Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
4 GODE SPIREFORHOLD STYRKER ENGRAPGRÆS<br />
8 PARTNERSKAB I PARKFORVALTNINGEN<br />
10 ÅDALEN FRA GÅGADEN TIL SØEN<br />
16 DEN BILLIGE GOLFBANE KAN ENDE MED AT BLIVE DYR<br />
22 GOD SERVICEPRAKSIS FOR GRØN DRIFT<br />
26 TRÆETS SELVMORD<br />
28 LANDSKABETS STORE GRÆSSERE<br />
38 HELE VERDEN PÅ TI HEKTAR<br />
44 STEN I MOSAIKKER<br />
42 BØRNENE ER UDE I NATUREN<br />
50 SIG DET MED BLOMSTER<br />
52 LEVENDE BILLEDER FRA GAMLE BYER<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 1<br />
6<br />
2004 OKTOBER
2<br />
<br />
Tal med os om ideelle rammer omkring virksomhed,<br />
ejendom eller institution.<br />
leverandør af alle<br />
planteskoleartikler<br />
produktion af træer,<br />
buske og bunddækkeplanter<br />
i alle sorter<br />
og størrelser<br />
rekvirér vort katalog<br />
og aflæg besøg i<br />
planteskolen<br />
tilbud gives på alle<br />
leverancer<br />
Anlægsopgaver<br />
Vedligeholdelse<br />
Brolægning<br />
Aut. Kloakering<br />
OK grøn anlæg a/s<br />
Nebsmøllevej 54, 4100 Ringsted<br />
Tlf. 57 53 75 09<br />
e-mail: kontor@ok-as.dk<br />
www.ok-as.dk<br />
BIRKHOLM PLANTESKOLE<br />
FARREMOSEN<br />
3450 ALLERØD<br />
TLF. 48 17 31 26<br />
FAX 48 14 09 86<br />
E-mail: birk-holm@internet.dk<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
A/S<br />
P. MALMOS<br />
ANLÆGS-<br />
GARTNER-<br />
MESTER<br />
Vi bygger og<br />
plejer grønt<br />
ude og inde<br />
Nu også<br />
etablering af<br />
grønne tage<br />
Hovedgaden 92, Ubby<br />
4490 Jerslev<br />
59 59 53 42<br />
Per: 40 55 53 42<br />
Fax: 59 59 59 44<br />
www.pmalmos.dk<br />
pmalmos@pmalmos.dk<br />
kontakt@skag.dk · www.skag.dk<br />
SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør<br />
ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
RUL DIN<br />
GRÆSPLÆNE UD<br />
ÅRET RUNDT<br />
SMÅ RULLER:<br />
40 x 250 x 1,5 cm<br />
= 1m 2 pr. rulle<br />
STORE RULLER:<br />
Bredde 50-81 cm.<br />
Længde op til 35 meter.<br />
Dansk<br />
Produceret<br />
1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-<br />
25-99 m2 .................................................. kr. 25,-<br />
100-299 m2 ........................................... kr. 18,-<br />
300-999 m2 ........................................... kr. 15,-<br />
Over 1000 m2 ..................................... kr. 14,-<br />
Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-<br />
Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />
............... kr. 30,-<br />
2 excl. moms & transport:<br />
4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />
www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />
KOMMENTAR<br />
GOLFBANEBOOM<br />
Er der en sport der har vinden med sig er det golfsporten<br />
med dens mange velhavende og indflydelsesrige udøvere.<br />
Banerne skyder op af jorden og der er planer om mange<br />
flere bakket op af tilsyneladende endeløs privat kapital og<br />
kommunal velvilje. Der smedes mens jernet er varmt og<br />
lokkes med at både denne og hin bane bliver en landskendt<br />
attraktion og landets bedste golfoplevelse. Der er<br />
tendens til at golfbaner indgår i byudviklingsprojekter og<br />
lige som dyre havnebyggerier ses som et middel i den absurde<br />
konkurrence om at tiltrække gode skatteydere.<br />
Men som altid når noget boomer er der grund til at være<br />
på vagt. Grundloven skrider, skrev en advokat i et sommernummer<br />
Greenkeeperen i sommers. Han henviser til eksempler<br />
hvor kommuner vil ekspropriere landbrug for at få<br />
jord til de stærkt pladskrævende golfbaner. Andre steder<br />
planlægges baner i fredede områder eller i andre områder<br />
hvor landskab og natur er højtprioriterede. Det forventes i<br />
alle tilfælde at myndighederne nok skal levere de nødvendige<br />
dispensationer. Hvad de åbenbart også gerne vil.<br />
Midt i anlægsboomet er der heller ikke tid til at tænke så<br />
alternativt, f.eks. med minibaner nær byen, baner integreret<br />
med skovrejsning og ‘landskabsgolf’ der går tæt på stedets<br />
betingelser. Og når banen så er anlagt viser det sig<br />
ofte at der problemer med den tekniske udførelse. Måske<br />
fordi bygherrerne typisk er ‘éngangs-bygherrer’ der ikke altid<br />
kan have den nødvendige professionalisme.<br />
Gør det så meget? Golfbaner er jo bedre for natur og økologi<br />
end dyrkede marker, der er mange der vil spille og folk<br />
kommer ud i naturen og den friske luft. Og fagfolket får<br />
arbejde. Ja, men golfbaner er tilbageskridt for naturen hvis<br />
de anlægges i naturområder og de virker også i landbrugslandet<br />
som et fremmed urbant indslag med trafik, flag og<br />
klippet græs. Ikke altid et kønt syn for det store flertal der<br />
ikke spiller golf. Og hvis golfen viser sig at være en modedille<br />
står vi om ti år med dyre halvtomme baner. Myndighederne<br />
bør derfor slå koldt vand i blodet. Og alle dem med<br />
de vidtløftige drømme bør besinde sig. Ikke alle golfbaner<br />
kan blive nationale attraktioner. Det er i alles interesse at<br />
holde benene på jorden og ikke drive golfen op som en<br />
boble der let kan briste.<br />
FORSIDEN<br />
Fra Bankpassagen i Silkeborg. Det smalle byrum, der let<br />
kunne være blevet en trist smøge, er anledning til at Jyske<br />
Bank fik Anlægsgartnerprisen 2004. ‘Med trappeforløbet,<br />
det rindende vand, materialevalget og den skulpturelle<br />
møblering har passagen både en sydlandsk stemning og et<br />
umiskendeligt nordisk præg’, lyder det i motivationen for<br />
prisen. Som metafor beskrives passagen som en ådal der<br />
forbinder bymidtens gågade med Silkeborg Langsø.<br />
Foto: Årstiderne Arkitekter A/S.<br />
GRØNT MILJØ<br />
Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C<br />
Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk<br />
Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867.<br />
Annoncer: Steen Lykke Madsen. steen@mestertidende.dk. Tlf. 7011 5957.<br />
Adr.: MesterTidende, Marielundvej 46 D, 2730 Herlev. Fax 4485 8924.<br />
Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS.<br />
Tryk: Schultz Grafisk A/S. Trykoplag: 5.200.<br />
Distribueret: 1.7.03-30.6.04: 4.136 jf. Fagpressens Medie Kontrol.<br />
Abonnement: 225 kr. pr. år med moms. Udgives 7 gange pr. år.<br />
Medlem af Dansk Fagpresse. 22. årgang. ISSN 0108-4755.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 3
Gode spireforhold styrker engrapgræs<br />
Engrapgræs giver plænen slidstyrke, men udkonkurreres let af andre<br />
græsarter i nysåede plæner<br />
Af forsker Søren Ugilt Larsen, Skov & Landskab<br />
Plænegræs etableres oftest<br />
ved at så frøblandinger. Til<br />
sportsplæner indgår hyppigt<br />
almindelig rajgræs, rødsvingel<br />
og engrapgræs der sammensættes<br />
så deres forskellige<br />
egenskaber udnyttes bedst. Erfaringen<br />
viser imidlertid at<br />
artssammensætningen i den<br />
etablerede plæne er meget<br />
anderledes end i frøblandingen.<br />
Og at det er engrapgræsset<br />
der ikke slår til.<br />
Skov & Landskab har i et treårigt<br />
ph.d.-projekt belyst problemet.<br />
Det bekræfter at engrapgræs<br />
er svær at etablere.<br />
Trods stor frøandel er der ikke<br />
meget engrapgræs i plænen<br />
bagefter. Det er utilfredsstillende<br />
fordi frø af engrapgræs<br />
er relativt dyre, og fordi eng-<br />
4<br />
rapgræs bruges for at give<br />
plænen større slidstyrke og<br />
bedre evne til at regenerere<br />
efter slid. Dertil kommer at eftersåning<br />
med engrapgræs generelt<br />
ikke øger andelen af<br />
engrapgræs ret meget. Engrapgræsset<br />
skal derfor helst<br />
være der fra starten af.<br />
Etableringsforsøg<br />
Der blev udført markforsøg<br />
med en ’sportsblanding’ af<br />
40% almindelig rajgræs, 30%<br />
rødsvingel og 30% engrapgræs<br />
målt i vægt. Det er en<br />
blanding der typisk benyttes til<br />
fodboldbaner. Når der blev taget<br />
højde for tusindkornvægt,<br />
renhedsprocent og spireprocent<br />
svarede sammensætningen<br />
til ca. 20% almindelig raj-<br />
Tabel 1 ARTSSAMMENSÆTNING<br />
Artssammensætningen i frøblandingen og i en etableret plæne<br />
efter 9-12 måneder. Tabellen viser gennemsnit af to forsøg fra<br />
henholdsvis 2001 og 2002. Tallene i parenteser angiver laveste og<br />
højeste værdier.<br />
Andel i frøblanding<br />
(% spiredygtige frø)<br />
Andel i etableret plæne<br />
(% skud)<br />
2001 2002<br />
Alm. rajgræs 20% (17-23%) 57% (46-68%) 59% (51-63%)<br />
Rødsvingel 26% (24-27%) 26% (20-34%) 36% (33-42%)<br />
Engrapgræs 54% (50-59%) 18% (12-30%) 5% (1-8%)<br />
Fra hver parcel blev der udtaget propper (Ø 34 mm) som blev opbevaret<br />
2 uger i drivhus for at udvikle nye skud. Herefter blev skuddene<br />
artsbestemt og sammensætningen beregnet. Foto: Søren Ugilt Larsen.<br />
græs, 26% rødsvingel og 54%<br />
engrapgræs målt i procent spiredygtige<br />
frø.<br />
På en sandblandet lerjord<br />
blev der sået 2,5 kg frøblanding<br />
pr.100 m 2 i forsøgsparceller<br />
på 1,5 x 1,5 m. Hele arealet<br />
blev plejet som en sportsplæne<br />
med ca. 3,5 cm klippehøjde og<br />
90 kg kvælstof pr. ha/år. Forsøget<br />
blev gentaget 4 gange<br />
med såning i maj og august i<br />
både 2001 og 2002.<br />
Da plænen var fra 9 til 12<br />
måneder gammel blev der udført<br />
botanisk analyse. Fra hver<br />
parcel blev der taget jordpropper<br />
og græsplanter, og efter to<br />
uger i væksthus blev det talt<br />
op hvor mange skud der var af<br />
hver art. Artssammensætningen<br />
blev så beregnet som procent<br />
skud af hver art.<br />
Engrapgræs i bunden<br />
Det viste sig at engrapgræs er<br />
svær at etablere. Det fremgår<br />
klart af tabel 1 om end der er<br />
forskel på de to forsøgsår. Selv<br />
om blandingen i gennemsnit<br />
havde 54% frø af engrapgræs,<br />
var der kun 12% skud af engrapgræs<br />
i den etablerede plæne.<br />
Til gengæld førte de 20%<br />
frø af almindelig rajgræs til<br />
58% skud i plænen, mens rødsvingel-andelen<br />
var næsten<br />
ens i frøblanding og plæne.<br />
Resultatet kan skyldes tre<br />
ting og i reglen gør alle tre sig<br />
gældende:<br />
Engrapgræs har som regel en<br />
lavere fremspiringsprocent end<br />
rødsvingel og især almindelig<br />
ragjræs, også når der tages<br />
højde for andelen af spiredygtige<br />
frø i frøpartierne.<br />
Engrapgræs har en langsommere<br />
fremspiring end rødsvingel<br />
og især almindelig rajgræs.<br />
Engrapgræs har en langsommere<br />
kimplantevækst end rødsvingel<br />
og almíndelig rajgræs.<br />
Både langsom fremspiring<br />
og langsom kimplantevækst<br />
efter fremspiring medvirker til<br />
at engrapgræs har dårligere<br />
konkurrenceevne i etableringen.<br />
De hurtigere spirende og<br />
voksende arter kan derved nå<br />
at erobre mere plads i plænen,<br />
og en del kimplanter af engrapgræs<br />
udkonkurreres i den<br />
store plantetæthed.<br />
Forskudt såtidspunkt<br />
For at undersøge betydningen<br />
af engrapgræssets langsomme<br />
spiring og kimplantevækst<br />
blev der lavet forsøg med for-<br />
Figur 1. FORSKUDT SÅNING<br />
Etableringen af engrapgræs forbedres, når engrapgræs sås før<br />
almindelig rajgræs og rødsvingel. Jo større forskel i såtidspunkt (målt<br />
i dage eller graddage), desto større andel af skuddene udgøres af<br />
engrapgræs. Figuren viser resultatet for et forsøg etableret i august<br />
2001, og hvor artssammensætningen blev bestemt i maj 2002.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
På grund af langsom spiring og kimplantevækst har engrapgræs dårlig konkurrenceevne over for hurtigere spirende arter som almindelig rajgræs.<br />
Til venstre ses en lille kimplante af engrapgræs. Til højre ses en kraftigere plante af almindelig rajgræs, violet ved basis. Foto: Søren Ugilt Larsen.<br />
skudt såtidspunkt. Engrapgræs<br />
blev sået i renbestand før de to<br />
andre arter, og frøene blev<br />
ved rivning dækket med et<br />
tyndt lag jord. Efter 0, 1, 2, 3, 4<br />
eller 5 uger blev der sået frø af<br />
almindelig rajgræs og rødsvingel.<br />
Disse frø blev dækket af 8<br />
mm topdressing for ikke at<br />
skade spiret engrapgræs.<br />
På den måde fik engrapgræs<br />
et forspring fra 0 til 35 dage.<br />
For at tage højde for den svingende<br />
jordtemperatur, blev<br />
forskellen i såtidspunkt omregnet<br />
til graddage med en basistemperatur<br />
på 0 o C.<br />
I alle forsøgene medførte<br />
forspringet en større andel<br />
engrapgræs i den etablerede<br />
plæne. Figur 1 viser resultatet<br />
fra et forsøg etableret i august<br />
2001. Plænen bestod af 15%<br />
engrapgræs når alle arter blev<br />
sået samtidig. Når engrapgræs<br />
fik 35 dages forspring (svarende<br />
til 650 graddage), var der<br />
51% engrapgræs. Til gengæld<br />
faldt især andelen af almindelig<br />
rajgræs, mens andelen af<br />
rødsvingel kun faldt lidt.<br />
Andelen af engrapgræs steg<br />
gradvist jo større forspring arten<br />
fik, men virkningen var<br />
forskellig fra forsøg til forsøg.<br />
Ved en jordtemperatur på ca.<br />
15 o C medførte et forspring på<br />
35 dage (525 graddage) at andelen<br />
af engrapgræs blev øget<br />
med 11-42%. Trods denne variation<br />
viste forsøgene klart at<br />
langsom fremspiring og kimplantevækst<br />
medvirker til at<br />
engrapgræs ofte etableres dårligt<br />
i artsblandinger.<br />
Opsamlet varmesum<br />
For at forklare hvorfor engrapgræs<br />
ofte spirer langsomt,<br />
blev der lavet spiringsforsøg<br />
ved forskellige temperatur- og<br />
vandforhold i jorden. Et frø<br />
kan først spire når der er vand<br />
nok og varme nok. Et frø defineres<br />
som spiret når det har<br />
udviklet en synlig kimrod.<br />
For at spire skal minimumstemperaturen<br />
være 3-4ºC, selv<br />
om der kan være lidt forskel<br />
på forskellige sorter. Indtil da<br />
ligger frøene og venter, men<br />
kan under dårlige forhold også<br />
begynde at rådne.<br />
Spiringsprocessen i frøene<br />
går hurtigere jo højere temperaturen<br />
er, i hvert fald op til ca.<br />
25ºC. Frøene er tilsvarende<br />
hurtigere til at spire, idet frø-<br />
ene har brug for at akkumulere<br />
en bestemt ’varmesum’ for<br />
at spire. Den måles i graddage<br />
og beregnes som antal spiringsdage<br />
gange med forskellen<br />
mellem jordtemperatur og<br />
minimumtemperatur. Varmesummen<br />
nås altså hurtigt når<br />
temperaturen er høj.<br />
De enkelte frø i et frøparti<br />
har normalt samme minimumtemperatur,<br />
men behøver forskellig<br />
varmesum for at spire.<br />
Der kræves f.eks. større varmesum<br />
for at opnå 50% spiring<br />
end for at opnå 1%. Tabel 2 viser<br />
den varmesum de tre arter<br />
kræver for at begynde at spire<br />
Tabel 2 VARME & SPIRING<br />
Minimumtemperatur for spiring og varmesum for start af spiring og<br />
50% spiring. Resultaterne er gennemsnit for to sorter for hver art.<br />
Minimum<br />
temperatur<br />
(grader Celcius)<br />
og for at nå 50% spiring.<br />
Når man kender jordtemperaturen<br />
kan antallet af dage til<br />
start af spiring beregnes. F.eks.<br />
kræver almindelig rajgræs<br />
mindst 4 o C for at spire og skal<br />
akkumulere 32 graddage før<br />
spiringen begynder og 44<br />
graddage for at opnå 50% spiring.<br />
Er jordtemperaturen<br />
10ºC, vil spiringen begynde efter<br />
5,3 dage, og 50% spiring vil<br />
opnås efter 7,3 dage.<br />
Afhængig af græsart<br />
Mens de tre græsarter har omtrent<br />
samme minimumtemperatur<br />
for spiring, så kræver<br />
Varmesum for<br />
start af spiring<br />
(graddage)<br />
Varmesum for<br />
50% spiring<br />
(graddage)<br />
Alm. rajgræs 4 32 44<br />
Rødsvingel 3 37 64<br />
Engrapgræs 3 73 116<br />
Varmesum = Dspiring x (Tjord - Tmin) Dspiring = Varmesum / (Tjord - Tmin)<br />
Dspiring: Antal dage til spiring begyndes.<br />
Tjord: Jordtemperatur.<br />
Tmin: Frøets minimumstemperatur for at begynde spiring.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 5
Arterne er ikke lige længe om at spire. Fra venstre almindelig rajgræs, rødsvingel og engrapgræs 18 dage efter såning. Foto: Søren Ugilt Larsen.<br />
engrapgræs betydeligt større<br />
varmesum end rødsvingel og<br />
specielt almindelig rajgræs for<br />
at kunne spire. Som det ses af<br />
figur 2 er engrapgræs flere dage<br />
om at nå 50% spiring end<br />
de andre arter. Forskellen er<br />
tydeligst ved lave temperaturer.<br />
Ved 8 o C er engrapgræs 22<br />
dage om at nå 50% spiring,<br />
mens rødsvingel tager 12 dage<br />
og almindelig rajgræs 10 dage.<br />
Ved 24ºC tager de henholdsvis<br />
5, 3 og 2 dage.<br />
Når man sår en blanding<br />
med alle tre arter, udsættes de<br />
for samme jordtemperatur,<br />
men reagerer forskelligt på<br />
den. Derfor er det vigtigt hvor<br />
varm jorden er når man sår. Figur<br />
3 viser hvordan jordtemperaturen<br />
i 1 cm dybde typisk varierer.<br />
Trods store udsving fra<br />
