

Passagen ‘udmunder’ ender ved søen. Foto: Årstiderne Arkitekter A/S. 

helhedsindtrykket, mens den 

rigtige og veludførte ramme 

kan løfte helhedsindtrykket til 

højder, indholdet i sig selv ellers 

ikke berettiger.“ 

Viljen til at forskønne 

I sin motivation beskriver juryen 

- Danske Anlægsgartneres 

markedsføringsudvalg - hvorfor 

valget faldt på bankpassagen: 

„Klemt inde mellem to 

bygninger kunne bankpassagen 

nemt være endt som en 

mørk, grim og oplevelsesfattig 

bagside. I stedet har viljen til 

forskønnelse ført til at der nu 

er en smuk passage der med 

en lang trappe forbinder byens 

pulserende hovedgade med en 

af Silkeborgs søer. Med trappeforløbet, 

det rindende vand, 

materialevalget og den skulpturelle 

møblering har passagen 

både en sydlandsk stemning 

og et umiskendeligt nordisk 

præg. At passere passagen 

vækker både ro, glæde og ærbødighed.“ 

Og videre: „Når man vandrer 

gennem bankpassagen 

får man indtryk af en virksomhed 

der i høj grad ved hvad 

den vil, ikke går på kompromis 

og sætter kvalitet i højsædet. 

Er gedigen uden at være prangende. 

Har man lyst til at være 

kunde sådan et sted? Ja i høj 

grad. Jyske Bank har med andre 

ord en professionel holdning 

til sine udearealer. Det et 

dét som Danske Anlægsgartnere 

vil påskønne med Anlægsgartnerprisen.“ 

Det anføres 

videre at foreningen også 

forsættes side12 

Landsformand for Danske Anlægsgartnere Lars Aarup (tv) og administrerende 

direktør i Jyske Bank Anders Dam med billedet af kunstneren 

Gitte Winther. Foto: Lars Sundshøj. 


WWW.ECHO.DK 

CS-4200 

• Effektfuld sav der klarer såvel 

fældning som afgrening 

• Velafbalanceret mellemklassesav 

med professionelle 

egenskaber, 

herunder kædestramning 

fra siden og 

dobbeltvirkende 

oliepumpe. 

CS-5100 

• Super professionel maskine 

med høj effekt 

• Automatisk dekompressionssystem 

for let start 

• Automatisk choker system 

• Lav vægt og smalt 

design 

• Leveres med SAIS 

elektronisk tændingsforstilling. 

- gennemtænkt til mindste detalje 

SAIS 

Elektronisk tændingsforstilling 

System der sikrer usædvanlig let og ubesværet start af motoren, 

hurtig acceleration og højere effekt. Op til 20% lavere 

brændstof forbrug. 

før 3.620,- 

SPAR 824,- 

NU 2.796,- 

Ekskl. moms 

før 4.740,- 

SPAR 1.064,- 

NU 3.676,- 

Ekskl. moms 

PB-650 

Den kraftigste løvblæser på markedet 

• Høj lufthastighed og god bærekomfort 

• Ekstra stor udstødning for lavt støjniveau 

• Minimal vedligeholdelse 

4.796,- 

Ekskl. moms 

2.876,- 

Ekskl. moms 

ES-2400 

ES-2400 den mest professionelle og effektive udendørs blæser/ 

støvsuger der findes på markedet. Løvfald suges op og snittes 

med det samme, af den patenterede kniv med 1/12. 

• Patenteret indbygget kniv snitter blade, grene og affald 12:1 

• Pose og mundstykke medfølger 

• Starter let 

Priserne er gældende indtil 31.12.2004. Forbehold for trykfejl. 

Importør: Ketner Outdoor A/S. ECHO forhandlere: 2500 Valby · Contan2 · Grønttorvet 45 · tlf. 36461225 · 2605 Brøndby · Willemoes-Petersen Sliberi & Maskinhandel · Brøndbytoften 10 · tlf. 36752881 · 2610 Rødovre · BMI A/S · Jyllingevej 135 · tlf. 36709945 · 2640 

Hedehusene · L.N. Service & Værktøj Aps · Stærkendevej 226 · tlf. 46138401 · 2800 Lyngby · Sorgenfri Autoværksted Aps · Lyngby Hovedgade 8A · tlf. 45871516 · 2950 Vedbæk · Vedbæk Cykel & Græsteam · Vedbæk Stationsvej 12 · tlf. 45891032 · 3390 Hundested · 

Grøn Teknik · Værkstedsbakken 5 B · tlf. 47980706 · 3400 Hillerød · Jens Junker A/S · Vølundsvej 5 · 48267722 · 3490 Kvistgård · Helsingør Plæneklipper Service · Gurrevej 394 · tlf. 49138725 · 3730 Nexø · Torben Brandt Motor Service · Gadebyvej 1 · tlf. 56488445 · 

3770 Allinge · Nordbornholms Cykelforretning · Pilegade 1 · tlf. 56480291 · 4100 Ringsted · Ringsted Have og Skovhus · Vibevej 42 · tlf. 57616921 · 4200 Slagelse · Werner Nielsen Maskinhandel · Smedegade 65 · tlf. 58534464 · 4241 Vemmelev · Service-Gården · 

Stationsvej 101 · tlf. 58382217 · 4262 Sandved · Sandved Smede & Maskinværksted · Langgade tlf. 48 · 55456379 · 4293 Dianalund · Dianalund Motor · Ventemøllevej 51 · tlf. 58265856 · 4300 Holbæk · Holbæk Agro Center A/S · Frejasvej 2 · tlf. 59434522 · 4400 

Kalundborg · Lundgårds Maskinforretning Aps · Kåstrupvej 15 · tlf. 59507014 · 4440 Mørkøv · T.P. Motor Service · Skamstrupvej 79 · tlf. 59275932 · 4500 Nykøbing Sj · Nykøbing Sj. Kædesaveservice · Grundtvigsvej 45 · tlf. 59911634 · 4600 Køge · Erik Jensen Leasing 

Aps · Københavnsvej 245 · tlf. 56661988 · 4700 Næstved · AAP Maskiner Aps · Indre Vordingborgvej 11D · tlf. 55722900 · 4800 Nykøbing F · LF - Park & Skovservice Aps · Herningvej 5A · tlf. 54820037 · 4840 Nr. Alslev · BSM Teknik · Egensevej tlf. 32 · 54431066 · 

4900 Nakskov · Nakskov Slibecentral · Maribovej 97 · tlf. 54925571 · 5450 Otterup · Bladstrup Smedie · Bladstrup Bygade 5 · tlf. 65955353 · 5592 Ejby · Poul E. Rasmussen Gremmeløkke Maskinforretning · Gremmeløkkevej 25 · tlf. 64461556 · 5600 Faaborg · Øster 

Hæsinge Smedie · Øster Hæsingevej 37 · tlf. 62641282 · 5600 Fåborg · Aastrup Smedie og Maskinforretning · Pouls Gyde 6 · tlf. 62616101 · 5620 Glamsbjerg · Højrup Auto & Maskiner Aps · Højrupvej 66 · tlf. 64731905 · 5642 Millinge · Svanninge Auto og Traktor A/S 

· Assensvej 247 · tlf. 62619239 · 5771 Stenstrup · Firmaet E. Jensen Landbrugsartikler · Assensvej 174 · tlf. 62263056 · 5771 Stenstrup · Rødme Motorservice · Rødmevej 44 · tlf. 62263440 · 6000 Kolding · Kolding Plæneklipper Service Aps · Vejlevej 357 E · tlf. 75568566 

· 6040 Egtved · Egtved Auto- og Traktorværksted Aps · Søndergade 69 · tlf. 75551333 · 6230 Røde Kro · KP Elektro · Østergade 60 · tlf. 74661380 · 6230 Røde Kro · Kaj Homilius Auto- Traktor - & Smedeværksted · Brystrupvej 16 · tlf. 74669532 · 6261 Bredebro · Boi 

Davidsen Maskinforretning Aps · Brede Bygade 48 · tlf. 74711338 · 6270 Tønder · Texas Have & Parkcenter Tønder · Midtengvej 2A, Toft · tlf. 73721616 · 6310 Broager · Carsten`s Maskinværksted · Nejsvej 18 · tlf. 74449494 · 6372 Bylderup-Bov · Petersens Smede & 

Maskinforretning Bylderup-Bov A/S · Bovvej 2 · tlf. 74762236 · 6400 Sønderborg · Maskincenter Syd A/S · Stationsgade 3 · tlf. 74467364 · 6430 Nordborg · A/S Holger Jensens Maskinforretning · Stevninggade 13 · tlf. 74458545 · 6430 Nordborg · Hans Jørn Hvid · 

Holmvej 32 · tlf. 74459689 · 6630 Rødding · Schmidts Traktor- & Plæneklipperservice · Gammelmark 1 · tlf. 74845090 · 6630 Rødding · P.N. Maskiner A/S · Koldingvej 17 · tlf. 74551114 · 6650 Brørup · Brørup Traktor- & Maskincenter Aps · Stenbro Alle 10 · tlf. 75382024 

· 6670 Holsted St. · Preben Paaske Aps · Søndergade 30 · tlf. 75392067 · 6752 Glejbjerg · Glejbjerg Motor og Slibeservice · Boldingvej 11 · tlf. 75198312 · 6760 Ribe · A.P. Jørgensen · Plantagevej 12 · tlf. 75420977 · 6830 Nr. Nebel · Blåbjerg Cykler & Plæneklipperservice 

· Toften 9 · tlf. 75287146 · 6870 Ølgod · Ole Jakobsen Maskinforretning A/S · Østvej 7 · tlf. 75245622 · 6870 Ølgod · Gaarde Smede- og Maskinforretning A/S · Stationsbakken 13 · tlf. 75241066 · 6920 Videbæk · Vibo Maskiner A/S · Nygade 17-19 · tlf. 97171677 · 6950 

Ringkøbing · Holmsland Maskinforretning · Vestervang 3, Kloster · tlf. 97337211 · 7200 Grindsted · Bakke Regn · Brunbjergvej 56 · tlf. 75348333 · 7200 Grindsted · Benny Lauridsen · Parallelvej 3 · tlf. 75337508 · 7200 Grindsted · Grindsted Maskincenter A/S · Varde 

Landevej 26A · tlf. 75322500 · 7330 Brande · Brande Maskincenter Aps · Fynsvej 1 · tlf. 97182100 · 7400 Herning · A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S · Mørupvej 13 · tlf. 97126300 · 7430 Ikast · ABC Maskinudlejning A/S · Eli Christensensvej 74 · tlf. 97250900 · 

7441 Bording · Vibo Maskiner A/S · Klochsvej 67 · tlf. 86862444 · 7500 Holstebro · Skou Park & Have · Bukdalvej 15 · tlf. 96137700 · 7830 Vinderup · Vinderup Smede & Maskinforretning A/S · Nr. Bjertvej 7 · tlf. 97441700 · 7870 Roslev · Kaptains Smede & VVS · 

Bystedvej 2 · tlf. 97592544 · 8000 Århus C · Elite Plæneklipper Service A/S · Finderupvej 10 · tlf. 86156301 · 8260 Viby J · EH Maskinservice · Jens Juulsvej 8 · tlf. 86288466 · 8444 Balle · Rosmus Smedie · Bækkevej 8 · tlf. 86337078 · 8471 Sabro · Lading Maskinforretning 

I/S · Viborgvej 854 · tlf. 86948466 · 8600 Silkeborg · Silkeborg Plæneklipper-service · Thrigesvej 26 · tlf. 86825000 · 8600 Silkeborg · Vangvedvængets Smede- og Maskinforretning · Vangvedvænget 1 · tlf. 86853222 · 8700 Horsens · Aaes Smede- & Maskinforretning 

· Engmarksvej 28 · tlf. 75669022 · 8722 Hedensted · Motor-Centret · Bredgade 28 · tlf. 75892099 · 8800 Viborg · Viborg Mini Traktor · Favervej 12 · tlf. 86612499 · 8830 Tjele · EN-Motor Service · Kirkegade 29 · tlf. 86651200 · 8850 Bjerringbro · Hjorthede Farm-Service 

· Hjorthedevej 52 · tlf. 86686066 · 8963 Auning · Auning Traktor og Maskinværksted · Østergade 32 · tlf. 86483040 · 8990 Fårup · Asferg Smede- og Maskinforretning I/S · Østergade 8 · tlf. 86443344 · 9200 Ålborg Sv · S.D. Kjærsgaard A/S · Nibevej 335 · tlf. 98343433 

· 9320 Hjallerup · Hjallerup Maskinforretning A/S · Navervej 1 · tlf. 98281411 · 9362 Gandrup · Gandrup Plæneklipperservice Aps · Borgergade 100 · tlf. 98259712 · 9380 Vestbjerg · Maskin Service Nord · Vang Mark 2 · tlf. 98297373 · 9460 Brovst · Øland Smede og 

Maskinforretning · Hammershøj 32 · tlf. 98236200 · 9500 Hobro · Agrotek A/S · Lupinvej 15 · tlf. 96574700 · 9530 Støvring · Støvring Maskinforretning · Mercurvej 7 · tlf. 98374277 · 9550 Mariager · Hou Motor og Plæneklipperservice · Hyrdehøjvej 1 · tlf. 98541713 · 

9560 Hadsund · Ranch`s Maskinforretning · Smedevænget 1 · tlf. 98571109 · 9570 Vemb · Vemb Smede & VVS · Industrivej 30 · tlf. 97481628 · 9690 Fjerritslev · HP Autoservice · Vestergårdsvej 18 · tlf. 98212287 · 9700 Brønderslev · Manna Traktor · Bredningen 103 

· tlf. 98887611 · 9700 Brønderslev · Brønderslev Maskincenter A/S · Østergade 78 · tlf. 98822300 · 9750 Østervrå · Østervrå Motor- og Cykelcenter · Hjørringvej 408 · tlf. 98951216 · 9800 Hjørring · J.P.S. Entreprenørmateriel · Vandværksvej 25 · tlf. 98928382 · 9800 

Hjørring · Hjørring Maskincenter A/S · Læsøvej 9 · tlf. 98921833 · 9850 Hirtshals · Bojes Auto og Knallertdele · Mygdalvej 6 · tlf. 98971625 · 9900 Frederikshavn · JM Maskinservice · Sæbyvej 60 · tlf. 98486777 


„Med trappeforløbet, det rindende vand, materialevalget og den skulpturelle møblering har passagen både en 

sydlandsk stemning og et umiskendeligt nordisk præg.“ Foto: Årstiderne Arkitekter A/S. 

gerne sende et signal til andre 

virksomheder om udearealerne 

kan bruges til at profilere 

virksomheden: „Et smukt anlæg 

og en professionel vedligeholdelse 

giver et godt førstehåndsindtryk 

der kan fjerne 

mange barrierer.“ 

Desuden fremhæves bruger 

af materialerne: „Det fremtrædende 

materiale i passagen er 

naturstenen der findes i både 

belægning, bænke og skulpturer. 

Beplantning er der ikke 

meget plads til en i snæver 

passage. Alligevel er den mar- 

12 

kant og iøjnefaldende. Det 

skyldes både et valg af massive 

og overvejende stedsegrønne 

planter og at planterne er hævet 

og derfor i højde med den 

gående,“ anfører juryen der 

også glæder sig over materialevalget 

og den håndværksmæssige 

udførelse der er af 

høj standard. 

Entreprisen, som bankpassagen 

var en del af, blev udbudt 

både som hoved- og fagentreprise. 

Jyske Bank valgte fagentreprisen 

der var den billigste. 

Juryen: „Danske Anlægs- 

gartnere vil gerne påskønne, 

at man vælger både at udbyde 

i hoved- og fagentreprise. Valg 

af fagentreprise giver i langt 

højere grad mulighed for den 

rette dialog med tilsyn og bygherre 

og i sidste ende mulighed 

for at levere et stykke 

håndværk som håndværkeren 

kan være bekendt.“ 

Samtidig fremhæver juryen 

at Jyske Bank også gik nye veje 

i styringen anlægsarbejdet: „I 

byggebranchen er det almindeligt 

med dagbøder hvis tidsfrister 

overskrides. I stedet for 

at bruge denne pisk, valgte Jyske 

Bank guleroden. Man 

udlovede bonus hvis arbejdet 

var færdigt til tiden. Virksomhederne 

var forpligtiget over 

for hinanden. Hvis én svigtede, 

gik det ud over de andre. Det 

er en utraditionel, men positiv 

tankegang som Danske Anlægsgartnere 

vil pege på som 

et eksempel til at efterfølge.“ 

Den lokale inspiration 

I sin motivation lægger juryen 

også vægt på at Jyske Bank 

over for byens borgere har vist 

et ønske om at forskønne byen 

og at gøre det med lokal inspiration. 

I anlægget og i valget 

af kunst reflekteres byens historie. 

Tollundmanden - det 

berømte moselig fra jernalderen 

- er f.eks. temaet på en 

stor bronzekrukke udført af 

Peter Brandes. Jørgen Haugen 

Sørensen har udført en anden 

markant skulptur. 

Begge skulpturer står centralt 

i passagen forbundet med 

den faldende vandrende. Peter 

Brandes: „Dette vandforløb 

mellem bankens bygninger fra 

et gågadepunkt til et søpunkt, 

som en frembragt ådal, er en 

ret enestående udformning i 

et bybillede. Naturen er i sin 

bearbejdede form taget ind i 

arkitekturen og giver den gående 

en oplevelse som de to 

kunstværker, tror jeg, er med 

til at udbygge“. sh 

Bygherre: Jyske Bank A/S. 

Arkitekt: Årstiderne Arkitekter A/S 

Anlægsgartner:Anlægsgartnerne 

H. Hoffmann A/S 

Adresse: Søgade 8-16, Silkeborg 

Byggeår: 1999-2002 

Plan over bankpassagen udarbejdet af Årstiderne 

Arkitekter A/S. Målforhold her ca. 1: 900. 


Ny John Deere 

parkklippere 

To nye John Deere-parkklippere 

med rotorklip: model 1505 

med 180 cm arbejdsbredde og 

og model 1545 med 183 cm arbejdsbredde. 

Trods de enslydende 

tal er der stor forskel: 

Model 1505 (billedet) er en hydraulisk 

drevet maskine primært 

bygget til græsklipning 

og med en 31 kW motor. Model 

1545 driver sin klipper over 

PTO-akslen. Den har en 23 kWmotor 

og kan i højere grad 

fungere som en redskabsbæ- 

Vogne til maskiner 

og paller med mere 

Brenderup Trailers er på markedet 

med en ny serie professionelle 

vogne med ladlængder 

fra 260 til 620 cm og bredder 

på 180 cm (nok til Europapaller) 

og 205 cm. Der er lav 

læssehøjde og let opkørsel af 

bl.a. minigravere via slidsker 

og integreret slidskeophæng. 

Uden sider og hjørnestolper 

kan man transportere brede 

maskiner (parkklippere m.m.) 

der surres fast til udvendige 

surringskroge. Vognene kan 

Bæverne bliver 

Bæverne har fået lov at 

blive permanent i Danmark. 

Ringkøbing Amt har 9. august 

2004 svaret positivt på 

Skov- og Naturstyrelsens ansøgning 

om ubegrænset forlængelse 

af dispensationen 

til de 18 bævere der for 5 år 

siden blev sat ud i Flynderå 

på Klosterheden. Der skal 

bare senest om 10 år laves 

en ny forvaltningsplan for 

bæverne der klarer sig fint. 

De 18 er blevet til over 50. 

rere. I øvrigt fremhæver importøren, 

Nellemann Agro, maskinernes 

førerkomfort, støjsvage 

kabine, servostyring m.v. Tlf. 

4373 6400. 

forsynes med 80 cm netsider til 

transport af løv, brænde, flis 

m.m. samt presenningsopbygninger 

med indvendig højde 

op til 215 cm. Tlf. 6342 2200. 

Slammet bliver renere og renere 

71% af renseanlæggenes slam holder kravene for at bruge 

slammet på landbrugsjord. Det viser en undersøgelse fra 

Hedeselskabet, skriver Jens Schrøder i Vækst 3/2004. Han påpeger 

samtidig at andre undersøgelser ikke har kunnet påvise 

negativ effekt af miljøfremmede stoffer i jorden. Regeringens 

mål om at 50% af slammet i 2005-2008 genbruges 

på landbrugsjord kan altså opfyldes. Grænseværdierne for at 

bruge slam på landbrugsjord blev skærpet i 1990’erne hvor 

der var stor usikkerhed om slammets kvalitet. På grund af renere 

teknologi kommer der imidlertid stadig mindre mængder 

tungmetaller og miljøfremmede stoffer i spildevandet 

og dermed også i slammet. Slammets gødningsværdi dermed 

kan udnyttes med mindre risiko. 

Trident 4000 Park 

Plæneklipper 

■ Kommunalområder, 

sportspladser, parkanlæg m.v. 

■ Perfekt klipperesultat 

■ Lave veligeholdsomkostninger 

■ Enorm kapacitet 

Med Redexim – Charterhouse Verti-Drain kan du sørge for at din 

boldbane for nyt liv. Med Verti-Drain 7526 arbejder du i 2,6 m. 

bredde og en dybde på 400 mm. op til 24 mm. massive piber eller 

op til 32 mm. åbne piber. 

Hos Turf Rent A/S har du mulighed for at leje en stor del af de 

maskiner som du har behov for til plejning af jeres grønne arealer. 

Kontakt en af vores udlejningskonsulenter og få gode råd til hvilke 

maskiner, som kan være med til at sikre dine grønne områder. 

Turf Rent A/S tilbyder udlejning af maskiner til grønne arealer 

Tlf. 46 38 30 36 - Fax. 46 38 30 83 - salg@turfrent.dk 

NIELS HVASS 

Tree pruning basics 

TRÆPLEJEKURSER 

MASTERCLASS 

Fredag 3. december 2004 kl. 08.30 - 14.30 

Gennemgang af dr. Alex L. Shigos nye guide (2004) 

v. bytræskonsulent Niels Hvass. 

Pris: 950,- kr. excl. moms. Incl. guiden. Max. 16 deltagere. 

Forberedelseskursus til 

ETW (European tree worker) certificering 

Fredag 8. april 2005 kl. 08.30 - 14.30 

Introduktion til teorien v. Niels Hvass m.fl. 

Pris: 850,- kr. excl. moms. Max. 12 deltagere. 

STED: Træplejelokalerne SITAS, Skovvej 56, 2750 Ballerup. 

TILMELDING: tlf. 44 65 05 65 eller trees@sitas.dk 

ETW certificering finder sted på Skovskolen i Nødebo lørdag den 16. april 05. 

Specialist i vedligehold 

af grønne områder 

Vester Nebel • DK-6040 Egtved 

Tlf. 7555 3644 • Fax 7555 4243 

www.spearhead.dk 


Til højre: 

Verbena Superbena, dark blue 

Verbena Superbena, lavender 

Osteospermum Symphony, milk 

Angelonia Angelface, blue bicolor 

Petunia Conchita, blueberry frost 

Sutera Suteranova, pink 

Kumme: Ciotola, h34/ø115 

Herunder 

Forrest 

Petunia Conchita, strawberry frost 

Verbena Superbena, lavender 

Petunia Conchita, twilight blue 

Nemesia Sunsatia, blackberry 

Kumme: Vaso, h63/ø78 

Bagerst 

Nemesia Sunsatia, mango 

Sanvitalia Sunbini, Peters gold rush 

Kumme: Vaso h55/ø67 

Til venstre 

Petunia Conchita, strawberry frost 

Nemesia Sunsatia, blackberry 

Nemesia Sunsatia, mango 

Kumme: Mezzo Vaso h44/ø92 

Kummer med blomster EKSEMPLER PÅ KOMPOSITIONER 

Kummer af terracotta med sommerblomster og vanding 

kan fås som pakkeløsning fra Mastellone i samarbejde 

med blomsterforædler Hansson DK. Mastellone er i forvejen 

kendt for sin handel med toscansk terracotta. 

Der tilbydes ni blomsterkompositioner, men man kan 

også vælge frit med plantesorterne. De ni kompositioner 

samt billedeksemplerne er sammensat af Lisbet Mastellone. 

Som priseksempel koster den store, lave plantekumme 

Ciotola (Ø103 cm) 2980 kr. med med blomster og vandingsanordning. 

Bestillinger modtages senest i februar med levering i begyndelsen 

af juni. Plantekummerne er frostresistente og 

kan stå ude hele året, eventuelt med stedsegrønt om vinteren. 

Blomsterne kan ses på www.pweurope.com og 

kummerne på www.mastellone.dk. sh 

14 

HERLIG BLÅ I VASO 

Nemesia Karoo Blue 

Verbena Superbena Dark Blue 

Calibrachoa Superbells Indigo 

Sutera Suteranova White 

Angelonia Angelface Blue Bicolor 

Scaevola 

VILD RØD I CIOTOLA 

Petunia Conchita Chili Red 

Calibrachoa Superbells Red Devil 

Nemesia Sunsatia Cranberry 

Verbena Superbena Ruby Red 

GLAD GUL I MEZZO VASO 

Argyranthemum vanilla 

Nemesia Sunsatia Lemon 

Sanvitalia Sunbini 

Bidens PW Bidens Peters Gold Carpet 

Angelonia Angelface Whita 

Ny DAFO-forening 

sikrer flere planter 

Omkring hver tredje af Dansk 

Planteskoleejerforenings medlemmer 

er gået sammen og 

har skudt penge i en ny DAFOforening 

for at styrke produktion 

og udvikling af plantemateriale. 

Det oplyser Peter F. 

Schjøtt, formand for Dansk 

Planteskoleejerforening, i 

Gartnertidende 18/2004. Den 

nye forening er rettet mod 

fremavl i DAFO-regi på opformeringsstationen 

i Lunderskov 

hvor beholdningen af eliteplanter 

nu er gennemgået, tilpasset 

og til dels fornyet. Planteopformeringsstationen 

blev 

på grund af bortfald af støtte 

og dårlig økonomi i 2003 overhændet 

til Dan Elite på et rent 

forretningsmæssigt grundlag. 

Med den nye DAFO-forening 

vil der kunne tilbydes ellers 

urentabelt plantemateriale. 

Gormshøjen udsat 

for smælderlarver 

En af landets største og mest 

kendte gravhøje, Gormshøjen i 

Jelling, har været slemt angrebet 

af smælderlarver i sommers, 

skriver Politiken 24.8.04. 

Larverne æder græsrødderne 

så der har været store visne 

pletter på højen hele sommeren. 

Og når græsset forsvinder 

kan jorden erodere væk. Så 

galt gik dog ikke. Menighedsrådet 

ved Jelling Kirke fik revet 

græsresterne af på 550 m 2 , og 

sået nye græsfrø. 

Finanslovforslag 

skærer i miljøet 

Regeringens forslag til finanslov 

for 2005, der blev fremsat 

sidst i august, fortsætter de 

varslede besparelser på miljøområdet 

der har været i gang i 

flere år. Det betyder at alle styrelser 

og forskningsenheder 

igen skal skære ned. Fra 2002 

til 2005 er bevillingerne skåret 

med over 25%. Som trøstpræmie 

er foreslået en ekstraindsats 

på 200 millioner kroner 

over fire år til vand- og naturområdet. 

Over halvdelen af 

beløbet kommer fra EU og via 

besparelser på tilskud til privat 

skovdrift. Den nye miljøminister 

Connie Hedegaard har fået 

opbakning til at stoppe miljøbesparelserne 

fra 2006. 


H.A. Fog overtager 

import af Nimos 

H.A. Fog har overtaget importen 

af Nimos redskabsbærere 

(billedet) fra Svogerslev Maskincenter 

som samtidig nu 

forhandler alle H.A. Fogs produkter. 

Årsagen er ifølge direktør 

Jens Dam, Svogerslev 

Maskincenter, at H.A. Fog har 

et bedre og landsdækkende 

forhandlernet, og at H.A. Fogs 

maskiner af bl.a. Antonio Carrarro-traktorer 

er et godt supplement 

til John Deere der er 

rygraden hos Svogerslev Ma- 

skincenter. Nimos redskabsbæreren 

beskriver Karsten Fog, 

H.A. Fog A/S, som en konkurrencedygtig 

maskine til bl.a. 

den kommunale sektor med 

hydrostatisk PTO, god førerkomfort 

med lav støj og god 

kabineplads. Tlf. 4396 6611. 