dag til dag og år til år er mønstret<br />
karakteristisk med lunest<br />
jord i juli og august.<br />
Ud fra den gennemsnitlige<br />
jordtemperatur hen over året<br />
kan man beregne hvor lang tid<br />
de tre græsarter er om at nå<br />
50% spiring når de sås på forskellige<br />
tidspunkter. Alle arter,<br />
men især engrapgræs, er længe<br />
om det hvis frøene sås før<br />
maj eller efter september.<br />
For at få en hurtigere markfremspiring<br />
kan man forspire<br />
frø i f.eks. topdressingsand. De<br />
må bare ikke nå at spire før såning,<br />
da frøene da let kan udtørre.<br />
Hvis man kender den<br />
omtrentlige temperatur i topdressingen,<br />
kan man ud fra tabel<br />
2 anslå hvor mange dage<br />
der går før arterne begynder<br />
at spire. Man kan derved bedre<br />
planlægge arbejdet.<br />
Nok adgang til vand<br />
Frøene skal også have vand<br />
nok for at spire. Vandtilgængeligheden<br />
angives ofte som<br />
vandpotentialet der måles i<br />
6<br />
Figur 2 TEMPERATUR OG TID TIL SPIRING<br />
Tid til 50% spiring ved forskellige spiringstemperaturer<br />
for almindelig rajgræs, rødsvingel og engrapgræs.<br />
Resultaterne er baseret på gennemsnit af<br />
to sorter af hver art.<br />
Jordtemperatur (ºC)<br />
Tid til 50% spiring (dage)<br />
A<br />
Jan<br />
B<br />
Jan<br />
Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec<br />
Engrapgræs<br />
Rødsvingel<br />
Alm. rajgræs<br />
Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec<br />
Figur 3 JORDTEMPERATUR & SPIRING<br />
Øverst: Jordtemperatur i 1 cm dybde hen over året<br />
(udsving fra dag til dag samt gennemsnit af en treårs<br />
periode, målinger ved Taastrup). Nederst: Forventet<br />
tid til at opnå 50% spiring af almindelig rajgræs,<br />
rødsvingel og engrapgræs hvis frøene sås på<br />
forskellige tider af året.<br />
Tabel 3 VAND & SPIRING<br />
Minimum vandpotentiale for 50% spiring samt<br />
vandsum for at opnå 50% spiring ved 10ºC.<br />
Resultaterne er baseret på gennemsnit af to sorter<br />
af hver art.<br />
Minimum<br />
vandpotentiale<br />
for 50% spiring<br />
(MPa)<br />
Alm. rajgræs -1,4 8,7<br />
Rødsvingel -1,8 12,4<br />
Engrapgræs -1,2 20,6<br />
Vandsum = Dspiring x (Vjord - Vmin)<br />
Dspiring = Vandsum / (Vjord - Vmin)<br />
Dspiring: Antal dage til 50% spiring.<br />
Vjord: Jordens vandpotentiale.<br />
Vmin: Frøets minimumspotentiale for at<br />
begynde spiring.<br />
Vandsum<br />
for 50% spiring<br />
(MPa x dage)<br />
Figur 4 VAND & SPIRING<br />
Sammenhæng mellem vandpotentiale og spireprocent<br />
(øverst) og mellem vandpotentiale og tiden<br />
til 50% spiring ved 10ºC for almindelig rajgræs,<br />
rødsvingel og engrapgræs. Resultaterne er baseret<br />
på gennemsnit af to sorter af hver art. Der er brugt<br />
to forskellige skalaer for vandpotentiale!<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
megaPascal (1 MPa = 10 bar). I<br />
jord mættet til markkapacitet<br />
er vandpotentialet 0 MPa. Frøet<br />
har fuld vandtilgængelighed.<br />
Når jorden tørrer, falder<br />
vandpotentialet (bliver negativt).<br />
Der bliver mindre og mindre<br />
vand til frøspiringen.<br />
Ved en vis grænse kan frøene<br />
ikke længere spire, nemlig<br />
dér hvor jordens vandpotentiale<br />
er lavere end frøenes minimumvandpotentiale<br />
for spiring.<br />
Det svarer i princippet til<br />
planternes visnegrænse. De<br />
enkelte frø i et frøparti har forskelligtminimumvandpotentiale.<br />
I takt med at jorden bliver<br />
mere og mere tør, får flere og<br />
flere frø for lidt vand. Spireprocenten<br />
falder. Figur 4 viser<br />
hvordan spireprocenten for de<br />
tre græsarter falder med faldende<br />
vandpotentiale.<br />
De tre forskudte kurver viser<br />
også at arterne reagerer forskelligt.<br />
Spiringen af engrapgræs<br />
hæmmes mere end spiringen<br />
af de to andre arter.<br />
Hvis man f.eks. sår frø af de tre<br />
arter i en jord med et vandpotentiale<br />
på -1,5 MPa, vil engrapgræs<br />
opnå ca. 25% spiring,<br />
almindelig rajgræs 40% spiring<br />
og rødsvingel 70% spiring. Et<br />
udtryk for forskellene ses i tabel<br />
3 der angiver minimum<br />
vandpotentiale for 50% spiring<br />
for de tre arter.<br />
Engrapgræsplante med begyndende<br />
udvikling af rodudløbere. I modsætning<br />
til almindelig ragjræs spreder<br />
engrapgræs sig med rodudløbere der<br />
medvirker til at regenerere plænen.<br />
Foto: Søren Ugilt Larsen.<br />
Det betyder at for at opnå<br />
50% spiring af engrapgræs,<br />
må vandpotentialet være minimum<br />
-1,2 MPa. Almindelig rajgræs<br />
kan nå samme spireprocent<br />
ved -1,4 MPa og rødsvingel<br />
ved -1,8 MPa. Værdierne<br />
kan dog variere noget mellem<br />
forskellige sorter. Til sammenligning<br />
er planternes visnegrænse<br />
ofte ca. -1,5 MPa.<br />
Opsamlet vandsum<br />
Tør jord forsinker også spiringen<br />
for de frø der spirer. Når<br />
jordens vandpotentiale er tæt<br />
på 0 MPa går spiringen ret<br />
hurtigt, men farten aftager i<br />
takt med at vandpotentialet<br />
falder og nærmer sig minimumvandpotentialet<br />
for spiring.<br />
Det skyldes at frøene har<br />
brug for at akkumulere en bestemt<br />
’vandsum’ for at kunne<br />
spire - ligesom de behøver en<br />
vis varmesum.<br />
Vandsum måles i MPa x dage<br />
og beregnes som antal dage<br />
til spiring gange med forskellen<br />
mellem jordens vandpotentiale<br />
og minimumvandpotentialet<br />
til spiring.<br />
Når jorden er fugtig kan frøene<br />
hurtigt akkumulere den<br />
nødvendige vandsum. Det varer<br />
meget længere når jordens<br />
vandpotentiale er tæt på minimumvandpotentialet.<br />
Tabel 3 viser den vandsum<br />
som de tre arter hver især kræver<br />
for at spire 50%. Når man<br />
kender jordens vandpotentiale,<br />
kan man ud fra tabel 3 beregne<br />
det nødvendige antal<br />
dage til at opnå 50% spiring.<br />
Hvis jordens vandpotentiale<br />
f.eks. er -0,8 MPa kan, man for<br />
almindelig rajgræs opnå 50%<br />
spiring efter 14,5 dage.<br />
Hverken med hensyn til minimumvandpotentiale<br />
eller<br />
vandsum har arterne samme<br />
behov. De er derfor ikke lige<br />
længe om at nå 50% spiring.<br />
Figur 4 viser at hvis frøene sås i<br />
jord med 0 MPa vil rødsvingel<br />
og almindelig rajgræs være 6-7<br />
dage om at nå 50% spiring,<br />
mens engrapgræs tager 17 dage.<br />
I mere tør jord med -0,8<br />
MPa tager det henholdvis 13,<br />
17 og 51 dage. Engrapgræssets<br />
spiring påvirkes med andre ord<br />
mest af tør jord. For at få en rimelig<br />
etablering af engrapgræs<br />
må frøene derfor sås i en<br />
tilstrækkeligt fugtig jord.<br />
Optimalt såtidspunkt<br />
God spiring og etablering af<br />
især engrapgræs kræver altså<br />
at frøene sås i en jord som er<br />
både lun og fugtig. Jorden er<br />
lunest fra maj til september.<br />
Jorden er mest tør fra sidst i<br />
maj til starten af august - dog<br />
afhængig af at jorden har været<br />
dækket eller bar før så-<br />
ning. Kombinationen af et<br />
lunt og fugtigt såbed er derfor<br />
mest sandsynlig i maj og i august-september<br />
når man ser på<br />
et gennemsnit over flere år.<br />
At så under disse gode forhold<br />
er især vigtigt når man<br />
sår blandinger med engrapgræs.<br />
Så er forskellen mellem<br />
arternes spirehastighed nemlig<br />
mindst, og engrapgræs vil derved<br />
stå relativt bedre i konkurrencen.<br />
I praksis er det naturligvis<br />
vigtigt at tage højde for de aktuelle<br />
forhold. Specielt bør<br />
man søge at så lige inden en<br />
periode med nedbør. Det optimale<br />
er at denne nedbørsperiode<br />
er lang nok til både at sikre<br />
en god spiring og til at forhindre<br />
at de spirede frø tørrer<br />
ud. Vejret sikrer sjældent helt<br />
optimale forhold, men vanding<br />
kan i nogle situationer<br />
være en hjælp. Vandingen skal<br />
være hyppig, gerne hver dag,<br />
da jorden kan tørre meget<br />
hurtigt ud i den øverste cm<br />
hvor frøene bør sås. På lerjorder<br />
kan vanding dog have den<br />
ulempe at efterfølgende hård<br />
udtørring danne skorper der<br />
kan hæmme fremspiringen.<br />
Andre muligheder<br />
Ud over at gå efter optimale<br />
såtider er forskudt såtidspunkt<br />
én måde at øge plænens andel<br />
af engrapgræs. Det indebærer<br />
at der skal sås to gange hvilket<br />
ikke altid er praktisk eller økonomisk<br />
muligt. Alternativt kan<br />
man etablere engrapgræs i<br />
renbestand og tilføre almindelig<br />
rajgræs og rødsvingel ved<br />
traditionel eftersåning kombineret<br />
med topdressning. Det<br />
er en arbejdsgang der aligevel<br />
ofte indgår i plejen.<br />
Endvidere kan etableringen<br />
af engrapgræs givetvis forbedres<br />
ved at benytte en lidt mindre<br />
udsædsmængde, ligesom<br />
det har vist sig effektivt at begynde<br />
klipningen tidligt efter<br />
såning og i en relativt lav klippehøjde<br />
for at give mere plads<br />
til engrapgræs. ❏<br />
KILDER<br />
Larsen, S.U. 2003: A study of factors<br />
affecting germination, establishment<br />
and competition of the turfgrass species<br />
red fescue (Festuca rubra L. ssp.<br />
litoralis Vasey), perennial ryegrass<br />
(Lolium perenne L.), and Kentucky<br />
bluegrass (Poa pratensis L.).<br />
Ph.D.-afhandling, Skov & Landskab og<br />
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,<br />
oktober 2003. 168 s. Udgives<br />
primo 2005 som rapport i serien Forrest<br />
and Landscape Research.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 7
Partnerskab i<br />
parkforvaltningen<br />
Nyt forskningsprojekt samfinansieret af<br />
Vejdirektoratet, Hedeselskabet og KVL sætter<br />
fokus på nye samarbejdsformer<br />
Af ph.d.-studerende Christian Lindholst, Skov & Landskab, KVL<br />
Hvordan vælger man kontrakt-<br />
og samarbejdsform<br />
og hvad skal der til for at et<br />
partnerskab lykkes? Det er de<br />
centrale spørgsmål der vil blive<br />
belyst i et nystartet forskningsprojekt<br />
der sætter fokus på<br />
nye kontrakt- og samarbejdsformer<br />
mellem offentlige vejog<br />
parkforvaltninger og private<br />
entreprenører. Målet er<br />
at nå en viden der kan hjælpe<br />
forvaltningerne til at få det<br />
fulde udbytte af private entreprenører<br />
i drifts- og vedligeholdsopgaverne.<br />
Forskningsprojektet udføres<br />
på baggrund af de erfaringer<br />
der i forvejen er gjort med udlicitering<br />
af driftsopgaver. Det<br />
konkrete afsæt er de udviklingsprojekter<br />
på det grønne<br />
område og i vejsektoren hvor<br />
Vejdirektoratet, Hedeselskabet<br />
A/S og Skov & Landskab, KVL<br />
har deltaget. De tre parter er<br />
gået sammen om at opnå ny<br />
viden om offentlig-privat samspil<br />
gennem samfinansieringen<br />
af et ph.d.-projekt ved Skov &<br />
Landskab, KVL.<br />
Traditionel udlicitering<br />
Udlicitering af offentlige driftsopgaver<br />
er almindeligvis en<br />
god strategi til driftsbesparelser.<br />
Det viser de samlede erfaringer<br />
med udlicitering af<br />
drifts- og vedligeholdsopgaver<br />
i vejsektoren. Her er effektiviseringer<br />
gennem udlicitering<br />
allerede bevist og dét uden at<br />
kvaliteten er blevet ringere.<br />
Ud over målet om driftsbesparelser<br />
er udlicitering og forberedelserne<br />
heraf i parkforvalt-<br />
8<br />
ningen også anvendt som en<br />
måde til at modernisere organisationen<br />
og synliggøre driftsopgaverne.<br />
Det har været gængs lærdom<br />
at forudsætningen for en<br />
vellykket udlicitering er et udbudsmateriale<br />
hvor serviceydelserne<br />
- i form af tid, sted,<br />
mængde og kvalitet - er blevet<br />
klart og tydeligt specificeret.<br />
Det har været forvaltningens<br />
opgave at sørge for at tilvejebringe<br />
det gode udbudsmateriale<br />
gennem rollen som ’bestiller’.<br />
Den private entreprenør<br />
har herefter skullet prissætte<br />
og levere de specificerede<br />
ydelser gennem sin rolle<br />
som ’udfører’.<br />
Den i princippet klare adskillelse<br />
af bestiller- og udførerrollerne<br />
fører også til at det er<br />
vanskeligt at foretage løbende<br />
driftsoptimeringer og justeringer<br />
hvor det ud fra en helhedsbetragtning<br />
er hensigtsmæssigt.<br />
Det kan føre til manglende<br />
udvikling og et ’statisk’<br />
præg i de grønne områder der<br />
ellers består af dynamiske og<br />
levende elementer. På sigt risikerer<br />
man derfor at de grønne<br />
områder forfalder og mister<br />
deres kvalitet og derfor ikke<br />
tilfredsstiller brugernes forventninger.<br />
Problemet forstærkes<br />
af at prioriteringerne i den<br />
kommunale virkelighed ofte<br />
sker efter kortsigtede økonomiske<br />
og politiske hensyn.<br />
Partnerskab<br />
Det tætte samarbejde i et partnerskab<br />
ændrer rollerne som<br />
bestiller og udfører. De kom-<br />
Hedeselskabet i sving for Vejdirektoratet. Nu er de gået sammen om at<br />
udvikle samarbejdet fra en forskningsvinkel. Foto: Knud Fryland.<br />
petencer parterne indbyrdes<br />
besidder bringes i spil. I den<br />
forbindelse skal man nøje<br />
overveje bl.a. incitamenter,<br />
f.eks. deling og geninvestering<br />
af opnåede driftsbesparelser,<br />
og overordnede mål, f.eks. et<br />
grønt områdes rekreative<br />
funktioner.<br />
Inden for forvaltningen af<br />
grønne områder gav projektet<br />
Helhedsorienteret Parkforvaltning<br />
(HelPark) et bud på hvordan<br />
et partnerskab om løsningen<br />
af driftsopgaver kan organiseres.<br />
Standardiserede og<br />
præcise værktøjer til at realisere<br />
HelParks visioner er dog<br />
endnu ikke helt udviklet.<br />
I dag kan man sige at der<br />
findes tre primære måder at<br />
varetage offentlige driftsopgaver<br />
på: offentlig egenproduktion,<br />
traditionel udlicitering og<br />
udlicitering i en partnerskabsmodel.<br />
I den traditionelle udlicitering<br />
er fokus på klart formulerede<br />
opgaver specificeret<br />
i en kontrakt, hvor et partnerskab<br />
også sætter fokus på fælles<br />
udvikling og tilpasning af<br />
opgavevaretagelsen. Den økonomiske<br />
effektivitet, som udlicitering<br />
almindeligvis forbindes<br />
med, bliver derfor i et partnerskab<br />
kombineret med større<br />
fleksibilitet.<br />
En lang række af de opgaver<br />
de offentlige forvaltninger løser,<br />
kræver ofte stor fleksibilitet.<br />
Derfor bør partnerskab<br />
være af umiddelbar interesse<br />
for de offentlige forvaltninger.<br />
Hvis de offentlige forvaltninger<br />
begynder at udbyde driftsopgaver<br />
efter en partnerskabs-<br />
model, kræves det også at de<br />
private entreprenører får nye<br />
faglige og organisatoriske<br />
kompetencer.<br />
Det er ikke fuldt afklaret<br />
hvornår traditionel udlicitering<br />
eller udlicitering i en partnerskabsmodel<br />
er hensigtsmæssig<br />
og hvilke organisatoriske og<br />
faglige betingelser der skal<br />
være opfyldte for at et partnerskab<br />
lykkes. Det er disse<br />
spørgsmål forskningsprojektet<br />
vil kaste mere lys over i løbet<br />
af de næste tre år.<br />
Samfinansiering<br />
Projektet er samfinansieret af<br />
Hedeselskabet A/S, Vejdirektoratet<br />
og KVL med en tredjedel<br />
hver. Parterne indgår i et fælles<br />
samarbejde om projektets<br />
realisering. Det sker gennem<br />
en ph.d.-stilling ved Skov &<br />
Landskab, KVL. Resultaterne vil<br />
være tilgængelige for alle.<br />
Gennem den særlige projekt-<br />
og finansieringsform,<br />
hvor et forskningsmiljø kobles<br />
sammen med praktiske udviklingsopgaver<br />
sikres at problemstillinger<br />
i forvaltningen<br />
belyses systematisk, og at<br />
forskningen forankres i et<br />
problemløsende perspektiv.<br />
Det fælles mål er ny viden om<br />
offentlig privat samspil der kan<br />
omsættes i praksis. ❏<br />
PROJEKTANSVARLIGE<br />
Hedeselskabet A/S: Carsten<br />
Damgaard.<br />
Vejdirektoratet: Søren Glusted.<br />
Skov & Landskab: Thomas B. Randrup;<br />
ph.d.-studeren-de Christian Lindholst.<br />
Kontakt & yderligere information:<br />
Christian Lindholst: tlf: 3528 1798 / email:<br />
chli@kvl.dk<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
Hundra<br />
Med over 300 års erfaring med ingeniørkunst kan Husqvarna tilbyde<br />
løsninger, som er førende på markedet, til pleje og pasning af skov,<br />
have og park. Med produkter, hvor professionel ydeevne og bruger-<br />
fokus kombineres optimalt, opnår du effektivitet, arbejdsglæde og<br />
resultater af højeste kvalitet.<br />
For yderligere information tlf. 45 877979, www.husqvarna.dk.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 9
Bankpassagen. Det lyder ikke<br />
som et interessant og<br />
prisværdigt udemiljø. Ikke desto<br />
mindre er Bankpassagen<br />
mellem Vestergade og Søgade<br />
i Silkeborg grunden til at Jyske<br />
Bank har fået Anlægsgartnerprisen<br />
2004. Da banken skulle<br />
modernisere og udvide sit hovedkontor<br />
blev passagen også<br />
fornyet. Og trods svære odds<br />
er der opstået et udemiljø med<br />
store kvaliteter i både formgivning<br />
og udførelse.<br />
Det smalle, faldende byrum<br />
er et stort trappeforløb møbleret<br />
med en central vandrende,<br />
flankeret af en hævet bevoksning<br />
og af markante skulpturer.<br />
Som metafor kan passagen<br />
ses som en ådal der forbinder<br />
bymidtens gågade med Silkeborg<br />
Langsø.<br />
Prisen, der uddeles af Danske<br />
Anlægsgartnere, blev overrakt<br />
af landsformand Lars Aarup.<br />
„Som virksomhed sætter<br />
Jyske Bank en ære i at skabe<br />
inspirerende indendørsmiljøer<br />
for kunder og medarbejdere<br />
og for Danske Anlægsgartnere<br />
er det dejligt at se at jeres mot-<br />
10<br />
Ådalen fra gågaden til søen<br />
Jyske Bank A/S fik Anlægsgartnerprisen 2004 for sin fornyelsen af Bankpassagen i Silkeborg<br />
to ‘Jyske Bank - gør en forskel’<br />
ikke stopper ved gangdøren,“<br />
sagde han da han overrakte<br />
prisen: 25.000 kr. og et billede<br />
af kunsteren Gitte Winther.<br />
Foruden æren.<br />
Prismodtager, administrerende<br />
direktør i Jyske Bank Anders<br />
Dam: ”Et veludført anlægsarbejde<br />
er for os prikken<br />
over i’et da det udgør rammen<br />
om bygningerne. Som med billedkunst<br />
kan en dårligt valgt<br />
og udført ramme ødelægge<br />
Juryen: „Vi kan også - som andre - glæde os over materialevalget og<br />
den håndværksmæssige udførelse der er af høj standard.“<br />
Foto: Årstiderne Arkitekter A/S<br />
Passagen ‘udmunder’ ender ved søen. Foto: Årstiderne Arkitekter A/S.<br />
helhedsindtrykket, mens den<br />
rigtige og veludførte ramme<br />
kan løfte helhedsindtrykket til<br />
højder, indholdet i sig selv ellers<br />
ikke berettiger.“<br />
Viljen til at forskønne<br />
I sin motivation beskriver juryen<br />
- Danske Anlægsgartneres<br />
markedsføringsudvalg - hvorfor<br />
valget faldt på bankpassagen:<br />
„Klemt inde mellem to<br />
bygninger kunne bankpassagen<br />
nemt være endt som en<br />
mørk, grim og oplevelsesfattig<br />
bagside. I stedet har viljen til<br />
forskønnelse ført til at der nu<br />
er en smuk passage der med<br />
en lang trappe forbinder byens<br />
pulserende hovedgade med en<br />
af Silkeborgs søer. Med trappeforløbet,<br />
det rindende vand,<br />
materialevalget og den skulpturelle<br />
møblering har passagen<br />
både en sydlandsk stemning<br />
og et umiskendeligt nordisk<br />
præg. At passere passagen<br />
vækker både ro, glæde og ærbødighed.“<br />
Og videre: „Når man vandrer<br />
gennem bankpassagen<br />
får man indtryk af en virksomhed<br />
der i høj grad ved hvad<br />
den vil, ikke går på kompromis<br />
og sætter kvalitet i højsædet.<br />
Er gedigen uden at være prangende.<br />
Har man lyst til at være<br />
kunde sådan et sted? Ja i høj<br />
grad. Jyske Bank har med andre<br />
ord en professionel holdning<br />
til sine udearealer. Det et<br />
dét som Danske Anlægsgartnere<br />
vil påskønne med Anlægsgartnerprisen.“<br />
Det anføres<br />
videre at foreningen også<br />
forsættes side12<br />
Landsformand for Danske Anlægsgartnere Lars Aarup (tv) og administrerende<br />
direktør i Jyske Bank Anders Dam med billedet af kunstneren<br />
Gitte Winther. Foto: Lars Sundshøj.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
WWW.ECHO.DK<br />
CS-4200<br />
• Effektfuld sav der klarer såvel<br />
fældning som afgrening<br />
• Velafbalanceret mellemklassesav<br />
med professionelle<br />
egenskaber,<br />
herunder kædestramning<br />
fra siden og<br />
dobbeltvirkende<br />
oliepumpe.<br />
CS-5100<br />
• Super professionel maskine<br />
med høj effekt<br />
• Automatisk dekompressionssystem<br />
for let start<br />
• Automatisk choker system<br />
• Lav vægt og smalt<br />
design<br />
• Leveres med SAIS<br />
elektronisk tændingsforstilling.<br />
- gennemtænkt til mindste detalje<br />
SAIS<br />
Elektronisk tændingsforstilling<br />
System der sikrer usædvanlig let og ubesværet start af motoren,<br />
hurtig acceleration og højere effekt. Op til 20% lavere<br />
brændstof forbrug.<br />
før 3.620,-<br />
SPAR 824,-<br />
NU 2.796,-<br />
Ekskl. moms<br />
før 4.740,-<br />
SPAR 1.064,-<br />
NU 3.676,-<br />
Ekskl. moms<br />
PB-650<br />
Den kraftigste løvblæser på markedet<br />
• Høj lufthastighed og god bærekomfort<br />
• Ekstra stor udstødning for lavt støjniveau<br />
• Minimal vedligeholdelse<br />
4.796,-<br />
Ekskl. moms<br />
2.876,-<br />
Ekskl. moms<br />
ES-2400<br />
ES-2400 den mest professionelle og effektive udendørs blæser/<br />
støvsuger der findes på markedet. Løvfald suges op og snittes<br />
med det samme, af den patenterede kniv med 1/12.<br />
• Patenteret indbygget kniv snitter blade, grene og affald 12:1<br />
• Pose og mundstykke medfølger<br />
• Starter let<br />
Priserne er gældende indtil 31.12.2004. Forbehold for trykfejl.<br />
Importør: Ketner Outdoor A/S. ECHO forhandlere: 2500 Valby · Contan2 · <strong>Grønt</strong>torvet 45 · tlf. 36461225 · 2605 Brøndby · Willemoes-Petersen Sliberi & Maskinhandel · Brøndbytoften 10 · tlf. 36752881 · 2610 Rødovre · BMI A/S · Jyllingevej 135 · tlf. 36709945 · 2640<br />
Hedehusene · L.N. Service & Værktøj Aps · Stærkendevej 226 · tlf. 46138401 · 2800 Lyngby · Sorgenfri Autoværksted Aps · Lyngby Hovedgade 8A · tlf. 45871516 · 2950 Vedbæk · Vedbæk Cykel & Græsteam · Vedbæk Stationsvej 12 · tlf. 45891032 · 3390 Hundested ·<br />
Grøn Teknik · Værkstedsbakken 5 B · tlf. 47980706 · 3400 Hillerød · Jens Junker A/S · Vølundsvej 5 · 48267722 · 3490 Kvistgård · Helsingør Plæneklipper Service · Gurrevej 394 · tlf. 49138725 · 3730 Nexø · Torben Brandt Motor Service · Gadebyvej 1 · tlf. 56488445 ·<br />
3770 Allinge · Nordbornholms Cykelforretning · Pilegade 1 · tlf. 56480291 · 4100 Ringsted · Ringsted Have og Skovhus · Vibevej 42 · tlf. 57616921 · 4200 Slagelse · Werner Nielsen Maskinhandel · Smedegade 65 · tlf. 58534464 · 4241 Vemmelev · Service-Gården ·<br />
Stationsvej 101 · tlf. 58382217 · 4262 Sandved · Sandved Smede & Maskinværksted · Langgade tlf. 48 · 55456379 · 4293 Dianalund · Dianalund Motor · Ventemøllevej 51 · tlf. 58265856 · 4300 Holbæk · Holbæk Agro Center A/S · Frejasvej 2 · tlf. 59434522 · 4400<br />
Kalundborg · Lundgårds Maskinforretning Aps · Kåstrupvej 15 · tlf. 59507014 · 4440 Mørkøv · T.P. Motor Service · Skamstrupvej 79 · tlf. 59275932 · 4500 Nykøbing Sj · Nykøbing Sj. Kædesaveservice · Grundtvigsvej 45 · tlf. 59911634 · 4600 Køge · Erik Jensen Leasing<br />
Aps · Københavnsvej 245 · tlf. 56661988 · 4700 Næstved · AAP Maskiner Aps · Indre Vordingborgvej 11D · tlf. 55722900 · 4800 Nykøbing F · LF - Park & Skovservice Aps · Herningvej 5A · tlf. 54820037 · 4840 Nr. Alslev · BSM Teknik · Egensevej tlf. 32 · 54431066 ·<br />
4900 Nakskov · Nakskov Slibecentral · Maribovej 97 · tlf. 54925571 · 5450 Otterup · Bladstrup Smedie · Bladstrup Bygade 5 · tlf. 65955353 · 5592 Ejby · Poul E. Rasmussen Gremmeløkke Maskinforretning · Gremmeløkkevej 25 · tlf. 64461556 · 5600 Faaborg · Øster<br />
Hæsinge Smedie · Øster Hæsingevej 37 · tlf. 62641282 · 5600 Fåborg · Aastrup Smedie og Maskinforretning · Pouls Gyde 6 · tlf. 62616101 · 5620 Glamsbjerg · Højrup Auto & Maskiner Aps · Højrupvej 66 · tlf. 64731905 · 5642 Millinge · Svanninge Auto og Traktor A/S<br />
· Assensvej 247 · tlf. 62619239 · 5771 Stenstrup · Firmaet E. Jensen Landbrugsartikler · Assensvej 174 · tlf. 62263056 · 5771 Stenstrup · Rødme Motorservice · Rødmevej 44 · tlf. 62263440 · 6000 Kolding · Kolding Plæneklipper Service Aps · Vejlevej 357 E · tlf. 75568566<br />
· 6040 Egtved · Egtved Auto- og Traktorværksted Aps · Søndergade 69 · tlf. 75551333 · 6230 Røde Kro · KP Elektro · Østergade 60 · tlf. 74661380 · 6230 Røde Kro · Kaj Homilius Auto- Traktor - & Smedeværksted · Brystrupvej 16 · tlf. 74669532 · 6261 Bredebro · Boi<br />
Davidsen Maskinforretning Aps · Brede Bygade 48 · tlf. 74711338 · 6270 Tønder · Texas Have & Parkcenter Tønder · Midtengvej 2A, Toft · tlf. 73721616 · 6310 Broager · Carsten`s Maskinværksted · Nejsvej 18 · tlf. 74449494 · 6372 Bylderup-Bov · Petersens Smede &<br />
Maskinforretning Bylderup-Bov A/S · Bovvej 2 · tlf. 74762236 · 6400 Sønderborg · Maskincenter Syd A/S · Stationsgade 3 · tlf. 74467364 · 6430 Nordborg · A/S Holger Jensens Maskinforretning · Stevninggade 13 · tlf. 74458545 · 6430 Nordborg · Hans Jørn Hvid ·<br />
Holmvej 32 · tlf. 74459689 · 6630 Rødding · Schmidts Traktor- & Plæneklipperservice · Gammelmark 1 · tlf. 74845090 · 6630 Rødding · P.N. Maskiner A/S · Koldingvej 17 · tlf. 74551114 · 6650 Brørup · Brørup Traktor- & Maskincenter Aps · Stenbro Alle 10 · tlf. 75382024<br />
· 6670 Holsted St. · Preben Paaske Aps · Søndergade 30 · tlf. 75392067 · 6752 Glejbjerg · Glejbjerg Motor og Slibeservice · Boldingvej 11 · tlf. 75198312 · 6760 Ribe · A.P. Jørgensen · Plantagevej 12 · tlf. 75420977 · 6830 Nr. Nebel · Blåbjerg Cykler & Plæneklipperservice<br />
· Toften 9 · tlf. 75287146 · 6870 Ølgod · Ole Jakobsen Maskinforretning A/S · Østvej 7 · tlf. 75245622 · 6870 Ølgod · Gaarde Smede- og Maskinforretning A/S · Stationsbakken 13 · tlf. 75241066 · 6920 Videbæk · Vibo Maskiner A/S · Nygade 17-19 · tlf. 97171677 · 6950<br />
Ringkøbing · Holmsland Maskinforretning · Vestervang 3, Kloster · tlf. 97337211 · 7200 Grindsted · Bakke Regn · Brunbjergvej 56 · tlf. 75348333 · 7200 Grindsted · Benny Lauridsen · Parallelvej 3 · tlf. 75337508 · 7200 Grindsted · Grindsted Maskincenter A/S · Varde<br />
Landevej 26A · tlf. 75322500 · 7330 Brande · Brande Maskincenter Aps · Fynsvej 1 · tlf. 97182100 · 7400 Herning · A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S · Mørupvej 13 · tlf. 97126300 · 7430 Ikast · ABC Maskinudlejning A/S · Eli Christensensvej 74 · tlf. 97250900 ·<br />
7441 Bording · Vibo Maskiner A/S · Klochsvej 67 · tlf. 86862444 · 7500 Holstebro · Skou Park & Have · Bukdalvej 15 · tlf. 96137700 · 7830 Vinderup · Vinderup Smede & Maskinforretning A/S · Nr. Bjertvej 7 · tlf. 97441700 · 7870 Roslev · Kaptains Smede & VVS ·<br />
Bystedvej 2 · tlf. 97592544 · 8000 Århus C · Elite Plæneklipper Service A/S · Finderupvej 10 · tlf. 86156301 · 8260 Viby J · EH Maskinservice · Jens Juulsvej 8 · tlf. 86288466 · 8444 Balle · Rosmus Smedie · Bækkevej 8 · tlf. 86337078 · 8471 Sabro · Lading Maskinforretning<br />
I/S · Viborgvej 854 · tlf. 86948466 · 8600 Silkeborg · Silkeborg Plæneklipper-service · Thrigesvej 26 · tlf. 86825000 · 8600 Silkeborg · Vangvedvængets Smede- og Maskinforretning · Vangvedvænget 1 · tlf. 86853222 · 8700 Horsens · Aaes Smede- & Maskinforretning<br />
· Engmarksvej 28 · tlf. 75669022 · 8722 Hedensted · Motor-Centret · Bredgade 28 · tlf. 75892099 · 8800 Viborg · Viborg Mini Traktor · Favervej 12 · tlf. 86612499 · 8830 Tjele · EN-Motor Service · Kirkegade 29 · tlf. 86651200 · 8850 Bjerringbro · Hjorthede Farm-Service<br />
· Hjorthedevej 52 · tlf. 86686066 · 8963 Auning · Auning Traktor og Maskinværksted · Østergade 32 · tlf. 86483040 · 8990 Fårup · Asferg Smede- og Maskinforretning I/S · Østergade 8 · tlf. 86443344 · 9200 Ålborg Sv · S.D. Kjærsgaard A/S · Nibevej 335 · tlf. 98343433<br />
· 9320 Hjallerup · Hjallerup Maskinforretning A/S · Navervej 1 · tlf. 98281411 · 9362 Gandrup · Gandrup Plæneklipperservice Aps · Borgergade 100 · tlf. 98259712 · 9380 Vestbjerg · Maskin Service Nord · Vang Mark 2 · tlf. 98297373 · 9460 Brovst · Øland Smede og<br />
Maskinforretning · Hammershøj 32 · tlf. 98236200 · 9500 Hobro · Agrotek A/S · Lupinvej 15 · tlf. 96574700 · 9530 Støvring · Støvring Maskinforretning · Mercurvej 7 · tlf. 98374277 · 9550 Mariager · Hou Motor og Plæneklipperservice · Hyrdehøjvej 1 · tlf. 98541713 ·<br />
9560 Hadsund · Ranch`s Maskinforretning · Smedevænget 1 · tlf. 98571109 · 9570 Vemb · Vemb Smede & VVS · Industrivej 30 · tlf. 97481628 · 9690 Fjerritslev · HP Autoservice · Vestergårdsvej 18 · tlf. 98212287 · 9700 Brønderslev · Manna Traktor · Bredningen 103<br />
· tlf. 98887611 · 9700 Brønderslev · Brønderslev Maskincenter A/S · Østergade 78 · tlf. 98822300 · 9750 Østervrå · Østervrå Motor- og Cykelcenter · Hjørringvej 408 · tlf. 98951216 · 9800 Hjørring · J.P.S. Entreprenørmateriel · Vandværksvej 25 · tlf. 98928382 · 9800<br />
Hjørring · Hjørring Maskincenter A/S · Læsøvej 9 · tlf. 98921833 · 9850 Hirtshals · Bojes Auto og Knallertdele · Mygdalvej 6 · tlf. 98971625 · 9900 Frederikshavn · JM Maskinservice · Sæbyvej 60 · tlf. 98486777<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 11
„Med trappeforløbet, det rindende vand, materialevalget og den skulpturelle møblering har passagen både en<br />
sydlandsk stemning og et umiskendeligt nordisk præg.“ Foto: Årstiderne Arkitekter A/S.<br />
gerne sende et signal til andre<br />
virksomheder om udearealerne<br />
kan bruges til at profilere<br />
virksomheden: „Et smukt anlæg<br />
og en professionel vedligeholdelse<br />
giver et godt førstehåndsindtryk<br />
der kan fjerne<br />
mange barrierer.“<br />
Desuden fremhæves bruger<br />
af materialerne: „Det fremtrædende<br />
materiale i passagen er<br />
naturstenen der findes i både<br />
belægning, bænke og skulpturer.<br />
Beplantning er der ikke<br />
meget plads til en i snæver<br />
passage. Alligevel er den mar-<br />
12<br />
kant og iøjnefaldende. Det<br />
skyldes både et valg af massive<br />
og overvejende stedsegrønne<br />
planter og at planterne er hævet<br />
og derfor i højde med den<br />
gående,“ anfører juryen der<br />
også glæder sig over materialevalget<br />
og den håndværksmæssige<br />
udførelse der er af<br />
høj standard.<br />
Entreprisen, som bankpassagen<br />
var en del af, blev udbudt<br />
både som hoved- og fagentreprise.<br />
Jyske Bank valgte fagentreprisen<br />
der var den billigste.<br />
Juryen: „Danske Anlægs-<br />
gartnere vil gerne påskønne,<br />
at man vælger både at udbyde<br />
i hoved- og fagentreprise. Valg<br />
af fagentreprise giver i langt<br />
højere grad mulighed for den<br />
rette dialog med tilsyn og bygherre<br />
og i sidste ende mulighed<br />
for at levere et stykke<br />
håndværk som håndværkeren<br />
kan være bekendt.“<br />
Samtidig fremhæver juryen<br />
at Jyske Bank også gik nye veje<br />
i styringen anlægsarbejdet: „I<br />
byggebranchen er det almindeligt<br />
med dagbøder hvis tidsfrister<br />
overskrides. I stedet for<br />
at bruge denne pisk, valgte Jyske<br />
Bank guleroden. Man<br />
udlovede bonus hvis arbejdet<br />
var færdigt til tiden. Virksomhederne<br />
var forpligtiget over<br />
for hinanden. Hvis én svigtede,<br />
gik det ud over de andre. Det<br />
er en utraditionel, men positiv<br />
tankegang som Danske Anlægsgartnere<br />
vil pege på som<br />
et eksempel til at efterfølge.“<br />
Den lokale inspiration<br />
I sin motivation lægger juryen<br />
også vægt på at Jyske Bank<br />
over for byens borgere har vist<br />
et ønske om at forskønne byen<br />
og at gøre det med lokal inspiration.<br />
I anlægget og i valget<br />
af kunst reflekteres byens historie.<br />
Tollundmanden - det<br />
berømte moselig fra jernalderen<br />
- er f.eks. temaet på en<br />
stor bronzekrukke udført af<br />
Peter Brandes. Jørgen Haugen<br />
Sørensen har udført en anden<br />
markant skulptur.<br />
Begge skulpturer står centralt<br />
i passagen forbundet med<br />
den faldende vandrende. Peter<br />
Brandes: „Dette vandforløb<br />
mellem bankens bygninger fra<br />
et gågadepunkt til et søpunkt,<br />
som en frembragt ådal, er en<br />
ret enestående udformning i<br />
et bybillede. Naturen er i sin<br />
bearbejdede form taget ind i<br />
arkitekturen og giver den gående<br />
en oplevelse som de to<br />
kunstværker, tror jeg, er med<br />
til at udbygge“. sh<br />
Bygherre: Jyske Bank A/S.<br />
Arkitekt: Årstiderne Arkitekter A/S<br />
Anlægsgartner:Anlægsgartnerne<br />
H. Hoffmann A/S<br />
Adresse: Søgade 8-16, Silkeborg<br />
Byggeår: 1999-2002<br />
Plan over bankpassagen udarbejdet af Årstiderne<br />
Arkitekter A/S. Målforhold her ca. 1: 900.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
Ny John Deere<br />
parkklippere<br />
To nye John Deere-parkklippere<br />
med rotorklip: model 1505<br />
med 180 cm arbejdsbredde og<br />
og model 1545 med 183 cm arbejdsbredde.<br />
Trods de enslydende<br />
tal er der stor forskel:<br />
Model 1505 (billedet) er en hydraulisk<br />
drevet maskine primært<br />
bygget til græsklipning<br />
og med en 31 kW motor. Model<br />
1545 driver sin klipper over<br />
PTO-akslen. Den har en 23 kWmotor<br />
og kan i højere grad<br />
fungere som en redskabsbæ-<br />
Vogne til maskiner<br />
og paller med mere<br />
Brenderup Trailers er på markedet<br />
med en ny serie professionelle<br />
vogne med ladlængder<br />
fra 260 til 620 cm og bredder<br />
på 180 cm (nok til Europapaller)<br />
og 205 cm. Der er lav<br />
læssehøjde og let opkørsel af<br />
bl.a. minigravere via slidsker<br />
og integreret slidskeophæng.<br />
Uden sider og hjørnestolper<br />
kan man transportere brede<br />
maskiner (parkklippere m.m.)<br />
der surres fast til udvendige<br />
surringskroge. Vognene kan<br />
Bæverne bliver<br />