Sprøjtemidler i sår og skrammer 

Når man arbejder med sprøjtemidler skal man bruge handsker 

og skifte dem tit. Det råder Miljøstyrelsen efter den nye 

undersøgelse ‘Hudpenetration af pesticider’ fra Syddansk 

Universitet. Handsker forsinker sprøjtemidlernes vej til huden. 

Engangshandsker bør naturligvis ikke tages af og på 

flere gange. Om handskerne er af latex eller nitril er mindre 

væsentligt blot man ikke bruger dem mere end et par timer. 

De hidtidige undersøgelser og råd har kun set på aktivstoffer 

og hænder uden sår og rifter. Og det gør en forskel. 

Blandinger af aktive stoffer og hjælpestoffer kan nemlig få 

sprøjtemidlet til at trænge langt hurtigere gennem huden. 

Samme virkning har en rift eller et myggestik på hånden. Se 

rapporten på www.mst.dk. 

Billige alu-ramper 

Lette fl eksible ramper - den rigtige løsning til sikker 

læsning af dine minimaskiner, plæneklippere og andet. 

Type R005: Sammenfoldelig, med 

perforeret dørkplade, bæreevne 675 

kg. pr. par. Sammenfoldet længde 1.15 

m. Udfoldet længde 2,3 m. Vægt 16,1 

kg. pr. stk. 

Kr. 1.775,- ekskl. moms 

Type R001MT: Ribbet, dobbelt bredde, 

sammenfoldelig på langs. Bæreevne 540 

kg. Længde 1.8 m. Foldet bredde 60 cm, 

udslået bredde 120 cm. Vægt 12 kg. 

Ideel til ATV’er. 

Kr. 1.260,- ekskl. moms. 

Type R004: Ribbet alu-rampe, bæreevne 

450 kg. pr. par. Længde 2.25 m. Vægt 

12,1 kg. pr. stk. 


Type R005M: Sammenfoldelig, med 

ribber, bæreevne 675 kg. pr. par. 

Sammenfoldet længde 1.15 m. Udfoldet 

længde 2,3 m. Vægt 15,1 kg. pr. stk. 


Tjek vores hjemmeside: www.interforst.dk. Tilbud, brugtbørs, 

nyeste udbud af Cabe og Kellfri, auktion og masser af læsestof 

Interforst K/S 

Blåkildevej 8 

Stubberup • 5610 Assens 

Tlf. 64 79 10 75 

Fax 64 79 11 75 

www.interforst.dk 


Den billige golfbane kan 

ende med at blive dyr 

Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt. 

Omkvædet kunne passe på flere danske golfbaner 

Af Eva Meyle, fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere 

Hvis bygherren gerne vil have 

en god bane til en billig 

pris, er det ikke tilsynet der 

skal spares på. Ikke desto mindre 

er det dét der normalt sker 

ved anlæg af golfbaner i Danmark. 

Man skal ikke forvente 

at alt går som det skal blot fordi 

bygherren vælger en entreprenør 

der har prøvet at anlægge 

golfbaner før og hyrer 

arkitekten til at føre tilsynet 

med arbejdet på banen. 

Jeg deltog i en gennemgang 

af et næsten færdigt golfbaneanlæg 

1. juni 2004. På dét 

grundlag har jeg beskrevet en 

række forhold der er vigtige at 

tage hensyn til i forbindelse 

med anlæg af en golfbane. I 

gennemgangen deltog også 

bygherre, golfklub, arkitekt og 

entreprenør. Det skal dog bemærkes 

at golfbanen ved besigtigelsen 

ikke var endeligt afleveret 

og godkendt af bygherren, 

og at de fejl og mangler 

jeg beskriver kan være helt 

eller delvist udbedret inden aflevering. 

Artiklen er videre ba- 

Opbindingen af de nyplantede træer fulgte ikke de 

faglige regler, men skulle nu være rettet. 

16 

seret på mine erfaringer opsamlet 

som banekonsulent i 

Dansk Golf Union 1993-2000. 

Golfanlægget omfatter 18 

hullers golfbane, en korthulsbane 

på 9 huller samt en 9 hullers 

pitch and put-bane samt 

drivingerange og puttinggren. 

Bygherren er ikke selve klubben, 

men et selvstændigt selskab 

der selv har stået for det 

overordnede tilsyn. Klubben 

har en vision om at banen bl.a. 

skal være Danmarks bedste 

golfoplevelse. Det kan måske 

nås, men begyndelsen har ikke 

været den bedste. 

Udbud 

Bygherren er selvfølgelig i første 

omgang tilfreds når der 

kan spares på den samlede 

anlægssum. Besparelsen kan 

dog være ensbetydende med 

problemer i plejen af banen 

mange år efter. De kan ende 

med at blive betydeligt dyrere 

end dét der spares ved at tage 

det billigste bud og tilmed bliver 

spillekvaliteten dårligere. 

Desværre er det svært at 

tage ved lære af egne eller andres 

fejl, når der hver gang er 

tale om en ny bygherre. Her er 

det vigtigt at Dansk Golf Union 

har mulighed for at hjælpe 

kommende klubber f.eks. med 

udarbejdelsen af udbudsmaterialet. 

Det er altid vigtig at have en 

grundig og præcis beskrivelse 

af anlægsopgaven, ellers kan 

det betyde ekstraarbejder. 

F.eks. var der i dette tilfælde 

mange sten i jorden. Hvis ikke 

det er præciseret i beskrivelsen 

hvor mange og hvor store sten 

der må være i overfladen ved 

aflevering, kan det ende med 

at det bliver klubbens problem 

at få fjernet bl.a. fairwayens 

sten der kan være til gene for 

både plejen og spillet. 

Terrænregulering 

Det har været arkitektens mål 

at begrænse indgrebet i naturen 

og at følge terrænets naturlige 

udformning, og det er 

alt andet lige også det der i 

Plantehullerne viste sig som diminutive plantehuller 

hvor pælene åbenlyst var banket ned igennem. 

sidste ende giver det smukkeste 

resultat. 

Selvom der ikke flyttes meget 

jord, så husk at retablering 

af arbejdsspor er meget vigtigt. 

Det er ikke altid at der 

afmærkes og køres i roughen. 

Sådanne komprimeringer forsvinder 

ikke i forbindelse med 

f.eks. frostvejr. Jorden skal grubes, 

vertidrænes eller til nød 

løsnes med en lergreb efterfølgende. 

Hvis ikke dette sker vil 

det gå ud over græssets vækst, 

og i værste fald kommer græsset 

slet ikke op. 

I forbindelse med dette golfanlæg 

skulle der ikke umiddelbart 

være sådanne problemer, 

men for en sikkerheds skyld 

bør der altid tages stikprøver 

f.eks. på fairways. 

Vækstlagsmateriale 

Det foreskrives normalt at der 

skal ligge 30 cm vækstlag på 

greens, hvilket også er tilfældet 

ved anlæg af greens på 

denne bane. Kontrolmålinger 

med jordbor på stedet den 1. 

juni viste imidlertid tykkelser 

fra omkring 50 cm vækstlag til 

ca. 24 cm. At lave det om vil 


kræve afskrælning af græsturf 

og udregulering, og det vil betyde 

forsinkelse. 

Sådanne kontrolmålinger af 

vækstlagstykkelsen skulle være 

foretaget inden udsåning af 

græsfrø. Desuden kan det undre 

at der kun er valgt at lægge 

15 cm vækstlag ud på teestederne 

som i sæsonen altid 

er topbelastede - og næsten 

aldrig store nok. 

Ved nedstik med metalspyd 

kunne det ved gennemgangen 

i begyndelsen af juni registreres 

at der på de besigtigede 5 

greens var komprimeringer i 

spredte områder. Efterfølgende 

er der foretaget kontrol af 

alle greens og på alle er der 

fundet komprimerede partier. 

Det bør selvfølgelig udbedres 

før endelig aflevering. 

Græs til greens 

Det diskuteres løbende hvilken 

type græs der skal bruges til 

greens: ren krybende hvene eller 

rødsvingel blandet med almindelig 

hvene. I dette tilfælde 

er der valgt krybende hvene 

til greens. Selvfølgelig er 

det muligt at vælge krybende 

hvene til greens, men det bliver 

dyrere i drift i form af mere 

vand og gødning. 

Krybende hvene vokser 

bedst ved højt reaktionstal (Rt 

5,5-8, helst 6-7,5) og har større 

krav til kvælstof, fosfor og kalium 

end andre græsarter der 

anvendes på greens. Væksten 

begynder sent om foråret - 

jordtemperaturen skal være 

11-12 grader. Krybende hvene, 

tåler meget høj sommertemperatur, 

men går hurtigt af vækst 

i efteråret. 

Krybende hvene skal klippes 

ned meget hurtigt og topdresses 

ligeså meget som det er 

muligt at måtte ned i toplaget. 

Når det er etableret skal det 

klippes ned i 3 mm højde så 

hurtigt som jævnheden i 

greens tillader det. Det betyder 

at man skal være meget 

omhyggelig ved anlæg af 

greens for at opnå denne 

jævnhed. Desuden skal der 

foretages hyppige vertikalskæringer. 

Krybende hvene er endvidere 

mere modtagelig for svampesygdomme 

end rødsvingel, 

især ved dårlig gødningsbalan- 

ce. Da brugen af pesticider 

mange steder er begrænset 

eller lig nul, og der ikke er alternative 

metoder at bekæmpe 

svampe, er det med til at 

vanskeliggøre arbejdet med at 

holde gode greens og dermed 

også begrænse indmarch af 

enårigt rapgræs. 

Beplantning 

I lokalplaner foreskrives ofte at 

eksisterende beplantning skal 

bevares og fremtidig beplantning 

skal udformes så områdets 

nuværende karakter bibeholdes 

- i dette tilfælde en 

åben karakter. Både amtet og 

kommunen skulle godkende 

den endelige beplantningsplan 

og beplantningens karakter 

skal sikres ved fornyelse. De 

nye beplantede arealer skal 

normalt bestå af egnstypiske 

træer og buske - og i dette tilfælde 

er der tale om bøg, eg, 

ask, tjørn, hyld eller hassel. 

De spredte planter kan få 

det svært i etableringsperioden, 

og det bliver nok vanskeligt 

at få dem vandet og plejet. 

Det ville have været bedre at 

lave større sammenhængende 

Et blik ud over en nyanlagt golfbane. 

Det omfatter 18 hullers 

golfbane, en korthulsbane på 9 

huller samt en 9 hullers pitch and 

put bane samt drivingerange og 

puttinggren. 

beplantninger som på sigt blev 

tyndet ud til kun få individer, 

således at landskabets åbne 

karakter bevares. 

Opbindingen af de nyplantede 

træer fulgte ikke de faglige 

regler, men skulle nu være 

rettet. Plantehullerne i det nye 

græs viste også et diminutivt 

plantehul, hvor pælene åbenlyst 

var banket ned igennem. 

Vanding 

Hidtil har det været amterne 

der har skullet give tilladelse til 

vandindvinding og ifølge 

regionplanerne er det oftest 

kun greens og teesteder der 

må vandes - hvilket også er tilfældet 

for denne bane. 

Golfklubben har på nuværende 

tidspunkt tilladelse til at 

bruge 13.000 m³ vandingsvand. 

Det kan være for lidt i 

opstartfasen (3-5 første år) på 

grund af den meget vindudsatte 

bane, og især i tørre 

somre hvor også de nyplantede 

træer og buske kommer 

til at mangle vand. 

I dette tilfælde har der desuden 

været meget voldsomme 

regnskyl på hul 4’s fairway under 

anlæggelsen af banen, og 

der er behov for at efterså og 

derefter vande. Det er en situation 

som meget let kan opstå 

i løbet af anlægsperioden, 

men som ikke kan forudses. 

Det gjorde ikke situationen 

bedre at selve vandingsanlægget 

endnu ikke virkede tilfredsstillende 

1. juni hvor der 

var akut brug for vand til 

greens og til reparation af 

bare pletter. 

Tilsyn 

I forbindelse med anlæg af banen 

har det som i mange andre 

tilsvarende projekter været 

golfbanearkitekten som har 


fået til opgave at holde tilsyn 

med entreprenøren. Banearkitekten 

er en vigtig person til 

kontrol af banens lay-out herunder 

greens og teestedplacering, 

onduleringer og lignende. 

Men der har ikke været tilknyttet 

en udefrakommende 

teknisk-faglig person som har 

kunnet føre tilsyn med entreprenøren. 

Selv om tilsyn af 

denne art er meget vigtig, er 

det desværre ofte fravalgt eller 

slet ikke på tale ved anlæg af 

nye baner og ved renovering 

af eksisterende baner. 

Det er ofte en fordel hvis én 

eller flere af banens kommende 

greenkeepere kan være 

med i arbejdet under anlægsfasen. 

Det giver et godt kendskab 

til selve banen og de eksisterende 

forhold. Men en 

greenkeeper skal ikke være 

ansat af entreprenøren og 

samtidig være tilsynsførende. 

Det vil sætte vedkommende i 

en vanskelig situation. 

Erfaringen viser desværre at 

det altid er når tilsynet ikke er 

tilstede at der eventuelt sker 

svigt. Og de fejl der eventuelt 

begås, er desværre ikke altid 

sådan lige at rette bagefter. 

Det kan være at drænlaget 

mangler, at vækstlaget har forkert 

tekstur eller at der er udlagt 

for meget eller for lidt 

vækstlagsmateriale og græsset 

har etableret sig. 

18 

Så kan det være svært for 

bygherre og klub at sige til investorer 

og spillere, at nu venter 

vi lige et år ekstra før vi åbner 

banen, fordi der skal rettes 

anlægsfejl. I stedet bliver det 

måske lappeløsninger eller løbende 

anlægsarbejder til gene 

for spillerne i flere år efter, og 

resultatet bliver måske heller 

ikke det forventede. Så kan 

det hurtigt ende med at det 

billigste bud blev det dyreste. 

Kontrol af vækstlagsmaterialets 

tekstur og tykkelse, 

drænlag, vandingssystem m.v. 

er meget vigtig. Det bør være 

den uvildige tilsynsførende eller 

bygherren der selv udtager 

prøver og sender disse til analyse 

samt modtager resultaterne 

af analyserne og får 

dem tolket. 

Dansk Golf Union burde i 

fremtiden anbefale eksisterende 

og kommende klubber 

at hyre teknisk-fagligt funderede 

tilsynsførende i forbindelse 

med nyanlæg. Det kunne 

spare mange klubber for efterfølgende 

ærgelser og penge. 

Aflevering og pleje 

Greenkeeperstaben tiltrådte 1. 

marts 2004, og de har ikke været 

med i selve anlæggelsen af 

banen. Greenkeeperne har 

imidlertid efter nærmere aftale 

udført den sidste finish i 

forbindelse med bunkers i henhold 

til tegningsmaterialet. 

For greenkeeperstaben er 

det vigtigt at alle punkter er 

udført som beskrevet i den respektive 

projektbeskrivelse, så 

ikke der senere dukker ubehagelige 

overraskelser op som vil 

kræve ekstra pleje og omkostninger 

for klubben - i værste 

fald omlægninger på en ny 

bane. Det vil som regel altid 

være til gene for spillerne. Hvis 

ikke den udførendes eventuelle 

udbedring af fejl og mangler 

bliver kontrolleret, kan man 

ikke være sikker på at der ikke 

er glemt noget. 

For greenkeeperne er en 

korrekt plan over drænplacering 

samt vandledninger også 

vigtige at få i forbindelse med 

anlæg af banen. Det burde 

også have været aftalt i forbindelse 

med anlæg af denne 

golfbane. 

Bedre i fremtiden? 

Hvis kommende bygherrer skal 

forsøge at gardere sig mod 

omtalte problemer, er det vigtigt 

at udbudsmaterialet er så 

fyldestgørende som muligt, og 

at der fra starten af anlægsfasen 

tilknyttes en uvildig og 

fagligt kompetent tilsynsførende. 

I denne sammenhæng er det 

vigtig at Dansk Golf Union får 

kontakt med bygherrerne så 

tidligt som muligt i forløbet, så 

der bliver mulighed for at give 

råd og vejledning. ❏ 

Fairway med sten i overfladen og bare pletter der skyldes voldsomme regnskyl undervejs i anlægsfasen. 

Golfbaner 

skal sælge 

kommunen 

De myldrer frem med nye 

golfbaner. Og der er planer 

og idéer om flere. Golfbaner 

er med når visionerne 

skal på bordet i landets 

kommuner for at tiltrække 

vækst og gode skatteydere. 

Og så må alt andet ofte 

vige. Et udpluk refereres 

fra det seneste nummer af 

Greenkeeperen: 

Midtdjurs Kommune har 

fået en golfbane i området 

nord for Nimtofte. Det er 

en 9-hullers pay-and-play 

bane som et anpartsselskab 

står bag. Det har givet blod 

på tanden. Der er idéer om 

at etablere ‘Djurs Golf & 

Country Club’ med fire 

golfbaner, hotellejligheder 

og ferieboliger. 

I Ry planlægges et område 

med en 18-hullers 

golfbane omgivet af et nyt 

bykvarter med villaer, etageboliger, 

erhverv og offentlige 

formål. Første etape 

af den nye ‘Kildebjerg 

Ry’ er sendt i høring. 

I Middelfart er det eksklusive 

boligbyggeri Fænøsund 

Park ud til Lillebælt 

under planlægning. Hertil 

knyttes både golfbane og 

lystbådehavn. 

En ny golfbane er på vej 

mellem Hobro og Arden. 

Fredningsnævnet for Nordjyllands 

Amt har accepteret 

at den delvist kommer til at 

ligge i et fredet naturområde. 

Det forudsætter dog 

Naturklagenævnets godkendelse. 

Aktieselskabet 

for Hobro-Arden Fjord 

Golfbane står klar med en 

snes millioner. 

En anden bane planlægges 

ved Toftebjerg syd for 

Løgstør. Det foreløbige aktiesalg 

er på 2,9 mio. kr. 

Der planlægges både en 9hullers 

træningsbane og en 

stor 18-hullers bane. 

I Sejlflod Kommune er 

placering for en ny bane på 

plads ved Limfjorden nær 

Egense. 


El-bil stærk nok til 

professionel drift 

Toro har med sin Workman 

e2050 introduceret sit første 

eldrevne køretøj med en kraftig 

500 Amperes motor. Det er 

et transportkøretøj baseret på 

samme platform som de tilsvarende 

benzindrevne køretøjer. 

Køretøjet, der er forsynet med 

et robust lad, er bl.a. beregnet 

til golfbanedrift og kører angiveligt 

fint i hårdt terræn. En 

måleenhed, viser hvor meget 

strøm der er tilbage på batteri- 

 

 

 

 

 

 

erne, og når strømniveauet er 

lavt, sænker køretøjet selv fart 

og acceleration. Import: SC - 

Svend Carlsen A/S, tlf. 6610 

9200, www.toro.com. 

Med landskabet 

som golfbane 

Golf blev oprindeligt spillet i 

landskabet som det var. Det er 

stadig en mulighed som den 

35-årige amerikaner André 

Tolmé har praktiseret i ekstrem 

form på langs af Mongoliet: 18 

huller fordelt over 1985 km. 

Den 5. juni 2003 slog han første 

slag på det første 132 km 

lange par 711 hul. Det blev til i 

alt 12.170 slag. Se mere på 

www.golfmongolia.com hvor 

billedet også er taget fra. Fine 

baner behøves ikke altid. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

AMU kurser ................foråret 2005 

Anlæg i betonsten, lige linier (Anlægsgartnerteknik 1) 15 dage 10/1-28/1 

Anlæg i betonsten, buede linier (Anlægsgartnerteknik 2) 15 dage 31/1-18/2 21/2-11/3 

Anlæg i beton-, natursten og træ (Anlægsgartnerteknik 3) 15 dage 14/3-6/4 

Basiskursus for anlægsgartneri 20 dage 28/2-30/3 11/4-11/5 

Betjening og vedligeholdelse af mindre gartnermaskiner 10 dage 24/1-4/2 4/4-15/4 

Betjening og vedligeholdelse af motorkædesave 5 dage 7/2-11/2 

Etablering og rådgivning om vandbassiner 10 dage 11/4-21/4 

Etablering og pleje af kirkegårdsanlæg 15 dage 6/6-24/6 

Græs, vækstforhold og pleje (anlæg) 9 dage 11/4-21/4 

Plantebeskyttelse i gartneri (anlæg), Sprøjtecertifikat 10 dage 10/1-21/1 

Plantekundskab og plantepleje (anlæg) 9 dage 11/4-21/4 

Planteliv, økologi og miljølære 15 dage 10/1-28/1 31/1-18/2 23/5-10/6 

Plantevækst og etablering af grønne anlæg 15 dage 11/4-2/5 9/5-30/5 

Stentilhugning for anlægsgartner 10 dage 11/4-21/4 

Træer og buske om vinteren 15 dage 31/1-25/2 2/3-1/4 

Træbiologi, træpleje og byøkologi (Træpleje, trin 1) 5 dage 17/1-21/1 14/2-18/ 

Træpleje og sundhedsforhold (Træpleje, trin 2) 5 dage 14/3-18/3 

Træpleje og vækstudvikling (Træpleje, trin 3) 5 dage 4/4-8/4 11/4-15/4 

Yderligere information og 

tilmeldingsskemaer på 8747 5711 

eller på www.dcj.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


20 

En toårig 

videregående akademiuddannelse, 

som især retter sig 

mod lederjobs inden for det 

grønne område: 

Landskab & Anlæg 

• Private anlægsgartnerfirmaer 

• Offentlige parkforvaltninger 

• Selvstændig virksomhed 

• Uddannelse og rådgivning 

• Danmarks slotte og haver 

Natur & Miljø 

• Miljøundersøgelse 

• Miljøstyring og -ledelse 

• Natur- og miljøforvaltning 

• Natur- og miljøteknik 

• Naturpleje og genopretning 

Vi tilbyder også linierne Landbrug 

og Jordbrugsøkonomi. 

Ring efter en brochure på tlf. 

58 56 75 22. Eller kontakt vores 

studievejleder på tlf. 58 56 75 45 

eller 28 44 23 19. 

www.selandia-ceu.dk 

Jordbrugsteknolog 

Landskab & Anlæg 

Natur & Miljø 

Selandia - Center for 

Erhvervsuddannelse er 

et af Danmarks største 

uddannelsescentre med 

mere end 50 uddannelser. 

Fordelen ved et stort 

center er bredden i uddannelserne, 

der giver 

dig mulighed for at vælge 

det forløb, der passer til 

dig. Samtidig prioriterer 

vi det nære faglige miljø 

højt. Du vil altid føle 

dig hjemme på Selandia, 

hvor du er med til at 

præge dagligdagen på 

enten Erhvervsskolen, 

ErhvervsAkademiet, 

Erhvervsgymnasiet eller 

Erhvervskursuscentret. 

Læs mere på 

www.selandia-ceu.dk 

ErhvervsAkademiet 

Willemoesvej 4 

4200 Slagelse 

Uden forstyrrelser forarmes skoven 

I det lange tidsperspektiv er 

skove ikke stabile og uforanderlige 

økosystemer. Uden omfattende 

forstyrrelser som 

skovbrande, nedisning eller 

vulkansk aktivitet, forarmes 

skovene efterhånden fordi de 

kommer til at mangle fosfor, 

skriver www.trae.dk på grundlag 

af tidsskriftet Science 23/ 

2004. Tre forskere har undersøgt 

skovjordprofiler i Lapland, 

Alaska, Hawaii, Australien og 

Fra bagudkast til 

mulch uden stop 

Textron har lanceret to nye Jacobsen 

3-leds rotortrimklippere 

som afløser T-Plex 185 

cylinderklipperen. De to nye 

modeller er en TR3 og en 33 

hk AR3 med ens ydre og 180 

cm klippebredde. Forskellen er 

at AR3 er udstyret med et nyt 

design i rotordæk der under 

arbejdet kan konverteres fra 

bagudkast til mulching. De nye 

rotordæk har to fronthjul og 

bagruller i fuld bredde for at 

skabe den markering som så 

mange inspektører og greenkeepere 

ønsker. Tlf. 3250 2902. 

Får æder bjørneklo 

på broens ramper 

På den nordlige rampe ved Dr. 

Alexandrines bro til Møn har 

Storstrøms Amt med succes sat 

får til at bekæmpe bjørneklo, 

skriver Anders Müller i Dansk 

Vejtidsskrift 8/2004. At får er 

effektive til at bekæmpe bjørneklo 

er for længst fastslået. 

På stejle skråninger ved bl.a. 

broer og veje er fårene en særlig 

god idé fordi manuel bekæmpelse 

her en særlig vanskelig 

- og selv sprøjtning et 

ubehageligt arbejde i det stejle 

terræn. Det 1,4 ha store areal 

på rampen blev hegnet ind 

med hegn på det eksisterende 

autoværn og hegn fra vejen 

og ud i vandet. 12 får blev sat 

ud og har i sommer gnavet 

bjørnekloerne helt ned og 

New Zealand. De viser at skoven 

vokser bedst på middelgamle 

jorde og dårligst på 

gamle jorde der er ældre end 

tusind eller titusind år. Årsagen 

er at gammel jord mangler 

tilgængelig fosfor der ikke 

tilføres biologisk eller på anden 

vis. Der skal store forstyrrelser 

til. Hidtil har man troet 

at årsagen var mangel på 

kvælstof der imidlertid tilføres 

løbende bl.a. af jordbakterier. 

Husnumrene er 

ikke til at se 

Husnumrene er ikke altid lige 

synlige. F.eks. viser en stikprøve, 

som Esbjerg Kommunes Vej 

& Park har lavet på byens gågade, 

at der på 90% af adreserne 

enten mangler synligt 

nummer eller er fejl i forhold 

til kommunens adresseregister. 

Erhvervs- og Boligstyrelsen har 

i foråret 2004 opfordret bl.a. 

kommunerne til at informere 

deres borgere om at alle ejere 

af ejendomme har pligt til at 

sørge for synlige husnumre. 

Ikke kun af praktiske grunde 

men primært for at sikre at udrykningskøretøjer 

kan finde 

frem til den rigtige adresse. På 

Erhvervs- og Boligstyrelsens 

hjemmeside www.ebst.dk ligger 

bl.a. en vejledning i fastsættelse 

af adresser og informationsmateriale 

som kommunerne 

kan bruge til at informere 

om ‘synlige adresser’. 

Fårene holder pause under brofæstet. 

Foto af Anders Müller gengivet 

fra Dansk Vejtidsskrift. 

samtidig taget de nederste 

skud af buske og træer. Fårene 

passes at en privat fårehyrde. 

Hegningen kostede 36.000 kr. 

som tjenes ind på to år i sparede 

arbejdstimer. Det er planen 

til næste år at sætte får ud 

på broens sydlige rampe. 


Set lidt fra toppen i juni. Kolonihaverne ligger inde til venstre. 

Grøn støjskærm i åbent landskab 

Langs med den ny motorvej, der blev indviet 9. oktober, i 

Nordjylland kan man se en bølgende, grøn støjskærm ved et 

kolonihaveområde i Hirtshals. Skærmen, der blev ’plantet’ i 

maj med Vejdirektoratet som bygherre, er tilpasset det åbne 

kystlandskab og sikrer at kolonihavefolket får en støjdæmpning 

uden at landskabsoplevelsen ødelægges. 

Idéen er fra landskabsarkitekt Jette Lund Nielsen, Møller & 

Grønborg A/S: ”Designet på den kombinerede støjskærm og 

støjvold er inspireret af det bølgende klitlandskab transformeret 

til en organisk, grøn form - tilpasset landskabet, men 

dog et markant og tidssvarende landskabselement i skala 

med vejen, og med et formsprog der nærmer sig byens,” forklarer 

hun. Med afsæt i klitlandskabets linier er jordvolden 

lagt med et skiftende niveau fra 0,5 til 2 meters højde samt 

varierende bredde. 

Støjskærmen er Pilebygs ‘Det grønne element’. Den er en 

sandwichkonstruktion med skærme i levende pil og en kerne 

af stenuld. Det sikrer en levende, diffus og frodig overflade 

hvor oplevelsen også afhænger af om der er medlys eller 

modlys. Tlf. 9896 2071. 

Under opførelse. Pilene omgiver en kerne af stenuld. 

Professionel, hurtig 

og nøjagtig græssåning 

Eliet combi græssåmaskine 

To-speed 4-gear frem og 2-bak giver optimal mulighed for den 

rette hastighed til den givne opgave. Såmaskinen trækkes på begge 

tromler, hvilket gør den til den eneste maskine på markedet, 

som også kan bruges på skråninger og ujævnt terræn. 

Græsboksen har en kapacitet på 86 l. og maskinen kan så fra 0 til 

100 g/m 2 . Maskinen kan også arbejde uden såkassen, hvis man 

ønsker et forberedende stykke jordarbejde. 

Rysteriverne dækker omgående græsfrøene med et lag jord, og 

den bageste rulle trykker jorden lige nok til at frøene bliver 

ordentligt indkapslet. Jorden bliver dog ikke pakket mere, end at 

frøene hurtigt optager regn og fugt. 

Nærmeste forhandler anvises på tlf. 89 14 14 89 

Hvidemøllevej 9-11 . 8900 Randers 

Tlf. 89 14 14 89 . Fax 89 14 14 90 . www.flextrading.dk . salg@flextrading.dk 


A S

God servicepraksis 

for grøn drift 

Ny DS-vejledning retter fokus mod ledelsen 

Af fagkonsulent Kim Tang, Danske Anlægsgartnere 

God servicepraksis (GSP) for 

drift og vedligehold af 

grønne områder. Det er navnet 

på en ny vejledning fra 

Dansk Standard og resultatet 

af et udviklingsarbejde betalt 

af Erhvervs & Boligstyrelsen. 

‘God servicepraksis’ skal her 

opfattes meget bredt. Det omfatter 

borger- og politikerinddragelse, 

faglig udvikling af 

medarbejdere, effektivisering 

og metodeudvikling af driften, 

kvalitetsstyring og synliggørelse 

af driften foruden en række 

udbudsspørgsmål. 

Vejledningen beskriver ikke 

som ‘Pleje af grønne områder’ 

og ‘Kvalitetsbeskrivelse for 

drift af grønne områder’ hvordan 

man griber driften an i 

praksis med f.eks. at klippe 

hæk og fjerne ukrudt. Den beskriver 

heller ikke som konceptet 

‘HelPark’ hvordan udbud 

og privat-offentligt samarbejde 

kan foregå. 

Den nye vejledning er et ledelsesværktøj 

der sætter fokus 

på processerne på arbejdspladsen 

- hvordan kommunikationen 

kan optimeres, og hvordan 

man tilgodeser både dem 

der har ansvar for driften og 

brugernes ønsker. Der er desuden 

retningslinjer for hvor- 

22 

dan man strukturerer udviklingen 

og opfylder visionerne. 

‘God service praksis’ kan på 

denne måde bruges som katalysator 

for udvikling af driften 

af grønne områder. 

Hæftet er bygget op om temaerne: 

Brugere 

Medarbejdere 

Politikere 

Samarbejdsmuligheder, 

metodeudvikling og 

effektivisering 

Kvalitet 

Synliggørelse 

Udbudsproblemstillinger 

For hvert tema er der en mindre 

introduktion på ca. 2 sider 

der beskriver temaets karakteristika 

og eventuelle særlige 

forhold. Hertil kommer 

spørgsmål med tilhørende skemaer 

hvor brugerne skal placere 

sin egen organisation og 

derefter tage stilling til om der 

skal ske yderligere udvikling. 

I skemaet er der hele tiden 

fire udviklingstrin at vælge 

imellem: god, acceptabel, udvikling 

mulig og udvikling anbefalet. 

Det er blot at sætte et 

kryds - og eventuelt komme 

med en kort bemærkning. På 

den måde kan man uden næv- 

neværdig forberedelse for alle 

indgå i diskussioner om nuværende 

udviklingstrin og udarbejde 

nye målsætninger. 

Med den enkle opbygning 

får læserne hurtigt et klart billede 

af hvor organisationen 

befinder sig og hvilke veje 

man kan gå. Materialet lægger 

også op til at stille nye spørgsmål 

med tilhørende udviklingsniveauer. 

Materialet er derfor 

velegnet som igangsætter for 

diskussioner om hvordan kommunale 

bestiller- og driftsorganisationer 

kan udvikles. Også 

private virksomheder kan med 

fordel bruge dele af materialet, 

især temaerne om medarbejderudvikling,effektivisering 

og metodeudvikling samt 

kvalitetsstyring og synliggørelse 

af driften. 

Specielt afsnittet om udbudsproblemstillinger 

er interessant 

og kan medvirke til 

bedre og mere gennemarbejdede 

udbud. Via en række temaer 

sættes fokus på problemstillinger 

der erfaringsmæssigt 

har givet problemer ved udbud 

af drift og vedligeholdelse 

af grønne områder. 

F.eks. lægges op til at der inden 

udbud udarbejdes en strategi 

for udbudets gennemfø- 

relse. En strategi som byrådet 

skal vedtage. Der lægges også 

op til at en del af kvalitetskontrollen 

udføres eksternt for at 

sikre og dokumentere at den 

beskrevne ydelse leveres uanset 

om vedligeholdelsen udføres 

af egen driftsafdeling eller 

privat. 

Derudover rettes opmærksomheden 

mod selve beskrivelserne 

og deres relation til nuværendevedligeholdelsesniveau 

ved bl.a. at spørge: Hvilke 

overvejelser er gjort for at sikre 

at beskrivelsen af plejen af de 

grønne områder udtrykker det 

nuværende niveau? Og hvad 

ønskes der? 

‘God servicepraksis’ er udarbejdet 

fra 2001 til 2003 af 

Dansk Standard i samarbejde 

med en bred personkreds fra 

både offentlige og private 

virksomheder hvoraf undertegnede 

var en af deltagerne. 

Hæftet kan købes for 349 kr. 

uden moms og forsendelse hos 

Dansk Standard, tlf. 3996 6101, 

www.ds.dk. Skemaerne kan 

dog hentes frit på www.ds.dk/ 

2176. 

KILDE 

DS/INF 153:2004. God servicepraksis 

(GSP) for drift og vedligehold af grønne 

områder. Dansk Standard. 

Eksempel på første spørgsmål med tilhørende skema knyttet til temaer ‘medarbejdere’. De fire udviklingstrin 

defineres i de øverste farvede bokse. Herefter kan man afkrydse for status, målsætning og prioritering. Under 

‘bemærkninger’ kan men eventuelt nuancere definitionerne. 


Skimmelsvampe på terrasser af lærk 

Lærk har - delvist med urette - 

fået ry som træ der holder 

godt udendørs uden at være 

behandlet. Træbranchens Oplysningsråd 

har imidlertid i 

sommer konstateret problemer 

med terrasser af lærk, især på 

grund af skimmelsvampe, skriver 

www.trae.dk. Begroningerne 

kommer også på træ behandlet 

med træolier og linolier, 

også hvor olierne er tilsat 

fungicid. Det forklares at ubehandlet 

lærketræ i mange tilfælde 

er mere følsomme over- 

Handy Ventrac til 

mindre opgaver 

H.C. Petersens & Co. har suppleret 

sit program af Vitratraktorer 

med den mindre 

knækstyrede redskabsbærer 

Ventrac 3000 AWD fra USA. 

Den lille, handy maskine på 21 

hk har en venderadius på bare 

64 cm og en enkel betjening 

med hydrostatisk transmission. 

Føreren sidder midt over maskinen 

der kan monteres med 

førerhus og varmeanlæg. Redskabsprogrammet 

omfatter 

Kreativitet og harmoni 

se www.apentex.dk 

Blue Dragfaced 

Chamfered Paver 

DESIGNGRAFIK 

for skimmel end ubehandlet 

fyr og gran, især på vandrette 

overflader. Rådet peger derfor 

på at vælge trykimprægneret 

fyr eller mere varige træarter 

til terrasser. De bør udføres 

mindst af trykimprægneret fyr 

(klasse AB) eller af varige træarter 

som azobe, teak, bangkirai 

eller bilinga for at opnå tilstrækkelig 

levetid og enkel 

vedligeholdelse. Terrasser af 

almindelig nåletræ har ofte en 

levetid under 5 til 15 år og er 

svære at vedligeholde. 

bl.a. fejemaskine, elevatorskovl 

til planering, klippere i 

forskellige bredder og sand-/ 

saltspreder. Tlf. 7673 1133. 

Buff Multi Dragfaced 


Red Brindled Dragfaced 


Den kreative løsning når 

det gælder belægning af 

• torve, gader og veje 

• indkørsler og 

indgangspartier 

• haveanlæg 

• indendørs rum og 

gangarealer 

Stort udvalg i farver, 

strukturer og dimensioner 

Apentex a/s 

Nybølnorvej 14 

6310 Broager 

Telefon: 74 44 12 36 

Telefax: 74 44 04 34 

E-mail: info@apentex.dk 

www: apentex.dk 


Ved brug af blomsterløg som 

tulipaner og påskeliljer har der 

været tendens til at plante sorterne 

rent, men der er mange 

muligheder for at kombinere 

sorterne. Det kræver blot indsigt 

og viden om blomstringstider 

og væksten hos de enkelte 

sorter. I Holland og Frankrig 

har firmaet Verver Export i de 

seneste år gået foran i arbejdet 

med blandinger af blomsterløg. 

Ved at benytte færdige 

blandinger fås der sikkerhed 

for at det valgte mix af 

sorter blomstrer samtidigt. 

Ved at arbejde med flere 

farver i løgblandingen bliver 

det også en større udfordring 

at kombinere løgvæksterne 

med et matchende bunddække. 

Billede 1 og 2 viser eksempler 

på beplantninger med 

24 

BLANDEDE 

kombineret med 

bunddække 

Af hortonom Jan S. Iversen, 

Thuesen Jensen A/S 

ji@tj.dk 

LØG 

Billede 2. Blandingen ‘Jubilee’ med Myosotis som bundække. Paris. 

Billede 1. Blandingen ‘Maubege’ med stedmoder som bunddække. Paris. 

blomsterløg i Paris hvor der er 

benyttet bunddække af henholdsvis 

Viola og Myosotis. 

Ved at kombinere løg og 

bunddække kan man variere 

forholdet mellem løg og bunddække. 

Ved at benytte få løg 

pr. m 2 og et tæt bunddække 

fås f.eks. et lettere udtryk end 

hvis man planter tæt. 

Ved at arbejde med mix af 

mange sorter af påskeliljer op- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

når man at beplantningen får 

et mere naturligt udtryk, og at 

blomstringen strækkes ud over 

en længere periode. Billede 3 

viser et eksempler på en beplantning 

der er en blanding 

af ti sorter af påskeliljer 

Med flere af disse blandinger 

af blomsterløg er der også 

mulighed for at skabe spændende 

beplantninger i plantekummer. 

Man skal sørge for at 

vælge kummer der er lette at 

håndtere og beregnet til at 

blive flyttet gentagne gange. 

Ved sætning af løg i kummer 

om efteråret er det en god ide 

at flytte kummerne hjem på en 

beskyttet plads i gartneriet eller 

materielgården og først 

sætte dem ud til foråret igen. 

Endvidere skal man vælge korte 

og kompakte sorter der 

plantes tæt. ❏ 

Billede 3. Blanding af ti slags narcisser i Vertou, Frankrig. 

 

 

 

 

 

 


Sitas træpleje solgt til K&S Treecare 

Sitas Træpleje er pr. 1. juli 2004 

solgt til K&S Tree Care ApS i 

forbindelse med generationsskifte. 

Sitas fortsætter under 

gartnertekniker Mimi Hvass’ ledelse 

som specialplanteskole 

for store træer og buske, træplantning 

samt salg af beskærer- 

og planteudstyr. Som noget 

nyt ydes planlægning af 

Vitra-traktoren har fået en storebror 

Den dansk producerede redskabsbærer 

Vitra, der har fire 

år og 100 maskiner på bagen, 

har udvidet sit program med 

den større og fuldt hydraulisk 

drevne Vitra City 2060 med 60 

hk. Producenten fremhæver 

bl.a. den store kabine med det 

gode udsyn og lave støjniveau 

have og anlæg ved landskabsarkitekt 

Viggo Folkmann, 

mens Niels Hvass rådgiver om 

træer og underviser i træets 

biologi, pleje og plantning. 

Kim Poulsen og Steen Kristensen 

står bag K&S Tree Care 

hvor alle træklatrere er certificerede. 

Sitas: tlf. 4465 0565, . 

K&S: tlf. 5918 5077. 

Plænegødning kan overdrives 

under 74 dB. Redskaberne betjenes 

med greb samlet i et 

konsol til højre hånd. Der er 

redskabsprogram af sneskrabere, 

fejemaskiner, saltvandssprøjter, 

sand- og saltspredere, 

fejesugeanlæg, græsklippere, 

brændere m.v. Import: H.C. Petersens 

& Co, tlf. 7673 1133. 

Græsk skifer 

til dansk grund 

Skifer eller brudfliser er velkendt 

til finere belægning og 

normalt indbygges de i polygonalt 

mønster når tilhugning 

alligevel er nødvendig. Græske 

brudfliser til indendørs og 

udendørs brug importeres nu 

af Søren Hee Lindhardts firma 

Abelona og brydes ved byen af 

samme navn. To typer: en grå 

med gule og brune strej og en 

sort-rødbrun-hvidlig. Tlf. 5930 

4311. www.abelona.dk. 

Kvælstofgødskning op til 120-180 kg ha pr. år øger plænegræssets 

slidstyrke, men overdriver man, svækkes slidstyrken, 

mens både penge og nitrat udvaskes. Det viser gødnings- og 

slidforsøg med rajgræs på DLT-Trifoliums Research Division 

på Stevns lerjord. Græsset blev sået i 2001 og gødet fra 0 til 

240 kg N/ha år som Sportscare 20-2-6 hvor kalium- og fosforniveauet 

fulgte med. Andet og tredje efterår blev græsset 

overkørt med slidmaskine. Senere måltes genvæksten der 

steg klart fra 0 til 120 kg N/ha, men derefter stagnerede og 

faldt. Det tilskrives at for meget kvælstof gør væksten løs og 

vandet uden større styrke. Der var kun små forskelle mellem 

de fire forsøgssorter, Taya S, Allegro, Merci S og Greenfair. 

KILDE. Nyholt, Asbjørn: Rajgræs - græs i tidsånden. Greenkepeeren 3/2004. 

16 - 28 hk benzin/diesel 

112 - 183 cm rotorklipper 

Tilbehørsmuligheder: 

Løvsuger/Sneslynge/ 

Fejemaskine/Førerhus 

- så kan den bruges 

året rundt.... 

Valget er enkelt. 

Skal klipperen front- eller 

midtmonteres? 

Du bestemmer selv, da 

Grasshopper er den eneste 

Z-turn på markedet der 

tilbyder begge dele. 

Anskaffelsespris - Driftsomkostninger - Effektivitet 

- Garanterer dig den laveste pris pr. m 2 slået græs. Prøv selv! 

Til 

professionelle 

Nyt eller 

brugt. Kontakt 

os eller din 

forhandler... 

-se mere på www.hafog.dk 

Lyngager 1-11 • 2605 Brøndby • Tlf.: 4396 6611 • Fax.: 43 26 66 26 


Tel +46 414 242 60 

Fax +46 414 246 70 

Beskæringsarbejde en hel dag 

med batteridreven elsaks 

- for professionel beskæring 

Du arbejder hurtig, let, sikkert og 

øger din klippekapacitet. Skæret 

følger aftrykkeren præcis. Den 

kan tåle at man hugger, brækker 

og kører baglæns med skæret. 

Saksen er stærk, robust og klarer 

grene på 30 mm. 

www.lotico.se 

26 

Undgå 

belastningsskader! 

Alle stammer voksede opret med spidse indbyrdes vinkler. Den midterste stamme pressede de to andre udad. 

Træets selvmord 

Indvokset bark fik den flerstammede bøg til at flække sig selv 

Af træplejekonsulent Niels Hvass, Sitas A/S 

Det er kendt at enkeltstammede 

træer lever længst, 

men at flerstammede træer 

dør på grund af fejlkonstruktion 

hører til i den mere sjældne 

afdeling. Bøgen på billederne 

stod indtil for nylig som solitærtræ 

på en græsplæne i en 

københavnsk park. En sommerdag 

flækkede træet uden 

at årsagen kunne henføres til 

stærk vindpåvirkning. 

Træet var femstammet med 

en stammedeling i 0-1 meters 

højde. Alle stammer var opretvoksende 

med meget spidse 

vinkler mellem sig. Ved den årlige 

tilvækst kom stammerne 

langsomt til at konkurrere 

med hinanden, idet alle stammer 

pr. natur forsøger at blive 

cirkulære. Ved den proces blev 

mere og mere bark indesluttet, 

hvorved sammenvoksning af 

veddet stammerne imellem 

blev dårligere for til sidst at 

flække. Der skete heldigvis ingen 

skade på mennesker eller 

bygninger. 

På fotoet øverst ses en tydelig 

konkurrence mellem stammerne. 

Den midterste er ved at 

tabe til de to yderste. Den 

skubber ved sin tilvækst til de 

øvrige stammer og medvirker 

til at træet flækker lodret. På 

fotoet til højre ses det store sår 

med meget indvokset bark. 

Træet voksede sig til selvmord. 

Vi kan lære af dette eksempel. 

Træbiologen dr. Alex L. 

Shigo har i flere af sine bøger 

beskrevet fænomenet og advaret 

mod flerstammede træer 

Den indesluttede bark fik til sidst træet til at flække. 

hvor stammerne stræber opad. 

Det har i en del år været på 

mode at plante flerstammede 

træer i Danmark. Der er god 

grund til at se disse træer efter 

for at undgå problemer i fremtiden. 

❏ 


Teknolog-projekter efter erhvervets ønsker 

Opfordring til virksomheder om at melde sig med eksamensemner 

Af direktør Claus Christensen, DCJ, Beder, cc@dcj.dk 

Der er i øjeblikket et ret højt antal studerende 

på anlægsgartnerilinien til jordbrugsteknolog 

(tidligere gartneritekniker), og det er 

vigtigt at de der er i gang uddannes bedst 

muligt. Det indebærer bl.a. at uddannelsen 

skal være så tæt på anlægsgartnerbranchen 

som muligt. 

Det opnås naturligvis ved at lærerne følger 

med i erhvervets udvikling, at de studerende 

kommer ud og oplever udviklingen i branchen, 

f.eks. i forbindelse med uddannelsens 

praktikordning, og ved at undervisningen 

inddrager ny viden. En anden meget relevant 

faktor er at de studerende får mulighed for - 

ikke mindst i deres eksamensprojekt på uddannelsens 

fjerde og sidste semester - at arbejde 

med relevante og aktuelle problemstillinger 

og opgaver som tager udgangspunkt i 

konkrete behov inden for anlægsgartneri. 

På baggrund heraf skal vi på Dansk Center 

for Jordbrugsuddannelse (DCJ) opfordre anlægsgartnerne 

til at være opmærksom på 

dette. Har man en relevant opgave, noget 

man ønsker undersøgt og beskrevet, f.eks. 

virksomhedsstruktur, projektstyring, skitseog 

projekteringsopgaver, plejemetoder, logi- 

Den rene arbejdsglæde… 

Egholm Maskiner A/S · Transportvej 27 · DK-7620 Lemvig 

Tel: +45 97 81 12 05 · Fax: +45 97 81 12 10 

E-mail: info@egholm.dk · www.egholm.dk 

stik m.v., kunne det eventuelt danne grundlag 

for et eksamensprojekt. Virksomheden 

kan få et forhåbentlig kvalificeret bud på en 

løsning af et problem eller få afdækket nogle 

muligheder, og den studerende får mulighed 

for at fordybe sig i et konkret problem og 

foreslå løsninger på en realistisk baggrund. 

Den direkte kontakt mellem uddannelsesinstitutionerne 

og erhvervet bliver mere og 

mere vigtig, både for at sikre en rationel ressourceudnyttelse 

og videnspredning, og ikke 

mindst for at sikre at både de nyuddannede 

faglærte og jordbrugsteknologerne har den 

viden der efterspørges og er nødvendig. 

Jeg er desuden overbevist om at det vil 

fremme både de studerendes jobmuligheder 

og anlægsgartnernes opfattelse af at jordbrugsteknologer 

er en arbejdskraft der bør 

og skal satses på. Som en af de to skoler i 

Danmark, som gennemfører undervisning på 

anlægsgartnerlinien, har vi en forpligtelse til 

at være med fremme, men vi kan ikke løse 

opgaven alene. Derfor denne opfordring til 

at henvende sig til skolen hvis man har et 

emne som kan være relevant som eksamensprojekt. 

❏ 

Svingbar kost med 

salt-/grusspreder 

Når du først er blevet dus med din Egholm 2100, 

bliver det et venskab for livet. Den kompakte 

maskine er så effektiv og smidig, og så personligt 

et arbejdsredskab, at den bliver en uundværlig del 

af din hverdag – hele året. 

Egholm 2100 er uovertruffen til snerydning, saltning 

og grusning; men også om sommeren er du 

godt hjulpet. Med kun én maskine får du adgang 

til hele 20 forskellige specialredskaber, der tilsammen 

kan det hele: feje, suge og rive, rense 

ukrudt og fjerne løv, klippe græs og skære kanter 

– og, som sagt, holde vinteren i skak. Egholm 

2100 kan ganske enkelt holde udendørsarealerne 

i perfekt stand både sommer og vinter. Og samtlige 

redskaber skiftes på under 4 minutter, uden 

brug af værktøj. 

Arbejdsglæden? 

Den kommer helt af sig selv! 

Dozerblad Vipbar skovl 

Sneslynge 


Trailer

Landskabets store græssere 

Kødkvæget holdes i dag på gødede græsmarker, men deres fremtid 

er nok nærmere på mere udprægede naturarealer 

Der er 300 dyr på den nok 

25 hektarer store græsmark 

i Sidinge ned mod den 

tørlagte fjord. Køer og op til 

halvt år gamle kalve. Der er 

flest af de rødhvide Herefordkøer, 

men også helt røde Limousine-køer 

og blandinger. 

Der er også tre tyre, to Limousine 

og en helt sort Angus der 

minder om en spansk kamptyr. 

Det er kødkvæg, kraftige dyr 

hvor køerne typisk vejer 600 

kg, men har smidige bevægelser 

der ikke belastest af de 

unaturligt store yvere som 

malkekøerne har. 

Kødkvæg har sammen med 

andre husdyr, især får, fået en 

stigende rolle i natur- og landskabsplejen. 

Enge, heder og 

overdrev skal græsses for ikke 

at gro til i skov. I det seneste 

overdrevsprojekt, der støttes 

massivt af EU, skal næsten 

28 

1800 hektarer yderligere afgræsses. 

På grund af naturplejen 

venter kødkvægsbranchens 

organisationer selv gode tider 

selv om omlægningen af landbrugsstøtten 

fra nytår kan give 

et midlertidigt tilbageslag. 

Landbrugstøttens omlægning - 

og på sigt fald - kan også betyde 

at dele af landbruget 

ekstensiveres på marginale jorder. 

Det kan også give plads til 

flere kødkvæg. 

På gødet græs 

Marken ved Sidinge er dog 

ikke natur. Det er gødet græs i 

omdrift. I et fremtidsscenarium 

kan man forestille sig at kvæget 

mister de tørre og jævne 

gødede græsmarker, men bevarer 

de kuperede dele og 

brakmarken helt ned mod fjorden 

- og erobrer nyt land på 

den anden sige af afvandings- 

kanalen hvor der kan være 

lige fugtigt nok til intensiv 

landbrugsdrift. 

Kødkvægbedriften ejes af 

Kurt Gaarde der også driver 

maskinstation for landbruget 

og udfører kloakarbejde, entreprenørarbejde 

og oprensninger 

af åer, kanaler og søer. 

Men det er Morten Holgersen 

der gennem ti år har passet dyrene 

som der er i alt 600 af. 

Han kun hjælp når kalvene 

skal tages fra køerne og når 

dyr skal flyttes til en anden 

ejendom. Til arbejdet hører 

også det at lave folde og hele 

det administrative arbejde 

med at holde bog med kælvinger, 

slagtninger og medicinforbrug. 

„Vi har ikke dyr på jord helt 

uden for omdrift, men nogle 

af græsmarkerne ligger med 

græs i op til ti år. Så bliver de 

Morten Holgersen ved en af de nysgerrige Herefordkøer med de karakteristiske hvide tegninger. 

pløjet op til korn et par år før 

der sås græs igen. Det er nødvendigt 

fordi græsset forurenes 

med kvik, mælkebøtter, 

brændenælder, skræpper og 

tidsler så græsproduktionen 

falder. På marken her blev der 

høstet frøgræs først i august. 

Siden er græsset slået af til ensilage, 

og for en uge siden er 

køerne sat herud. Der er græs 

til en 14 dage her,“ fortæller 

Morten Holgersen der er landbrugsuddannet 

og før har haft 

egen bedrift. 

„Vi regner med næsten en 

hektar pr. ko på årsbasis når 

man regner kalvene med og 

det areal vi bruger til dyrenes 

vinterfoder af halm og ensileret 

græs og majs. På naturarealer 

ville arealet være større,“ 

siger han. „Køerne kommer ud 

i begyndelsen af maj og bliver 

ude til i begyndelsen af november 

hvor der bliver for lidt 

græs og jorden jogges op. Vi 

fodrer kalvene lidt og sidst på 

efteråret kan vi også fodre køerne, 

men ellers klarer de sig 

selv. Om vinteren går de i en 

åben løsdriftsstald hvor de til 

dels går ude.“ 

„Køerne bliver noget ældre 

end malkekøer, typisk 8-10 år. 

Så længe de kommer med en 

kalv om året og er sunde og 

raske, så får de lov at blive her. 

Ellers sættes de ud og sendes 

til slagtning efter en opfedning 

på majs,“ siger Morten 

Holgersen. 

Han forklarer at kalvene bliver 

sammen med køerne i et 

halvt år. Så kommer de i løsdriftsstald 

i et år, tyrekalvene 

dog for sig selv i stald det sidste 

halve år fordi de kan være 

meget urolige. Alle tyrekalve 

og halvdelen af kviekalvene 

sendes så til slagtning, mens 

den anden halvdel af kviekalvene 

løbes af en tyr. For at undgå 

indavl bliver det dog ikke 

med en af tyrene fra marken, 


I dag går kvæget på gødet græsmark. Deres fremtidige terræn er nok skråninger og brakmarker ned mod den tørlagte fjord og dens fugtige dele. 

og af samme grund udskiftes 

tyrene typisk hver tredje år. 

Enten slagtes de eller sælges til 

anden avler. 

Moderne cowboy 

Morten Holgersen er en moderne 

cowboy, dog uden hest 

men med en kraftig firehjulsknallert 

til at komme rundt. En 

vigtig del af arbejdet er at 

mærke kalvene. I den klassiske 

amerikanske tradition mærkes 

kalvene med brændemærke 

når de er forholdvis store, og 

det udløser den dramatiske 

fangeteknik med lasso og hest 

som dyrkes på rodeoshows. 

Sådan gør Morten Holgersen 

ikke: „Vi skal mærke kalvene 

når de er små, og det skal ske 

med det samme, helst samme 

dag, ellers kan jeg ikke fange 

dem. Mærkningen foregår ved 

at sætte et skilt med kalvens 

nummer i hvert øre. Nogle køer 

kan være agressive. Så må 

jeg snige mig til det. Så kommer 

koen farende og jeg må 

væk. Næste dag kan jeg så 

komme til at mærke det andet 

øre,“ siger han. „Tyrene er der 

til gengæld ingen problemer 

med. Hvis bare de har nok at 

gøre med at løbe køer, gider 

de ikke være agressive mod 

mig. Man skal bare ikke lade 

dem vide man er bange. Men 

de kender mig også og det 

kan da godt være at de er 

mere agressive mod fremmede.“ 

Hans arbejde foregår udendørs 

året rundt i et smukt landskab 

med udsigt til skoven på 

den anden side af den tørlagte 

fjord og den rigtige fjord i 

blink. „Ja, her er rart. især i 

pænt vejr, men skal jeg også 

arbejde herude når det regner, 

og når man går her til daglig, 

oplever man ikke at landskabet 

er smukt. Men det er også 

et frit arbejde, og man kan 

Limousinetyr. Ufarlig når den bare har nok at lave. 

svede og være beskidt som 

man vil. Det dårlige er når der 

er vrøvl med dyrene og jeg står 

alene med det. I det hele taget 

er landbrug ensomt arbejde, 

også på de store gårde.“ 

Passende afstand 

På naturarealer forudsættes 

normalt er der er almindelig 

adgang. Og det er også realistisk, 

mener Morten Holgersen: 

„Kvæget skal bare være 

vant til mennesker, altså møde 

dem jævnligt. Og så skal man 

holde passende afstand til dyrene. 