Bæverne har fået lov at<br />
blive permanent i Danmark.<br />
Ringkøbing Amt har 9. august<br />
2004 svaret positivt på<br />
Skov- og Naturstyrelsens ansøgning<br />
om ubegrænset forlængelse<br />
af dispensationen<br />
til de 18 bævere der for 5 år<br />
siden blev sat ud i Flynderå<br />
på Klosterheden. Der skal<br />
bare senest om 10 år laves<br />
en ny forvaltningsplan for<br />
bæverne der klarer sig fint.<br />
De 18 er blevet til over 50.<br />
rere. I øvrigt fremhæver importøren,<br />
Nellemann Agro, maskinernes<br />
førerkomfort, støjsvage<br />
kabine, servostyring m.v. Tlf.<br />
4373 6400.<br />
forsynes med 80 cm netsider til<br />
transport af løv, brænde, flis<br />
m.m. samt presenningsopbygninger<br />
med indvendig højde<br />
op til 215 cm. Tlf. 6342 2200.<br />
Slammet bliver renere og renere<br />
71% af renseanlæggenes slam holder kravene for at bruge<br />
slammet på landbrugsjord. Det viser en undersøgelse fra<br />
Hedeselskabet, skriver Jens Schrøder i Vækst 3/2004. Han påpeger<br />
samtidig at andre undersøgelser ikke har kunnet påvise<br />
negativ effekt af miljøfremmede stoffer i jorden. Regeringens<br />
mål om at 50% af slammet i 2005-2008 genbruges<br />
på landbrugsjord kan altså opfyldes. Grænseværdierne for at<br />
bruge slam på landbrugsjord blev skærpet i 1990’erne hvor<br />
der var stor usikkerhed om slammets kvalitet. På grund af renere<br />
teknologi kommer der imidlertid stadig mindre mængder<br />
tungmetaller og miljøfremmede stoffer i spildevandet<br />
og dermed også i slammet. Slammets gødningsværdi dermed<br />
kan udnyttes med mindre risiko.<br />
Trident 4000 Park<br />
Plæneklipper<br />
■ Kommunalområder,<br />
sportspladser, parkanlæg m.v.<br />
■ Perfekt klipperesultat<br />
■ Lave veligeholdsomkostninger<br />
■ Enorm kapacitet<br />
Med Redexim – Charterhouse Verti-Drain kan du sørge for at din<br />
boldbane for nyt liv. Med Verti-Drain 7526 arbejder du i 2,6 m.<br />
bredde og en dybde på 400 mm. op til 24 mm. massive piber eller<br />
op til 32 mm. åbne piber.<br />
Hos Turf Rent A/S har du mulighed for at leje en stor del af de<br />
maskiner som du har behov for til plejning af jeres grønne arealer.<br />
Kontakt en af vores udlejningskonsulenter og få gode råd til hvilke<br />
maskiner, som kan være med til at sikre dine grønne områder.<br />
Turf Rent A/S tilbyder udlejning af maskiner til grønne arealer<br />
Tlf. 46 38 30 36 - Fax. 46 38 30 83 - salg@turfrent.dk<br />
NIELS HVASS<br />
Tree pruning basics<br />
TRÆPLEJEKURSER<br />
MASTERCLASS<br />
Fredag 3. december 2004 kl. 08.30 - 14.30<br />
Gennemgang af dr. Alex L. Shigos nye guide (2004)<br />
v. bytræskonsulent Niels Hvass.<br />
Pris: 950,- kr. excl. moms. Incl. guiden. Max. 16 deltagere.<br />
Forberedelseskursus til<br />
ETW (European tree worker) certificering<br />
Fredag 8. april 2005 kl. 08.30 - 14.30<br />
Introduktion til teorien v. Niels Hvass m.fl.<br />
Pris: 850,- kr. excl. moms. Max. 12 deltagere.<br />
STED: Træplejelokalerne SITAS, Skovvej 56, 2750 Ballerup.<br />
TILMELDING: tlf. 44 65 05 65 eller trees@sitas.dk<br />
ETW certificering finder sted på Skovskolen i Nødebo lørdag den 16. april 05.<br />
Specialist i vedligehold<br />
af grønne områder<br />
Vester Nebel • DK-6040 Egtved<br />
Tlf. 7555 3644 • Fax 7555 4243<br />
www.spearhead.dk<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 13
Til højre:<br />
Verbena Superbena, dark blue<br />
Verbena Superbena, lavender<br />
Osteospermum Symphony, milk<br />
Angelonia Angelface, blue bicolor<br />
Petunia Conchita, blueberry frost<br />
Sutera Suteranova, pink<br />
Kumme: Ciotola, h34/ø115<br />
Herunder<br />
Forrest<br />
Petunia Conchita, strawberry frost<br />
Verbena Superbena, lavender<br />
Petunia Conchita, twilight blue<br />
Nemesia Sunsatia, blackberry<br />
Kumme: Vaso, h63/ø78<br />
Bagerst<br />
Nemesia Sunsatia, mango<br />
Sanvitalia Sunbini, Peters gold rush<br />
Kumme: Vaso h55/ø67<br />
Til venstre<br />
Petunia Conchita, strawberry frost<br />
Nemesia Sunsatia, blackberry<br />
Nemesia Sunsatia, mango<br />
Kumme: Mezzo Vaso h44/ø92<br />
Kummer med blomster EKSEMPLER PÅ KOMPOSITIONER<br />
Kummer af terracotta med sommerblomster og vanding<br />
kan fås som pakkeløsning fra Mastellone i samarbejde<br />
med blomsterforædler Hansson DK. Mastellone er i forvejen<br />
kendt for sin handel med toscansk terracotta.<br />
Der tilbydes ni blomsterkompositioner, men man kan<br />
også vælge frit med plantesorterne. De ni kompositioner<br />
samt billedeksemplerne er sammensat af Lisbet Mastellone.<br />
Som priseksempel koster den store, lave plantekumme<br />
Ciotola (Ø103 cm) 2980 kr. med med blomster og vandingsanordning.<br />
Bestillinger modtages senest i februar med levering i begyndelsen<br />
af juni. Plantekummerne er frostresistente og<br />
kan stå ude hele året, eventuelt med stedsegrønt om vinteren.<br />
Blomsterne kan ses på www.pweurope.com og<br />
kummerne på www.mastellone.dk. sh<br />
14<br />
HERLIG BLÅ I VASO<br />
Nemesia Karoo Blue<br />
Verbena Superbena Dark Blue<br />
Calibrachoa Superbells Indigo<br />
Sutera Suteranova White<br />
Angelonia Angelface Blue Bicolor<br />
Scaevola<br />
VILD RØD I CIOTOLA<br />
Petunia Conchita Chili Red<br />
Calibrachoa Superbells Red Devil<br />
Nemesia Sunsatia Cranberry<br />
Verbena Superbena Ruby Red<br />
GLAD GUL I MEZZO VASO<br />
Argyranthemum vanilla<br />
Nemesia Sunsatia Lemon<br />
Sanvitalia Sunbini<br />
Bidens PW Bidens Peters Gold Carpet<br />
Angelonia Angelface Whita<br />
Ny DAFO-forening<br />
sikrer flere planter<br />
Omkring hver tredje af Dansk<br />
Planteskoleejerforenings medlemmer<br />
er gået sammen og<br />
har skudt penge i en ny DAFOforening<br />
for at styrke produktion<br />
og udvikling af plantemateriale.<br />
Det oplyser Peter F.<br />
Schjøtt, formand for Dansk<br />
Planteskoleejerforening, i<br />
Gartnertidende 18/2004. Den<br />
nye forening er rettet mod<br />
fremavl i DAFO-regi på opformeringsstationen<br />
i Lunderskov<br />
hvor beholdningen af eliteplanter<br />
nu er gennemgået, tilpasset<br />
og til dels fornyet. Planteopformeringsstationen<br />
blev<br />
på grund af bortfald af støtte<br />
og dårlig økonomi i 2003 overhændet<br />
til Dan Elite på et rent<br />
forretningsmæssigt grundlag.<br />
Med den nye DAFO-forening<br />
vil der kunne tilbydes ellers<br />
urentabelt plantemateriale.<br />
Gormshøjen udsat<br />
for smælderlarver<br />
En af landets største og mest<br />
kendte gravhøje, Gormshøjen i<br />
Jelling, har været slemt angrebet<br />
af smælderlarver i sommers,<br />
skriver Politiken 24.8.04.<br />
Larverne æder græsrødderne<br />
så der har været store visne<br />
pletter på højen hele sommeren.<br />
Og når græsset forsvinder<br />
kan jorden erodere væk. Så<br />
galt gik dog ikke. Menighedsrådet<br />
ved Jelling Kirke fik revet<br />
græsresterne af på 550 m 2 , og<br />
sået nye græsfrø.<br />
Finanslovforslag<br />
skærer i miljøet<br />
Regeringens forslag til finanslov<br />
for 2005, der blev fremsat<br />
sidst i august, fortsætter de<br />
varslede besparelser på miljøområdet<br />
der har været i gang i<br />
flere år. Det betyder at alle styrelser<br />
og forskningsenheder<br />
igen skal skære ned. Fra 2002<br />
til 2005 er bevillingerne skåret<br />
med over 25%. Som trøstpræmie<br />
er foreslået en ekstraindsats<br />
på 200 millioner kroner<br />
over fire år til vand- og naturområdet.<br />
Over halvdelen af<br />
beløbet kommer fra EU og via<br />
besparelser på tilskud til privat<br />
skovdrift. Den nye miljøminister<br />
Connie Hedegaard har fået<br />
opbakning til at stoppe miljøbesparelserne<br />
fra 2006.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
H.A. Fog overtager<br />
import af Nimos<br />
H.A. Fog har overtaget importen<br />
af Nimos redskabsbærere<br />
(billedet) fra Svogerslev Maskincenter<br />
som samtidig nu<br />
forhandler alle H.A. Fogs produkter.<br />
Årsagen er ifølge direktør<br />
Jens Dam, Svogerslev<br />
Maskincenter, at H.A. Fog har<br />
et bedre og landsdækkende<br />
forhandlernet, og at H.A. Fogs<br />
maskiner af bl.a. Antonio Carrarro-traktorer<br />
er et godt supplement<br />
til John Deere der er<br />
rygraden hos Svogerslev Ma-<br />
skincenter. Nimos redskabsbæreren<br />
beskriver Karsten Fog,<br />
H.A. Fog A/S, som en konkurrencedygtig<br />
maskine til bl.a.<br />
den kommunale sektor med<br />
hydrostatisk PTO, god førerkomfort<br />
med lav støj og god<br />
kabineplads. Tlf. 4396 6611.<br />
Sprøjtemidler i sår og skrammer<br />
Når man arbejder med sprøjtemidler skal man bruge handsker<br />
og skifte dem tit. Det råder <strong>Miljø</strong>styrelsen efter den nye<br />
undersøgelse ‘Hudpenetration af pesticider’ fra Syddansk<br />
Universitet. Handsker forsinker sprøjtemidlernes vej til huden.<br />
Engangshandsker bør naturligvis ikke tages af og på<br />
flere gange. Om handskerne er af latex eller nitril er mindre<br />
væsentligt blot man ikke bruger dem mere end et par timer.<br />
De hidtidige undersøgelser og råd har kun set på aktivstoffer<br />
og hænder uden sår og rifter. Og det gør en forskel.<br />
Blandinger af aktive stoffer og hjælpestoffer kan nemlig få<br />
sprøjtemidlet til at trænge langt hurtigere gennem huden.<br />
Samme virkning har en rift eller et myggestik på hånden. Se<br />
rapporten på www.mst.dk.<br />
Billige alu-ramper<br />
Lette fl eksible ramper - den rigtige løsning til sikker<br />
læsning af dine minimaskiner, plæneklippere og andet.<br />
Type R005: Sammenfoldelig, med<br />
perforeret dørkplade, bæreevne 675<br />
kg. pr. par. Sammenfoldet længde 1.15<br />
m. Udfoldet længde 2,3 m. Vægt 16,1<br />
kg. pr. stk.<br />
Kr. 1.775,- ekskl. moms<br />
Type R001MT: Ribbet, dobbelt bredde,<br />
sammenfoldelig på langs. Bæreevne 540<br />
kg. Længde 1.8 m. Foldet bredde 60 cm,<br />
udslået bredde 120 cm. Vægt 12 kg.<br />
Ideel til ATV’er.<br />
Kr. 1.260,- ekskl. moms.<br />
Type R004: Ribbet alu-rampe, bæreevne<br />
450 kg. pr. par. Længde 2.25 m. Vægt<br />
12,1 kg. pr. stk.<br />
Kr. 1.230,- ekskl. moms.<br />
Type R005M: Sammenfoldelig, med<br />
ribber, bæreevne 675 kg. pr. par.<br />
Sammenfoldet længde 1.15 m. Udfoldet<br />
længde 2,3 m. Vægt 15,1 kg. pr. stk.<br />
Kr. 1.700,- ekskl. moms.<br />
Tjek vores hjemmeside: www.interforst.dk. Tilbud, brugtbørs,<br />
nyeste udbud af Cabe og Kellfri, auktion og masser af læsestof<br />
Interforst K/S<br />
Blåkildevej 8<br />
Stubberup • 5610 Assens<br />
Tlf. 64 79 10 75<br />
Fax 64 79 11 75<br />
www.interforst.dk<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 15
Den billige golfbane kan<br />
ende med at blive dyr<br />
Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt.<br />
Omkvædet kunne passe på flere danske golfbaner<br />
Af Eva Meyle, fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere<br />
Hvis bygherren gerne vil have<br />
en god bane til en billig<br />
pris, er det ikke tilsynet der<br />
skal spares på. Ikke desto mindre<br />
er det dét der normalt sker<br />
ved anlæg af golfbaner i Danmark.<br />
Man skal ikke forvente<br />
at alt går som det skal blot fordi<br />
bygherren vælger en entreprenør<br />
der har prøvet at anlægge<br />
golfbaner før og hyrer<br />
arkitekten til at føre tilsynet<br />
med arbejdet på banen.<br />
Jeg deltog i en gennemgang<br />
af et næsten færdigt golfbaneanlæg<br />
1. juni 2004. På dét<br />
grundlag har jeg beskrevet en<br />
række forhold der er vigtige at<br />
tage hensyn til i forbindelse<br />
med anlæg af en golfbane. I<br />
gennemgangen deltog også<br />
bygherre, golfklub, arkitekt og<br />
entreprenør. Det skal dog bemærkes<br />
at golfbanen ved besigtigelsen<br />
ikke var endeligt afleveret<br />
og godkendt af bygherren,<br />
og at de fejl og mangler<br />
jeg beskriver kan være helt<br />
eller delvist udbedret inden aflevering.<br />
Artiklen er videre ba-<br />
Opbindingen af de nyplantede træer fulgte ikke de<br />
faglige regler, men skulle nu være rettet.<br />
16<br />
seret på mine erfaringer opsamlet<br />
som banekonsulent i<br />
Dansk Golf Union 1993-2000.<br />
Golfanlægget omfatter 18<br />
hullers golfbane, en korthulsbane<br />
på 9 huller samt en 9 hullers<br />
pitch and put-bane samt<br />
drivingerange og puttinggren.<br />
Bygherren er ikke selve klubben,<br />
men et selvstændigt selskab<br />
der selv har stået for det<br />
overordnede tilsyn. Klubben<br />
har en vision om at banen bl.a.<br />
skal være Danmarks bedste<br />
golfoplevelse. Det kan måske<br />
nås, men begyndelsen har ikke<br />
været den bedste.<br />
Udbud<br />
Bygherren er selvfølgelig i første<br />
omgang tilfreds når der<br />
kan spares på den samlede<br />
anlægssum. Besparelsen kan<br />
dog være ensbetydende med<br />
problemer i plejen af banen<br />
mange år efter. De kan ende<br />
med at blive betydeligt dyrere<br />
end dét der spares ved at tage<br />
det billigste bud og tilmed bliver<br />
spillekvaliteten dårligere.<br />
Desværre er det svært at<br />
tage ved lære af egne eller andres<br />
fejl, når der hver gang er<br />
tale om en ny bygherre. Her er<br />
det vigtigt at Dansk Golf Union<br />
har mulighed for at hjælpe<br />
kommende klubber f.eks. med<br />
udarbejdelsen af udbudsmaterialet.<br />
Det er altid vigtig at have en<br />
grundig og præcis beskrivelse<br />
af anlægsopgaven, ellers kan<br />
det betyde ekstraarbejder.<br />
F.eks. var der i dette tilfælde<br />
mange sten i jorden. Hvis ikke<br />
det er præciseret i beskrivelsen<br />
hvor mange og hvor store sten<br />
der må være i overfladen ved<br />
aflevering, kan det ende med<br />
at det bliver klubbens problem<br />
at få fjernet bl.a. fairwayens<br />
sten der kan være til gene for<br />
både plejen og spillet.<br />
Terrænregulering<br />
Det har været arkitektens mål<br />
at begrænse indgrebet i naturen<br />
og at følge terrænets naturlige<br />
udformning, og det er<br />
alt andet lige også det der i<br />
Plantehullerne viste sig som diminutive plantehuller<br />
hvor pælene åbenlyst var banket ned igennem.<br />
sidste ende giver det smukkeste<br />
resultat.<br />
Selvom der ikke flyttes meget<br />
jord, så husk at retablering<br />
af arbejdsspor er meget vigtigt.<br />
Det er ikke altid at der<br />
afmærkes og køres i roughen.<br />
Sådanne komprimeringer forsvinder<br />
ikke i forbindelse med<br />
f.eks. frostvejr. Jorden skal grubes,<br />
vertidrænes eller til nød<br />
løsnes med en lergreb efterfølgende.<br />
Hvis ikke dette sker vil<br />
det gå ud over græssets vækst,<br />
og i værste fald kommer græsset<br />
slet ikke op.<br />
I forbindelse med dette golfanlæg<br />
skulle der ikke umiddelbart<br />
være sådanne problemer,<br />
men for en sikkerheds skyld<br />
bør der altid tages stikprøver<br />
f.eks. på fairways.<br />
Vækstlagsmateriale<br />
Det foreskrives normalt at der<br />
skal ligge 30 cm vækstlag på<br />
greens, hvilket også er tilfældet<br />
ved anlæg af greens på<br />
denne bane. Kontrolmålinger<br />
med jordbor på stedet den 1.<br />
juni viste imidlertid tykkelser<br />
fra omkring 50 cm vækstlag til<br />
ca. 24 cm. At lave det om vil<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
kræve afskrælning af græsturf<br />
og udregulering, og det vil betyde<br />
forsinkelse.<br />
Sådanne kontrolmålinger af<br />
vækstlagstykkelsen skulle være<br />
foretaget inden udsåning af<br />
græsfrø. Desuden kan det undre<br />
at der kun er valgt at lægge<br />
15 cm vækstlag ud på teestederne<br />
som i sæsonen altid<br />
er topbelastede - og næsten<br />
aldrig store nok.<br />
Ved nedstik med metalspyd<br />
kunne det ved gennemgangen<br />
i begyndelsen af juni registreres<br />
at der på de besigtigede 5<br />
greens var komprimeringer i<br />
spredte områder. Efterfølgende<br />
er der foretaget kontrol af<br />
alle greens og på alle er der<br />
fundet komprimerede partier.<br />
Det bør selvfølgelig udbedres<br />
før endelig aflevering.<br />
Græs til greens<br />
Det diskuteres løbende hvilken<br />
type græs der skal bruges til<br />
greens: ren krybende hvene eller<br />
rødsvingel blandet med almindelig<br />
hvene. I dette tilfælde<br />
er der valgt krybende hvene<br />
til greens. Selvfølgelig er<br />
det muligt at vælge krybende<br />
hvene til greens, men det bliver<br />
dyrere i drift i form af mere<br />
vand og gødning.<br />
Krybende hvene vokser<br />
bedst ved højt reaktionstal (Rt<br />
5,5-8, helst 6-7,5) og har større<br />
krav til kvælstof, fosfor og kalium<br />
end andre græsarter der<br />
anvendes på greens. Væksten<br />
begynder sent om foråret -<br />
jordtemperaturen skal være<br />
11-12 grader. Krybende hvene,<br />
tåler meget høj sommertemperatur,<br />
men går hurtigt af vækst<br />
i efteråret.<br />
Krybende hvene skal klippes<br />
ned meget hurtigt og topdresses<br />
ligeså meget som det er<br />
muligt at måtte ned i toplaget.<br />
Når det er etableret skal det<br />