Omkring et halvt hundrede 

meter til køer med kalve 

og omkring det halve til andre. 

Ellers kan de komme og 

stange, og det kan være slemt 

nok selv om de ikke har horn. 

Man skal tænke på at kødkvæget 

ikke er så tamt som 

malkekvæg som man har fat i 

hver dag. På vores mark synes 

jeg dog ikke det er en god idé 

at gå ind, men her står dyrene 

også meget tættere end de 

ville gøre på naturarealer.“ 

Kødkvægdriften er som det 

øvrige danske landbrug afhængig 

af landbrugsstøtten. 

„Der er ammekopræmie og 

handyrpræmie hvor vi får 

støtte for tyrekalve der sendes 

til slagteriet. Så er der hektarstøtten 

oveni. Der er kun økonomi 

i det på grund af tilskuddene. 

Hvis vi skal klare os uden 

tilskud skal forbrugerne være 

villige til at betale mere for at 

få dansk kød. Men det hjælper 

selvfølgelig på det hvis dyrene 

kan græsse gratis på et naturareal 

eller hvis man tilmed får 

tilskud for at lade dem græsse 

der,“ siger han. Han peger dog 

samtidig på at omkostninger 

til transport og medicin let kan 

stige. sh 

Billeder og interview er fra 25. september 

2004. 


30 

Special Maskiner 

RABATTER, GRØFTER 

OG HEGN 

Dücker klippeteknik 

Arm- og front monteret rabatklipper. 

Arbejdende på højre og venstre 

side af køretøjet 

Rækkevidde fra 1,80 m til 7,30 m 

Special Maskiner v/Lennart Ahlefeldt-Laurvig 

Hedevejen 33, 5932 Humble 

Tlf. 62 56 16 67 . Mobil 30 34 15 67 

www.special-maskiner.com 

VEJARBEJDE . SKOV . GRÆS . SNERYDNING . SANDRENSNING 

At opleve dyr vægtes højt når man er på besøg i naturen. Og allerhelst 

må det være rådyr. Foto: Gert S. Laursen, Biofoto. 

Vildt og landskab 

Nyt forskningsprojekt skal belyse komplicerede 

sammenhænge - og ikke kun ud med jagtøjne 

Vildt og Landskab er navnet 

på et nyt forskningsprojekt der 

varetages af Skov & Landskab 

og Danmarks Miljøundersøgelser 

med sekratariat af Danmarks 

Jægerforbund, Kalø. 

Projektet detailplanlægges i år 

og ventes sat i gangsat omkring 

årsskiftet. Der er fire delprojekter: 

1) Dyrelivets betydning for 

samfundsøkonomien, befolkningen, 

jordbrugets økonomi 

og jægerne. Som led heri undersøges 

også den holdning, 

der ligger til grund for folks 

opfattelse af det fritlevende 

dyreliv. Oplysninger om jagtleje 

kædes sammen med 

mængden og typen af vildt og 

fordelingen af skov og mark 

på reviret. Den værdi som vildtet 

har for andre end jægere 

skal også måles. 

2) Forstyrrelse af vildt i relation 

til adgangsforhold i skoven, 

det åbne landskab og de 

bynære naturarealer. Det skal 

bl.a. undersøges hvordan naturen 

bruges rekreativt og 

hvordan færdselsmønstrene er 

når folk bruger naturen. Der 

skal desuden opnås mere viden 

om hvordan forskellige 

former for forstyrrelser påvirker 

vildtet. 

3) Markvildtets vilkår i agerlandskabet 

med fokus på hare 

og agerhøne. Man vil her belyse 

de vilkår i agerlandet der 

har betinget tilbagegangen 

for markvildtet gennem de sid- 

ste 50 år og som bl.a. har ramt 

hare og agerhøne. Det er også 

sigtet at foreslå tiltag for at 

vende udviklingen. 

4) Skovdrift og landskabspleje 

i relation til vildtinteresser. 

Her skal belyses de forskellige 

interesser som skovfolk og jægere 

har og som bl.a. løses 

med hegning. Da hegning er 

dyr og generer skovgæster, ledes 

efter dyrkningsmetoder 

som tilgodeser vildtet og skovbruget 

på samme tid, bl.a. ved 

at bruge med hjælpearter som 

vildtet foretrækker. Det skal 

samtidig undersøges hvordan 

vildt og naturplejende husdyr 

kan gå i spænd sammen. 

I et delprojekt af Berit Kaae 

og Frank Søndergaard Jensen 

på Skov & Landskab ses nærmere 

på hvilke dyrearter folk 

ser, gerne vil se og hvor ofte 

de ser de forskellige arter. Tidligere 

undersøgelser af friluftslivet 

har peget på at det opfattes 

meget positivt at opleve 

dyr som rådyr, egern og fasan 

opfattes meget positivt, mens 

myg - ikke uventet - opfattes 

meget negativt. Denne viden 

skal udvides samtidig med at 

man vil opnå mere detaljeret 

viden om synspunkterne på 

forskellige forvaltningsindgreb 

som f.eks. vildtremiser, vinterfodring, 

nye dyrearter, observationsmuligheder 

og lukning 

af arealer på grund af jagt. 

Man kan læse mere på 

www.vildtoglandskab.dk. sh 


Svært at så inde i skoven 

Forsøg på stormfaldsarealer faldet dårligt ud 

At så eg på bar mark anses for 

en rimelig sikker metode, og 

man kan muligvis også godt så 

løvtræer inde i skoven med gode 

resultater. Det er bare endnu 

ikke sket i de forsøg der er 

etableret på Løvenborg Skovdistrikt 

i Vestsjælland, fremgår 

det af Ole Pedersens og Palle 

Madsens artikel 'Forsøg med 

såning af løvtræ af løvtræ i 

skovkulturer’ (Skoven 9/04). 

Forsøget omfatter bøg, eg, 

ask og fuglekirsebær der i efteråret 

2000 blev sået på et ti 

hektar stort stormfaldsareal. 

Det var på god jord hvor der 

før havde været gran. De 

pauvre resultater hidtil henføres 

især til mus og fugle der 

har taget frøene og jordbearbejdningen 

(primært plov med 

grubber) der gav et ringe såbed 

i den våde efterårsjord. 

Hvis man alligevel vil forsøge 

sig med såning, peger Pedersen 

& Madsen på otte gode 

råd: Dæk frøene passende, 

bøg 1-2 cm, eg 5-10 cm. Overlad 

forbehandling og vinteropbevaring 

af frø til professionelle. 

Prøv at så agern i direkte 

forlængelse af oldenindsamlingen 

om efteråret eller vent til 

næste forår. Så eg på så bar 

Sandrenseren der 

renser sandet 

Med en sandrenser som Budde-Engineering 

BC1000 kan 

man rense faldunderlag, sandkasser, 

golfbunkere, beachvolleybaner, 

små strande m.v. 

Sandet rystes ned over et sold 

der fås med 4, 6 og 12 mm masker. 

Skår, sten, kviste, skod, 

lort m.v. sorteres fra i affaldsbakken 

der rummer 20 liter og 

let afmonteres og tømmes. Arbejdsdybden 

reguleres trinløst 

Wedellsborgplov danner en blottet 

stribe med en grubbet rille hvor 

agern bredsås. Foto af Anders 

Fischer gengivet fra ‘Skoven’. 

jord som muligt så musene ikke 

finder skjul. Så ikke bøg på 

større blottede flader, men 

helst under skærm hvor bundfloraen 

er under kontrol. Tilbered 

såbeddet når jorden er bekvem 

og ikke for våd. Så ikke, 

men plant kirsebær. 

Forsøget har også vist at små 

arealer omgivet af mange gode 

frøkilder kan give gode resultater 

ved naturlig tilgroning. 

Arealerne var dog hegnet 

og der var blottet en del 

jord ved jordbearbejdning. 

Forsøgene i skovkulturer 

blev sat i værk på grund af interessen 

for at dæmpe kulturomkostningerne. 

Denne interesse 

er der stadig. Pedersen 

og Madsen har med egne ord 

ikke tabt modet og hælder nu 

til sen forårssåning. sh 

fra 0 til 20 cm. Arbejdsbredden 

er 75 cm og kapaciteten anføres 

op til 3000 m 2 pr. time. Maskinen 

vejer 180 kg og er 100 

cm bred. Import: Specialmaskiner, 

tlf. 6256 1667. 

Renovationsvogn 

i kombi-program 

Til ParkLand Maskinfabriks 

Combi-Trailer-program er der 

nu også en renovationsvogn til 

bl.a. boligselskaber og boligforeninger. 

Vognen produceres 

i størrelserne 4, 6 og 8 m³. 

Combi-Trailerprogrammet består 

i øvrigt af højtipvogne 

koblet med høster, komposter 

eller flishugger. Tlf. 5764 2105. 

Familien fra 

ParkLand Maskinfabrik A/S 

Målflytter 

• Monteres på klipperen 

• Flytter 7- og 11 mands mål 

• Gavner arbejdsmiljøet 

• Sparer tid og penge 

Fra kr. 73.000,- 

Grusafretter 

• Nivellerer grus inden 

nedlægning af fliser 

• 1 dags manuel afretning 

udføres på 1 time 

• Ingen skader på ryg og knæ 

Fra kr. 38.200,- 

Slagleklipper 

• Arbejdsbredde:1m - 2m 

• Kraftige- og specialhærdede 

knive 

• Kan sideforskydes manuelt 

eller hydraulisk 

Fra kr. 21.800,- 

Vejlemosevej 14 • 4160 Herlufmagle 

Tlf. 57 64 21 05 • Fax 57 64 21 16 

www.parkland.dk 

Combi Trailer 

• Vertikalskæring 

• Græsklipning 

• Løvsugning 

• Opsamling af affald 

• Opsamling af hækafklip 

• Arb. bredder 1,3m - 2,1m 

• Volumen 1,2m 3 - 2,5m 3 - 

3,5m 3- 5,0m 3 - 8,5m 3 - 10,0m 3 

Komposter 

• Kraftbehov: 20-40 hk 

• Kantvendte slagler og modskær 

• Bygningstræaffald, grene, 

buskafklip, kranse ect., 

flænses og komposterer 

derfor hurtigt 

• Leveres også mont. på trailer 

med 27 HK dieselmotor 

Rotorskiveklipper 

• Perfekt klipning p.g.a. høj 

rotorhastighed 

(2800omdr./min.) 

• Stor frihøjde (16 cm.) 

• Effektiv spredning p.g.a. 

højre og venstre omløbsretning 

• Arbejdsbredde:1,5m - 5,7m 

Fra kr. 25.200,- 

Combiskovl 

• 375 kg eller 750 kg løfteevne 

• 3-punktsophæng eller 

A-ramme 

• Parallelløft for skovl 

• Dobbl. virk. cyl. for løft og 

kip af skovl 


kr. 39.200 

kr. 24.500 

kr. 68.100,-

32 

Effektive 

maskiner 

til vej og 

park… 

LM TRAC 385 

redskabsbærer er den stærke 

“bjørn, som virkelig arbejder, 

når det gælder. 53 HK, hydrostatisk 

transmission, 4-hjuls-træk, joystick styring og lille totalbredde. Kan monteres med 3- og 5-leds cylinderklipper 

eller rotorklipper op til 3 m’s arbejdsbredde. LM TRAC 490S (ny model) med 7-leds cylinder-klipper 

eller rotorklipper op til 4,2 m’s arbejdsbredde. Ligeledes fås Wulff 800 med 7-leds cylinder klipper - et effektivt 

græs-klipper-program. 

SCHANZLIN 304/504 kompakttraktorer 

arbejder sikkert og effektivt året rundt. 42/58 HK, 

hydrostatisk transmission, 4-hjuls-træk og lille totalbredde. 

Stor, rummelig 2-personers kabine med plant 

gulv gør arbejdsdagen til en ren fornøjelse. Stor løftekapacitet 

muliggør kørsel med meget store redskaber. 

Monteret med frontlæsser fremstår traktoren som en 

effektiv læssemaskine. 

NYHED 

BOSCHUNG S3 er en selvkørende feje-suge 

maskine med ikke mindre end 2,5 m³ effektiv smudsbeholder. 

85 HK, hydrostatisk transmission, joystick 

styring og lille totalbredde. 2-hjuls, 4- hjuls eller krabstyring 

samt topfart på op til 50 km/t er standard. Kan 

leveres med dobbelt lineært feje-system, frontkost 

ukrudtsbørste og håndsugeslange. 

Snedkervej 9, 2630 Taastrup Sjælland/Fyn: Leif Pedersen • Mobil 40305618 

Telefon 43 99 7999 • E-mail: og@ogmaskiner.dk Jylland: Claus Madsen • Mobil; 4038 9666 

www.ogmaskiner.dk 

Importør af: LM TRAC • Wulff • Schanzlin • BEMAB • Irus • Wiedenmann • Boschung • Küpper Weisser 

BROCK feje-sugemaskiner 

 

 

 

 

 

 

 

HH public relations 

Minigraver med 

stor gravedybde 

Med sin nye model KX41-3V 

har Kubota præsenteret en 1,7 

tons minigraver der kan grave 

238 cm dybt - angiveligt rekord 

for sin klasse. Minigraveren 

har desuden en række tekniske 

forbedringer der er ved 

at blive almindelige: udskydelig 

undervogn, let serviceadgang, 

skjulte hydraulikslanger, 

kontrolsystem der overvåger 

maskinens tilstand samt rummeligere 

kabine og bedre førersæde. 

Import: V. Løwener 

A/S. Tlf. 4320 0300. 

Iseki-piruetter på 

græsplænen 

Når græsklipperen styres ved 

at regulere de to trækhjuls fart 

og omdrejningsretning kan 

den vende og dreje på en tallerken. 

Forhjulene følger bare 

med. Typen fås nu også som 

en Iseki Zero Turn SZ 330, en 

kraftig rotorklipper med 32 hk 

dieselmotor, 183 cm klippebredde, 

og hydrostatisk transmission. 

Med PTO-uatag bagtil 

kan maskinen også bruges til 

andre opgaver. Import: H.C. 

Petersens & Co tlf. 7673 1133. 

Overdrev på Røsnæs. Ole Malling/Skov- og Naturstyrelsen 

Overdrev skal plejes med EU-støtte 

Med et naturforvaltningsprojekt 

til 27 mio. kr., hvor EU betaler 

de 60%, skal Skov- og Naturstyrelsen 

og tre amter samarbejde 

om at pleje de få og 

små overdrev der er tilbage. 

Der skal bl.a. ryddes 1064 ha 

tilgroede overdrev, få skabt 

græsningspleje på 1780 ha og 

rydde 65 ha plantage anlagt 

på gammelt overdrev. Overdrevene 

ligger i internationale 

habitatområer på bl.a. Mols, 

Møn, Samsø og Røsnæs. De 

naturmæssigt rige overdrev 

var før en udbredt landskabstype 

med sin tørre græssede 

bund, spredte træer og krat, 

men findes nu kun hist og pist. 

De sårbare rester er tilmed truede 

fordi de ikke græsses af og 

gror til og fordi overdrevene 

er opsplittede i små isolerede 

områder. Den formelle beskyttelse 

af resterne er på plads 

med den nye naturbeskyttelseslov. 

Nu har også den praktiske 

beskyttelse fået et løft. 


Cykelskur med grønt tag. Set oppefra bliver den lille gård lidt grønnere. 

Grønne gårde med grønne tage 

Byens gårde ses mest oppefra 

vinduerne. Så hvorfor ikke 

gøre skurenes tage, halvtage 

m.v. grønne af bevoksning så 

gården bliver ekstra frodig når 

man ser den fra lejligheden? 

Den logiske tanke er taget op 

af bl.a. Grønne Gårde der er 

den afdeling i Københavns 

Kommune der tager sig af at 

forny gårdanlæg, hvilket især 

sker i tætte bebyggelser af ældre 

etageejendomme. I de senere 

år er også bevoksning på 

Engsøer holder 

fosfor fra Arresø 

Den knap 40 ha store Arresø, 

Danmarks største, får tilført 

langt mindre fosfor end før. 

Det skyldes især at spildevandet 

renses, men også at der er 

etableret nye engsøer ved de 

vandløb der fører til søen, skriver 

Torben S. Boisen og Henrik 

Vest Sørensen og Peter B. Jørgensen 

i Vækst 3/04. Når engsøerne 

er oversvømmet bundfældes 

fosforen og bindes i 

tørv eller planter som delvis føres 

væk med husdyrproduktionen. 

Frederiksborg Amt vedtog 

i 1993 Arresøplanen hvorefter 

syv vandområder skulle 

retableres. Det er kun blevet til 

fire (i alt 196 ha) med én mere 

på vej (110 ha). Engsøer blev 

på forhånd vurderet som omkostningseffektive, 

og det har 

holdt stik. Målinger i Solbjerg 

Engsø viser at at der samlet har 

været tilbageholdt næsten tre 

gange mere forfor end forventet:15 

tons fosfor siden 1994, 

men også at effekten varierer 

meget fra år til år. Man er nu 

nær målet om at Arresø højst 

må tilføres 6 tons fosfor pr. år. 

de flade tage kommet med, 

f.eks. i den lille Nørrebrokarré 

omkranset af Florsgade, Hiort 

Lorenzensgade og Laurids 

Skausgade. Men denne karré 

som repræsentant har Grønne 

Gårde i år fået den ‘Grønne 

Tag-pris’ fra International 

Green Roof Institute (IGRI) der 

lægger vægt på at de grønne 

tage er ført ind på stenbroen. 

Her er de grønne tage nok 

små, men de har stor virkning 

og ses af mange. 

Danmarks Have 

Skov og Landskab 

Be Bevar Be ar mig mig v vvel! 

v el! 

DL Høstkonference 2004 

I dag er det svært at bevare og frede 

danske haver og dansk landskabsitektur. 

Hvordan kan vi gøre det bedre? På 

konferencen vil problemet blive belyst 

med eksempler fra ind- og udland. Alle 

med interesse for emnet er velkomne 

fr fr freda fr fr eda edag edag 

g den den 29. 29. oktober oktober 2004 

2004 

9.30-16.30 på Copenhagen Business 

School, Solbjergvej 3, 2000 Frederiksberg. 

Tilmelding ilmelding senest senest den den den 21. 21. oktober oktober 2004 

2004 

til Danske Landskabsarkitekter, 

e-mail dl@landskabsarkitekter.dk 

Tilmeldingen er bindende. Ved afbud senere end 8 

dage før konferencen hæftes for hele 

deltagergebyret. Ved tidligere afbud hæftes for 

halvdelen af deltagergebyret. 

Pr Pris Pr is f ffor 

f or delta deltagelse delta else inklusiv inklusiv fr frok fr ok okost ok ost 

1.650 kr. for medlemmer af DL, Have- og 

Landskabsrådet samt Akademisk Arkitektforening. 

850 kr. for ledige medlemmer af DL. 

1950 kr. for ikke medlemmer af DL og AA. 

500 kr. for landskabsarkitektstuderende, der er 

medlem af DL. Alle beløb er excl. moms. 

Danske Landskabsarkitekter, 

Sankt Peders Stræde 39 3. sal, 

1453 København K 

AMU-kurser 

Kurserne afholdes på Sjælland og i Jylland med mulighed for 

kursusgodtgørelse, kost og logi. 

Vi har kurser under emnerne: 

Træfældning med motorsav 

Træklatring og beskæring 

Naturlegepladser 

Blokhusbyggeri 

Vandløbspleje 

Landskabspleje 

Publikumsfaciliteter 

Friluftsliv og naturbeskyttelse 

inden for det grønne 

NYE KURSER 

I 2005 OM 

NATUR I BYEN 

Tynding og beskæring i 

bynære skove og hegn 

Vandhulspleje og 

faunapassager i 

byerne 

Vi udbyder stadig brugerbetalte kurser som: 

European Treeworker Certificering 

Nedskæring fra lift 

Pleje af mindre træer 

GPS opmåling, skov og landskab 

Kursusbeskrivelser, ansøgningsskemaer: www.SL.kvl.dk, tlf. 3528 1505. 

Flere oplysninger: AMU-kursuskoordinatoren, lsv@kvl.dk eller 

koordinatoren for brugerbetalte kurser, bho@kvl.dk, tlf. 3528 1904. 

Skov & Landskab er et selvstændigt center for forskning, undervisning, 

formidling og rådgivning vedr. skov, landskab og planlægning ved Den Kgl. 

Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). Se vores hjemmeside på www.SL.kvl.dk 

FRA VIDEN TIL HANDLING 

Velk elk elkomst elk omst 

v. formand, landskabsarkitekt Lise Schou 

Åbningstale 

Åbningstale 

Åbningstale 

Kulturminister Brian Mikkelsen 

Dansk Danske Dansk e f fforhold 

ff 

orhold 

Et overblik over den eksisterende lovgivning 

samt nøgleord til mangler i den. Kunsthistoriker 

Elisabeth Buchwald, Kulturarvsstyrelsen. 

Den Den eur europæisk eur opæisk opæiske opæiske 

e Landska Landskabsk 

Landska bsk bskon bskon 

on onvention on ention 

Præsentation af Europa Rådets Landskabskonvention 

samt orientering af SNS’s arbejde 

inden for landskabsområdet. Arkitekt Søren 

Rasmussen, Skov- og Naturstyrelsen. 

Dansk Danske Dansk e fr fr fredningssa 

fr fredningssa 

edningssa edningssager 

edningssa er er, er eksempler 

eksempler 

Gennemførte og ikke gennemførte 

fredningssager med fokus på sagsforløb og 

problemstillinger. Fredningsleder Jesper Refn, 

Danmarks Naturfredningsforening. 

Frok ok ok okost ok ost - - tur tur til til F FFreder 

FF 

eder ederiksber ederiksber 

iksber iksberg iksber g Ha Have Ha 

Landskabsarkitekt MDL Niels Mellergaard, 

Slots- og Ejendomsstyrelsen, viser rundt i 

Frederiksberg Have. 

Udenlandsk 

Udenlandske Udenlandsk e f fforbilleder 

f orbilleder 

Hvordan gør de i udlandet og kan vi lære noget 

heraf? Landskabsarkitekt MDL Jette Abel. 

Ny Ny Nye Ny Ny e r rreno 

r eno enover eno er eringspr er ingspr ingsprojekter 

ingspr ojekter 

Præsentation af internationale renoveringsprojekter 

der viser ny konceptuel og filosofisk 

tilgang. Dr. agro. landskabsarkitekt MDL 

Malene Hauxner. 

Samtale Samtale og og debat 

debat 

Konferencens emne visualiseres i et diasshow, 

der panorerer gennem et bredt udsnit af 

bevaringsværdig dansk landskabsarkitektur. 


Maskinen fælder træet, løfter stammen til sporet, afgrener den og saver den op. Foto: Ckaus Haagesen, Chili. 

Skovningsmaskiner trykker skovjorden 

Nyt tung teknik skaber også risiko for traktose i skoven 

En skovningsmaskine i aktion 

med projektører, kran 

og larvefødder eller boogiehjul 

i en mørk skov, kan godt 

sætte en i science fiction stemning 

à la skovplaneten i ‘Return 

of the Jedi’. Ikke desto 

mindre er synet blevet almindeligt. 

Skovningsmaskinerne 

høster ca. 95% af de danske 

nåletræer og 10-15% af løvtræerne. 

De gamle løvtræer er 

trods alt for store og tunge. 

Med de store maskiner, der 

afløser manden med motorsav, 

forstærkes problemet med 

komprimering af skovjorden. 

Skovbruget får dermed også 

de traktoseproblemer som 

landbruget og anlægsgartneriet 

har haft i årtier. 

Skovbrugets måde at forholde 

sig til problemet på minder 

også om den måde som land- 

34 

Det stærke firkløver, når det gælder grønne uddannelser 

Ribe afdeling/Snepsgård 

Snepsgårdevej 20 · 6760 Ribe 

Tlf. 76 37 37 37 

www.amusyd.dk 

bruget og anlægsgartneriet 

gjorde før: man fokuserer på 

skaderne i de øvre jordlag og 

hjulets kontakttryk (marktryk) 

der så fordeles og nedsættes 

med brede dæk, lavt dæktryk, 

flere hjul, bælter m.v. 

For de store skovningsmaskiner 

er marktrykket 0,37-0,97 

kg/cm² afhængigt af maskinernes 

vægt, last og dæktype. Det 

er blot 1-3 gange så meget 

som vores fødder, skriver Anne 

Mette R. von Benzon, COWI 

Rådgivende Ingeniører A/S på 

www.trae.dk. Hun kommer 

ikke ind på at tunge maskiners 

totalvægt (akseltryk) kan påvirke 

jorden i dybden selv om 

marktrykket er lille. Marktrykket 

er kontaktrykket mellem 

hjul og jordoverflade. 

God planlægning og kørespor 

anfører Mette R. von Ben- 

De fire jyske gartnerskoler har indledt et nyt samarbejde, der skal sikre virksomhederne maksimal service ved tilrettelæggelse 

af grønne uddannelser for medarbejdere og ledere. 

Alle skoler har gode faciliteter med egen kostafdeling. Og frem for alt har de viljen til at sætte den enkelte virksomhed 

i centrum – hver gang. Kontakt skolerne i firkløveret for en snak om behov og ønsker. 

Ulfborg Kjærgaard 

Lystlundvej 14-18 · 6990 Ulfborg 

Tlf. 89 28 10 00 

www.eucmidt.dk 

zon dog som forebyggende 

foranstaltninger for at skåne 

jordbunden. Det svarer til det 

vigtigste krav i anlægsgartneriet: 

at holde den tunge trafik 

inden for bestemte zoner og 

at undgå at køre dér hvor der 

skal plantes. Derved undgår 

man både den overfladiske og 

dybere komprimering. 

Med skovningsmaskiner kan 

køresporene lægges langt fra 

hinanden, uden at man bliver 

nødt til at køre med tunge maskiner 

ind mellem sporene for 

at hente det fældede træ. Man 

kan derved undgå at køre på 

det meste af skovbunden. 

Ser man bort fra dybdekomprimeringen 

er skovbrugsmaskiner 

ikke i alle tilfælde dårligere 

for miljøet end fældning 

med motorsav. I de øvre jordlag 

dæmpes komprimeringen 

Damgårds Allé 5 · 8330 Beder 

Tlf. 87 47 57 00 

www.dcj.dk 

netop med brede dæk og 

mange hjul. Med boogie-montering 

kan maskinen let kravle 

over forhindringer uden at 

mase og rive jorden unødigt. 

For tiden udvikles skovningsmaskiner 

med katalysator og 

lavt dieselforbrug. De kan høste 

træerne med et lavere 

brændstofforbrug end traditionel 

fældning af en mand 

med motorsav og udkørsel. På 

én time bruger en skovningsmaskine 

i gennemsnit 15 liter 

diesel og skover 12-20 m³ træ. 

En mand med motorsav kan på 

en time fælde ca. 1 m³ ved et 

benzinforbrug på ca. 1 liter - 

hvortil kommer at udkørselsmaskinen 

skal køre mere rundt 

for at samle op. 

Skov- og Naturstyrelsen har 

fastsat miljøkrav til Statsskovbrugets 

skovmaskiner. De omfatter 

brændstof, hydraulikolie, 

kædesmøreolie, smørefedt, 

brugt olie og filtre, maskinrensning 

og vask, affald, 

hjul, dæk og lufttryk samt 

førermiljø. 

Skovningsmaskinen er en 

kæmpetraktor udstyret med 

en kran med et ‘skovningsaggregat’. 

Maskinen fælder træet, 

løfter stammen ud til køresporet, 

afgrener den og saver 

den i passende længder, mens 

maskinføreren sorterer træet i 

bunker efter tykkelse og længde. 

Bunkerne lægges nær køresporene, 

så arbejdet for udkørselsmaskinen 

lettes. Med 

computerteknologi kan stammernes 

tykkelse og længde 

måles og afpasses savværkernes 

ønsker. Meget rationelt. 

Ulempen skal først og fremmest 

findes 50-80 cm nede i 

jorden, og den skal især undgås 

ved at man kører i de samme 

kørespor hver gang. sh 

KompetenceCenter for 

Det grønne område - 

Sandmosen 

- en del af AMU Nordjylland 

Sandmosevej 55 · 9460 Brovst 

Tlf. 96 33 26 26 

www.amunordjylland.dk 


Den sortsvedne plantage 

Branden i Thy den 2.-3. juni skaber hurtigt 

en ny og mere interessant skov 

Den 2. og 3. juni brændte 155 

hektar skov i Stenbjerg klitplantage 

i Thy. Det er en af de 

største skovbrande vi har set 

her i landet. Årsagen er 

ukendt, men skoven var meget 

tør efter en kølig, tør maj, og i 

den kraftige østenvind bredte 

ilden sig i spring på flere hundrede 

meter. 