klippes ned i 3 mm højde så<br />
hurtigt som jævnheden i<br />
greens tillader det. Det betyder<br />
at man skal være meget<br />
omhyggelig ved anlæg af<br />
greens for at opnå denne<br />
jævnhed. Desuden skal der<br />
foretages hyppige vertikalskæringer.<br />
Krybende hvene er endvidere<br />
mere modtagelig for svampesygdomme<br />
end rødsvingel,<br />
især ved dårlig gødningsbalan-<br />
ce. Da brugen af pesticider<br />
mange steder er begrænset<br />
eller lig nul, og der ikke er alternative<br />
metoder at bekæmpe<br />
svampe, er det med til at<br />
vanskeliggøre arbejdet med at<br />
holde gode greens og dermed<br />
også begrænse indmarch af<br />
enårigt rapgræs.<br />
Beplantning<br />
I lokalplaner foreskrives ofte at<br />
eksisterende beplantning skal<br />
bevares og fremtidig beplantning<br />
skal udformes så områdets<br />
nuværende karakter bibeholdes<br />
- i dette tilfælde en<br />
åben karakter. Både amtet og<br />
kommunen skulle godkende<br />
den endelige beplantningsplan<br />
og beplantningens karakter<br />
skal sikres ved fornyelse. De<br />
nye beplantede arealer skal<br />
normalt bestå af egnstypiske<br />
træer og buske - og i dette tilfælde<br />
er der tale om bøg, eg,<br />
ask, tjørn, hyld eller hassel.<br />
De spredte planter kan få<br />
det svært i etableringsperioden,<br />
og det bliver nok vanskeligt<br />
at få dem vandet og plejet.<br />
Det ville have været bedre at<br />
lave større sammenhængende<br />
Et blik ud over en nyanlagt golfbane.<br />
Det omfatter 18 hullers<br />
golfbane, en korthulsbane på 9<br />
huller samt en 9 hullers pitch and<br />
put bane samt drivingerange og<br />
puttinggren.<br />
beplantninger som på sigt blev<br />
tyndet ud til kun få individer,<br />
således at landskabets åbne<br />
karakter bevares.<br />
Opbindingen af de nyplantede<br />
træer fulgte ikke de faglige<br />
regler, men skulle nu være<br />
rettet. Plantehullerne i det nye<br />
græs viste også et diminutivt<br />
plantehul, hvor pælene åbenlyst<br />
var banket ned igennem.<br />
Vanding<br />
Hidtil har det været amterne<br />
der har skullet give tilladelse til<br />
vandindvinding og ifølge<br />
regionplanerne er det oftest<br />
kun greens og teesteder der<br />
må vandes - hvilket også er tilfældet<br />
for denne bane.<br />
Golfklubben har på nuværende<br />
tidspunkt tilladelse til at<br />
bruge 13.000 m³ vandingsvand.<br />
Det kan være for lidt i<br />
opstartfasen (3-5 første år) på<br />
grund af den meget vindudsatte<br />
bane, og især i tørre<br />
somre hvor også de nyplantede<br />
træer og buske kommer<br />
til at mangle vand.<br />
I dette tilfælde har der desuden<br />
været meget voldsomme<br />
regnskyl på hul 4’s fairway under<br />
anlæggelsen af banen, og<br />
der er behov for at efterså og<br />
derefter vande. Det er en situation<br />
som meget let kan opstå<br />
i løbet af anlægsperioden,<br />
men som ikke kan forudses.<br />
Det gjorde ikke situationen<br />
bedre at selve vandingsanlægget<br />
endnu ikke virkede tilfredsstillende<br />
1. juni hvor der<br />
var akut brug for vand til<br />
greens og til reparation af<br />
bare pletter.<br />
Tilsyn<br />
I forbindelse med anlæg af banen<br />
har det som i mange andre<br />
tilsvarende projekter været<br />
golfbanearkitekten som har<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 17
fået til opgave at holde tilsyn<br />
med entreprenøren. Banearkitekten<br />
er en vigtig person til<br />
kontrol af banens lay-out herunder<br />
greens og teestedplacering,<br />
onduleringer og lignende.<br />
Men der har ikke været tilknyttet<br />
en udefrakommende<br />
teknisk-faglig person som har<br />
kunnet føre tilsyn med entreprenøren.<br />
Selv om tilsyn af<br />
denne art er meget vigtig, er<br />
det desværre ofte fravalgt eller<br />
slet ikke på tale ved anlæg af<br />
nye baner og ved renovering<br />
af eksisterende baner.<br />
Det er ofte en fordel hvis én<br />
eller flere af banens kommende<br />
greenkeepere kan være<br />
med i arbejdet under anlægsfasen.<br />
Det giver et godt kendskab<br />
til selve banen og de eksisterende<br />
forhold. Men en<br />
greenkeeper skal ikke være<br />
ansat af entreprenøren og<br />
samtidig være tilsynsførende.<br />
Det vil sætte vedkommende i<br />
en vanskelig situation.<br />
Erfaringen viser desværre at<br />
det altid er når tilsynet ikke er<br />
tilstede at der eventuelt sker<br />
svigt. Og de fejl der eventuelt<br />
begås, er desværre ikke altid<br />
sådan lige at rette bagefter.<br />
Det kan være at drænlaget<br />
mangler, at vækstlaget har forkert<br />
tekstur eller at der er udlagt<br />
for meget eller for lidt<br />
vækstlagsmateriale og græsset<br />
har etableret sig.<br />
18<br />
Så kan det være svært for<br />
bygherre og klub at sige til investorer<br />
og spillere, at nu venter<br />
vi lige et år ekstra før vi åbner<br />
banen, fordi der skal rettes<br />
anlægsfejl. I stedet bliver det<br />
måske lappeløsninger eller løbende<br />
anlægsarbejder til gene<br />
for spillerne i flere år efter, og<br />
resultatet bliver måske heller<br />
ikke det forventede. Så kan<br />
det hurtigt ende med at det<br />
billigste bud blev det dyreste.<br />
Kontrol af vækstlagsmaterialets<br />
tekstur og tykkelse,<br />
drænlag, vandingssystem m.v.<br />
er meget vigtig. Det bør være<br />
den uvildige tilsynsførende eller<br />
bygherren der selv udtager<br />
prøver og sender disse til analyse<br />
samt modtager resultaterne<br />
af analyserne og får<br />
dem tolket.<br />
Dansk Golf Union burde i<br />
fremtiden anbefale eksisterende<br />
og kommende klubber<br />
at hyre teknisk-fagligt funderede<br />
tilsynsførende i forbindelse<br />
med nyanlæg. Det kunne<br />
spare mange klubber for efterfølgende<br />
ærgelser og penge.<br />
Aflevering og pleje<br />
Greenkeeperstaben tiltrådte 1.<br />
marts 2004, og de har ikke været<br />
med i selve anlæggelsen af<br />
banen. Greenkeeperne har<br />
imidlertid efter nærmere aftale<br />
udført den sidste finish i<br />
forbindelse med bunkers i henhold<br />
til tegningsmaterialet.<br />
For greenkeeperstaben er<br />
det vigtigt at alle punkter er<br />
udført som beskrevet i den respektive<br />
projektbeskrivelse, så<br />
ikke der senere dukker ubehagelige<br />
overraskelser op som vil<br />
kræve ekstra pleje og omkostninger<br />
for klubben - i værste<br />
fald omlægninger på en ny<br />
bane. Det vil som regel altid<br />
være til gene for spillerne. Hvis<br />
ikke den udførendes eventuelle<br />
udbedring af fejl og mangler<br />
bliver kontrolleret, kan man<br />
ikke være sikker på at der ikke<br />
er glemt noget.<br />
For greenkeeperne er en<br />
korrekt plan over drænplacering<br />
samt vandledninger også<br />
vigtige at få i forbindelse med<br />
anlæg af banen. Det burde<br />
også have været aftalt i forbindelse<br />
med anlæg af denne<br />
golfbane.<br />
Bedre i fremtiden?<br />
Hvis kommende bygherrer skal<br />
forsøge at gardere sig mod<br />
omtalte problemer, er det vigtigt<br />
at udbudsmaterialet er så<br />
fyldestgørende som muligt, og<br />
at der fra starten af anlægsfasen<br />
tilknyttes en uvildig og<br />
fagligt kompetent tilsynsførende.<br />
I denne sammenhæng er det<br />
vigtig at Dansk Golf Union får<br />
kontakt med bygherrerne så<br />
tidligt som muligt i forløbet, så<br />
der bliver mulighed for at give<br />
råd og vejledning. ❏<br />
Fairway med sten i overfladen og bare pletter der skyldes voldsomme regnskyl undervejs i anlægsfasen.<br />
Golfbaner<br />
skal sælge<br />
kommunen<br />
De myldrer frem med nye<br />
golfbaner. Og der er planer<br />
og idéer om flere. Golfbaner<br />
er med når visionerne<br />
skal på bordet i landets<br />
kommuner for at tiltrække<br />
vækst og gode skatteydere.<br />
Og så må alt andet ofte<br />
vige. Et udpluk refereres<br />
fra det seneste nummer af<br />
Greenkeeperen:<br />
Midtdjurs Kommune har<br />
fået en golfbane i området<br />
nord for Nimtofte. Det er<br />
en 9-hullers pay-and-play<br />
bane som et anpartsselskab<br />
står bag. Det har givet blod<br />
på tanden. Der er idéer om<br />
at etablere ‘Djurs Golf &<br />
Country Club’ med fire<br />
golfbaner, hotellejligheder<br />
og ferieboliger.<br />
I Ry planlægges et område<br />
med en 18-hullers<br />
golfbane omgivet af et nyt<br />
bykvarter med villaer, etageboliger,<br />
erhverv og offentlige<br />
formål. Første etape<br />
af den nye ‘Kildebjerg<br />
Ry’ er sendt i høring.<br />
I Middelfart er det eksklusive<br />
boligbyggeri Fænøsund<br />
Park ud til Lillebælt<br />
under planlægning. Hertil<br />
knyttes både golfbane og<br />
lystbådehavn.<br />
En ny golfbane er på vej<br />
mellem Hobro og Arden.<br />
Fredningsnævnet for Nordjyllands<br />
Amt har accepteret<br />
at den delvist kommer til at<br />
ligge i et fredet naturområde.<br />
Det forudsætter dog<br />
Naturklagenævnets godkendelse.<br />
Aktieselskabet<br />
for Hobro-Arden Fjord<br />
Golfbane står klar med en<br />
snes millioner.<br />
En anden bane planlægges<br />
ved Toftebjerg syd for<br />
Løgstør. Det foreløbige aktiesalg<br />
er på 2,9 mio. kr.<br />
Der planlægges både en 9hullers<br />
træningsbane og en<br />
stor 18-hullers bane.<br />
I Sejlflod Kommune er<br />
placering for en ny bane på<br />
plads ved Limfjorden nær<br />
Egense.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
El-bil stærk nok til<br />
professionel drift<br />
Toro har med sin Workman<br />
e2050 introduceret sit første<br />
eldrevne køretøj med en kraftig<br />
500 Amperes motor. Det er<br />
et transportkøretøj baseret på<br />
samme platform som de tilsvarende<br />
benzindrevne køretøjer.<br />
Køretøjet, der er forsynet med<br />
et robust lad, er bl.a. beregnet<br />
til golfbanedrift og kører angiveligt<br />
fint i hårdt terræn. En<br />
måleenhed, viser hvor meget<br />
strøm der er tilbage på batteri-<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
erne, og når strømniveauet er<br />
lavt, sænker køretøjet selv fart<br />
og acceleration. Import: SC -<br />
Svend Carlsen A/S, tlf. 6610<br />
9200, www.toro.com.<br />
Med landskabet<br />
som golfbane<br />
Golf blev oprindeligt spillet i<br />
landskabet som det var. Det er<br />
stadig en mulighed som den<br />
35-årige amerikaner André<br />
Tolmé har praktiseret i ekstrem<br />
form på langs af Mongoliet: 18<br />
huller fordelt over 1985 km.<br />
Den 5. juni 2003 slog han første<br />
slag på det første 132 km<br />
lange par 711 hul. Det blev til i<br />
alt 12.170 slag. Se mere på<br />
www.golfmongolia.com hvor<br />
billedet også er taget fra. Fine<br />
baner behøves ikke altid.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
AMU kurser ................foråret 2005<br />
Anlæg i betonsten, lige linier (Anlægsgartnerteknik 1) 15 dage 10/1-28/1<br />
Anlæg i betonsten, buede linier (Anlægsgartnerteknik 2) 15 dage 31/1-18/2 21/2-11/3<br />
Anlæg i beton-, natursten og træ (Anlægsgartnerteknik 3) 15 dage 14/3-6/4<br />
Basiskursus for anlægsgartneri 20 dage 28/2-30/3 11/4-11/5<br />
Betjening og vedligeholdelse af mindre gartnermaskiner 10 dage 24/1-4/2 4/4-15/4<br />
Betjening og vedligeholdelse af motorkædesave 5 dage 7/2-11/2<br />
Etablering og rådgivning om vandbassiner 10 dage 11/4-21/4<br />
Etablering og pleje af kirkegårdsanlæg 15 dage 6/6-24/6<br />
Græs, vækstforhold og pleje (anlæg) 9 dage 11/4-21/4<br />
Plantebeskyttelse i gartneri (anlæg), Sprøjtecertifikat 10 dage 10/1-21/1<br />
Plantekundskab og plantepleje (anlæg) 9 dage 11/4-21/4<br />
Planteliv, økologi og miljølære 15 dage 10/1-28/1 31/1-18/2 23/5-10/6<br />
Plantevækst og etablering af grønne anlæg 15 dage 11/4-2/5 9/5-30/5<br />
Stentilhugning for anlægsgartner 10 dage 11/4-21/4<br />
Træer og buske om vinteren 15 dage 31/1-25/2 2/3-1/4<br />
Træbiologi, træpleje og byøkologi (Træpleje, trin 1) 5 dage 17/1-21/1 14/2-18/<br />
Træpleje og sundhedsforhold (Træpleje, trin 2) 5 dage 14/3-18/3<br />
Træpleje og vækstudvikling (Træpleje, trin 3) 5 dage 4/4-8/4 11/4-15/4<br />
Yderligere information og<br />
tilmeldingsskemaer på 8747 5711<br />
eller på www.dcj.dk<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 19
20<br />
En toårig<br />
videregående akademiuddannelse,<br />
som især retter sig<br />
mod lederjobs inden for det<br />
grønne område:<br />
Landskab & Anlæg<br />
• Private anlægsgartnerfirmaer<br />
• Offentlige parkforvaltninger<br />
• Selvstændig virksomhed<br />
• Uddannelse og rådgivning<br />
• Danmarks slotte og haver<br />
Natur & <strong>Miljø</strong><br />
• <strong>Miljø</strong>undersøgelse<br />
• <strong>Miljø</strong>styring og -ledelse<br />
• Natur- og miljøforvaltning<br />
• Natur- og miljøteknik<br />
• Naturpleje og genopretning<br />
Vi tilbyder også linierne Landbrug<br />
og Jordbrugsøkonomi.<br />
Ring efter en brochure på tlf.<br />
58 56 75 22. Eller kontakt vores<br />
studievejleder på tlf. 58 56 75 45<br />
eller 28 44 23 19.<br />
www.selandia-ceu.dk<br />
Jordbrugsteknolog<br />
Landskab & Anlæg<br />
Natur & <strong>Miljø</strong><br />
Selandia - Center for<br />
Erhvervsuddannelse er<br />
et af Danmarks største<br />
uddannelsescentre med<br />
mere end 50 uddannelser.<br />
Fordelen ved et stort<br />
center er bredden i uddannelserne,<br />
der giver<br />
dig mulighed for at vælge<br />
det forløb, der passer til<br />
dig. Samtidig prioriterer<br />
vi det nære faglige miljø<br />
højt. Du vil altid føle<br />
dig hjemme på Selandia,<br />
hvor du er med til at<br />
præge dagligdagen på<br />
enten Erhvervsskolen,<br />
ErhvervsAkademiet,<br />
Erhvervsgymnasiet eller<br />
Erhvervskursuscentret.<br />
Læs mere på<br />
www.selandia-ceu.dk<br />
ErhvervsAkademiet<br />
Willemoesvej 4<br />
4200 Slagelse<br />
Uden forstyrrelser forarmes skoven<br />
I det lange tidsperspektiv er<br />
skove ikke stabile og uforanderlige<br />
økosystemer. Uden omfattende<br />
forstyrrelser som<br />
skovbrande, nedisning eller<br />
vulkansk aktivitet, forarmes<br />
skovene efterhånden fordi de<br />
kommer til at mangle fosfor,<br />
skriver www.trae.dk på grundlag<br />
af tidsskriftet Science 23/<br />
2004. Tre forskere har undersøgt<br />
skovjordprofiler i Lapland,<br />
Alaska, Hawaii, Australien og<br />
Fra bagudkast til<br />
mulch uden stop<br />
Textron har lanceret to nye Jacobsen<br />
3-leds rotortrimklippere<br />
som afløser T-Plex 185<br />
cylinderklipperen. De to nye<br />
modeller er en TR3 og en 33<br />
hk AR3 med ens ydre og 180<br />
cm klippebredde. Forskellen er<br />
at AR3 er udstyret med et nyt<br />
design i rotordæk der under<br />
arbejdet kan konverteres fra<br />
bagudkast til mulching. De nye<br />
rotordæk har to fronthjul og<br />
bagruller i fuld bredde for at<br />
skabe den markering som så<br />
mange inspektører og greenkeepere<br />
ønsker. Tlf. 3250 2902.<br />
Får æder bjørneklo<br />
på broens ramper<br />
På den nordlige rampe ved Dr.<br />
Alexandrines bro til Møn har<br />
Storstrøms Amt med succes sat<br />
får til at bekæmpe bjørneklo,<br />
skriver Anders Müller i Dansk<br />
Vejtidsskrift 8/2004. At får er<br />
effektive til at bekæmpe bjørneklo<br />
er for længst fastslået.<br />
På stejle skråninger ved bl.a.<br />
broer og veje er fårene en særlig<br />
god idé fordi manuel bekæmpelse<br />
her en særlig vanskelig<br />
- og selv sprøjtning et<br />
ubehageligt arbejde i det stejle<br />
terræn. Det 1,4 ha store areal<br />
på rampen blev hegnet ind<br />
med hegn på det eksisterende<br />
autoværn og hegn fra vejen<br />
og ud i vandet. 12 får blev sat<br />
ud og har i sommer gnavet<br />
bjørnekloerne helt ned og<br />
New Zealand. De viser at skoven<br />
vokser bedst på middelgamle<br />
jorde og dårligst på<br />
gamle jorde der er ældre end<br />
tusind eller titusind år. Årsagen<br />
er at gammel jord mangler<br />
tilgængelig fosfor der ikke<br />
tilføres biologisk eller på anden<br />
vis. Der skal store forstyrrelser<br />
til. Hidtil har man troet<br />
at årsagen var mangel på<br />
kvælstof der imidlertid tilføres<br />
løbende bl.a. af jordbakterier.<br />
Husnumrene er<br />
ikke til at se<br />
Husnumrene er ikke altid lige<br />
synlige. F.eks. viser en stikprøve,<br />
som Esbjerg Kommunes Vej<br />
& Park har lavet på byens gågade,<br />
at der på 90% af adreserne<br />
enten mangler synligt<br />
nummer eller er fejl i forhold<br />
til kommunens adresseregister.<br />
Erhvervs- og Boligstyrelsen har<br />
i foråret 2004 opfordret bl.a.<br />
kommunerne til at informere<br />
deres borgere om at alle ejere<br />
af ejendomme har pligt til at<br />
sørge for synlige husnumre.<br />
Ikke kun af praktiske grunde<br />
men primært for at sikre at udrykningskøretøjer<br />
kan finde<br />
frem til den rigtige adresse. På<br />
Erhvervs- og Boligstyrelsens<br />
hjemmeside www.ebst.dk ligger<br />
bl.a. en vejledning i fastsættelse<br />
af adresser og informationsmateriale<br />
som kommunerne<br />
kan bruge til at informere<br />
om ‘synlige adresser’.<br />
Fårene holder pause under brofæstet.<br />
Foto af Anders Müller gengivet<br />
fra Dansk Vejtidsskrift.<br />
samtidig taget de nederste<br />
skud af buske og træer. Fårene<br />
passes at en privat fårehyrde.<br />
Hegningen kostede 36.000 kr.<br />
som tjenes ind på to år i sparede<br />
arbejdstimer. Det er planen<br />
til næste år at sætte får ud<br />
på broens sydlige rampe.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
Set lidt fra toppen i juni. Kolonihaverne ligger inde til venstre.<br />
Grøn støjskærm i åbent landskab<br />
Langs med den ny motorvej, der blev indviet 9. oktober, i<br />
Nordjylland kan man se en bølgende, grøn støjskærm ved et<br />
kolonihaveområde i Hirtshals. Skærmen, der blev ’plantet’ i<br />
maj med Vejdirektoratet som bygherre, er tilpasset det åbne<br />
kystlandskab og sikrer at kolonihavefolket får en støjdæmpning<br />
uden at landskabsoplevelsen ødelægges.<br />
Idéen er fra landskabsarkitekt Jette Lund Nielsen, Møller &<br />
Grønborg A/S: ”Designet på den kombinerede støjskærm og<br />
støjvold er inspireret af det bølgende klitlandskab transformeret<br />
til en organisk, grøn form - tilpasset landskabet, men<br />
dog et markant og tidssvarende landskabselement i skala<br />
med vejen, og med et formsprog der nærmer sig byens,” forklarer<br />
hun. Med afsæt i klitlandskabets linier er jordvolden<br />
lagt med et skiftende niveau fra 0,5 til 2 meters højde samt<br />
varierende bredde.<br />
Støjskærmen er Pilebygs ‘Det grønne element’. Den er en<br />
sandwichkonstruktion med skærme i levende pil og en kerne<br />
af stenuld. Det sikrer en levende, diffus og frodig overflade<br />
hvor oplevelsen også afhænger af om der er medlys eller<br />
modlys. Tlf. 9896 2071.<br />
Under opførelse. Pilene omgiver en kerne af stenuld.<br />
Professionel, hurtig<br />
og nøjagtig græssåning<br />
Eliet combi græssåmaskine<br />
To-speed 4-gear frem og 2-bak giver optimal mulighed for den<br />
rette hastighed til den givne opgave. Såmaskinen trækkes på begge<br />
tromler, hvilket gør den til den eneste maskine på markedet,<br />
som også kan bruges på skråninger og ujævnt terræn.<br />
Græsboksen har en kapacitet på 86 l. og maskinen kan så fra 0 til<br />
100 g/m 2 . Maskinen kan også arbejde uden såkassen, hvis man<br />
ønsker et forberedende stykke jordarbejde.<br />
Rysteriverne dækker omgående græsfrøene med et lag jord, og<br />
den bageste rulle trykker jorden lige nok til at frøene bliver<br />
ordentligt indkapslet. Jorden bliver dog ikke pakket mere, end at<br />
frøene hurtigt optager regn og fugt.<br />
Nærmeste forhandler anvises på tlf. 89 14 14 89<br />
Hvidemøllevej 9-11 . 8900 Randers<br />
Tlf. 89 14 14 89 . Fax 89 14 14 90 . www.flextrading.dk . salg@flextrading.dk<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 21<br />
A S
God servicepraksis<br />
for grøn drift<br />
Ny DS-vejledning retter fokus mod ledelsen<br />
Af fagkonsulent Kim Tang, Danske Anlægsgartnere<br />
God servicepraksis (GSP) for<br />
drift og vedligehold af<br />
grønne områder. Det er navnet<br />
på en ny vejledning fra<br />
Dansk Standard og resultatet<br />
af et udviklingsarbejde betalt<br />
af Erhvervs & Boligstyrelsen.<br />
‘God servicepraksis’ skal her<br />
opfattes meget bredt. Det omfatter<br />
borger- og politikerinddragelse,<br />
faglig udvikling af<br />
medarbejdere, effektivisering<br />
og metodeudvikling af driften,<br />
kvalitetsstyring og synliggørelse<br />
af driften foruden en række<br />
udbudsspørgsmål.<br />
Vejledningen beskriver ikke<br />
som ‘Pleje af grønne områder’<br />
og ‘Kvalitetsbeskrivelse for<br />
drift af grønne områder’ hvordan<br />
man griber driften an i<br />
praksis med f.eks. at klippe<br />
hæk og fjerne ukrudt. Den beskriver<br />
heller ikke som konceptet<br />
‘HelPark’ hvordan udbud<br />
og privat-offentligt samarbejde<br />
kan foregå.<br />
Den nye vejledning er et ledelsesværktøj<br />
der sætter fokus<br />
på processerne på arbejdspladsen<br />
- hvordan kommunikationen<br />
kan optimeres, og hvordan<br />
man tilgodeser både dem<br />
der har ansvar for driften og<br />
brugernes ønsker. Der er desuden<br />
retningslinjer for hvor-<br />
22<br />
dan man strukturerer udviklingen<br />
og opfylder visionerne.<br />
‘God service praksis’ kan på<br />
denne måde bruges som katalysator<br />
for udvikling af driften<br />
af grønne områder.<br />
Hæftet er bygget op om temaerne:<br />
Brugere<br />
Medarbejdere<br />
Politikere<br />
Samarbejdsmuligheder,<br />
metodeudvikling og<br />
effektivisering<br />
Kvalitet<br />
Synliggørelse<br />
Udbudsproblemstillinger<br />
For hvert tema er der en mindre<br />
introduktion på ca. 2 sider<br />
der beskriver temaets karakteristika<br />
og eventuelle særlige<br />
forhold. Hertil kommer<br />
spørgsmål med tilhørende skemaer<br />
hvor brugerne skal placere<br />
sin egen organisation og<br />
derefter tage stilling til om der<br />
skal ske yderligere udvikling.<br />
I skemaet er der hele tiden<br />
fire udviklingstrin at vælge<br />
imellem: god, acceptabel, udvikling<br />
mulig og udvikling anbefalet.<br />
Det er blot at sætte et<br />
kryds - og eventuelt komme<br />
med en kort bemærkning. På<br />
den måde kan man uden næv-<br />
neværdig forberedelse for alle<br />
indgå i diskussioner om nuværende<br />
udviklingstrin og udarbejde<br />
nye målsætninger.<br />
Med den enkle opbygning<br />
får læserne hurtigt et klart billede<br />
af hvor organisationen<br />
befinder sig og hvilke veje<br />
man kan gå. Materialet lægger<br />
også op til at stille nye spørgsmål<br />
med tilhørende udviklingsniveauer.<br />
Materialet er derfor<br />
velegnet som igangsætter for<br />
diskussioner om hvordan kommunale<br />
bestiller- og driftsorganisationer<br />
kan udvikles. Også<br />
private virksomheder kan med<br />
fordel bruge dele af materialet,<br />
især temaerne om medarbejderudvikling,effektivisering<br />
og metodeudvikling samt<br />
kvalitetsstyring og synliggørelse<br />
af driften.<br />
Specielt afsnittet om udbudsproblemstillinger<br />
er interessant<br />
og kan medvirke til<br />
bedre og mere gennemarbejdede<br />
udbud. Via en række temaer<br />
sættes fokus på problemstillinger<br />
der erfaringsmæssigt<br />
har givet problemer ved udbud<br />
af drift og vedligeholdelse<br />
af grønne områder.<br />
F.eks. lægges op til at der inden<br />
udbud udarbejdes en strategi<br />
for udbudets gennemfø-<br />
relse. En strategi som byrådet<br />
skal vedtage. Der lægges også<br />
op til at en del af kvalitetskontrollen<br />
udføres eksternt for at<br />
sikre og dokumentere at den<br />
beskrevne ydelse leveres uanset<br />
om vedligeholdelsen udføres<br />
af egen driftsafdeling eller<br />
privat.<br />
Derudover rettes opmærksomheden<br />
mod selve beskrivelserne<br />
og deres relation til nuværendevedligeholdelsesniveau<br />
ved bl.a. at spørge: Hvilke<br />
overvejelser er gjort for at sikre<br />
at beskrivelsen af plejen af de<br />
grønne områder udtrykker det<br />
nuværende niveau? Og hvad<br />
ønskes der?<br />
‘God servicepraksis’ er udarbejdet<br />
fra 2001 til 2003 af<br />
Dansk Standard i samarbejde<br />
med en bred personkreds fra<br />
både offentlige og private<br />
virksomheder hvoraf undertegnede<br />
var en af deltagerne.<br />
Hæftet kan købes for 349 kr.<br />
uden moms og forsendelse hos<br />
Dansk Standard, tlf. 3996 6101,<br />
www.ds.dk. Skemaerne kan<br />
dog hentes frit på www.ds.dk/<br />
2176.<br />
KILDE<br />
DS/INF 153:2004. God servicepraksis<br />
(GSP) for drift og vedligehold af grønne<br />
områder. Dansk Standard.<br />
Eksempel på første spørgsmål med tilhørende skema knyttet til temaer ‘medarbejdere’. De fire udviklingstrin<br />
defineres i de øverste farvede bokse. Herefter kan man afkrydse for status, målsætning og prioritering. Under<br />
‘bemærkninger’ kan men eventuelt nuancere definitionerne.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
Skimmelsvampe på terrasser af lærk<br />
Lærk har - delvist med urette -<br />
fået ry som træ der holder<br />
godt udendørs uden at være<br />
behandlet. Træbranchens Oplysningsråd<br />
har imidlertid i<br />
sommer konstateret problemer<br />
med terrasser af lærk, især på<br />
grund af skimmelsvampe, skriver<br />
www.trae.dk. Begroningerne<br />
kommer også på træ behandlet<br />
med træolier og linolier,<br />
også hvor olierne er tilsat<br />
fungicid. Det forklares at ubehandlet<br />
lærketræ i mange tilfælde<br />
er mere følsomme over-<br />
Handy Ventrac til<br />
mindre opgaver<br />
H.C. Petersens & Co. har suppleret<br />
sit program af Vitratraktorer<br />
med den mindre<br />
knækstyrede redskabsbærer<br />
Ventrac 3000 AWD fra USA.<br />
Den lille, handy maskine på 21<br />
hk har en venderadius på bare<br />
64 cm og en enkel betjening<br />
med hydrostatisk transmission.<br />
Føreren sidder midt over maskinen<br />
der kan monteres med<br />
førerhus og varmeanlæg. Redskabsprogrammet<br />
omfatter<br />
Kreativitet og harmoni<br />
se www.apentex.dk<br />
Blue Dragfaced<br />
Chamfered Paver<br />
DESIGNGRAFIK<br />
for skimmel end ubehandlet<br />
fyr og gran, især på vandrette<br />
overflader. Rådet peger derfor<br />
på at vælge trykimprægneret<br />
fyr eller mere varige træarter<br />
til terrasser. De bør udføres<br />
mindst af trykimprægneret fyr<br />
(klasse AB) eller af varige træarter<br />
som azobe, teak, bangkirai<br />
eller bilinga for at opnå tilstrækkelig<br />
levetid og enkel<br />
vedligeholdelse. Terrasser af<br />
almindelig nåletræ har ofte en<br />
levetid under 5 til 15 år og er<br />
svære at vedligeholde.<br />
bl.a. fejemaskine, elevatorskovl<br />
til planering, klippere i<br />
forskellige bredder og sand-/<br />
saltspreder. Tlf. 7673 1133.<br />
Buff Multi Dragfaced<br />
Chamfered Paver<br />
Red Brindled Dragfaced<br />
Chamfered Paver<br />
Den kreative løsning når<br />
det gælder belægning af<br />
• torve, gader og veje<br />
• indkørsler og<br />
indgangspartier<br />
• haveanlæg<br />
• indendørs rum og<br />
gangarealer<br />
Stort udvalg i farver,<br />
strukturer og dimensioner<br />
Apentex a/s<br />
Nybølnorvej 14<br />
6310 Broager<br />
Telefon: 74 44 12 36<br />
Telefax: 74 44 04 34<br />
E-mail: info@apentex.dk<br />
www: apentex.dk<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 23
Ved brug af blomsterløg som<br />
tulipaner og påskeliljer har der<br />
været tendens til at plante sorterne<br />
rent, men der er mange<br />
muligheder for at kombinere<br />
sorterne. Det kræver blot indsigt<br />
og viden om blomstringstider<br />
og væksten hos de enkelte<br />
sorter. I Holland og Frankrig<br />
har firmaet Verver Export i de<br />
seneste år gået foran i arbejdet<br />
med blandinger af blomsterløg.<br />
Ved at benytte færdige<br />
blandinger fås der sikkerhed<br />
for at det valgte mix af<br />
sorter blomstrer samtidigt.<br />
Ved at arbejde med flere<br />
farver i løgblandingen bliver<br />
det også en større udfordring<br />
at kombinere løgvæksterne<br />
med et matchende bunddække.<br />
Billede 1 og 2 viser eksempler<br />
på beplantninger med<br />
24<br />
BLANDEDE<br />
kombineret med<br />
bunddække<br />
Af hortonom Jan S. Iversen,<br />
Thuesen Jensen A/S<br />
ji@tj.dk<br />
LØG<br />
Billede 2. Blandingen ‘Jubilee’ med Myosotis som bundække. Paris.<br />
Billede 1. Blandingen ‘Maubege’ med stedmoder som bunddække. Paris.<br />
blomsterløg i Paris hvor der er<br />
benyttet bunddække af henholdsvis<br />
Viola og Myosotis.<br />
Ved at kombinere løg og<br />
bunddække kan man variere<br />
forholdet mellem løg og bunddække.<br />
Ved at benytte få løg<br />
pr. m 2 og et tæt bunddække<br />
fås f.eks. et lettere udtryk end<br />
hvis man planter tæt.<br />
Ved at arbejde med mix af<br />
mange sorter af påskeliljer op-<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
når man at beplantningen får<br />
et mere naturligt udtryk, og at<br />
blomstringen strækkes ud over<br />
en længere periode. Billede 3<br />
viser et eksempler på en beplantning<br />
der er en blanding<br />
af ti sorter af påskeliljer<br />
Med flere af disse blandinger<br />
af blomsterløg er der også<br />
mulighed for at skabe spændende<br />
beplantninger i plantekummer.<br />
Man skal sørge for at<br />
vælge kummer der er lette at<br />
håndtere og beregnet til at<br />
blive flyttet gentagne gange.<br />
Ved sætning af løg i kummer<br />
om efteråret er det en god ide<br />
at flytte kummerne hjem på en<br />
beskyttet plads i gartneriet eller<br />
materielgården og først<br />
sætte dem ud til foråret igen.<br />
Endvidere skal man vælge korte<br />
og kompakte sorter der<br />
plantes tæt. ❏<br />
Billede 3. Blanding af ti slags narcisser i Vertou, Frankrig.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
Sitas træpleje solgt til K&S Treecare<br />
Sitas Træpleje er pr. 1. juli 2004<br />
solgt til K&S Tree Care ApS i<br />
forbindelse med generationsskifte.<br />
Sitas fortsætter under<br />
gartnertekniker Mimi Hvass’ ledelse<br />
som specialplanteskole<br />
for store træer og buske, træplantning<br />
samt salg af beskærer-<br />
og planteudstyr. Som noget<br />
nyt ydes planlægning af<br />
Vitra-traktoren har fået en storebror<br />
Den dansk producerede redskabsbærer<br />
Vitra, der har fire<br />
år og 100 maskiner på bagen,<br />
har udvidet sit program med<br />
den større og fuldt hydraulisk<br />
drevne Vitra City 2060 med 60<br />
hk. Producenten fremhæver<br />
bl.a. den store kabine med det<br />
gode udsyn og lave støjniveau<br />
have og anlæg ved landskabsarkitekt<br />
Viggo Folkmann,<br />
mens Niels Hvass rådgiver om<br />
træer og underviser i træets<br />
biologi, pleje og plantning.<br />
Kim Poulsen og Steen Kristensen<br />
står bag K&S Tree Care<br />
hvor alle træklatrere er certificerede.<br />
Sitas: tlf. 4465 0565, .<br />
K&S: tlf. 5918 5077.<br />
Plænegødning kan overdrives<br />
under 74 dB. Redskaberne betjenes<br />
med greb samlet i et<br />
konsol til højre hånd. Der er<br />
redskabsprogram af sneskrabere,<br />
fejemaskiner, saltvandssprøjter,<br />
sand- og saltspredere,<br />
fejesugeanlæg, græsklippere,<br />
brændere m.v. Import: H.C. Petersens<br />
& Co, tlf. 7673 1133.<br />
Græsk skifer<br />
til dansk grund<br />
Skifer eller brudfliser er velkendt<br />
til finere belægning og<br />
normalt indbygges de i polygonalt<br />
mønster når tilhugning<br />
alligevel er nødvendig. Græske<br />
brudfliser til indendørs og<br />
udendørs brug importeres nu<br />
af Søren Hee Lindhardts firma<br />
Abelona og brydes ved byen af<br />
samme navn. To typer: en grå<br />
med gule og brune strej og en<br />
sort-rødbrun-hvidlig. Tlf. 5930<br />
4311. www.abelona.dk.<br />
Kvælstofgødskning op til 120-180 kg ha pr. år øger plænegræssets<br />
slidstyrke, men overdriver man, svækkes slidstyrken,<br />
mens både penge og nitrat udvaskes. Det viser gødnings- og<br />
slidforsøg med rajgræs på DLT-Trifoliums Research Division<br />
på Stevns lerjord. Græsset blev sået i 2001 og gødet fra 0 til<br />
240 kg N/ha år som Sportscare 20-2-6 hvor kalium- og fosforniveauet<br />
fulgte med. Andet og tredje efterår blev græsset<br />
overkørt med slidmaskine. Senere måltes genvæksten der<br />
steg klart fra 0 til 120 kg N/ha, men derefter stagnerede og<br />
faldt. Det tilskrives at for meget kvælstof gør væksten løs og<br />
vandet uden større styrke. Der var kun små forskelle mellem<br />
de fire forsøgssorter, Taya S, Allegro, Merci S og Greenfair.<br />
KILDE. Nyholt, Asbjørn: Rajgræs - græs i tidsånden. Greenkepeeren 3/2004.<br />
16 - 28 hk benzin/diesel<br />
112 - 183 cm rotorklipper<br />
Tilbehørsmuligheder:<br />
Løvsuger/Sneslynge/<br />
Fejemaskine/Førerhus<br />
- så kan den bruges<br />
året rundt....<br />
Valget er enkelt.<br />
Skal klipperen front- eller<br />
midtmonteres?<br />
Du bestemmer selv, da<br />
Grasshopper er den eneste<br />
Z-turn på markedet der<br />
tilbyder begge dele.<br />
Anskaffelsespris - Driftsomkostninger - Effektivitet<br />
- Garanterer dig den laveste pris pr. m 2 slået græs. Prøv selv!<br />
Til<br />
professionelle<br />
Nyt eller<br />
brugt. Kontakt<br />
os eller din<br />
forhandler...<br />
-se mere på www.hafog.dk<br />
Lyngager 1-11 • 2605 Brøndby • Tlf.: 4396 6611 • Fax.: 43 26 66 26<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 25
Tel +46 414 242 60<br />
Fax +46 414 246 70<br />
Beskæringsarbejde en hel dag<br />
med batteridreven elsaks<br />
- for professionel beskæring<br />
Du arbejder hurtig, let, sikkert og<br />
øger din klippekapacitet. Skæret<br />
følger aftrykkeren præcis. Den<br />
kan tåle at man hugger, brækker<br />
og kører baglæns med skæret.<br />
Saksen er stærk, robust og klarer<br />
grene på 30 mm.<br />
www.lotico.se<br />
26<br />
Undgå<br />
belastningsskader!<br />
Alle stammer voksede opret med spidse indbyrdes vinkler. Den midterste stamme pressede de to andre udad.<br />