Op mod 200 skovfolk, landmænd 

og entreprenører fik ilden 

under kontrol da vinden 

om aftenen løjede af. Der var 

da brændt et østvestgående 

bælte på 1,5 x 0,4 km. Aftenen 

og natten blev brugt til at lave 

brandbælter og gennemvande 

området hvor man forventede 

at vinden ville bære hen næste 

dag. Vinden skiftede som varslet 

til sydvest, men trods forberedelserne 

brød ilden alligevel 

igennem og bredte sig hurtigt 

mod nord indtil vinden om 

aftenen igen tog af. 

Herefter bredte ilden sig ikke 

mere. En truet ejendom 

blev skånet. Risikoen var der 

dog fortsat, og den 13. juni 

opstod der syv småbrande i 

kraftig vind, og op til seks uger 

efter var der behov for efterslukning. 

I nogle uger var skoven 

lukket for publikum. 

Under branden gik mus, myrer, 

firben m.v. under jorden 

og overlevede mens de større 

dyr løb væk. To rålam var døde 

og fem mere måtte aflives. 

Desuden blev der fundet enkelte 

hugorme og fuglekranier. 

Hvor der havde været myretuer 

var der bagefter dybe 

kratere fordi grannålene var 

brændt. 

I den forkullede skov har både 

plante- og dyrelivet været 

hurtigt til at indfinde sig. Urter, 

buske og træer har spiret 

hvor der før var tæt og ensartet 

skov. Branden har samtidig 

frilagt en række delvist skjulte 

gravhøje. „Det er trist at se årtiers 

planlægning gå op i flammer 

på få dage, men nu synes 

jeg at perspektiverne for plantagen 

ser yderst spændende 

ud,“ udtaler klitplantør Henrik 

Schjødt Kristensen til Jan Skriver 

i ‘Skoven’ (8/2004). 

Ifølge Skov- og Naturstyrelsens 

hjemmeside skal skovdriften 

nu have det fælles sigte at 

give plantagen et større naturindhold. 

Nogle steder vil de 

brændte og afsvedne stammer 

stå som et monument over en 

naturkatastrofe. Andre steder 

vil træerne blive skovet, så der 

genskabes indre lysninger. Andre 

steder igen plantes grupper 

af løvtræer som på langt 

sigt kan sprede frø og være 

med til at bryde plantagens 

dominans af nåletræer. sh 

Det grønne spirer hurtigt frem. Billedet er taget 13. august, godt to 

måneder efter branden. Foto: Henrik Schjødt Kristensen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


36 

Juelsminde Planteskole 

er storproducent af 

ROSER & 

HÆKPLANTER 

Derfor er vi stand til at tilbyde fin kvalitet til 

fordelagtige priser. Vi har roser i alle mulige 

sorter og typer og hækplanter i bredt sortiment. 

Se på www.juelsminde-planteskole.dk 

Fri overnatning i 30 statsskove 

Fax 75694634 

Med et forsøg med fri overnatning i 30 skove tager statsskovene 

et lille skridt henimod den allemandsret som kendes 

fra Norge og Sverige. Man kan frit slå sit telt op overalt og 

komme tæt på naturen døgnet rundt. Man må dog kun 

overnatte én gang samme sted og højst med et trepersoners 

telt og højst med to telte samme sted. Man skal være uden 

for synsvidde fra bygninger, må ikke bruge motoriseret 

transport og åben ild og skal rydde godt op. Skovene kan 

ses på www.skovognatur.dk. De ligger fortrinsvist langt fra 

større byer og ingen sjællandske skove er med. Det nye forsøg, 

der gælder til 2006, supplerer de 186 ’primitive overnatningspladser’ 

som statsskovene i forvejen har. 

Agria tohjuler kan 

forskyde hjulene 

De nye Agria-tohjulstraktorer, 

Bison og Taifun, kan forskyde 

hjulenes placering så vægten 

fordeles optimalt uanset om 

der køres med redskaber for 

eller bag. Det er især en fordel 

med tunge redskaber. Traktoren 

har desuden servostyring 

og hydrostatisk transmission. 

Bison har 10 eller 13 hk; Taifun 

18 hk. Der er enten rekylstart 

eller elstart. Import: H.G. Enemark, 

tlf. 4396 6677. 

Til venstre formand for Vej & Park, Henning Kristensen. Til højre formand 

for Entreprenørsektionen, Hans Holm. Foto: Torben Sigh. 

Maskinleverandører i to foreninger 

Brancheforeningen Maskinleverandørerne 

er nu formelt 

delt i to foreninger, men under 

samme hat med det gamle 

navn. Det blev besluttet på en 

ekstraordinær generalforsamling 

13. september. De foreninger 

hedder ‘Entreprenørsektionen’ 

og ‘Vej & Park’. De har 

hver 15 medlemmer. Der vil 

fortsat være fælles aktiviteter, 

men kun når man finder det 

nødvendigt. De nye sektioner 

fortsætter under samme sekretariat 

som hidtil. 

En restgruppe på 11 medlemmer 

er ikke med nogen af 

stederne. Hertil hører Svenningsens 

og andre med et mere 

alsidigt sortiment. Til ‘Licitationen’ 

oplyser Niels Svenningsen 

at der arbejdes på at etablere 

et tredje ben under arbejdstitlen 

‘Jord & Miljø’. 

HI-messe med 

for få besøgende 

Udstillingen HI Byggeri & 

Håndværk, som Messecenter 

Herning holdt 7.-10. september, 

blev en besøgsmæssig 

skuffelse med knap 21.000 besøgende 

på fire dage. En af de 

store sektorer på udstillingen 

var ‘Materiel & Grej’ med maskiner 

til entreprenører og vej 

& park. Det var hovedsagelig 

en hal-udstilling hvor entreprenørudstillerne 

forsøgte sig 

med ensartede stande uden 

egentlig standopbygning, altså 

som om det var udendørs. Det 

var en succes ifølge brancheforeningenMaskinleverandørerne 

der bl.a. forklarer det 

dårlige besøg med det fine 

sensommervejr. Efter en længere 

regnfuld periode var fagfolk 

nok meget ivrige efter at 

komme i gang med arbejdet. 

Bestyrelsen i ‘Vej & Park’ består 

af formand Henning Kristensen, 

H.C. Petersen & Co., 

Per Darmer, H.G. Enemark og 

John Overgaard Jensen, Epoke 

A/S. Bestyrelsen i ‘Entreprenørsektionen’ 

består af formand 

Hans Holm, JJM Gruppen, Per 

Stjernquist, Volvo Entreprenørmaskiner 

A/S og Chr. Harkjær 

fra Enmaco Maskiner. 

På udstillingssiden vil ‘Vej & 

Park’ ifølge Henning Kristensen 

satse på Have & Landskab 

og HI-messen hvert år på skift. 

Entreprenørsektionen vil ifølge 

Hans Holm lave en udstilling i 

eget regi målrettet maskinførerne. 

Den skal efter planen afløse 

Entreprenør & Grønen Anlæg 

og holdes i 2006. Begge 

sektioner anfører også landbrugsmaskinmessen 

Agromek 

som en mulighed. 


Palmer som gadetræer? Måske 

ikke, men det er en 

kendsgerning at sommerklimaet 

bliver varmere, og at det vil 

få stor betydning for byerne. 

Grønne områder er efter al 

sandsynlighed en del af løsningen. 

Det vurderer den nye professor 

i landskabsarkitektur 

ved Skov & Landskab, Stephan 

Pauleit, der holdt sin tiltrædelsesforelæsning 

14. september. 

Han skal arbejde med grønne 

områder som redskab til at forbedre 

bymiljøet. Der vil især 

blive fokus på planterne, bl.a. 

byens træer, og de økologiske 

sammenhænge. 

Stephan Pauleit ser bæredygtig 

udvikling af byerne som 

en af de største udfordringer 

for samfundet lige nu: „Byerne 

er vores kulturelle og økonomiske 

omdrejningspunkt, men 

der er brug for visionære beslutninger 

der kan reducere 

den negative påvirkning af 

miljøet og gøre byerne til et 

bedre sted at bo,“ siger han og 

Grønne bæredygtige byer 

Stephan Pauleit tiltrådt som ny KVL-professor i landskabsarkitektur 

Stephan Pauleit: Efterlyser 

visionære miljøbeslutninger. 

fremhæver at landskabsarkitekter 

og andre med biologisk 

baggrund vil spille en vigtig 

rolle i denne proces. 

Stephan Pauleit er tysk landskabsarkitekt 

og ekspert i byernes 

grønne struktur og økologi. 

Senest har han sammen 

med en gruppe tyske byplanlæggere 

og arkitekter arbejdet 

MS 260 FB 

Professionel mellemklasse sav. FarmBoss. 

Robust, komfortabel og lang levetid kendetegner 

denne sav. Dimensioneret til hårdt brug dag efter 

dag. Kan udbygges til hækkeklipper med HS 246. 

49 cm³ • 3,5 hk • 4,7 kg • sværd 37 cm 

SPAR 800,- 

3.196,- 

Excl. moms 

med at planlægge en ny bydel 

for 800.000 indbyggere i 

Shanghai i Kina. Stephan 

Pauleit er også involveret i det 

første europæiske projekt om 

klimaforandringernes konsekvenser 

for byer med Manchester 

som eksempel. Målet er at 

vise hvordan man imødegår 

problemerne med en gennemtænkt 

byplanlægning. 

„Et velplanlagt net af grønne 

områder vil helt sikkert 

komme til at spille en vigtig 

rolle, f.eks. i forhold til at 

håndtere det store mængder 

regnvand vi fremover vil se om 

vinteren,“ siger Stephan Pauleit 

der hos Skov & Landskab 

bliver leder af den forskergruppe 

der arbejder med bytræer, 

bymiljø og kvaliteten af 

grønne områder. Han får bl.a. 

ansvaret for at undervise de 

landskabsarkitektstuderende i 

brugen af planter - på engelsk, 

der nu for alvor indføres som 

undervisningssprog på landskabsarkitektstudiet. 

sh 

Skovjakke 

I bævernylon. Str. 46-64. 

Normalpris 556,- 

Sikkerhedsoverall 

I bævernylon. Str. 46-64. 


WoodPro 

Vandtæt støvle med stålsnude. 

Str. 36-48. Normalpris 700,- 

Skovhjelm 

Komplet med høreværn og visir. 


476,- 

Excl. moms 

700,- 

556,- 

STIHL oplyser nærmeste forhandler på Tel. 3686 0500 eller www.stihl.dk 

SPAR 144,- 


Excl. moms 

Excl. moms 

316,- 

Excl. moms 

Træfældning 

Stubfræsning 

Ultralydsmåling 

P.N. Bøjle 

Lærk/Douglas 

Savværk 

Hestehavevej 40 . Osted . 

4000 Roskilde. Tlf. 46 49 60 27 

www.bondeskovgaard.dk 

Statsskove i ny 

decentral struktur 

Skov- og Naturstyrelsen har 

omstruktureret sine statsskovdistrikter. 

Antallet er mindsket 

fra 25 til 20. De seks har samtidig 

fået status som landsdelscentre 

med ansvar for visse 

myndighedsopgaver, bl.a. ansøgninger 

om tilskud og skovrejsning. 

Tre distrikter (Buderupholm, 

Randbøl, Frederiksborg) 

varetager Skov & Naturstyrelsens 

maskindrift, handel 

med træ og udlicitering. 

op 

til 

Alle priser er excl. moms. Tilbud gældende t.o.m. 31.12.04

Hele verden på ti hektar 

Botanisk Have i København er med sin store samling af planter fra hele verden en kilde til 

viden om planteverdenens mangfoldighed - og samtidig en smuk og afvekslende park 

Af journalist Jette Møller Nielsen 

Da Københavns Universitets 

Botaniske Have i 2000 fejrede 

400 års jubilæum som institution, 

blev det bl.a. markeret 

med anlæg af et nyt stort 

rhododendron-bed. Det skete 

som led i en langsom fornyelse 

af haven der ellers i hovedtræk 

ser ud som da den i oktober 

1874 åbnede lågerne til haven 

på byens gamle voldterræn. 

Haven er fredet, men fornyelse 

og forandring må der til, 

for at haven kan opfylde sit 

formål: Botanisk Have skal som 

institut under Københavns 

Universitet have en righoldig 

levende plantesamling der kan 

bruges til forskning, undervisning 

og formidling af viden 

om planter og naturværdier. 

I Botanisk Have kan man 

komme verden rundt i planteriget, 

for her er vilde planter 

38 

fra alverdens kontinenter og 

klimaer. Haven har Danmarks 

største samling af levende 

planter: 24.000 eksemplarer 

fordelt på 13.000 arter eller ti 

gange så mange arter som i 

den danske natur og 2000 flere 

end i hele Europa. Men den 

fungerer også som en park 

hvis venlige, frodige og afvekslende 

udtryk både skyldes beliggenheden 

på voldterrænet 

og den haveplan som landskabsgartner 

H.A. Flindt udarbejdede 

omkring 1870. 

Den nuværende Botaniske 

Have er Københavns Universitets 

fjerde af slagsen. Den første 

blev oprettet i 1600 på en 

grund nær den nuværende 

Krystalgade, primært som medicinsk 

urtehave. Godt 150 år 

senere fik haven i nogle få år 

til huse i Frederiksstaden. I 

1778 blev den flyttet til slotsparken 

bag Charlottenborg. 

Charlottenborghaven kom 

ud over danske planter og lægeurter 

også til at omfatte 

mange udenlandske planter, 

en del indført ved ekspeditioner 

til fjerne lande. I 1840’erne 

var haven ved at være for lille, 

og man så sig om efter et ny 

sted. Det blev fundet da det i 

1850’erne besluttedes at sløjfe 

fæstningsvoldene rundt om 

København. I den forbindelse 

blev ti hektar reserveret til en 

ny botanisk have. 

Flindt, Rothe og Jacobsen 

Omkring 1870 indtrådte landskabsgartner 

H.A. Flindt, slotsgartner 

ved Rosenborg Tyge 

Rothe og brygger I.C. Jacobsen 

i en komité der skulle udforme 

den ny have. De tre havde tid- 

ligere arbejdet sammen om 

haven på Carlsberg. H.A. Flindt 

udarbejdede planerne for havens 

anlæg og udformningen 

af terrænet, mens Tyge Rothe 

og I.C. Jacobsen stod for at 

planlægge væksthusene. 

Flindt - der i sin karriere nåede 

at an- og omlægge en 

række store haver og parker, 

bl.a. Ørstedsparken, Glorup og 

Egeskov slotshaver - anlagde 

haven i engelsk landskabsstil 

med sirligt snoede gangstier. 

Voldterrænet med voldgrav 

blev modelleret en del om. Ca. 

170.000 m 3 jord blev flyttet i 

forbindelse med planering og 

opfyldning af vandgrave. Alligevel 

er der tydelige spor af 

den gamle befæstning. Den 

kommaformede sø i bunden af 

haven er rester af voldgraven. 

En del af de gamle volde og 

Der plantes i det ‘danske kvarter’ i maj. I hele haven kan man se 24.000 planter fordelt på 13.000 arter. Foto: Jette Dahl Møller, Botanisk Have. 


astioner er grundlag for bl.a. 

havens to stenhøje og ‘granbakken’ 

fra søen op til Øster 

Voldgade og observatoriet. 

Tyge Rothe og I.C. Jacobsen 

tegnede væksthusene. Det store 

palmehus blev stærkt præget 

af bryggerens betagelse af 

Crystal Palace der blev bygget 

til verdensudstillingen i London 

i 1851. Jacobsen tegnede 

grundplanen til Palmehuset 

der blev placeret skråt på det 

tidligere glacis, d.v.s. det opfyldte 

terræn foran den gamle 

fæstningsgrav. 

„Man havde ti år til at forberede 

flytningen. Der blev oprettet 

en midlertidig planteskole 

på det nuværende Israels 

Plads så den ny have kunne få 

træer og buske af en vis størrelse,“ 

fortæller lektor, cand. 

hort. Folmer Arnklit, ansat ved 

Botanisk Have siden 1970 og 

ansvarlig for en stor del af havens 

frilandsområder. 

Derudover blev der indkøbt 

nye planter, taget frø og stiklinger 

af planterne i Charlottenborghaven 

og overført levende 

planter herfra. Bl.a. den 

store sumpcypres som menes 

at stamme fra 1806, og som i 

dag står ved søen. 

Styrende principper 

Flindts haveplan er stadig styrende 

for haven. Men af hensyn 

til driften er der lavet en 

del forandringer og omlægninger. 

Da træerne i haven 

blev store, måtte nogle planter 

f.eks. flyttes fra bede til samlede 

kvarterer med bedre vækst- 

Planterne placeres bl.a. efter deres krav til voksested og økologi. 

Et eksempel er stenbedsplanterne på stenhøjen. En lille 

bæk skaber en særlig økologisk niche og en særlig oplevelse. 

Foto: Jette Dahl Møller, Botanisk Have. 

betingelser. Stisystemet er udvidet 

en del, og store dele af 

stenhøjene er omlagt. 

Oprindelig var planterne 

samlet efter plantefamilier, og 

den inddeling findes stadig 

mange steder. Men i dag grupperes 

der også efter andre 

principper, f.eks. efter planternes 

krav til voksested og økologi 

(her findes en mose, steppebede 

og surbundsbede) eller 

efter geografi (f.eks. dansk 

kvarter og østasiatisk kvarter). I 

væksthusene er der desuden 

skabt klimatiske betingelser 

lige fra regnskov til ørken. 

På stenhøjene er geografi 

og økologi kombineret: Her 

vokser planter fra Balkan, Pyrenæerne 

og Alperne i den 

jordbund der passer til dem. 

“De pyrenæiske planter gror i 

en veritabel grusbunke blandt 

Faxe kalksten. Det har vist sig 

at de trives bedst sådan, med 

grus og kølighed og fugtighed 

til rødderne,“ siger Folmer 

Arnklit. „Generelt må vi sige, 

at vi udendørs ikke kan holde 

os strikt til taksonomiske eller 

geografiske placeringer af 

væksterne. Nogle planter fra 

Nordamerika og Asien vil f.eks. 

gerne gro sammen. Så for at 

slippe nemt om ved tingene lader 

vi i høj grad planterne gro 

dér hvor de helst vil. På den 

måde udnytter vi også arbejdskraften 

optimalt.“ 

Nedskæringer 

Optimal udnyttelse af arbejdskraften 

er blevet mere nødvendig 

efter at der i de seneste 

år er skåret ned på havens personale. 

Haven har i dag foruden 

lederen, professor Ole 

Hamann, fem videnskabelige 

medarbejdere og 36 fastansatte 

teknisk-administrative 

medarbejdere hvor der for få 

år siden var 42. Af de 36 er de 

26 gartnere. 

„Nedskæringerne har medført 

at vi har indskrænket åbningstiden. 

Vi har også omlagt 

områder så de kræver mindre 

pasning, bl.a. indgangspartierne, 

dele af stenhøjene, prydbedene 

og dele af dansk kvarter. 

Vinterdækning er der hverken 

tid eller råd til. Der er områder 

vi i dag slet ikke gør noget 

ved. F.eks. må nogle områder 

ved granbakken passe sig selv 

til der kommer bedre tider. Vi 

har fået flere græsarealer, og 

bruger i udstrakt grad naturligt 

bunddække. Mange steder 

er vi nødt til at lade ukrudtet 

gro indtil vi kan lave en samlet 

indsats mod det,“ siger Folmer 

Arnklit. 

Botanisk Have fungerer også som en park med mange smukke udsigter, f. eks. dette kig hen over søen til 

Palmehuset. Foto: Jette Dahl Møller, Botanisk Have. 


For tiden laves en samlet 

indsats for at bekæmpe de 

mange padderokker som plager 

haven. Der er braklagt og 

gravet op og dækket med fiberdug 

- foreløbig uden resultat. 

Så måske ender det med at 

man må bruge gift for at komme 

af med dem. 

Ansvarsområder 

Botanisk Have er arbejdsmæssigt 

inddelt i fire frilandsafdelinger 

og tre væksthusafdelinger. 

Til afdelingerne er knyttet 

både videnskabelige medarbejdere, 

gartnere og håndværkere. 

Gartnerne arbejder i 

grupper, men har hver sit ansvarsområde. 

Nogle grupper 

har en formand, andre ikke. 

De tilrettelægger selv arbejde, 

ferier og afspadsering. 

I gruppen ‘Friland I’ der omfatter 

de systematiske kvarterer 

- staudekvarteret, dansk 

kvarter og det etårige kvarter - 

passer én gartner staudekvarteret, 

én det etårige kvarter og 

to det danske kvarter. I feriesæsonen 

passer man hinandens 

område, for der kommer 

ikke afløsere på. Så må udtynding 

og lugning vente til alle 

er på arbejde igen. 

Der er også meget håndlugearbejde 

på Friland III som 

omfatter stenhøjene. Friland II 

kaldes arboretafdelingen. Den 

står for at vedligeholde træer 

foruden græsplæner og gang- 

40 

stier og bruger selvsagt maskiner. 

På Friland I og III bruges 

håndredskaber som kan læsses 

på en budcykel. 

Friland IV er afskæringsafdelingen 

som i sæsonen sørger 

for undervisningsmateriale til 

botanikundervisningen på universitetet, 

Farmeceutisk Højskole 

og et par aftenskoler. 

Palmehuset, der har fem rum 

med hver sit klima, udgør 

Væksthusafdeling I. Væksthusafdeling 

II omfatter de lave 

væksthuse med bl.a. sukkulenter, 

orkidéer og bromeliaceer, 

Væksthusafdeling III er en formeringsafdeling 

og står også 

for subtropiske stauder. Hertil 

kommer en forsøgsafdeling i 

Tåstrup med to gartnere. 

Specielle opgaver 

Udover de gængse gartneropgaver 

er gartnerarbejdet i Botanisk 

Have specielt fordi der 

arbejdes med forskellige slags 

vækstbetingelser og forskellige 

klimaer. Nogle af gartnerne 

høster også frø, tærsker og 

renser dem og pakker dem. 

Hvert år høstes frø af over 

6.000 planter. En del sås året 

efter i haven, andre frø sælges 

i havens butik eller sendes til 

andre botaniske haver som led 

i havernes indbyrdes bytning 

af frø og planter. 

Om vinteren har nogle af 

gartnerne til opgave at gravere 

skilte, enten til nye planter 

Vist kan der vokse palmer i Danmark. 

Disse to hørpalmer (Trachycarpus 

fortunei) fra Japan har 

stået ude i godt ti år. De kræver et 

klimamæssigt beskyttet sted og at 

vækstpunktet beskyttes mod frost 

de første år ude. 

eller for at erstatte ugyldige eller 

ubrugelige skilte. Hver vinter 

skrives 3-4.000 nye skilte. 

„Mange gartnere er interesserede 

i at blive ansat her, fordi 

arbejdet er afvekslende. Så 

lærer vi dem op og håber i øvrigt 

at de sørger for at skaffe 

sig specialviden i fritiden. Vi 

har også elever i sidste del af 

uddannelsesforløbet,“ siger 

Folmer Arnklit. 

Botanisk Have besøges hvert 

år af 3-500.000 mennesker. 

Regner man med. Da det er 

gratis at besøge haven, tælles 

de besøgende ikke. „Vi har dis- 

Botanisk Have har en stor rhododendron-samling, ikke mindst efter anlæggelsen af et nyt stort 

rhododendron-bed i forbindelse med havens 400 års jubilæum i 2000. Foto: Jette Dahl Møller, Botanisk Have. 

kuteret om vi ligesom mange 

andre botaniske haver skulle 

tage entré for at få flere indtægter, 

men vi vil helst ikke. 

Ganske vist opfattes Botanisk 

Have som et rekreativt område, 

men vi er her ikke for publikums 

skyld. De er en afledt 

funktion af haven. Det er vi 

godt tilfredse med,“ siger Folmer 

Arnklit. 

Fornyelser 

Også i en botanisk have øver 

naturen sin indflydelse, og det 

har ført til nogle af fornyelserne. 

Elmesygen gjorde det af 

med havens elmetræer ud 

mod Øster Farimagsgade. Her 

er nu plantet stiklinger af de 

tjørne som har stået neden for 

Palmehuset. Eller rettere ligget, 

lige siden de væltede under 

den store orkan sidst i 

1960’erne. 

På tjørnenes plads blev rhododendronbedet 

på 2000 m 2 

anlagt. Man ville gerne have 

buske her for at give fri udsigt 

til Palmehuset. Bedet rummer 

sjældne arter af vilde rhododendron 

fra Kina, Japan og 

Himalaya, mange skænket af 

private samlere. 

„I alt består bedet af 300 

planter fordelt på ca. 100 arter. 

Det er anlagt på grøn flis 

oven på lerbund med sphagnum-’badekar’ 

til de enkelte 

planter. Vi har lagt sten og 

træstammer på jorden for at 

holde på sphagnummen. Som 

bunddække har vi bl.a. plantet 

forskellige ensianarter,“ fortæller 

Folmer Arnklit. 

I forvejen har haven en 

pænt stor rhododendron-samling, 

bl.a. fordi en tidligere 

overgartner var stærkt interesseret 

i rhododendron. Men det 

er en dyr fornøjelse. Der indkøbes 

sphagnum for 50.000 kr. 

om året, for det ny bed skal 

have tilført sphagnum hvert 

år. Det skyldes dels lerlaget nedenunder, 

dels at sphagnummen 

synker. Samtidig flyttes 

der rundt på planterne, så der 

til stadighed er sur bund under 

rødderne. 

Fra gammel tid har en skråning 

ved Geologisk Museum 

fungeret som ‘det ubestemte 

kvarter’ hvor planter er blevet 

anbragt til observation og bestemmelse. 

Her stod forskellige 

nåletræer som ikke groede 

nævneværdigt. De er nu blevet 

fældet for at skaffe plads 


1 Stedsegrønne træer og buske 

2 Løvfældende træer og buske 

3 Østasiatiske træer og buske 

4 Fyrretræer med vedbend 

5 Botanisk Museum 

6 Historiske roser 

7 Danske planter 

8 Rhododendron 

9 Etårige planter 

10 Palmehuset 

11 Stenhøje 

12 Stauder 

NORD 

100 meter 

Ca.12 ha 

12 

til andre planter, og fordi gartnerne 

ikke havde tid til at 

passe området. På det ryddede 

område er nu plantet græs og 

træer fra Sibirien, bl.a. sibirisk 

røn der her står nær andre 

rønnetræsarter. 

Gennemsnitligt kommer der 

4-500 nye planter til haven om 

året. Nogle indsamles på botaniske 

ekspeditioner hvor der 

ofte er gartnere med. „De sibiriske 

træer er hentet fra ekspeditioner 

til Sibirien. Nogle 

svampefolk tager derover 

hvert år, og nogle af vores 

gartnere tager med for at finde 

andre planter,“ siger Folmer 

Arnklit. 

Unge kræfter 

Folmer Arnklit: „Gartnerne er 

ofte med på ekspeditioner, også 

til f.eks. Kaukasus eller Dolomitterne. 

Vi synes det er godt 

de kommer ud og ser de steder 

hvor planterne gror naturligt. 

De er også tit med på besøg i 

andre botaniske haver. Man 

kan betragte det som en slags 

Hawaiblomt. Der er meget gartnerarbejde i væksthusene med deres forskellige 

klimatiske betingelser. Foto: Jette Dahl Møller, Botanisk Have. 

10 

6 

11 

5 

8 

2 

3 

4 

7 

1 

personalepleje, en belønning 

for al deres møje her i haven.“ 

Nedskæringerne har paradoksalt 

nok også ført til fornyelser 

af staben. Flere gartnere 

end nødvendigt tog nemlig 

imod fratrædelsestilbud, så i 

januar 2003 kunne haven ansætte 

seks nye gartnere. 

„Det er unge mennesker, og 

det har været godt at få folk 

ind som ser på tingene med 

nye øjne. De syntes f.eks., at 

det så grimt ud med efeu på 

fyrrestammerne på granbakken. 

Nu har vi savet efeu-stammerne 

over ved roden og fjernet 

grene og blade op i stigehøjde. 

Så i dag kan man se de 

smukke - og nu betydelig 

slankere - stammer på de øst- 

rigske fyrretræer. Samtidig er 

der kommet frit udsyn ned til 

søen,“ siger Folmer Arnklit. 

Han går i modsætning til en 

tidligere overgartner ikke ind 

for at planterne vokser ‘naturligt’ 

i haven: „Der skal beskæres 

og fældes så planterne ikke 

står for tæt, men vokser harmonisk 

og giver et godt helhedsindtryk. 

Det betyder at 

ærværdige 100-årige træer ryger 

hvis de skygger for meget 

og får andre vækster til at vokse 

vandret. Vores målsætning 

for træer er at have ét eksemplar 

der er på sin højde, og ét 

der er på vej. Et træ i en botanisk 

have bør højst være 40 år, 

ellers bliver det for stort. Blade 

og blomster sidder for højt 

oppe, så det er svært at bruge 

det til undervisningsformål.“ 

Botanisk Have har to undtagelser 

fra reglen om at alle 

planterne her skal være botaniske 

arter. Den ene er åkanderne 

i det runde bassin neden 

for Palmehuset. Bassinet udgør 

en del af et lille anlæg med 

lige bede og stier som blev anlagt 

af havearkitekten C. Th. 

Sørensen i 1929. Hensigten var 

at binde det firkantede præg 

ved husene sammen med havens 

i øvrigt runde præg. 

I bedene står den anden 

undtagelse: En samling historiske 

roser. De var ved at ryge 

ud i forbindelse med nedskæringerne. 

Men som Folmer 

Arnklit siger: „Hvor går man 

hen og finder en tilsvarende 

samling af historiske roser? Det 

er gamle sortsroser fra 1800tallet 

og begyndelsen af 1900tallet, 

så man kan sige at en 

del af rosernes stamtræ er udstillet 

her.“ ❏ 

Vedbenden er savet over ved roden og grene og blade fjernet i 

stigehøjde. Nu kan man se fyrrenes stammer og søen kan atter anes. 


9

Omkring hver tredje barn 

mellem 10 og 14 år er 

dagligt i kontakt med naturen 

og 77 procent af børnene får 

en naturoplevelse mindst én 

gang om ugen. Det viser en 

undersøgelse som Danmarks 

Naturfredningsforening har lavet 

i samarbejde med analyseinstituttet 

TNS Gallup. Den 

modsiger den udbredte forestilling 

om at børnene sidder 

foran computeren eller fjernsynet 

dagen lang. 

Det er især leg, badning, 

cykling og gåture som hitter 

på børnenes liste over de mest 

populære aktiviteter i naturen. 

Også de populære rollespil har 

fået - især drenge - op af stolene 

og skifte computerskærmen 

ud med oplevelser og teater 

i naturlige omgivelser. 

Undersøgelsen svarer til en 

undersøgelse fra 2002 hvor 

Forskningscentret for Skov & 

Landskab spurgte voksne om 

hvordan de brugte naturen og 

hvilke ønsker de havde til den. 

De ville typisk have fred og ro 

til at opleve naturen og komme 

på bedre tanker. At børn 

nok vil noget andet var baggrunden 

for den nye undersøgelse. 

Det er bekræftet. 

Børn vil have action. 7 ud af 

10 siger at de har leget i naturen 

inden for den sidste må- 

42 

HVAD BRUGTE DU NATUREN TIL SIDSTE 

GANG DU BESØGTE DEN? 

Børnene er ude i naturen 

Spørgeundersøgelse afliver myten om at 

børn kun er computernørder og indeplanter 

ned. På de næste pladser kommer 

at gå tur, cykle, løbe eller 

dyrke anden sport. Svarene peger 

også på at naturen ikke 

kun er kulisse for legen, men 

indgår som en del af oplevelsen. 

Børnene lægger stor vægt 

på at det er spændende at være 

i naturen, og at de kan dele 

oplevelserne med vennerne. 

Der er overensstemmelse 

mellem hvad de reelt siger de 

gør, og hvad de siger de bedst 

kan lide at gøre i naturen. Her 

kommer leg ind på førstepladsen 

tæt forfulgt af badning, 

cykling og gåture. Og hele 

80% svarer at de helst vil sammen 

med vennerne når de er 

ude i naturen. Over halvdelen 

svarer dog at de også gerne vil 

være sammen med deres familie 

i naturen. 

„Børnene vil godt på skovtur 

med resten af familien. Men 

det er en god ide at gøre den 

mere spændende og give børnene 

mulighed for at lege og 

udfolde sig fysisk. F.eks. at tage 

på myre-safari eller på anden 

måde garnere søndagsturen 

med et ekstra pift,“ siger 

Ole Laursen, leder af skoletjenesten 

i Danmarks Naturfredningsforening. 

Der er fortsat en restgruppe 

på ca. fem procent som højst 

er ude i naturen et par gange 

Naturen opleves helst med vennerne. Foto fra Bandmann 2004. 

om året eller mindre. “Vi ved 

ikke hvem det er, og hvorfor 

det forholder sig sådan. Det er 

en af fremtidens udfordringer 

at får svar på det, så de også 

får muligheden for at opleve 

glæden ved naturen,“ understreger 

Ole Laursen. 

Svarene viste visse forskelle 

mellem de yngre og ældre 

børn og mellem drenge og piger. 

Der er f.eks. tendens til at 

flest piger går tur, lufter hund, 

cykler en tur og rider, og flest 

drenge dyrker sport, fisker, leger 

rollespil og klatrer i træer. 

En anden tendens er at der er 

flest 13-14-årige der lufter 

hund, løber og dyrker sport, 

og flest 10-12-årige der leger, 

bader og klatrer i træer. 

Børnene er enige om at der 

skal være renere strande, fred 

og ro for dyr og planter, flere 

grønne områder i byerne, mere 

skov og flere søer, åer m.v. 

De forholder sig enigt eller 

neutralt til om der skal være 

mere vild natur, flere lejrpladser, 

nationalparker, fiskepladser 

og legepladser. Samtidig er 

der også stor opbakning til 

spørgsmålet om hvorvidt ’det 

er fint som det er nu’. Måske 

antyder det at disse fremtidsspørgsmål 

er for abstrakte. 

“Det er en opløftende undersøgelse 

i en tid hvor der er 

HVOR TIT ER DU UDE I NATUREN? 

meget fokus på børns fritidsvaner, 

deres stressede hverdag, 

fedme og mangel på naturfaglig 

viden. Langt de fleste danske 

børn kommer jævnligt i 

naturen. Og de er heller ikke 

ligeglade med natur og miljø 

og har mange forstillinger om, 

hvordan naturen kan udvikles 

og bruges i fremtiden,“ siger 

Ole Laursen. 

Undersøgelsen, der kan ses 

på www.dn.dk, er lavet i forbindelse 

med Danmarks Naturfredningsforenings 

aktuelle 

tema ‘Naturen - verdens største 

legeplads’. Undersøgelsen 

omfattede 1026 børn udvalgt 

som et repræsentativt udsnit 

blandt 10-14 årige i Danmark, 

blev spurgt i den kølig juni 

2004 via et spørgeskema sendt 

ud som e-post. I undersøgelsen 

er ‘natur’ defineret som skov, 

krat, hede, overdrev, strand, 

sø, å, eng og andre steder der 

har fået lov til at passe sig selv. 

Haver, parker, sportsarealer 

m.v. hører altså ikke med. sh 

KILDER 

TNS Gallup (2004): Rapport. Børn og 

Natur. Danmarks Naturfredningsforening. 

Bandmann, Hans; Svend Thaning 

(2004): Verdens største legeplads. Natur 

& Miljø 3/2004. 

www.dn.dk. Danske børn er vilde med 

natur. Pressemeddelelse 28.8.2004. 


GRØN FAGDAG 

Danske Anlægsgartnere præsenterer eksempler 

på ny viden og udvikling i anlægsgartnerfaget. 

Fagdagen henvender sig til alle der arbejder 

med og bestiller anlægsgartnerarbejde. 

Fuger i belægninger 

Fugede belægningers styrke, vandtæthed og ukrudtsproblemer 

er i høj grad knyttet til fugerne, fugematerialet 

og indbygningen af fugematerialet. Der præsenteres fugetyper, 

erfaringer og undersøgelser om hvordan grusfuger 

bør etableres så de bliver faste og ukrudtsfjendtlige. 

Ved ingeniør Søren Gleerup, Gleerup RCI og Søren Holgersen, 

Danske Anlægsgartnere. 

Helbredsrisiko ved arbejde med flis 

Flis indgår i mange anlægsgartneres arbejde. Det sker ikke 

uden risiko på grund af skimmelsvampe i flisen. Indåndes 

svampesporerne risikerer man at få en række helbredsproblemer. 

Der er nu iværksat et projekt som skal give anbefalinger 

til sikker brug af flis. 

Ved biolog Simon Skov, Skov & Landskab. 

Værdisætning af træer 

Værdisætning er ikke kun aktuelt når en skade skal prissættes. 

Det er også et godt planlægningsredskab. Den nye model 

‘Værdisætning af træer’, der nu bruges i retssager, beskrives 

med fokus på de svære og afgørende momenter: 

etableringspris, sundhedsvurdering og træets restlevetid. 

Ved træplejekonsulent Niels Hvass, Sitas A/S 

Nye normer for anlægsgartnerarbejde 

Efter 12 år foreligger omsider en afløser der tager højde for 

den hurtige faglige udvikling og de mange nye standarder 

der er dukket op. Som før tages udgangspunkt i eksisterende 

referencer med supplement i de efterladte huller, men 

formen er anderledes. 

Ved fagkonsulent Anne Stausholm, Danske Anlægsgartnere 

Kalkudfældninger 

Kalkudfældninger på beton kan forekomme og mange synes 

det skæmmer. Dansk Beton Industriforening, Betonvarekontrollen, 

Danske Anlægsgartnere og Aalborg Portland har 

sammen beskrevet og taget stilling til hvordan udfældningerne 

begrænses før, under og efter leveringen og i hvilken 

omfang kalkudfældningerne bør accepteres. 

Ved fagkonsulent Kim Tang, Danske Anlægsgartnere. 

Pesticider & gåsebiller 

Pesticidstoppet i det offentlige miljø har haft dokumenteret 

effekt og sat en effektiv teknologiudvikling i gang, men har 

også mødt indvendinger om at være for restriktiv og uøkonomisk. 

Status på pesticidaftalen og fremtiden. 

Ved seniorrådgiver Palle Kristoffersen, Skov & Landskab. 

Der kan være områder hvor den eneste realistiske mulighed 

er kemi - måske mod gåsebillelarver på fodbold- og golfbaner? 

Opsummering af nuværende erfaringer. 

Ved fagkonsulent Eva Meyle, Danske Anlægsgartnere. 

Nyborg Strand, torsdag 4. november 2004. kl. 9.00-16.00. 

Tilmelding: amp@dag.dk. Tlf. 3386 0861. Frist: 12. oktober. 

Pris: 1.975 kr. ex.moms. Ret til ændringer forbeholdes 

Danske Anlægsgartnere 

via serviceselskabet Pro Verte ApS 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet en 

vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående 

levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m 

Granbark - 0 til 120 mm ............ 120,- ................ 140,- 

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm ...... 170,- ................ 190,- 

Vedflis/træflis ........................... 130,- ................ 130,- 

Spagnum fra ............................ 160,- ................ 180,- 

3 ) leverer 

vi naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m3 excl. moms 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Varerne kan også afhentes ab lager på Midtsjælland. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

Udlægning af bark 

- er et af vore specialer. Ring og få et tilbud. 

STEMAS er markedets stærkeste partner, 

når det gælder maskiner op til 8 tons. 

Du kan vælge mellem 4 anerkendte mærker, 

der igennem mange år har bevist deres styrke. 

Vi kan tilbyde dig hele paletten fra små 

håndbetjente stampere, pladevibratorer og 

minilæssere over til fleksible og alsidige 

maskiner op til 8 tons. 

Du kan vælge mellem et bredt sortiment 

af tilbehør. Og du kan vælge mellem 

nye eller brugte maskiner. 

Oven i det får du stillet vores landsdækkende 

døgnservice til din rådighed. 

Vi gør det nemt for dig. 

...bare ring! 

Se vores brugte maskiner på: www.stemas.dk 

Opdateres dagligt. 

member of JMM GROUP, Scandinavia 

Vestjylland 21 42 66 76 Sydjylland/Fyn 20 25 88 98 

Midtjylland 20 32 70 34 

Nordjylland 20 31 90 99 

e-mail: stemas@stemas.dk 

Sjælland 40 30 75 49 

DSV Transport A/S 

www.dsv.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde 

Telefon 4752 4700. Fax 4752 4818. 

Mobil 4064 6810. richard@dsv.dk 

Richard Nielsen 

Vi gør 

det nemt 

for dig 

www.stemas.dk/ammann 

MARKEDETS 

STÆRKESTE 

PARTNER 

www.stemas.dk 


PUBLIKATIONER 

Nye metoder i renovering 

af etageboligområder - fem 

europæiske eksempler. Erhvervs- 

og Byggestyrelsen 

2004. 73 sider. 80 kr. Kas ses på 

www.ebst.dk. 

Eksempler, resultater og erfaringer 

fra det europæiske 

partnerskabsprojekt It Takes 

Two første etape. Her er der 

arbejdet med helhedsorienteret 

fornyelse af fem nedslidte 

etageboligområder i Antwerpen, 

Leipzig, Göteborg, Dublin 

og San Sebastian. Friarealerne 

er en væsentlig del af byfornyelsen 

og rapporten. 

Den sandede odde 

44 

Arbejdsmiljø for Bygge og 

Anlæg. Af Erik Fog Larsen og 

Kurt Arend Hansen. 2. udgave. 

Erhvervsskolernes Forlag 2004. 

223 sider. 272 kr. Tlf. 7012 

0600. ISBN 8778813484. 

Undervisningsbog i arbejdsmiljø 

inden for byggeri og anlæg 

med fokus på bl.a. samarbejde, 

god vilje, pligter, ansvar, 

personlige værnemidler, 

sikkerhedsarbejde, arbejdspladsvurdering 

og ergonomi. 

Som stikordene lader ane er 

grundidéen at sundt arbejdsmiljø 

kun kan sikres hvis arbejdsgivere 

og -tagere arbejder 

godt sammen. 

Paris fra barrikade til boulevard 

1830-1870. Af Kristian 

Hvidt. Gyldendal 2004. 292 sider. 

239 kr. ISBN 87027054. 

Om den store byfornyelse 

hvor den tætte middelalderlige 

bystruktur i ‘byernes by’ 

blev fornyet med bl.a. boulevarder, 

alléer, pladser, kloakering 

og nye dekorerede huse 

der skabte det moderne Paris. 

Især to personer satte dengang 

sit afgørende præg på 

byfornyelsen: Napoleon den 3. 

og Baron Haussmann. 

Bag om Skagens myter og malerhistorier 

Pernille Steensgaard: Skagen. Fotos af Anne Prytz Schaldemose. 

Gyldendal 2004. 28,5 x 28,5 cm. 275 sider. 299 kr. www.gyldendal.dk. 

ISBN 87 0202 0890. 

Fornuft og ufornuft i byggeriets 

organisering. Af 

Mikkel Andreas Thomassen. By 

og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut 

2004. 31 sider. 64 

kr. Tlf. 7012 0600. 

Diskussion af partnering og 

andre udviklingstiltag inden 

for byggeriet og skitse til en 

mere radikal vej til at udvikle 

branchen. Analyser og forsøgsordningen 

har der været flere 

af de sidste ti år. Grundlaget 

har været at der er noget galt i 

den måde som branchen, virksomhederne 

og byggeprojekterne 

er organiseret på. 

Byggeriets materialer. Af 

Lasse Bengtsson og Preben 

Selck. Nyt Nordisk Forlag Arnold 

Busck 2004. 386 sider. 399 

kr. ISBN 8717070872. Tlf. 7012 

0600. 

Revideret udgave af 1967udgaven. 

Kapitler om bl.a. 

træ, natursten, mørtler, metaller. 

Dertil kommer kapitler om 

materialernes anvendelse og 

færdiggørelse. Bogen er især 

rettet mod bygningskonstruktører, 

arkitekter m.v., men er 

også i et vist omfang relevante 

for grønne fagfolk. 

Spredte småhuse der dukker 

sig i klitten. Uden gader. 

Forsiden på Pernille Steensgaards 

nye bog ‘Skagen’ viser 

hvordan hele Skagen engang 

så ud. En usædvanlig dansk by 

i et særpræget landskab på en 

kæmpe sandodde hvor folk i 

et barskt liv ernærede sig ved 

strandinger og fiskeri, især efter 

sandflugten tog fart. Billedet 

er fra Højen (med det misvisende 

turistnavn Gammel 

Skagen). Her er den gamle bebyggelsesstil 

bevaret, om end 

husene står tættere end før og 

er blevet gule og røde hvor deres 

forgængere var sorttjærede 

træhuse med stråtag. 

Skagen er også historien om 

malerromantik og liebhaverturisme 

der er blevet suppleret 

med masseturisme i et landskab 

der stadig er specielt og 

tiltrækkende. Efter 50’erne og 

60’ernes fiskeriboom er fiskeriets 

betydning derimod stærkt 

dæmpet af kvoter og ny teknologi. 

Så den gigantiske havn 

er næsten uden liv. Lige bortset 

fra turisterne der om sommeren 

ikke blot fylder den 

Vores vand. Tema i Natur & 

Miljø 2003. Miljøministeriet, 

Miljøstyrelsen 2004. 40 sider. 

Kan ses på www.mst.dk. Tlf. 

7012 0211. 

Oversigtlig beskrivelse af de 

positive ændringer i vandmiljø 

som kan konstateres ud fra 

overvågninger af en række indikatorer. 

I de seneste 15 år er 

påvirkningen af vandmiljøet 

med pesticider og næringsstoffer 

blevet mindre, og spildevandsrensningen 

er mere effektiv. 

Dermed har vandkvaliteten 

i søer, vandløb og fjorde 

fået det bedre. 

gamle inderhavn, men i det 

hele taget præger Skagen. 

Med malerne i 1800-tallets sidste 

årtier indledtes en mondæn 

turisme der har varet ved. 

Især i Højen hvor alt er blevet 

feriehuse. Også gadehusene 

inde i Skagen sælges dyrt til feriegæster, 

mens de lokale fortrækker 

til de billige 60’er-typehuse 

i baglandet. 

Pernille Steensgaard causerer 

veloplagt og vidende om 

landskabet, sandflugten, malerne 

og husene. Hun ser gennem 

de gamle myter og malerskrøner 

og fokuserer på kontrasterne 

mellem feriegæster 

og fastboende. Tonen er ofte 

ironisk med underliggende kritik 

af bl.a. den til tider snobbede 

livsstilsturisme. En kritik der 

dog af og til kan virke letkøbt, 

f.eks. i spørgsmålet om bebyggelseskrav 

og landskabspleje. 

Ironi og kritik findes ikke i 

Anne Prytz Schaldemoses mange 

flotte billeder der støttes af 

bogens luksuriøse stil. De bygger 

videre på drømmen om 

det romantiske ferieparadis. 

Der også stadig kan opleves. sh 


Sten i mosaikker 

Glimrende engelsk bog rammer ny tendens 

Af Ole Fournais, DCJ Beder Gartnerskole 

Maggy Howarths ‘The Complete 

Pebble Mosaic Handbook’ 

er en aldeles glimrende 

bog om et snævert, men mere 

og mere populært emne: udsmykning 

af belægninger med 

små natursten i forskellige farver, 

former og mønstre så der 

opstår mosaikker. 

For en del år siden udgav 

Maggy Howarth den lille bog 

‘The art of Pebble Mosaics’ om 

samme emne. Siden har hun 

samlet mere materiale og selv 

lavet mange nye projekter, 

især i England hvor der er meget 

stor interesse for denne 

form for udsmykning. I den 

nye og langt bedre bog viser 

hun alle faser af skabelsen af 

sådanne belægninger og demonstrerer 

de forskellige teknikker. 

Samtidig understreger 

hun at man må se belægningerne 

i en større sammenhæng 

og altid udføre dem 

med respekt for omgivelserne. 

Bogen rummer i første afsnit 

nogle rigtig gode beskrivelser 

af forskellige detaljer, materialer, 

design og udførelse. 

Belægningerne kan udføres 

som forhåndsfremstillede elementer 

eller om det hele skal 

Mosaik i form af en ottebladet blomst i Cerro, Italien. 

udføres på det blivende sted, 

in situ. In situ bruges mest omkring 

Middelhavet og kræver 

megen akkuratesse, tålmodighed 

og sans for overblik og 

sammenhæng. Denne teknik 

møder man stadig i vore dage 

selv om den er ældgammel og 

nok stammer fra det gamle osmanniske 

rige hvis efterkommere 

i dag bor i Tyrkiet. 

I lidt koldere egne, f.eks. 

Nordvesteuropa kan man med 

fordel lave udsmykningen i 

elementer som dog aldrig bør 

være over 0,5 m 2 . De skal jo 

kunne flyttes. Denne teknik 

har den fordel at man kan arbejde 

indendøre, i tørvejr - og i 

en god arbejdsstilling lige til 

man skal samle de enkelte elementer 

til en helhed som f.eks. 

det imponerende projekt i 

Bournemouth. 

Med en spændende kavalkade 

af konkrete eksempler vises 

hvordan ‘pebbles’ er brugt 

i kulturer som oldtidens Grækenland, 

i de mauriske haver i 

Andalusien, i de moderne samfund 

omkring Middelhavet, i 

det gamle England, i det moderne 

USA og i både det gamle 

og moderne Kina. 

Stenmosaik i form af en angribende ørn. 

I bogens sidste afsnit gennemgås 

forskellige motiver 

som stjerner, sol, måne, spiral, 

kors, labyrint, border m.m., altid 

med gode og klare tegninger 

som nemt kan overføres til 

eventuelle egne projekter. Her 

får læseren mange ideer til 

enkle udsmykninger og konkrete 

anvisninger på at bruge 

klassiske mønstre i moderne 

projekter. 

I Danmark mærker man også 

et ønske om mere udsmykning 

i belægninger. Der er ingen 

tvivl om at der er tale om 

dyre belægninger, måske endda 

særdeles dyre. Ikke desto 

mindre ser vi dem på haveudstillinger 

både herhjemme 

og i udlandet. Det må være 

udtryk for at i hvert fald nogle 

er villige til at ofre hvad der 

skal til for at få et indbydende 

og anderledes indgangsparti 

eller terrasse. Som sådan er 

disse belægninger et naturligt 

led i den såkaldte retro-bølge 

hvor elementer fra tidligere 

kulturer sættes ind i en nutidig 

sammenhæng. 

Der er for mig ingen tvivl om 

at vi i de kommende år vil se 

elementer fra disse udsmyknin- 

ger i belægninger langt mere, 

også i Danmark. Man kan blot 

tænke på hvor mange byer har 

fået udsmykninger i granit og 

andre naturmaterialer. 

Denne bog kan anvendes af 

enhver dansk anlægsgartner 

og havearkitekt med ønske om 

at stifte bekendtskab med materialer, 

belægninger og design 

som kan give et spændende 

pift til en ordinært have eller 

byrum. Som vejledning ved 

kundebesøg kan de glimrende 

billeder uden problemer give 

inspiration og ideer som derefter 

kan tilpasses de lokale danske 

forhold. 

Under alle omstændigheder 

er denne bog yderst anvendelig 

både for den allerede erfarne 

i udsmykninger og for 

begynderen som nok bør starte 

i det små. Illustrationerne er 

tydelige, fotografierne velvalgte, 

stregtegningerne nemme 

at kopiere. Bogen har et 

smukt layout og det engelske 

sprog er enkelt og letlæseligt. 

Maggy Howarth: The Complete 

Pebble Mosaic Handbook. Francis 

Lincoln, London. ISBN 0-7112- 

2283-5. 


46 

Kursus i træbeskæring 

BySkovbrug og CAVI afholder den 13. januar 2005 

kursus i træbeskæring på Birkholm Planteskole i Allerød. 

Kurset henvender sig til den praktiske træbeskærer og 

andre med interesse for træpleje. 

Kurset er opbygget som et dagkursus med en teoretisk 

og en praktisk del. 

På kurset gennemgås den træbiologiske baggrund og 

den teoretiske viden med udgangspunkt i Dansk Træplejeforening’s 

guide ”Beskæring af træer”. 

Efter gennemgang af teorien vil deltagerne få mulighed 

for at afprøve teorien i praksis ved selv at anvende saks 

og sav på udvalgte træer. 

Undervisere: Bent Overby og Carsten Visler. 

Tilmelding: Senest den 16. december 2004 på 

cv@cavidanmark.dk eller tlf. 35 83 51 64. 

Kursusgebyr: 1.850 kr. excl. moms incl. forplejning, kursusmateriale 

og beskæringsguiden. 

Min. 5 og max. 20 deltagere. 

NB! Vi tilbyder også at afholde kurset i Deres egen 

virksomhed. 

Henvendelse til ovenstående for nærmere oplysninger. 

PUBLIKATIONER 

Bogens forside viser okulation af et frugttræ - et eksempel på at 

mennesket stadig er en vigtig produktionsfaktor. 

Planteskolebogen 

En ny lærebog i planteskoledrift har set dagens lys. Den erstatter 

‘Planteskoledrift’ fra 1982 med revision i 1988. I den 

nye bog er Erik Nymann Eriksen genganger som redaktør, 

men suppleres denne gang af Jens Thejsen og Poul Erik 

Brander. De har håndteret en gruppe på ikke mindre end 53 

bidragydere. Set i dét lys er bogen blevet ganske homogen i 

sin generelle del. Redaktørerne har uden tvivl redigeret med 

hård hånd og selv bidraget med meget stof. 

I den specielle del, hvor dyrkningen af de forskellige plantetyper 

gennemgås, er indholdet mere springende og præget 

af eksempler hvis udvalg ikke altid forekommer indlysende. 

Man får den tanke om ikke en anden typisering end den 

traditionelle med stedsegrønne prydbuske, surbundsplanter, 

roser, stauder m.v. kunne gøre stoffet lettere at overskue. De 

dyrkningsmæssige skel falder i hvert fald ikke helt sammen 

med de traditionelle typer. 

Målgruppen er erhvervsskoler, men som redaktørerne selv 

anfører henvender bogen sig også til planteskolefolk generelt 

og til andre inden for have og landskab. Hertil hører 

bl.a. anlægsgartnere og landskabsarkitekter. De kan finde 

masser af oplysninger der er relevante for deres arbejde, 

især i beskrivelsen af fysiologi, hegn og klima, skadegørere 

samt produkt og vare. Beskrivelsen af andre emner som formering, 

dyrkning, miljø, love og regler er mere specifikke for 

planteskolefolket, men også en god almen orientering, 

Planteskolebogen er alt i alt nødvendig i planteskolefaget. 

Og relevant i anlægsgartnerfaget, i hvert fald så længe dette 

fag stadig mangler sin egen målrettede plantebog. sh 

Poul Erik Brander, Erik Nymann Eriksen, Jens Thejsen (red.). 

Planteskolebogen. Fysiologi, formering og dyrkning. Biofolia 2004. 320 

sider. 475 kr. ISBN: 8791319056. 


Beskæring. Af Maren Korsgaard. 

Politikens Forlag i samarbejde 

med Det Danske Haveselskab. 

160 sider. 169 kr. Tlf. 

3347 0707. 

Ny håndbog på det umættelige 

havebogsmarked. Klar og 

velillustreret vejledning i at beskære 

træer og buske rigtigt, 

herunder metoder, redskaber 

og de enkelte plantetyper. 

Vejledning i partnering. Erhvervs- 

og Boligstyrelsen 2004. 

62 sider. 40 kr. Tlf. 7012 0600. 

ISBN 8778813484. 

Partnering er en arbejdskultur 

hvor byggeriets parter går 

fra modspil og mistillid til medspil 

og tillid. Sigtet er at hæve 

både produktivitet og kvalitet 

og at forebygge tvister. Vejledningen 

retter sig mest mod 

statslige bygherrer, d.v.s. byggeri 

omfattet af statsbyggeloven, 

og kan bruegs ved både 

nybyggeri og renoveringer. 

Skærby Strand - fra flyvesand 

til fritidsland. Af Marianne 

Kibenich. Skærby Strand 

Grundejerforening 2004. 191 

sider. Tlf. 7012 0600. 