Træets selvmord<br />
Indvokset bark fik den flerstammede bøg til at flække sig selv<br />
Af træplejekonsulent Niels Hvass, Sitas A/S<br />
Det er kendt at enkeltstammede<br />
træer lever længst,<br />
men at flerstammede træer<br />
dør på grund af fejlkonstruktion<br />
hører til i den mere sjældne<br />
afdeling. Bøgen på billederne<br />
stod indtil for nylig som solitærtræ<br />
på en græsplæne i en<br />
københavnsk park. En sommerdag<br />
flækkede træet uden<br />
at årsagen kunne henføres til<br />
stærk vindpåvirkning.<br />
Træet var femstammet med<br />
en stammedeling i 0-1 meters<br />
højde. Alle stammer var opretvoksende<br />
med meget spidse<br />
vinkler mellem sig. Ved den årlige<br />
tilvækst kom stammerne<br />
langsomt til at konkurrere<br />
med hinanden, idet alle stammer<br />
pr. natur forsøger at blive<br />
cirkulære. Ved den proces blev<br />
mere og mere bark indesluttet,<br />
hvorved sammenvoksning af<br />
veddet stammerne imellem<br />
blev dårligere for til sidst at<br />
flække. Der skete heldigvis ingen<br />
skade på mennesker eller<br />
bygninger.<br />
På fotoet øverst ses en tydelig<br />
konkurrence mellem stammerne.<br />
Den midterste er ved at<br />
tabe til de to yderste. Den<br />
skubber ved sin tilvækst til de<br />
øvrige stammer og medvirker<br />
til at træet flækker lodret. På<br />
fotoet til højre ses det store sår<br />
med meget indvokset bark.<br />
Træet voksede sig til selvmord.<br />
Vi kan lære af dette eksempel.<br />
Træbiologen dr. Alex L.<br />
Shigo har i flere af sine bøger<br />
beskrevet fænomenet og advaret<br />
mod flerstammede træer<br />
Den indesluttede bark fik til sidst træet til at flække.<br />
hvor stammerne stræber opad.<br />
Det har i en del år været på<br />
mode at plante flerstammede<br />
træer i Danmark. Der er god<br />
grund til at se disse træer efter<br />
for at undgå problemer i fremtiden.<br />
❏<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
Teknolog-projekter efter erhvervets ønsker<br />
Opfordring til virksomheder om at melde sig med eksamensemner<br />
Af direktør Claus Christensen, DCJ, Beder, cc@dcj.dk<br />
Der er i øjeblikket et ret højt antal studerende<br />
på anlægsgartnerilinien til jordbrugsteknolog<br />
(tidligere gartneritekniker), og det er<br />
vigtigt at de der er i gang uddannes bedst<br />
muligt. Det indebærer bl.a. at uddannelsen<br />
skal være så tæt på anlægsgartnerbranchen<br />
som muligt.<br />
Det opnås naturligvis ved at lærerne følger<br />
med i erhvervets udvikling, at de studerende<br />
kommer ud og oplever udviklingen i branchen,<br />
f.eks. i forbindelse med uddannelsens<br />
praktikordning, og ved at undervisningen<br />
inddrager ny viden. En anden meget relevant<br />
faktor er at de studerende får mulighed for -<br />
ikke mindst i deres eksamensprojekt på uddannelsens<br />
fjerde og sidste semester - at arbejde<br />
med relevante og aktuelle problemstillinger<br />
og opgaver som tager udgangspunkt i<br />
konkrete behov inden for anlægsgartneri.<br />
På baggrund heraf skal vi på Dansk Center<br />
for Jordbrugsuddannelse (DCJ) opfordre anlægsgartnerne<br />
til at være opmærksom på<br />
dette. Har man en relevant opgave, noget<br />
man ønsker undersøgt og beskrevet, f.eks.<br />
virksomhedsstruktur, projektstyring, skitseog<br />
projekteringsopgaver, plejemetoder, logi-<br />
Den rene arbejdsglæde…<br />
Egholm Maskiner A/S · Transportvej 27 · DK-7620 Lemvig<br />
Tel: +45 97 81 12 05 · Fax: +45 97 81 12 10<br />
E-mail: info@egholm.dk · www.egholm.dk<br />
stik m.v., kunne det eventuelt danne grundlag<br />
for et eksamensprojekt. Virksomheden<br />
kan få et forhåbentlig kvalificeret bud på en<br />
løsning af et problem eller få afdækket nogle<br />
muligheder, og den studerende får mulighed<br />
for at fordybe sig i et konkret problem og<br />
foreslå løsninger på en realistisk baggrund.<br />
Den direkte kontakt mellem uddannelsesinstitutionerne<br />
og erhvervet bliver mere og<br />
mere vigtig, både for at sikre en rationel ressourceudnyttelse<br />
og videnspredning, og ikke<br />
mindst for at sikre at både de nyuddannede<br />
faglærte og jordbrugsteknologerne har den<br />
viden der efterspørges og er nødvendig.<br />
Jeg er desuden overbevist om at det vil<br />
fremme både de studerendes jobmuligheder<br />
og anlægsgartnernes opfattelse af at jordbrugsteknologer<br />
er en arbejdskraft der bør<br />
og skal satses på. Som en af de to skoler i<br />
Danmark, som gennemfører undervisning på<br />
anlægsgartnerlinien, har vi en forpligtelse til<br />
at være med fremme, men vi kan ikke løse<br />
opgaven alene. Derfor denne opfordring til<br />
at henvende sig til skolen hvis man har et<br />
emne som kan være relevant som eksamensprojekt.<br />
❏<br />
Svingbar kost med<br />
salt-/grusspreder<br />
Når du først er blevet dus med din Egholm 2100,<br />
bliver det et venskab for livet. Den kompakte<br />
maskine er så effektiv og smidig, og så personligt<br />
et arbejdsredskab, at den bliver en uundværlig del<br />
af din hverdag – hele året.<br />
Egholm 2100 er uovertruffen til snerydning, saltning<br />
og grusning; men også om sommeren er du<br />
godt hjulpet. Med kun én maskine får du adgang<br />
til hele 20 forskellige specialredskaber, der tilsammen<br />
kan det hele: feje, suge og rive, rense<br />
ukrudt og fjerne løv, klippe græs og skære kanter<br />
– og, som sagt, holde vinteren i skak. Egholm<br />
2100 kan ganske enkelt holde udendørsarealerne<br />
i perfekt stand både sommer og vinter. Og samtlige<br />
redskaber skiftes på under 4 minutter, uden<br />
brug af værktøj.<br />
Arbejdsglæden?<br />
Den kommer helt af sig selv!<br />
Dozerblad Vipbar skovl<br />
Sneslynge<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 27<br />
Trailer
Landskabets store græssere<br />
Kødkvæget holdes i dag på gødede græsmarker, men deres fremtid<br />
er nok nærmere på mere udprægede naturarealer<br />
Der er 300 dyr på den nok<br />
25 hektarer store græsmark<br />
i Sidinge ned mod den<br />
tørlagte fjord. Køer og op til<br />
halvt år gamle kalve. Der er<br />
flest af de rødhvide Herefordkøer,<br />
men også helt røde Limousine-køer<br />
og blandinger.<br />
Der er også tre tyre, to Limousine<br />
og en helt sort Angus der<br />
minder om en spansk kamptyr.<br />
Det er kødkvæg, kraftige dyr<br />
hvor køerne typisk vejer 600<br />
kg, men har smidige bevægelser<br />
der ikke belastest af de<br />
unaturligt store yvere som<br />
malkekøerne har.<br />
Kødkvæg har sammen med<br />
andre husdyr, især får, fået en<br />
stigende rolle i natur- og landskabsplejen.<br />
Enge, heder og<br />
overdrev skal græsses for ikke<br />
at gro til i skov. I det seneste<br />
overdrevsprojekt, der støttes<br />
massivt af EU, skal næsten<br />
28<br />
1800 hektarer yderligere afgræsses.<br />
På grund af naturplejen<br />
venter kødkvægsbranchens<br />
organisationer selv gode tider<br />
selv om omlægningen af landbrugsstøtten<br />
fra nytår kan give<br />
et midlertidigt tilbageslag.<br />
Landbrugstøttens omlægning -<br />
og på sigt fald - kan også betyde<br />
at dele af landbruget<br />
ekstensiveres på marginale jorder.<br />
Det kan også give plads til<br />
flere kødkvæg.<br />
På gødet græs<br />
Marken ved Sidinge er dog<br />
ikke natur. Det er gødet græs i<br />
omdrift. I et fremtidsscenarium<br />
kan man forestille sig at kvæget<br />
mister de tørre og jævne<br />
gødede græsmarker, men bevarer<br />
de kuperede dele og<br />
brakmarken helt ned mod fjorden<br />
- og erobrer nyt land på<br />
den anden sige af afvandings-<br />
kanalen hvor der kan være<br />
lige fugtigt nok til intensiv<br />
landbrugsdrift.<br />
Kødkvægbedriften ejes af<br />
Kurt Gaarde der også driver<br />
maskinstation for landbruget<br />
og udfører kloakarbejde, entreprenørarbejde<br />
og oprensninger<br />
af åer, kanaler og søer.<br />
Men det er Morten Holgersen<br />
der gennem ti år har passet dyrene<br />
som der er i alt 600 af.<br />
Han kun hjælp når kalvene<br />
skal tages fra køerne og når<br />
dyr skal flyttes til en anden<br />
ejendom. Til arbejdet hører<br />
også det at lave folde og hele<br />
det administrative arbejde<br />
med at holde bog med kælvinger,<br />
slagtninger og medicinforbrug.<br />
„Vi har ikke dyr på jord helt<br />
uden for omdrift, men nogle<br />
af græsmarkerne ligger med<br />
græs i op til ti år. Så bliver de<br />
Morten Holgersen ved en af de nysgerrige Herefordkøer med de karakteristiske hvide tegninger.<br />
pløjet op til korn et par år før<br />
der sås græs igen. Det er nødvendigt<br />
fordi græsset forurenes<br />
med kvik, mælkebøtter,<br />
brændenælder, skræpper og<br />
tidsler så græsproduktionen<br />
falder. På marken her blev der<br />
høstet frøgræs først i august.<br />
Siden er græsset slået af til ensilage,<br />
og for en uge siden er<br />
køerne sat herud. Der er græs<br />
til en 14 dage her,“ fortæller<br />
Morten Holgersen der er landbrugsuddannet<br />
og før har haft<br />
egen bedrift.<br />
„Vi regner med næsten en<br />
hektar pr. ko på årsbasis når<br />
man regner kalvene med og<br />
det areal vi bruger til dyrenes<br />
vinterfoder af halm og ensileret<br />
græs og majs. På naturarealer<br />
ville arealet være større,“<br />
siger han. „Køerne kommer ud<br />
i begyndelsen af maj og bliver<br />
ude til i begyndelsen af november<br />
hvor der bliver for lidt<br />
græs og jorden jogges op. Vi<br />
fodrer kalvene lidt og sidst på<br />
efteråret kan vi også fodre køerne,<br />
men ellers klarer de sig<br />
selv. Om vinteren går de i en<br />
åben løsdriftsstald hvor de til<br />
dels går ude.“<br />
„Køerne bliver noget ældre<br />
end malkekøer, typisk 8-10 år.<br />
Så længe de kommer med en<br />
kalv om året og er sunde og<br />
raske, så får de lov at blive her.<br />
Ellers sættes de ud og sendes<br />
til slagtning efter en opfedning<br />
på majs,“ siger Morten<br />
Holgersen.<br />
Han forklarer at kalvene bliver<br />
sammen med køerne i et<br />
halvt år. Så kommer de i løsdriftsstald<br />
i et år, tyrekalvene<br />
dog for sig selv i stald det sidste<br />
halve år fordi de kan være<br />
meget urolige. Alle tyrekalve<br />
og halvdelen af kviekalvene<br />
sendes så til slagtning, mens<br />
den anden halvdel af kviekalvene<br />
løbes af en tyr. For at undgå<br />
indavl bliver det dog ikke<br />
med en af tyrene fra marken,<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
I dag går kvæget på gødet græsmark. Deres fremtidige terræn er nok skråninger og brakmarker ned mod den tørlagte fjord og dens fugtige dele.<br />
og af samme grund udskiftes<br />
tyrene typisk hver tredje år.<br />
Enten slagtes de eller sælges til<br />
anden avler.<br />
Moderne cowboy<br />
Morten Holgersen er en moderne<br />
cowboy, dog uden hest<br />
men med en kraftig firehjulsknallert<br />
til at komme rundt. En<br />
vigtig del af arbejdet er at<br />
mærke kalvene. I den klassiske<br />
amerikanske tradition mærkes<br />
kalvene med brændemærke<br />
når de er forholdvis store, og<br />
det udløser den dramatiske<br />
fangeteknik med lasso og hest<br />
som dyrkes på rodeoshows.<br />
Sådan gør Morten Holgersen<br />
ikke: „Vi skal mærke kalvene<br />
når de er små, og det skal ske<br />
med det samme, helst samme<br />
dag, ellers kan jeg ikke fange<br />
dem. Mærkningen foregår ved<br />
at sætte et skilt med kalvens<br />
nummer i hvert øre. Nogle køer<br />
kan være agressive. Så må<br />
jeg snige mig til det. Så kommer<br />
koen farende og jeg må<br />
væk. Næste dag kan jeg så<br />
komme til at mærke det andet<br />
øre,“ siger han. „Tyrene er der<br />
til gengæld ingen problemer<br />
med. Hvis bare de har nok at<br />
gøre med at løbe køer, gider<br />
de ikke være agressive mod<br />
mig. Man skal bare ikke lade<br />
dem vide man er bange. Men<br />
de kender mig også og det<br />
kan da godt være at de er<br />
mere agressive mod fremmede.“<br />
Hans arbejde foregår udendørs<br />
året rundt i et smukt landskab<br />
med udsigt til skoven på<br />
den anden side af den tørlagte<br />
fjord og den rigtige fjord i<br />
blink. „Ja, her er rart. især i<br />
pænt vejr, men skal jeg også<br />
arbejde herude når det regner,<br />
og når man går her til daglig,<br />
oplever man ikke at landskabet<br />
er smukt. Men det er også<br />
et frit arbejde, og man kan<br />
Limousinetyr. Ufarlig når den bare har nok at lave.<br />
svede og være beskidt som<br />
man vil. Det dårlige er når der<br />
er vrøvl med dyrene og jeg står<br />
alene med det. I det hele taget<br />
er landbrug ensomt arbejde,<br />
også på de store gårde.“<br />
Passende afstand<br />
På naturarealer forudsættes<br />
normalt er der er almindelig<br />
adgang. Og det er også realistisk,<br />
mener Morten Holgersen:<br />
„Kvæget skal bare være<br />
vant til mennesker, altså møde<br />
dem jævnligt. Og så skal man<br />
holde passende afstand til dyrene.<br />
Omkring et halvt hundrede<br />
meter til køer med kalve<br />
og omkring det halve til andre.<br />
Ellers kan de komme og<br />
stange, og det kan være slemt<br />
nok selv om de ikke har horn.<br />
Man skal tænke på at kødkvæget<br />
ikke er så tamt som<br />
malkekvæg som man har fat i<br />
hver dag. På vores mark synes<br />
jeg dog ikke det er en god idé<br />
at gå ind, men her står dyrene<br />
også meget tættere end de<br />
ville gøre på naturarealer.“<br />
Kødkvægdriften er som det<br />
øvrige danske landbrug afhængig<br />
af landbrugsstøtten.<br />
„Der er ammekopræmie og<br />
handyrpræmie hvor vi får<br />
støtte for tyrekalve der sendes<br />
til slagteriet. Så er der hektarstøtten<br />
oveni. Der er kun økonomi<br />
i det på grund af tilskuddene.<br />
Hvis vi skal klare os uden<br />
tilskud skal forbrugerne være<br />
villige til at betale mere for at<br />
få dansk kød. Men det hjælper<br />
selvfølgelig på det hvis dyrene<br />
kan græsse gratis på et naturareal<br />
eller hvis man tilmed får<br />
tilskud for at lade dem græsse<br />
der,“ siger han. Han peger dog<br />
samtidig på at omkostninger<br />
til transport og medicin let kan<br />
stige. sh<br />
Billeder og interview er fra 25. september<br />
2004.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 29
30<br />
Special Maskiner<br />
RABATTER, GRØFTER<br />
OG HEGN<br />
Dücker klippeteknik<br />
Arm- og front monteret rabatklipper.<br />
Arbejdende på højre og venstre<br />
side af køretøjet<br />
Rækkevidde fra 1,80 m til 7,30 m<br />
Special Maskiner v/Lennart Ahlefeldt-Laurvig<br />
Hedevejen 33, 5932 Humble<br />
Tlf. 62 56 16 67 . Mobil 30 34 15 67<br />
www.special-maskiner.com<br />
VEJARBEJDE . SKOV . GRÆS . SNERYDNING . SANDRENSNING<br />
At opleve dyr vægtes højt når man er på besøg i naturen. Og allerhelst<br />
må det være rådyr. Foto: Gert S. Laursen, Biofoto.<br />
Vildt og landskab<br />
Nyt forskningsprojekt skal belyse komplicerede<br />
sammenhænge - og ikke kun ud med jagtøjne<br />
Vildt og Landskab er navnet<br />
på et nyt forskningsprojekt der<br />
varetages af Skov & Landskab<br />
og Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
med sekratariat af Danmarks<br />
Jægerforbund, Kalø.<br />
Projektet detailplanlægges i år<br />
og ventes sat i gangsat omkring<br />
årsskiftet. Der er fire delprojekter:<br />
1) Dyrelivets betydning for<br />
samfundsøkonomien, befolkningen,<br />
jordbrugets økonomi<br />
og jægerne. Som led heri undersøges<br />
også den holdning,<br />
der ligger til grund for folks<br />
opfattelse af det fritlevende<br />
dyreliv. Oplysninger om jagtleje<br />
kædes sammen med<br />
mængden og typen af vildt og<br />
fordelingen af skov og mark<br />
på reviret. Den værdi som vildtet<br />
har for andre end jægere<br />
skal også måles.<br />
2) Forstyrrelse af vildt i relation<br />
til adgangsforhold i skoven,<br />
det åbne landskab og de<br />
bynære naturarealer. Det skal<br />
bl.a. undersøges hvordan naturen<br />
bruges rekreativt og<br />
hvordan færdselsmønstrene er<br />
når folk bruger naturen. Der<br />
skal desuden opnås mere viden<br />
om hvordan forskellige<br />
former for forstyrrelser påvirker<br />
vildtet.<br />
3) Markvildtets vilkår i agerlandskabet<br />
med fokus på hare<br />
og agerhøne. Man vil her belyse<br />
de vilkår i agerlandet der<br />
har betinget tilbagegangen<br />
for markvildtet gennem de sid-<br />
ste 50 år og som bl.a. har ramt<br />
hare og agerhøne. Det er også<br />
sigtet at foreslå tiltag for at<br />
vende udviklingen.<br />
4) Skovdrift og landskabspleje<br />
i relation til vildtinteresser.<br />
Her skal belyses de forskellige<br />
interesser som skovfolk og jægere<br />
har og som bl.a. løses<br />
med hegning. Da hegning er<br />
dyr og generer skovgæster, ledes<br />
efter dyrkningsmetoder<br />
som tilgodeser vildtet og skovbruget<br />
på samme tid, bl.a. ved<br />
at bruge med hjælpearter som<br />
vildtet foretrækker. Det skal<br />
samtidig undersøges hvordan<br />