En kulturhistorien om udviklingen 

i et sommerhusområde 

ved Nykøbing Sjælland fra udstykningen 

af flyvesandslodderne 

i 20’erne, sommerlivet 

fra før til nu, landskabstes forandring 

og overvejelser om 

områdets fremtid. 

Haven. Back to basics. Af 

Alan Titchmarsh. Lindhardt og 

Ringhof 2004. 264 sider. 240 

kr. ISBN 8761403776. 

Basis-havebog med engelsk 

grundlag. Forfatteren står bag 

populære haveudsendelser på 

BBC. Med trin-for-trin anvisninger, 

oversigter m.v. hjælpes 

nye haveejere på vej, mens erfarne 

havefolk får nye tips. 

Sorter af plænegræsser 

2004. Grøn Viden, Havebrug 

nr. 159. Af Jakob Willas Jensen. 

Danmarks Jordbrugsforskning 

2004. 16 sider. 187 kr. i abonnement. 

Tlf. 8999 1028. 

Den årlige publikation der 

beskriver resultaterne af den 

lovbestemte værdiafprøvning 

af plænegræsser. Den gør som 

vanligt status over anerkendte 

og ikke anerkendte sorter. Der 

har ikke været afsluttede afprøvninger 

i det forløbne år, 

men flere er på vej. 

Urban songlines. Hverdagslivets 

drømmespor. Af Gitte 

Marling. Aalborg Universitetsforlag 

2003. 229 sider. 159 kr. 

Tlf. 7012 0600. 

Ålborg-fortællinger med bud 

på hvordan byen bruges og 

opleves. Beboere har forskellige 

domæner, bevæger sig forskelligt 

i byen og knytter på 

hver sin måde sine oplevelser 

til byens rum og arkitektur. 

Hver menneske danner på 

denne måde et net af ‘songlines’ 

der gør byen synlig og giver 

den identitet. 

Krak Bygge & Anlæg 2004/ 

2005. Kraks Forlag 2004. 480 

sider. 420 kr. ISBN 8772258403. 

Tlf. 7012 0600. 

Opslagsværk med leverandører, 

agenturer, varemærker, 

messer, organisationer, konjunkturoversigter 

og omtale af 

aktuelle emner. 

Georginer. Af Arne Skytt Andersen 

med bidrag af Kristian 

Krøger. Foto: Jens Bull. Gyldendal 

2004. 128 sider. 169 kr. 

ISBN 8702032678. 

Georginer - eller dahliaer - er 

en gammel kending på vej tilbage 

i haverne. Bogen gennemgår 

blomstertyper, deres 

historie, vækstkrav, pasning, 

arkitektoniske virkning og giver 

idéer til deres anvendelse i 

haven. 

• 4-hjuls træk 

• Ergonomisk indretning 

• Miljøvenlig 

Kubota-motor 

• Lille venderadius 

med 

Bi-speed turn 

Sdr. Ringvej 39 . 2605 Brøndby 

Tlf: 4363 6090 . Fax: 4363 6722 

www.belos.dk 

Nærmeste forhandler anvises 

– det sikre valg 


48 

KURSER & KONFERENCER 

OKTOBER 2004 

Sprængning. Eldrupgård, Djursland 

4-8/10. 8000 kr. SL. 

Træ i udemiljø. Tåstrup 6/10. 

3400 kr. BC og Teknologisk Institut. 

Grøn og dynamisk hovedstadsregion. 

København 6/10. 300 kr. 

DN, FR, DB. 

Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse. 

Nødebo 6-8/10 

(modul 1) og Århus (modul 2) 3-4/ 

11. 4500 kr. SL. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg. 

Træskulptur. Nødebo 18-22/10. 

5200 kr. SL. 

Temadag om overenskomst. 19/ 

10. DAG. Kun for medl. 

Vejen og landskabet. Odense 19- 

21/10. 9850 kr. VEU. 

Vejbelysning. København 19-21/ 

10. 8.000/7. 500 kr. LS. 

Formanden 2004 - Park og vej. 

Silkeborg 20-21/10. 3675 kr. FVC. 

Hovedstadens grønne kiler. København 

20/10. DB, DN, FR. 

Åmandstræf. Silkeborg 25/10 og 

Sjælland 24/10. 1125 kr. FVC. 

Temadag om organisation og 

personale. 26/10. DAG. Kun for 

medl. 

Entrepriseret AB 92. Vejle 26-27/ 

10. 7350 kr. VEU. 

Nedskæring fra lift. Nødebo 29/ 

10. 1500 kr. SL. 

Danmarks Have - Bevar mig vel! 

København 29/10.1650/1950 kr. 

DL. Høstkonference. 

Fornyelse af parcelhusområder 

fra 60’erne og 70’erne. Okt. DB. 

Bytræseminar. Næstved, okt. 

2000/2600 kr. SL. DTF. 

Lederkursus for greenkeepere. 

Oktober. DAG. 

NOVEMBER 2004 

Spildevandsledning i det åbne 

land. Århus 2/11, Tåstrup 10/ 

Bygherrekursus - ledningsrenovering. 

Århus 3/11, Tåstrup 9/11. 

RTI. 

Vejafvanding. Nyborg 3/11. 7350 

kr. VEU. 

Detailprojektering af strækninger 

og pladser i byer. Odense 3/ 

11. 8850 kr. VEU. 

Danske Anlægsgartneres Fagdag. 

4/11. DAG. Annonce s. 42. 

Terrænpleje. Kalø 9-11/11. 3700 

kr. VS. 

Udførsel af ledningsanlæg i veje. 

Skanderborg 10-11/11. 7350 

kr. VEU. 

Den administrative vandløbsmedarbejder. 

Silkeborg 10-11/11. 

3350 kr. FVC. 

Offentlig-privat samspil. Horsens 

15/11, Roskilde 16/11. 1475 kr. 

KTC. 

Grønne områders indflydelse på 

sundhed og helbred. Fyn 18/11. 

2400/3000 kr. SL. 

Herrer med kæder. Borgmester (tv) og oldermand på Vejle-brolægning. 

 

K A L E N D E R 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Planlægning, politik og ledelse. 

Odense 24-25/11. DB. 

Temadag om forurenet jord for 

den administrative medarbejder. 

Silkeborg 25/11. 1475 kr. FVC. 

Landbrugsbygninger & landskab. 

Århus, nov. 1800/2400 kr. SL, 

AA. 

DECEMBER 

Planlægning med elektroniske 

redskaber. Århus 1-2/12. DB. 

VINTER 2005 

Kontraktstyring af vejdrifts- og 

vejvedligeholdelse. Vejle 15-16/1 

‘05. 7395 kr. VEU. 

Træbeskæring. Januar 05. DAG. 

Indebeplantning. Vinter 05. BIB . 

Intro-kursus. Frederiksberg 3-4/3 

05. DAG. Kun for medl. 

UDSTILLINGER 

Too Perfect: Seven New Denmarks. 

Dansk Arkitektur Center, 

København 8/9 04 - marts 2005. 

Have & Landskab. Slagelse, 31/8- 

2/9 2005. Arr.: Skov & Landskab, 

Danske Anlægsgartnere, Dansk 

Planteskoleejerforening, Maskinleverandørerne. 

Tlf. 7588 2211. 

www.HL5.dk. 

AA Arkitektskolen i Aarhus. www.a-aarhus.dk. T 8936 0000. 

BC Byggecentrum. www.bygnet.dk. T 7012 0600. 

BIB Brancheforening for Indendørs Beplant.firm. www.bib-info.dk T 3386 0860.. 

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanleagsgartnere.dk. T 3386 0860 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281. 

DGK De Grønne Kloakentreprenører. www.dgkloak.dk. Tlf. 3386 0860. 

DL Danske Landskabsarkitekter. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354. 

DN Danmarks Naturfredningsforening. www.dn.dk. T 3917 4000. 

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. 

FDK Foreningen af Danske Kirkegårdsledere. Tlf. 4586 0684. 

FR Friluftsrådet. www.friluftsraadet.dk. T 3379 0079. 

FVC Ferskvandscentret. www.ferskvandscentret.dk. T 8921 2121. 

HHS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C. 

KTC Kommunalteknisk Chefforening. www.ktc.dk. T 8921 2113 

KVL Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. www.kvl.dk/kandidat. 

LS Lysteknisk Selskab. T 4717 1800. www.lysteknisk.dk. 

RTI Rørcentret, Teknologisk Institut. www.teknologisk.dk. Tlf. 7220 2290. 

SK Stads- og Kommunegart.for. www.stads-og kommunegartnerforeningen.dk. 

SL Skov & Landskab. www.SL.kvl.dk. krg@kvl.dk. T 3528 1710. 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk T 4630 7168. 

VS Vildtforvaltningsskolen. www.vildtforvaltningsskolen.dk. T 8791 0600. 

Pris til smuk brolægning i Vejle 

Der er mange smukke brolægninger i Vejle midtby. For dem 

har Vejle Kommune fået Brolæggerlaugets brolæggerpris 

2004. Prisen blev den 25. august overrakt af laugets oldermand 

Søren Rasmussen til borgmester Flemming Christensen. 

„Belægningsarbejderne er blevet projekteret i et fint samarbejde 

mellem udenlandske og lokale arkitekter inspireret af 

kommunen og den tekniske forvaltning der selv har stået for 

de daglige tilsyn, og udført i suveræn medaljeklasse af vort 

dygtige medlem Dan Jord A/S,“ sagde Søren Rasmussen. 

Brolæggerlauget, der en sektion under Dansk Byggeri, har 

uddelt prisen siden 1986. Den gives for nytænkning og kreativitet 

knyttet til både materialeanvendelse og håndværkskvalitet. 

Prisens synlige bevis er en chaussésten med messingplade 

og et rejselegat på 25.000 kr. 


Pharmland. Skal Danmark være konkurrencedygtigt på et frit marked, 

skal landbrugsproduktionen kombineres med bioteknologi. 

Arkitekter viser ny global fremtid 

Hvad hvis Danmark fordoblede sin kystlinie af hensyn til 

europæisk turisme? Hvad hvis Nordeuropas superhavn blev 

bygget mellem Lolland og Fehmarn? Hvad hvis Grønland leverede 

vand til Afrika? Spørgsmålene er udgangspunkter for 

idéprojekter af international rækkevidde. Og projekterne er 

en del af udstillingen ‘Too Perfect: Seven New Denmarks’ i 

Dansk Arkitektur Center, København, fra 8. september 2004 

til marts 2005. Udstillingen er udviklet af den canadiske designer 

Bruce Mau og den danske tegnestue Plot. De giver 

dansk arkitektur og design skudsmålet: for perfekt! Man designer 

perfekte stole, lamper, tøj og facader, men glemmer 

de globale udfordringer. Dem viser udstillingen syv løsninger 

på sammen med eksempler på klassisk dansk designtradition. 

Fibertex 

Ukrudtsdug 

- det effektive underlag for professionelle fagfolk 

Fibertex Ukrudtsdug er en 

særdeles effektiv dug fremstillet 

af miljøvenlige og kemikaliefrie 

materialer. Dugen 

anvendes til have-, park- og 

trafikanlæg og sikrer gode 

og holdbare resultater med 

minimal vedligeholdelse. 

Ring og hør nærmere på 

tlf. 59 48 90 00 eller se mere 

på www.byggros.com 

• 100% vand- og luftgennemtrængelig 

• stor fleksibilitet gør dugen 

nem at arbejde med 

• mindre behov for tildækning, 

og dugen kan endda 

ligge utildækket i flere år 

• stor fibertæthed betyder 

mindre lysgennemtrængelighed 

og bedre ukrudtsbekæmpelse 

Byggros A/S 

Springstrup 11 · 4300 Holbæk 

Tlf. 59 48 90 00 · Fax 59 48 90 05 

info@byggros.dk · www.byggros.com 

www.jcb.dk jcb@jcb.dk 


S 

P 

OGrønne 

temaer i litterære genrer 

T 

Af Birgitte Subileau-Ivertsen 

Sig det 

med 

blomster 

Udstillingen ‘Deep Forest Ectatic 

Ponderings’ kan ses hos Galleri 

Specta fra 17. september - 23. oktober 

2004. Adresse: Peder Skarms 

Gade 13, 1054 København K. 

www.specta.dk 

50 

Sensualitet og råstyrke forenes med ekstatisk ekspressivitet i 

billedkunstner Marianne Therese Grønnows blomstermotiver 

Det er som bekendt ikke til at 

vide hvad bier tænker, men 

flyver de forbi Galleri Specta i 

København hvor billedkunstneren 

Marianne Therese Grønnow 

udstiller sine velkendte 

blomstermotiver, vil jeg tro de 

tænker: wau! 

På udstillingen åbner Grønnow 

beskuerens øjne for de 

mange muligheder og den 

indlysende skønhed der ligger 

i blomstermotivet og dermed i 

naturens former. Hun piller 

ved vores forestillinger om naturens 

billedmateriale på en 

måde der burde få blomsterinteresserede 

folk fra Louisiana 

til at kigge forbi. 

Grønnow undersøger blom- 

Blomsterskov - technicolor wonderland med søjler af blomsterpapirklip. 

sternes bestanddele af støvfangere, 

kronblade og stilke og 

varierer sit motiv på stadig flere 

og imponerende måder. Det 

er enkelt uden at være overfladisk 

og sensuelt uden at være 

distanceret. Ikke mindst fordi 

blomsterne portrætteres i 

skarp technicolor så støvfangerne 

kommer til at virke besnærende 

kokette. 

Sædvanligvis forbinder vi 

blomstermotiver i kunst med 

romantiske eller naturalistiske 

opstillinger hvor vores forestilling 

om blomstens egenart 

præges af et 1800-tals interieur, 

et nature morte-fad eller 

den romantiske have. Men 

blomsten er andet end et objekt 

knyttet til borgerlig kærlighed 

eller nøgterne analyser. 

Grønnows værker har en 

forfinet vildskab der befrier 

beskueren for den gode gamle 

forplantningshistorie. Med en 

tyk marengslignende streg former 

hun blomstermotiver på 

rå kanvas. For at understrege 

mødet mellem sødme og hårdhed 

lader hun en farveudtrækning 

forstyrre marengsidyllen. 

Farveudtrækningen har desuden 

den effekt at den tilfører 

overfladen bevægelse, dels 

ved at antyde kvindelige kurver, 

dels ved at give beskueren 

det indtryk at kanvasen lang- 

somt ætses eller brændes op 

som papir i en kamin. 

Dette møde mellem det yndefulde 

og stærkt forgængelige 

er også på færde i Grønnows 

store væginstallationer 

og i blomsterskoven. Væginstallationen 

henter sin sprøde 

livlighed ved at inddrage kæder 

med sorte kugler der ligner 

de kokette støvfangere, nu 

i frit fald fra væggen. 

Blomsterskoven er et technicolor 

wonderland med søjler 

af hundrede af blomsterpapirklip. 

Alle skifter søjlerne udtryk 

op mod væggenes forskellige 

kradse farver. Dette blik ind i 

eventyrland vækker minder 

om H.C. Andersens papirklip, 

men det får også én til at træde 

nogle skridt nærmere og 

drage ind i et rum hvor virkeligheden 

er ophævet. 

At bevæge sig rundt mellem 

Grønnows søjlelignende blomstertræer 

er som at kigge ind i 

et fotoskop. Eller rettere som 

at være i ét fotoskop. Frem for 

blikket er det ens krop der bevæger 

sig rundt i værket og 

skaber det svimlende skift i farver 

og former. Som i ethvert 

godt eventyr skærpes ens sanser, 

og Grønnow tilbyder beskueren 

nye vinkler på tilværelsen. 

Eventyret venter lige 

om hjørnet. ❏ 


Parkdiplom TDP 

2. MODUL 

Intern og ekstern 

opgavedeling 

Udlicitering 

In & outsourcing 

Kontrakter 

Faglig kommunikation 

Kvalitetsstyring 

Modulet starter 10. februar 2005. 

Ansøgningsfrist 15. december 2004. 

Modulerne kan tages i vilkårlig rækkefølge. 

Det er muligt kun at tage et enkelt modul. 

Yderligere information 

www.SL.kvl.dk, se under efteruddannelse 

Studieleder Karsten kring, kk@kvl.dk, tlf. 3528 1596 

Studiekonsulent Sally T. Enevoldsen, ste@kvl.dk, tlf. 3528 1608 

Skov & Landskab er et selvstændigt center for forskning, undervisning, 

formidling og rådgivning vedr. skov, landskab og planlægning ved Den 

Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). 

FRA VIDEN TIL HANDLING 

Isekier i 

små nye modeller 

Isekis TF-serie af klassiske små 

traktorer er afløst af en ny TH 

4000-serie med flere kræfter, 

lettere betjening samt hydraulik- 

og PTO-faciliteter som passer 

til moderne redskaber. Serien 

importeres i tre størrelser 

med 25, 28 og 33 hk, alle med 

nye vandkølede dieselmotorer, 

4-hjulstræk og hydrostatisk 

transmission. Bredden er 112 

cm. I kabinen er støjniveauet 

under 83 dB. Import: H.C. Petersens 

& Co, tlf. 7673 1133. 

Rajgræsser med 

nye egenskaber 

Plænegræsarternes forædling 

gør at man ikke kan regne 

med arternes traditionelle forskelle 

når frøblandingen skal 

vælges. Almindelig rajgræs er 

kendt for at etablere sig sikrest 

og hurtigst og være mest slidstærke. 

Ulempen har været 

den bredbladede grove tuede 

vækst, men den er svær at se 

på nye sorter som ‘Sauvignon 

S’ og ‘Greenway’. Deres udseende 

og tilvækst minder om 

rødsvingel. ‘Greenfair’ klarer 

sig også i fugtig skygge, skriver 

Asbjørn Nyholt, Prodana 

Seeds, i Greenkeeperen (3/04) 

på baggrund af forsøg på DLT- 

Trifoliums Research Division. 

De nye typer kan også klippes 

ned i 8 mm højde hvor de ældre 

grove rajgræsser helst skal 

have 28-35 mm klippehøjde 

for ikke at se skalperede ud. 

Dynamit i en grøn 

dynamisk drift 

Sprængstoffer kan bruges til at 

fjerne træstubbe, fælde træer 

på stejle skråninger, kløve 

stammer , oprense vandløb og 

søer. I Jægersborg Dyrehave 

sprænges hvert toppen af 8-10 

ege- og bøgetræer for at få 

det til at se ud som om træerne 

er knækket naturligt. Kursus 

holdes af Skov & Landskab, 

næste gang 8.-12. november 

ved Michael Lund på Eldrupgård, 

Djursland. Kurset omfatter 

både teori og praktiske 

øvelser og fokuserer især på 

sikkerhed og den rigtige ladning. 

Bestået prøve giver et 

kursusbevis der giver ret til at 

ansøge politiet om tilladelse til 

at købe og opbevare op til 20 

kg dynamit. Derfor kræver deltagelse 

på kurset også ren 

straffeattest. 

Prikker i 

bredden 

122 cm prikkebredde 

og hjul inden for prikkerens 

bredde. Det er to fordele ved 

den nye Toro ProCore 648 

prikkemaskine beregnet til 

golfbaner m.v. for at modvirke 

komprimering. Der er konstant 

prikkedybde op til 10 cm og 

jævn prikning fordi tænderne 

går lodret i og op. SC Svend 

Carlsen, tlf. 6610 9200. 

Højtryksrenser 

genbruger vandet 

Højtryksrensning af bl.a. udemiljøets 

belægninger og inventar, 

herunder grafitti, kan 

nu ske uden at forurene. Aquilas 

nye mobile højtryksrenser 

renser og genbruger 95% af 

vandforbruget. Vandforbruget 

er kun 5% af det normale og 

man slipper for at fylde vand 

på. Højtryksrenseren leverer 20 

liter vand i minuttet med et 

konstant tryk på 300 bar. Filtreringen 

består af to trin der 

renser vandet for partikler ned 

til 1 micron. Tlf. 6441 5555. 

MFH 2500 

Miljøvenlig 

Støjsvag 

4-hjulsstyring 

3 i 1 maskine 

Mulighed for 

udstyr til oliefjerning 

120 hk. Iveco Cammon Rail 

motor (euro 3) 

Kan på 2 min. laves om til 

komplet vandbeholder 

eller til ukrudtsfjerner 

Større sugeevne og mindre 

brændstof forbrug 

Kampagne: 

Spar netop nu 

40.000 kr. 

48 hk. (2,2 liter) 

Kubota motor (EURO 2) 

Galvaniseret chassis 

Kabine med lav ind stigning 

Totalhøjde (2 m) 

Løftearme ophængt bag 

foraksel, følger bedre 

terrænet 

Individuelt baghjulsophæng 

og affjedring med 

stabilisator (patenteret) 

KT50 

Udslip af 

fint støv er 

nedsat 95% 

takket været 

Koandasystemet 

Hegns- og rabatklippere 

Nye modeller til 

professionel brug 

Har fremskudt arm til 

bagmontering 

Hurtig på- og afmontering 

samt god sigt 

Vi kommer gerne og 

laver en demonstration 

DK 7400 Herning 

Tlf. 99 28 29 30 

Fax 99 28 29 38 

Århus-afd. tlf. 8610 9108 

mail@helmstmt.com. 

www.helmsmt.com 


Levende billeder fra gamle byer 

Den Gamle By i Århus viser inspiration fra fortidens haver, belægninger og byrum 

Historien inspirerer. Det 

gælder også den gamle 

bykultur der bl.a. kan fortælle 

om haver, belægninger og 

byrum på en måde som fagfolk 

i dag kan drage nytte af. 

Den gamle bykultur kan man 

se levn af i mange byer. Og 

man kan se den i koncentreret 

form i Den Gamle By i Århus. 

Det gør over 300.000 gæster 

hvert år. 

Den Gamle By, med det supplerende 

navn Danmarks Købstadsmuseum, 

er et statsanerkendt, 

landsdækkende, kulturhistorisk 

specialmuseum ligesom 

f.eks. Frilandsmuseet og 

Nationalmuseet. Formålet er at 

dokumentere og belyse købstædernes 

historie. Der knytter 

sig derfor også en væsentlig 

forskning til museet. 

52 

Museet åbnede i 1914 med 

tre århusianske bygninger anført 

af Den Gamle Borgmestergård 

der var revet ned i 1908 

og i første omgang genopført 

til Landsudstillingen i Århus i 

1909. Drivkraften var Peter 

Holm (1873-1950). Han var en 

af de første der så hvordan industrisamfundet 

totalt ændrede 

byerne og at en vigtig 

kulturarv var ved at forsvinde. 

Han fik i de næste 30 år genopført 

et halvt hundrede købstadshuse 

i Den Gamle By. 

I dag rummer museet 75 huse 

fra 20 købstæder landet 

over, især fra Østjylland og 

især fra Århus, mens København 

primært er repræsenteret 

af den største bygning, Møntmestergården, 

der blev opført 

1998-2000. 

‘Prismet’ har gjort det svært at føle sig hensat til en rigtig gammel by. 

Husene er rejst så de giver et 

indtryk af en lille gammel købstad 

med brolagte gader, gårde 

og haver. De fleste huse er 

indrettet med originale interiører. 

Den Gamle By dækker 

perioden fra den borgerlige 

købstads opståen i middelalderen 

frem til lidt ind i 1900-tallet, 

men 1700- og 1800-tallet 

dominerer. Der er planer om 

at udvide med en 1900-talsby 

bestående af 6-12 huse. 

Den Gamle By ligger i et 3,4 

hektar stort hjørne af Botanisk 

Have hvor udvidelser også 

nødvendigvis skal ske. Jorden 

er kommunalt ejet. Kun i museets 

åbningstid, hvor der er 

adgang til husene, skal man 

betale entré. Ellers er museet 

åbent som en rigtig bydel. 

En række arrangementer tilfører 

liv og støtter økonomien, 

ikke mindst juleudstillingen 

der gør december til den mest 

besøgte måned. Teaterbygninen, 

Helsingør Teater fra 1817, 

indgår aktivt i Århus almindelige 

teater- og musikliv. Dertil 

kommer at sponsorer støtter 

de enkelte huse. 

Autenticiteten 

Autenticitet er et nøgleord for 

museet. Det skal så vidt muligt 

være de originale ting der vi- 

ses - og ellers skal det ligne så 

godt som muligt. Det gælder 

også belægninger, haver og 

byrum. Man skal føle sig hensat 

til fortiden. 

Der ligger grundige studier 

bag, så man regne med at 

f.eks. gadens belægning også 

er rigtig i materiale, bredde og 

profil - i hvert fald for en bestemt 

historisk epoke og med 

mindre der har været sikkerhedsmæssige 

grunde til at 

lempe de historiske krav. 

Autenticiteten gælder også 

haverne, helt ned til anvendte 

sorter. I gartneriet er plastpotter 

også næsten væk, men moderne 

dyrkningsmedier anvendes 

dog til de planter der sælges. 

Sorterne er heller ikke altid 

gamle nok. De ældste georginer 

man har kunnet finde 

hidtil er f.eks. fra 30’erne. 

Ønsket om autenticitet stiller 

store faglige krav til såvel anlæg 

og vedligehold. Det er 

med til at forklare hvorfor museet 

satser på eget personale. 

„Vi gør arbejdet selv og bruger 

ikke frivillige eller entreprenører. 

Vi skal have det til at se så 

autentisk ud som muligt og 

det kræver viden om gamle 

metoder. Den har vi, men forventer 

ikke at andre har den,“ 

siger overgartner Gitte Røn. 

Rendestenen bruges ikke kun af regnen - også af pandevand. 


Knoldebro med trædesten der egentligt skulle ligge et stykke over over terræn. Gaden er uden grønt, men et træ titter frem bag en mur. 

Byen uden for kan dog ikke 

styres. Som nabo opførtes for 

få år siden kontorhøjhuset 

‘Prismet’ præget af mørkt glas. 

Det er meget synligt næsten 

hvorsomhelst man i Den Gamle 

By ser mod syd. Museumsinspektør 

og arkitekt Niels Meyer 

fortæller: „Der var mange 

indsigelser og stor modstand 

mod byggeriet, men det blev 

en typisk byrådsbeslutning der 

viser at man er mere i lommen 

på erhvervslivet end på kulturinteresserne. 

Argumentet for 

kontorhuset var at man ikke 

skulle bremse erhvervsudvidelser. 

Visse fremhævede også 

kontrasten mellem gammelt 

og nyt som en fordel.“ 

Autenticiteten gør også at 

Den Gamle By ikke er handicapvenlig. 

Dårligt gående og 

kørestole har det svært på de 

toppede brosten. Det har til tider 

affødt kritik, men belæg- 

Møg og skidt sørger for at fylde fugerne - og oprindeligt lidt til. 

ningsbånd af f.eks. borduresten 

ville svække det historiske 

billede. Af samme grund er 

skiltene små. Det er byen selv 

der formidler budskabet. 

Museet ligner ikke bare en 

gammel by. Den er også - til en 

vis grad og på visse tidspunkter 

- befolket af mennesker i 

gammeldags tøj og som arbejder 

med f.eks. madlavning på 

den rigtige gammeldags måde 

over åben ild. Det giver også - 

ligesom husdyr som heste, 

høns og gæs - karakteristiske 

dufte som er gode til at vække 

erindringer. Gartnerne har tøj 

på som i 1880’erne og bruger 

redskaber og arbejdsmetoder 

fra dengang. 

Knoldebroen 

Belægningerne i gader og gårde 

er langt overvejende knoldebrolægning 

som har præget 

gaderne til et stykke ind i 

1800-tallet hvor de tilhuggede 

brosten vandt frem. En af gaderne 

er netop belagt med det 

vi i dag kalder kørebanebrosten, 

mens man leder forgæves 

efter chaussébrosten der først 

blev udbredt fra begyndelsen 

af 1900-tallet. 

Gaderne har nærmest facaden 

en zone omkring en meter 

belagt med små sten ud mod 

rendestenen. Her går man 

ikke, for faldet er stejlt og der 

falder vand fra tagene der ikke 

har tagrender. Først i løbet af 

1800-tallet kom der tagrender 

og fortovene kom ud til facaderne. 

Rendestenen er en åben Vformet 

grøft lagt i knoldebro. 

Det var oprindeligt en åben 

kloak. Der var dog langt mindre 

spildevand dengang end 

nu, og både dyrs og menneskers 

afføring var værdifuld 

gødning der så vidt muligt 

blev opsamlet. Brede rendestene 

er ved indgangsdøre 

dækket af et brædt. 

Belægningen ude i gaden 

følger et kraftigt oprundet 

profil. I en af gaderne, den 

fine Algade, danner en række 

store flade flæksten en behagelig 

ganglinie i gadens midte. 

Det var dens tids borduresten 

der i dag er almindelige i brolægning. 


Niels Meyer: „Brolægningen 

er genskabt, ikke flyttet, men 

det er de rigtige materialer og 

proportioner i gaden. Rendestenenes 

dybde og bredde er 

dog reduceret lidt af hensyn til 

sikkerheden. Der er heller ikke 

så meget skidt i gaderne som 

dengang hvor der var affald 

fra dyr og handels- og markedsaktiviteter. 

Selv om man 

fjernede møget blev der altid 

noget tilbage. Trædestenene i 

midten af Algade ligger i dag i 

plan med den øvrige belægning, 

men lå oprindeligt godt 

10 cm højere så man slap for at 

gå i mudder og skidt. Den kant 

har vi set bort fra for at undgå 

en farlig snublekant.“ 

Knoldebrosten har store fuger, 

og i dag er det et problem 

af fugede belægninger bliver 

‘magre’. Fugematerialet forsvinder 

på grund af hurtige 

pumpende hjul og fejesugemaskiner. 

Sådanne findes ikke 

i Den Gamle By, men som i 

gamle dage kan erosionen i 

rendestenene frilægge belægningens 

sten. Problemet virker 

dog ikke påfaldende. 

Fugerne suppleres også hele 

hele tiden af skidt og møg. Det 

har der været meget af i gamle 

dage. Det kan de få heste, 

der er i den Gamle By i dag, 

give et indtryk af. Knoldebroen 

har nok været ret jævn og 

har nok mindet mere om armeret 

jord end om de magre 

toppede sten vi tit ser i dag. 

Brolægningen er kun rigtig 

gammeldags i toppen. „Under 

terræn vil vi ikke være histori- 

54 

Apotekerhaven. Den danske ingefær med de røde frugter studeres på lidt nærmere hold. 

ske, men gøre det så teknisk 

godt som muligt,“ forklarer 

Niels Meyer. Brolæggerarbejdet 

udeføres dels af murerafdelingen, 

dels af brolæggerfirmaer 

udefra, men Niels Meyer 

er utilfreds med kvaliteten: 

„Brolægningerne er ikke 

stærke nok når de skal holde 

til bl.a. lastbiler. Faktisk skal 

belægningen være stærkere 

end de var historisk set. Stenene 

skal ligge med en lang side 

ned i jorden. Moderne brolæggere 

er mere optaget af at få 

en stor pæn side til at vende 

opad, måske fordi de er vant 

til at piksten i dag kun bruges 

som dekorationen. Og så ligger 

stenene og vipper,“ siger 

Niels Meyer som oplyser at 

Den Gamle By nu søger en 

brolægger som kan håndværket 

og vil dyrke det. 

Gaden uden grønt 

Gaderne og pladserne er for 

det meste uden beplantning 

bortset fra enkelte opstammede 

træer ved åen. Som måske 

heller ikke burde være der. 

„Der har været et leben på 

gader og pladser og alt grønt 

har været spist eller trampet 

ned af dyrene. Sliddet har været 

alt for stort. Derfor er der 

hverken træer, stokroser langs 

husene eller noget andet. Det 

er med fuldt overlæg,“ fortæller 

Gitte Røn. 

Det betyder dog ikke at det 

grønne er helt væk. Fra gaden 

kan man her og der se træer 

der hælder ud over mure og 

gennem porte og låger får 

man glimt af haver. Oven åen 

kan man se ind i haver og 

gårde på den anden bred. Og 

landet - her Botanisk Have - 

fornemmes lige bag husrækkerne. 

Fortidens købstæder 

havde ikke parker før sent i 

1800-tallet, men gader og torve 

var før bilismen fællesareal, 

og der var meget kort ud til 

det grønne land. 

De private arealer bag husene 

er overvejende belagte gårde 

og som sådan beregnet til 

arbejdsplads. Haver i de gamle 

byer var mest urtehaver, selv 

om der kun er én af dem i Den 

Gamle By. Prydhaver var sta- 

Borgmestergårdens have er anlagt 

som en typisk renæssancehave. En 

buksbomhave på 6 x 7 meter et 

skabt på grundlag af plan i bogen 

Horticultura Danica af Hans Raszmussøn 

Block fra 1647 (herover). 

Haven kantes af rødmalede brædder 

med forgyldte knapper. I midten 

ses en agave på en lav sokkel. 

Om foråret er der enkelte tulipaner 

og vibeæg mellem hækkene 

og om sommeren forglemmigej. 


tussymboler oprindeligt forbeholdt 

de rige. Haverne måtte 

hegnes, ellers var de ikke i fred 

for dyrene, især gåseflokkene. 

Der er fire haver i Den Gamle 

By, en fra hver sin epoke. 

De gamle købstæder havde 

ikke så mange bænke eller andet 

inventar. „Hvis vi skal have 

dét, skal der helst være et billede, 

kobberstik eller lignende 

der viser at man har haft sådan 

noget. Der skal også være en 

tidsmæssig overensstemmelse 

med husene. Men mange turister 

mener nu der burde være 

flere bænke,“ bemærker Gitte 

Røn. 

Haver og gartneri 

Den ældste have er Borgmestergårdens 

renæssancehave. 

En buksbomhave på 6 x 7 meter 

er skabt efter en plan i bogen 

Horticultura Danica fra 

1647. Haven kantes af rødmalede 

brædder med forgyldte 

knapper. I midten ses en agave 

på en lav sokkel. Om foråret er 

der enkelte tulipaner og vibeæg 

mellem hækkene og om 

sommeren forglemmigej. 

En apotekerhave fra omkring 

1750 er præget af barokstilen 

med sine grusbelagte 

gangarealer og firkantede bede. 

Den er anlagt efter forbilleder 

af haver fra 1700-årene. I 

den 300 m 2 store have er der 

91 bede med hver sin planteart 

der har været brugt som helbredende 

urter, bl.a. bulmeurt, 

pigæble, mistelten, humle, galnebær, 

mistelten, ingefær og 

blå anemone hvoraf flere er 

giftige. Haven rummer også 

et lysthus fra 1750-erne. 

Fra 1800-tallet vises Købmandsgårdens 

have der både 

har en prydhave og en køkkenhave. 

Prydhavens centrum 

er et stort rundt staudebed 

med akeleje, ridderspore, nellike 

og sporebaldrian. I de øvrige 

bede kan man finde aurikler, 

madonnaliljer, franske anemoner, 

lammeører, lavendel, 

bregner og brogetbladet jordbær 

foruden buxbom, magnolia 

og gamle rosensorter. Køkkenhaven 

er adskilt fra prydhaven 

af et æbleespaliér. Foruden 

almindeligt kendte 

grøntsager dyrkes også grønt- 

sager som er mindre kendte, 

bl.a. strandkål, havrerod og 

rød rosenkål. 

1900-tallet er repræsenteret 

af Frk. Wahlstrøms have fra 

Lemvig 1920. Frk. Hedvig 

Wahlstrøm drev modehandel 

og havde ikke meget tid til havearbejde. 

Haven er derfor domineret 

af græs med grusstier. 

Køkkenhave er der kun i et 

hjørne. I to halvcirkelformede 

bede ses lavendel, gamle rosensorter 

og bonderoser. I haven 

ses også syrener, uægte 

jasmin, liljekonvaller, sommerblomster 

og frugttræer - foruden 

et grønt lysthus. 

Gamle By huser også et handelsgartneri 

fra 1800-tallet. 

Handelsgartneriet Bernstoff 

kan læse på skiltet ved porten i 

Vestergade. Navnet skyldes at 

det ene af de to drivhuse, ‘paradedrivhuset’, 

stammer fra 

Bernstorff slot. Det andet drivhus 

er et formeringsdrivhus 

der stammer fra Geelsgård ved 

Holte. De er begge fra perioden 

1830-1850. 

Gartneriet og drivhusene 

fungerer som et aktivt gartneri 

med salg om sommeren. I drivhusene 

dyrkes gammeldags 

potteplanter, især pelargonier 

og især duftpelargonier der 

førhen var meget populære i 

de ofte beklumrede stuer og 

soveværelser. I de udendørs 

bede dyrkes især krydderurter 

og georginer af gamle sorter. I 

alt sigtes efter at ligne 1880’erne, 

også gartnerens tøj. 

Simonsens tehave er et eksempel 

på et traktørsted og drives 

som sådan. De hvidmalede 

havemøbler står i perlesten - 

der dog virker lidt for store og 

skarpe. Man kan købe is i en 

kiosk fra Himmelbjerget først i 

1900-tallet. En musiktribune, 

der bruges til koncerter, er en 

rekonstruktion af en bygning 

fra omkring 1875 ved Frederikshøj 

Kro i Århus. Bag ved 

lukker bevoksningen sig. Musiktribuner 

lå tit ved de lystskove 

der kom på mode sidst i 

1800-tallet. 

Stykke historien sammen 

Alle haverne drives af overgartner 

Gitte Røn og hendes 

tre medhjælpere. Arbejdet 

Gitte Røn vander nypriklede salvieplanter i Handelsgartneriet Bernstorff der sælger krydderplanter og blomster. Gartnertøjet er fra 1880’erne. 


56 

4 

omfatter alt det grønne inden 

for lågerne, haver, træer, potteplanter. 

Hertil kommer at 

holde gårdene og gaderne 

med deres brolægning, også 

om vinteren. 

„Indtil 1990 var det kommunens 

gartnere der vedligeholdt 

Den Gamle By. Det ændrede 

sig da man ville lave flere haver 

og have gang i handelsgartneriet,“ 

fortæller Gitte 

Røn der blev ansat som den 

første gartner i 1990. Hun er 

uddannet som planteskolegartner 

i Hedeselskabet og har 

bl.a. arbejdet i Tivoli og på Arboretet. 

Nu foregår arbejdet 

på et levende museum med 

gamle plantersorter, produktionsmetoder. 

Periodevist klædt 

i historiske dragter - og med 

Gitte Røn i rollen som ‘Enkefru 

Birk’ til at lede handelsgartneriet. 

Den rolle var det næsten 

kun enker der var i dengang. 

„Når vi sælger planter er det 

mest for at formidle historien 

om planterne og gøre museet 

levende. Det er ikke så meget 

økonomien. Både på grund af 

plantesalget og vores tøj kommer 

gæster og spørger til planterne 

og vores arbejde. Men 

det er specielt at arbejde i det 

gamle tøj. Jeg har gjort mig 

nogle tanker om hvordan kvinderne 

havde det dengang.“ 

Om vinteren arbejder hun 

meget med at finde de rigtige 

historiske udtryk. „Vi har det 

1 

7 

problem at købstadshaverne 

ikke er beskrevet så godt som 

f.eks. herregårdshaverne, og at 

haverne ikke er bevaret som 

husene er det. Vi må stykke 

det sammen. Lemvighusets 

have fra 1920 er blevet til efter 

billeder og personlige erindringer. 

Ellers bruger vi mest generelle 

oplysninger og gamle bøger, 

f.eks. Horticultura Danica’ 

fra 1647. Jeg bruger selv meget 

Johan Langes ‘Kulturplanternes 

indførelseshistorie’.“ 

Hun fortsætter: „Vi må holde 

øjne og ører åbne. F.eks. 

var buksbomhaven ved Borgmestergården 

beplantet med 

margeritter. Så gik det op for 

os, bl.a. efter samtale med Johan 

Lange, at idéen med parterret 

var at se det oppe fra 

svalegangen. Så kom der farvet 

grus i bedene i stedet for. 

Vi gør også meget for at samle 

gamle potteplanter,“ siger Gitte 

Røn der har skrevet bogen 

‘Potteplanter fra oldemors tid’. 

Også i driften er det ambitionen 

at arbejdets resultat giver 

det rigtige udtryk: „Før 

blev brolægningen sprøjtet. 

Det gør vi ikke mere. Problemet 

er ikke så stort i gaderne 

hvor der er stort slid. Der må 

også gerne være noget 

ukrudt. I gårdene hvor sliddet 

er lille kan ukrudtet dog være 

et problem. Her må vi luge 3-4 

gange i sæsonen. Vi har også 

en gåseflok med fire gæs og 

2 

5 

fire gæslinger og har en idé 

om at de kan være med til at 

holde ukrudtet nede som de 

gjorde i gamle dage, men det 

kræver ligesom dengang at 

køkkenhaverne lukkes med låger. 

I vedligeholdelsen må vi 

også supplere med nyt fugemateriale, 

for der er meget der 

skyller væk. Der kommer dog 

meget nyt grus om vinteren 

hvor vi gruser i stedet for at 

salte. Før i tiden blev fugerne 

også fyldt med flere hestepæ- 

3 

6 

1 Apotekerhaven 

2 Borgmestergårdens have 

3 Frk. Wahlstrøms have 

4 Gartneriet Bernstorff 

6 Møntmestergården 

7 Simonsens tehave 

rer og andet skidt end nu,“ 

fortæller Gitte Røn. Hun glæder 

sig over sit arbejde: „Det er 

et drømmejob, selvstændigt 

og spændende.“ Det bærer arbejdet 

også præg af. sh 

KILDER 

Interview med Gitte Røn 26.8.2004 

Interview med Niels Meyer 16.9.2004 

Registrering & foto 26.8.2004 

www.dengamleby.dk 

Mini-guide. Den Gamle By. 

Apotekerhaven. Den Gamle By. 

Gitte Røns bog ‘Potteplanter fra 

oldemors tid’ købes i den Gamle By, 

tlf. 8612 3188. 

Gennem en smøge i Vestergade kommer man til gartneriet. 


Driftsleder til entreprisestyring og grønne 

anlægsopgaver 

Driftscenter Tåstrup 

Har du lyst til at arbejde med styring af entrepriser og 

grønne anlægsopgaver, så har vi jobbet til dig! 

Hedeselskabet Skov og Landskabs aktiviteter på anlægsområdet 

er i kraftig vækst, og vi søger en erfaren driftsleder 

til vort driftscenter i Tåstrup til tiltrædelse snarest 

muligt. Du får ansvaret for anlægsopgaver inden for 

gårdrenoveringer, større anlægsentrepriser, beplantning, 

græs og belægninger. På driftscentret vil du indgå i vores 

velfungerende driftsleder-team, og efter en introduktionsperiode 

får du selvstændigt ansvar for anlægsområdet, 

som for tiden beskæftiger 15-20 mand. Driftscenter 

Tåstrup dækker Hovedstadsregionen, Nordsjælland og 

Køge Bugt-området, hvor vi arbejder med nyanlæg og 

plejeopgaver inden for park og vejområdet. 

Hedeselskabet Skov og Landskab er Danmarks førende 

service- og handelsvirksomhed inden for det grønne 

område. Vores stab af anlægsgartnere, landskabskonsulenter 

og skovfogeder er tilknyttet lokale driftscentre, 

hvor de indgår i et tæt samarbejde på tværs af forretningsområderne. 

Vores anlægsgartnere i marken samarbejder 

i selvstyrende teams om styring og udførelse af 

deres arbejdsopgaver. 

Jobbet: 

Du vil bl.a. forestå tilbudsgivning, projektledelse, kvalitetssikring 

og kundepleje i forbindelse med nyanlæg. 

Du vil indgå i et tæt samarbejde med engagerede kolleger, 

som løbende arbejder med at udbygge Hedeselskabets 

kunde- og forretningsgrundlag hos både offentlige 

og private kunder inden for anlægsgartneri, skov og 

landskab. 

Driftsleder til anlægsgartneri 

Driftscenter Sorø 

Hedeselskabet Skov og Landskab søger en driftsleder til 

Driftscenter Sorø til tiltrædelse snarest. 

Du skal fortsætte opbygningen af anlægsgartnervirksomheden 

i Vestsjælland i tæt samarbejde med kollegaer 

inden for Hedeselskabets øvrige grønne fagområder. 

Et team af skovfogeder, læplantningskonsulenter og 

anlægsgartnere er tilknyttet driftscenteret, hvor et tæt 

samarbejde forretningsområderne imellem er udgangspunktet 

for drift og udvikling af virksomheden. 

Du har en positiv indgangsvinkel til at videreudvikle en 

forretning. Du trives med kundekontakt, tilbudsgivning, 

tilsyn, arbejdsledelse, udvikling af nye forretningsområder 

m.v. og med gode kollegaer som sparringspartnere – 

også i startfasen. 

Vi lægger vægt på, at du: 

• er resultat- og kundeorienteret 

• har været selvstændig og/ eller er uddannet som 

anlægstekniker 

• er fagligt velfunderet med en bred interesse 

• har lysten til at udvikle en forretning og trives med 

udfordringer. 

Kvalifikationer: 

• Kundeorienteret og kvalitetsbevidst 

• Resultatorienteret med god økonomi- og forretningsforståelse 

• Erfaring med projektstyring og personaleledelse 

• Relevant faglig baggrund, f.eks. som byggeleder, 

anlægstekniker, anlægsgartner eller lignende 

• Teamspiller og en god kollega 

Vi tilbyder: 

• Fagligt og personligt udfordrende arbejde i et firma i 

positiv udvikling. 

• Kollegialt fællesskab og stort fagligt netværk lokalt 

såvel som på landsplan. 

• Karrieremuligheder med stor indflydelse på egne 

arbejdsområder. 

• Løn efter kvalifikationer. 

Vil du vide mere 

For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt driftschef 

Jacob Hanstad Christiansen på tlf. 43 32 0013, 

mobil 21 72 50 12 eller mail jha@hedeselskabet.dk. 

Læs mere om Hedeselskabet på: www.hedeselskabet.dk. 

Ansøgning fremsendes senest 19. oktober 2004 til: 

Hedeselskabet 

Skov og Landskab A/S 

Att.: Driftschef Jacob Hanstad Christiansen 

Vandmestervej 22 

2630 Tåstrup 

Vi tilbyder: 

• et fagligt og personligt udfordrende arbejde i positiv 

udvikling 

• et kollegialt fællesskab og stort fagligt netværk såvel 

lokalt som på landsplan 

• karrieremuligheder med stor indflydelse på egne 

arbejdsområder 

• løn efter kvalifikationer. 

Vil du vide mere 

For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt 

driftschef Thomas Møller på tlf. 55 45 45 46, mobil 20 44 

22 73 eller mail tm@hedeselskabet.dk. Læs mere om 

Hedeselskabet på: www.hedeselskabet.dk. 

Ansøgning fremsendes senest 19. oktober 2004 til: 

Hedeselskabet 

Skov og Landskab A/S 

Att.: Driftschef Thomas Møller 

Slagelsevej 112 

4180 Sorø 

Hedeselskabet 

medvirker på et 

højt fagligt og etisk 

niveau til løsning af 

opgaver vedrørende 

naturværdier og 

naturressourcer. 

Medarbejdere i alt: 

godt 1.000. 

Omsætning i alt: 

ca. 1.100. mio. kr., 

heraf ca. 250 mio. kr. 

internationalt. 

Hedeselskabet 

medvirker på et 

højt fagligt og etisk 

niveau til løsning af 

opgaver vedrørende 

naturværdier og 

naturressourcer. 

Medarbejdere i alt: 

godt 1.000. 

Omsætning i alt: 

ca. 1.100. mio. kr., 

heraf ca. 250 mio. kr. 

internationalt. 


58 

Weibull Danmark søger 

Salgskonsulent Golf og Anlæg 

Vi bygger videre på vores succes og søger en 

salgskonsulent til at servicere vores kunder i Jylland. 

Jobbet 

Du får ansvar for Weibulls kunder i Jylland, og dine 

primære arbejdsopgaver omfatter en udbygning af 

kundekredsen og opbygning af relationer. 

Hverdagen omfatter kundebesøg, opsøgende salgsarbejde, 

forberedelse og mødebooking, samt opfølgning på 

kampagner. 

Kunderne omfatter bl.a. anlægsgartnere, golfklubber og 

kommuner. Dine primære produkter er Weibulls græsfrø, 

rullegræs og gødning. 

Du refererer til Salgschef Jesper Månsson. 

Personen 

Du har viljen og evnerne til at skabe succes gennem tæt 

dialog med kunden. Du er ikke bleg for at tage fat og løbe 

stærkt i opbygningen af din kundekreds. 

Vi forventer at du er resultat-, og forretningsorienteret, 

samt besidder gennemslagskraft. Du kan begå dig blandt 

anlægsgartnere/greenkeepere og være meget 

serviceorienteret. 

Kvalifikationer 

Du er uddannet anlægsgartner, anlægsgartnertekniker eller 

greenkeeper. 

Du kan sælge og har et godt kendskab til græs, men 

behøver ikke være produkt-specialist – det skal vi nok 

sørge for. 

Du har økonomisk indsigt og forstår at skabe værdi for 

dine kunder. Har du kendskab til engelsk og svensk vil det 

være en fordel. Gode formuleringsevner, der bl.a. kommer 

til anvendelse ved udarbejdelse af tilbud. 

Du skal have kørekort. Bopæl i Midtjylland. 

Vi tilbyder 

En udfordrende og selvstændig stilling i en dynamisk og 

uformel virksomhed. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med 

firmabil, moderne IT- og kommunikationsmidler, samt 

pensionsordning. Du tilbydes relevant videreuddannelse. 

Internt vil du samarbejde med en Salgssupporter. 

Ansøgning og tiltrædelse 

Ansøgning sendes til Adm. Direktør Anders Lerche 

Frederiksen på alf@weibulls.com, eller Weibull Danmark 

A/S, Tonsbakken 10, 2740 Skovlunde. Yderligere info kan 

indhentes hos Jesper Månsson, eller Anders Lerche 

Frederiksen på tlf. 44 92 75 00. 

Tiltrædelse december 2004. 

Weibull Danmark A/S er et salgsselskab i vækst. Vi er en del af Svalöf 

Weibull-koncernen - en af Nordens største producenter af bl.a. græs og 

rullegræs, med en omsætning over 1 mia. dkr. I Danmark er vi 12 ansatte 

og omsætter for 40 mio. Vi betjener golfbaner, anlægsgartnere, havecentre, 

dagligvarehandlen og byggemarkeder med bl.a. portionsfrø, græs, 

rullegræs, gødning, løg og redskaber. Produkterne sælges under varemærkerne 

Weibulls og Hammenhögs. 

Anlægsgartnerier / Planteskoler købes 

Ungt anlægsgartneri med store fremtidsambitioner ønsker at 

købe mindre (kr. 500.000 - 3 mio. i omsætning) anlægsgartnerier 

og planteskoler med detailsalg i Storkøbenhavn / Sjælland. 

Dine grunde til at sælge kan være alt fra 

- går på pension 

- andre fremtidsplaner 

- flytter til en anden landsdel /udlandet 

- har arvet en hel masse penge og gider ikke ‘det her’ mere 

til... sell now, make som money now. 

Ring til .... Hans Sørensen 22 83 29 20 

Fax til ...... Hans Sørensen 33 22 29 20 

Skriv til .... Anlægsgartner Hans Sørensen 

Skjalms Hvides Gade 15, 4. tv, 1728 København V 

Er blevet bedre til at passe på vandet 

I de seneste 15 år er vores påvirkning 

af vandmiljøet med 

pesticider og næringsstoffer 

blevet mindre og vandkvaliteten 

i søer, åer og fjorde er blevet 

bedre. Det viser de indikatorer 

der bruges til at overvåge 

naturen. En oversigtlig beskrivelse 

kan ses i temahæftet ’Vores 

Vand’ som Miljøministeriet 

offentliggjorde i august og 

som kan ses på www.mst.dk. 

Kvælstof- og fosforoverskuddet 

fra landbrugets marker er 

næsten halveret i fra1985 til 

Fra venstre: en almindelig benzindrevet klipper, derefter prototypen 

drevet af brændselsceller og sidst et designstudie for en salgsmodel. 

Plæneklipper med brændselsceller 

En haveplæneklipper drevet af 

brint i brændselsceller er præsenteret 

som prototype af Teknologisk 

Institut i samarbejde 

med AL-KO Ginge A/S. I modsætning 

til de stærkt forurenende 

benzinklippere støjer 

den ikke og sparer miljøet for 

partikler, kulbrinter, kvælstof, 

kulilte og CO 2. En serieproduktion 

afventer en billig masseproduktion 

og -distribution af 

2002, især fordi landbruget 

bruger mindre kunstgødning, 

husdyrgødning og slam. Hertil 

kommer en mere effektiv spildevandsrensning 

og naturretablering 

der øger naturens 

evne til at rense sig selv. „Tallene 

taler sit tydelige sprog og 

dokumenterer at indsatsen for 

at beskytte vandmiljøet virker. 

De første skridt er taget med 

Vandmiljøplan I og II, og nu tager 

vi yderligere skridt med 

Vandmiljøplan III,“ siger miljøminister 

Connie Hedegaard. 

brændselsceller. Når det engang 

sker kan den brintdrevne 

klipper blive næsten lige så billig 

som benzindrevne klippere 

- som derefter må forventes at 

forsvinde fra markedet. I det 

hele taget kan brint produceret 

på vedvarende energikilder, 

eller fossile brændsler i en 

overgangsperiode, om nogle 

år overtage store dele af energiforsyningen. 

Tlf. 9882 1000. 


JUBILÆUM & INDVIELSE 

Vi indvier vores nye administrationsbygning, holder 

40 års jubilæum for Steen Knudsen og Preben 

Guldberg og tager afsked med Lis Møller efter 23 år. 

INVITATION 

Velkommen til reception fredag den 22. oktober fra 

klokken 13 i nye lokaler på Mesterlodden 13. 

Sven Bech A/S er oprettet i 1921 af Axel Bech og den ældste 

igangværende anlægsgartnerforretning i Danmark. Firmaet blev overtaget 

af sønnen Sven Bech i 1961. Idag består ledelsen af fire mand med Steen 

Knudsen som alderspræsident. Sven Bech A/S hører til blandt landets store 

anlægsgartnervirksomheder. 

LANDSKABSENTREPRENØRER 

Mesterlodden 13, 2820 Gentofte 

Tlf. 3968 0655. Fax 3968 1127 

www.svenbech.dk svenbech@svenbech.dk 

Robert Smith 

Sørensen 

ANLÆGSGARTNERMESTER 

AUT. KLOAKMESTER 

Tlf. 48 18 33 18 


Afsender: 

PortoService ApS 

Hjulmagervej 13 

9490 Pandrup 

Ændring vedr. abonnement 

ring venligst 3386 0861 

60 

3504 jeppe reklame-vejen 

Returneres ved varig adresseændring 

Magasinpost 

New Holland TC/TCE 

TC21D TC27D TC40/45 TCE50 

Avanceret, alsidig 

og overkommelig i pris. 

New Holland TC Serie: Lille, men med store idéer. De små traktorer i TC serien arbejder 

perfekt og kan leve op til vidt forskellige behov. De kompakte og effektive modeller er 

konstruerede til på enestående vis at klare selv de mest specielle opgaver. Du kan vælge 

imellem manuel eller hydrostatisk transmission. 

New Holland TCE Serie: Kraft og ydeevne i en kompakt størrelse. Traktorerne i New 

Hollands TCE Serie byder på egenskaber der svarer til de store traktorer, avanceret 

formgivning og robust driftsikkerhed til lave omkostninger. Udstyret med egenskaber som 

1200 kg løftekapacitet, trækkontrol, fremragende manøvreevne, 3 hastigheder på PTO, fuldt 

låsbare differentialer, mulighed for frontlift og PTO samt mulighed for den nye rummelige 

kabine der giver yderlig komfort - er TCE modellerne specialdesignede til, året rundt, at 

imødekomme behovene på golfbaner, planteskoler, idrætsanlæg og på have/parkområdet. 

Alle New Holland traktorer i have-/parkprogrammet leveres som standard med Service Plus 

maskinforsikring med 2 års dækning. 

New Holland TC og TCE traktorer, fremragende og kvalificeret service, originale 

reservedele og individuelle finansieringsløsninger fra CNH Capital - fås kun hos din 

New Holland forhandler. 

Besøg vor hjemmeside: www.newholland.com/dk 

ID-nr. 46348 

Your success – Our specialty 

NEW HOLLAND ER ET MÆRKE UNDER CNH. 

CNH: EN AF VERDENS FØRENDE PRODUCENTER AF TRAKTORER, MEJETÆRSKERE OG PRESSERE. 

B

6 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?