vildt og naturplejende husdyr<br />
kan gå i spænd sammen.<br />
I et delprojekt af Berit Kaae<br />
og Frank Søndergaard Jensen<br />
på Skov & Landskab ses nærmere<br />
på hvilke dyrearter folk<br />
ser, gerne vil se og hvor ofte<br />
de ser de forskellige arter. Tidligere<br />
undersøgelser af friluftslivet<br />
har peget på at det opfattes<br />
meget positivt at opleve<br />
dyr som rådyr, egern og fasan<br />
opfattes meget positivt, mens<br />
myg - ikke uventet - opfattes<br />
meget negativt. Denne viden<br />
skal udvides samtidig med at<br />
man vil opnå mere detaljeret<br />
viden om synspunkterne på<br />
forskellige forvaltningsindgreb<br />
som f.eks. vildtremiser, vinterfodring,<br />
nye dyrearter, observationsmuligheder<br />
og lukning<br />
af arealer på grund af jagt.<br />
Man kan læse mere på<br />
www.vildtoglandskab.dk. sh<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
Svært at så inde i skoven<br />
Forsøg på stormfaldsarealer faldet dårligt ud<br />
At så eg på bar mark anses for<br />
en rimelig sikker metode, og<br />
man kan muligvis også godt så<br />
løvtræer inde i skoven med gode<br />
resultater. Det er bare endnu<br />
ikke sket i de forsøg der er<br />
etableret på Løvenborg Skovdistrikt<br />
i Vestsjælland, fremgår<br />
det af Ole Pedersens og Palle<br />
Madsens artikel 'Forsøg med<br />
såning af løvtræ af løvtræ i<br />
skovkulturer’ (Skoven 9/04).<br />
Forsøget omfatter bøg, eg,<br />
ask og fuglekirsebær der i efteråret<br />
2000 blev sået på et ti<br />
hektar stort stormfaldsareal.<br />
Det var på god jord hvor der<br />
før havde været gran. De<br />
pauvre resultater hidtil henføres<br />
især til mus og fugle der<br />
har taget frøene og jordbearbejdningen<br />
(primært plov med<br />
grubber) der gav et ringe såbed<br />
i den våde efterårsjord.<br />
Hvis man alligevel vil forsøge<br />
sig med såning, peger Pedersen<br />
& Madsen på otte gode<br />
råd: Dæk frøene passende,<br />
bøg 1-2 cm, eg 5-10 cm. Overlad<br />
forbehandling og vinteropbevaring<br />
af frø til professionelle.<br />
Prøv at så agern i direkte<br />
forlængelse af oldenindsamlingen<br />
om efteråret eller vent til<br />
næste forår. Så eg på så bar<br />
Sandrenseren der<br />
renser sandet<br />
Med en sandrenser som Budde-Engineering<br />
BC1000 kan<br />
man rense faldunderlag, sandkasser,<br />
golfbunkere, beachvolleybaner,<br />
små strande m.v.<br />
Sandet rystes ned over et sold<br />
der fås med 4, 6 og 12 mm masker.<br />
Skår, sten, kviste, skod,<br />
lort m.v. sorteres fra i affaldsbakken<br />
der rummer 20 liter og<br />
let afmonteres og tømmes. Arbejdsdybden<br />
reguleres trinløst<br />
Wedellsborgplov danner en blottet<br />
stribe med en grubbet rille hvor<br />
agern bredsås. Foto af Anders<br />
Fischer gengivet fra ‘Skoven’.<br />
jord som muligt så musene ikke<br />
finder skjul. Så ikke bøg på<br />
større blottede flader, men<br />
helst under skærm hvor bundfloraen<br />
er under kontrol. Tilbered<br />
såbeddet når jorden er bekvem<br />
og ikke for våd. Så ikke,<br />
men plant kirsebær.<br />
Forsøget har også vist at små<br />
arealer omgivet af mange gode<br />
frøkilder kan give gode resultater<br />
ved naturlig tilgroning.<br />
Arealerne var dog hegnet<br />
og der var blottet en del<br />
jord ved jordbearbejdning.<br />
Forsøgene i skovkulturer<br />
blev sat i værk på grund af interessen<br />
for at dæmpe kulturomkostningerne.<br />
Denne interesse<br />
er der stadig. Pedersen<br />
og Madsen har med egne ord<br />
ikke tabt modet og hælder nu<br />
til sen forårssåning. sh<br />
fra 0 til 20 cm. Arbejdsbredden<br />
er 75 cm og kapaciteten anføres<br />
op til 3000 m 2 pr. time. Maskinen<br />
vejer 180 kg og er 100<br />
cm bred. Import: Specialmaskiner,<br />
tlf. 6256 1667.<br />
Renovationsvogn<br />
i kombi-program<br />
Til ParkLand Maskinfabriks<br />
Combi-Trailer-program er der<br />
nu også en renovationsvogn til<br />
bl.a. boligselskaber og boligforeninger.<br />
Vognen produceres<br />
i størrelserne 4, 6 og 8 m³.<br />
Combi-Trailerprogrammet består<br />
i øvrigt af højtipvogne<br />
koblet med høster, komposter<br />
eller flishugger. Tlf. 5764 2105.<br />
Familien fra<br />
ParkLand Maskinfabrik A/S<br />
Målflytter<br />
• Monteres på klipperen<br />
• Flytter 7- og 11 mands mål<br />
• Gavner arbejdsmiljøet<br />
• Sparer tid og penge<br />
Fra kr. 73.000,-<br />
Grusafretter<br />
• Nivellerer grus inden<br />
nedlægning af fliser<br />
• 1 dags manuel afretning<br />
udføres på 1 time<br />
• Ingen skader på ryg og knæ<br />
Fra kr. 38.200,-<br />
Slagleklipper<br />
• Arbejdsbredde:1m - 2m<br />
• Kraftige- og specialhærdede<br />
knive<br />
• Kan sideforskydes manuelt<br />
eller hydraulisk<br />
Fra kr. 21.800,-<br />
Vejlemosevej 14 • 4160 Herlufmagle<br />
Tlf. 57 64 21 05 • Fax 57 64 21 16<br />
www.parkland.dk<br />
Combi Trailer<br />
• Vertikalskæring<br />
• Græsklipning<br />
• Løvsugning<br />
• Opsamling af affald<br />
• Opsamling af hækafklip<br />
• Arb. bredder 1,3m - 2,1m<br />
• Volumen 1,2m 3 - 2,5m 3 -<br />
3,5m 3- 5,0m 3 - 8,5m 3 - 10,0m 3<br />
Komposter<br />
• Kraftbehov: 20-40 hk<br />
• Kantvendte slagler og modskær<br />
• Bygningstræaffald, grene,<br />
buskafklip, kranse ect.,<br />
flænses og komposterer<br />
derfor hurtigt<br />
• Leveres også mont. på trailer<br />
med 27 HK dieselmotor<br />
Rotorskiveklipper<br />
• Perfekt klipning p.g.a. høj<br />
rotorhastighed<br />
(2800omdr./min.)<br />
• Stor frihøjde (16 cm.)<br />
• Effektiv spredning p.g.a.<br />
højre og venstre omløbsretning<br />
• Arbejdsbredde:1,5m - 5,7m<br />
Fra kr. 25.200,-<br />
Combiskovl<br />
• 375 kg eller 750 kg løfteevne<br />
• 3-punktsophæng eller<br />
A-ramme<br />
• Parallelløft for skovl<br />
• Dobbl. virk. cyl. for løft og<br />
kip af skovl<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 31<br />
kr. 39.200<br />
kr. 24.500<br />
kr. 68.100,-
32<br />
Effektive<br />
maskiner<br />
til vej og<br />
park…<br />
LM TRAC 385<br />
redskabsbærer er den stærke<br />
“bjørn, som virkelig arbejder,<br />
når det gælder. 53 HK, hydrostatisk<br />
transmission, 4-hjuls-træk, joystick styring og lille totalbredde. Kan monteres med 3- og 5-leds cylinderklipper<br />
eller rotorklipper op til 3 m’s arbejdsbredde. LM TRAC 490S (ny model) med 7-leds cylinder-klipper<br />
eller rotorklipper op til 4,2 m’s arbejdsbredde. Ligeledes fås Wulff 800 med 7-leds cylinder klipper - et effektivt<br />
græs-klipper-program.<br />
SCHANZLIN 304/504 kompakttraktorer<br />
arbejder sikkert og effektivt året rundt. 42/58 HK,<br />
hydrostatisk transmission, 4-hjuls-træk og lille totalbredde.<br />
Stor, rummelig 2-personers kabine med plant<br />
gulv gør arbejdsdagen til en ren fornøjelse. Stor løftekapacitet<br />
muliggør kørsel med meget store redskaber.<br />
Monteret med frontlæsser fremstår traktoren som en<br />
effektiv læssemaskine.<br />
NYHED<br />
BOSCHUNG S3 er en selvkørende feje-suge<br />
maskine med ikke mindre end 2,5 m³ effektiv smudsbeholder.<br />
85 HK, hydrostatisk transmission, joystick<br />
styring og lille totalbredde. 2-hjuls, 4- hjuls eller krabstyring<br />
samt topfart på op til 50 km/t er standard. Kan<br />
leveres med dobbelt lineært feje-system, frontkost<br />
ukrudtsbørste og håndsugeslange.<br />
Snedkervej 9, 2630 Taastrup Sjælland/Fyn: Leif Pedersen • Mobil 40305618<br />
Telefon 43 99 7999 • E-mail: og@ogmaskiner.dk Jylland: Claus Madsen • Mobil; 4038 9666<br />
www.ogmaskiner.dk<br />
Importør af: LM TRAC • Wulff • Schanzlin • BEMAB • Irus • Wiedenmann • Boschung • Küpper Weisser<br />
BROCK feje-sugemaskiner<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
HH public relations<br />
Minigraver med<br />
stor gravedybde<br />
Med sin nye model KX41-3V<br />
har Kubota præsenteret en 1,7<br />
tons minigraver der kan grave<br />
238 cm dybt - angiveligt rekord<br />
for sin klasse. Minigraveren<br />
har desuden en række tekniske<br />
forbedringer der er ved<br />
at blive almindelige: udskydelig<br />
undervogn, let serviceadgang,<br />
skjulte hydraulikslanger,<br />
kontrolsystem der overvåger<br />
maskinens tilstand samt rummeligere<br />
kabine og bedre førersæde.<br />
Import: V. Løwener<br />
A/S. Tlf. 4320 0300.<br />
Iseki-piruetter på<br />
græsplænen<br />
Når græsklipperen styres ved<br />
at regulere de to trækhjuls fart<br />
og omdrejningsretning kan<br />
den vende og dreje på en tallerken.<br />
Forhjulene følger bare<br />
med. Typen fås nu også som<br />
en Iseki Zero Turn SZ 330, en<br />
kraftig rotorklipper med 32 hk<br />
dieselmotor, 183 cm klippebredde,<br />
og hydrostatisk transmission.<br />
Med PTO-uatag bagtil<br />
kan maskinen også bruges til<br />
andre opgaver. Import: H.C.<br />
Petersens & Co tlf. 7673 1133.<br />
Overdrev på Røsnæs. Ole Malling/Skov- og Naturstyrelsen<br />
Overdrev skal plejes med EU-støtte<br />
Med et naturforvaltningsprojekt<br />
til 27 mio. kr., hvor EU betaler<br />
de 60%, skal Skov- og Naturstyrelsen<br />
og tre amter samarbejde<br />
om at pleje de få og<br />
små overdrev der er tilbage.<br />
Der skal bl.a. ryddes 1064 ha<br />
tilgroede overdrev, få skabt<br />
græsningspleje på 1780 ha og<br />
rydde 65 ha plantage anlagt<br />
på gammelt overdrev. Overdrevene<br />
ligger i internationale<br />
habitatområer på bl.a. Mols,<br />
Møn, Samsø og Røsnæs. De<br />
naturmæssigt rige overdrev<br />
var før en udbredt landskabstype<br />
med sin tørre græssede<br />
bund, spredte træer og krat,<br />
men findes nu kun hist og pist.<br />
De sårbare rester er tilmed truede<br />
fordi de ikke græsses af og<br />
gror til og fordi overdrevene<br />
er opsplittede i små isolerede<br />
områder. Den formelle beskyttelse<br />
af resterne er på plads<br />
med den nye naturbeskyttelseslov.<br />
Nu har også den praktiske<br />
beskyttelse fået et løft.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
Cykelskur med grønt tag. Set oppefra bliver den lille gård lidt grønnere.<br />
Grønne gårde med grønne tage<br />
Byens gårde ses mest oppefra<br />
vinduerne. Så hvorfor ikke<br />
gøre skurenes tage, halvtage<br />
m.v. grønne af bevoksning så<br />
gården bliver ekstra frodig når<br />
man ser den fra lejligheden?<br />
Den logiske tanke er taget op<br />
af bl.a. Grønne Gårde der er<br />
den afdeling i Københavns<br />
Kommune der tager sig af at<br />
forny gårdanlæg, hvilket især<br />
sker i tætte bebyggelser af ældre<br />
etageejendomme. I de senere<br />
år er også bevoksning på<br />
Engsøer holder<br />
fosfor fra Arresø<br />
Den knap 40 ha store Arresø,<br />
Danmarks største, får tilført<br />
langt mindre fosfor end før.<br />
Det skyldes især at spildevandet<br />
renses, men også at der er<br />
etableret nye engsøer ved de<br />
vandløb der fører til søen, skriver<br />
Torben S. Boisen og Henrik<br />
Vest Sørensen og Peter B. Jørgensen<br />
i Vækst 3/04. Når engsøerne<br />
er oversvømmet bundfældes<br />
fosforen og bindes i<br />
tørv eller planter som delvis føres<br />
væk med husdyrproduktionen.<br />
Frederiksborg Amt vedtog<br />
i 1993 Arresøplanen hvorefter<br />
syv vandområder skulle<br />
retableres. Det er kun blevet til<br />
fire (i alt 196 ha) med én mere<br />
på vej (110 ha). Engsøer blev<br />
på forhånd vurderet som omkostningseffektive,<br />
og det har<br />
holdt stik. Målinger i Solbjerg<br />
Engsø viser at at der samlet har<br />
været tilbageholdt næsten tre<br />
gange mere forfor end forventet:15<br />
tons fosfor siden 1994,<br />
men også at effekten varierer<br />
meget fra år til år. Man er nu<br />
nær målet om at Arresø højst<br />
må tilføres 6 tons fosfor pr. år.<br />
de flade tage kommet med,<br />
f.eks. i den lille Nørrebrokarré<br />
omkranset af Florsgade, Hiort<br />
Lorenzensgade og Laurids<br />
Skausgade. Men denne karré<br />
som repræsentant har Grønne<br />
Gårde i år fået den ‘Grønne<br />
Tag-pris’ fra International<br />
Green Roof Institute (IGRI) der<br />
lægger vægt på at de grønne<br />
tage er ført ind på stenbroen.<br />
Her er de grønne tage nok<br />
små, men de har stor virkning<br />
og ses af mange.<br />
Danmarks Have<br />
Skov og Landskab<br />
Be Bevar Be ar mig mig v vvel!<br />
v el!<br />
DL Høstkonference 2004<br />
I dag er det svært at bevare og frede<br />
danske haver og dansk landskabsitektur.<br />
Hvordan kan vi gøre det bedre? På<br />
konferencen vil problemet blive belyst<br />
med eksempler fra ind- og udland. Alle<br />
med interesse for emnet er velkomne<br />
fr fr freda fr fr eda edag edag<br />
g den den 29. 29. oktober oktober 2004<br />
2004<br />
9.30-16.30 på Copenhagen Business<br />
School, Solbjergvej 3, 2000 Frederiksberg.<br />
Tilmelding ilmelding senest senest den den den 21. 21. oktober oktober 2004<br />
2004<br />
til Danske Landskabsarkitekter,<br />
e-mail dl@landskabsarkitekter.dk<br />
Tilmeldingen er bindende. Ved afbud senere end 8<br />
dage før konferencen hæftes for hele<br />
deltagergebyret. Ved tidligere afbud hæftes for<br />
halvdelen af deltagergebyret.<br />
Pr Pris Pr is f ffor<br />
f or delta deltagelse delta else inklusiv inklusiv fr frok fr ok okost ok ost<br />
1.650 kr. for medlemmer af DL, Have- og<br />
Landskabsrådet samt Akademisk Arkitektforening.<br />
850 kr. for ledige medlemmer af DL.<br />
1950 kr. for ikke medlemmer af DL og AA.<br />
500 kr. for landskabsarkitektstuderende, der er<br />
medlem af DL. Alle beløb er excl. moms.<br />
Danske Landskabsarkitekter,<br />
Sankt Peders Stræde 39 3. sal,<br />
1453 København K<br />
AMU-kurser<br />
Kurserne afholdes på Sjælland og i Jylland med mulighed for<br />
kursusgodtgørelse, kost og logi.<br />
Vi har kurser under emnerne:<br />
Træfældning med motorsav<br />
Træklatring og beskæring<br />
Naturlegepladser<br />
Blokhusbyggeri<br />
Vandløbspleje<br />
Landskabspleje<br />
Publikumsfaciliteter<br />
Friluftsliv og naturbeskyttelse<br />
inden for det grønne<br />
NYE KURSER<br />
I 2005 OM<br />
NATUR I BYEN<br />
Tynding og beskæring i<br />
bynære skove og hegn<br />
Vandhulspleje og<br />
faunapassager i<br />
byerne<br />
Vi udbyder stadig brugerbetalte kurser som:<br />
European Treeworker Certificering<br />
Nedskæring fra lift<br />
Pleje af mindre træer<br />
GPS opmåling, skov og landskab<br />
Kursusbeskrivelser, ansøgningsskemaer: www.SL.kvl.dk, tlf. 3528 1505.<br />
Flere oplysninger: AMU-kursuskoordinatoren, lsv@kvl.dk eller<br />
koordinatoren for brugerbetalte kurser, bho@kvl.dk, tlf. 3528 1904.<br />
Skov & Landskab er et selvstændigt center for forskning, undervisning,<br />
formidling og rådgivning vedr. skov, landskab og planlægning ved Den Kgl.<br />
Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). Se vores hjemmeside på www.SL.kvl.dk<br />
FRA VIDEN TIL HANDLING<br />
Velk elk elkomst elk omst<br />
v. formand, landskabsarkitekt Lise Schou<br />
Åbningstale<br />
Åbningstale<br />
Åbningstale<br />
Kulturminister Brian Mikkelsen<br />
Dansk Danske Dansk e f fforhold<br />
ff<br />
orhold<br />
Et overblik over den eksisterende lovgivning<br />
samt nøgleord til mangler i den. Kunsthistoriker<br />
Elisabeth Buchwald, Kulturarvsstyrelsen.<br />
Den Den eur europæisk eur opæisk opæiske opæiske<br />
e Landska Landskabsk<br />
Landska bsk bskon bskon<br />
on onvention on ention<br />
Præsentation af Europa Rådets Landskabskonvention<br />
samt orientering af SNS’s arbejde<br />
inden for landskabsområdet. Arkitekt Søren<br />
Rasmussen, Skov- og Naturstyrelsen.<br />
Dansk Danske Dansk e fr fr fredningssa<br />
fr fredningssa<br />
edningssa edningssager<br />
edningssa er er, er eksempler<br />
eksempler<br />
Gennemførte og ikke gennemførte<br />
fredningssager med fokus på sagsforløb og<br />
problemstillinger. Fredningsleder Jesper Refn,<br />
Danmarks Naturfredningsforening.<br />
Frok ok ok okost ok ost - - tur tur til til F FFreder<br />
FF<br />
eder ederiksber ederiksber<br />
iksber iksberg iksber g Ha Have Ha<br />
Landskabsarkitekt MDL Niels Mellergaard,<br />
Slots- og Ejendomsstyrelsen, viser rundt i<br />
Frederiksberg Have.<br />
Udenlandsk<br />
Udenlandske Udenlandsk e f fforbilleder<br />
f orbilleder<br />
Hvordan gør de i udlandet og kan vi lære noget<br />
heraf? Landskabsarkitekt MDL Jette Abel.<br />
Ny Ny Nye Ny Ny e r rreno<br />
r eno enover eno er eringspr er ingspr ingsprojekter<br />
ingspr ojekter<br />
Præsentation af internationale renoveringsprojekter<br />
der viser ny konceptuel og filosofisk<br />
tilgang. Dr. agro. landskabs- arkitekt MDL<br />
Malene Hauxner.<br />
Samtale Samtale og og debat<br />
debat<br />
Konferencens emne visualiseres i et diasshow,<br />
der panorerer gennem et bredt udsnit af<br />
bevaringsværdig dansk landskabsarkitektur.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 33
Maskinen fælder træet, løfter stammen til sporet, afgrener den og saver den op. Foto: Ckaus Haagesen, Chili.<br />
Skovningsmaskiner trykker skovjorden<br />
Nyt tung teknik skaber også risiko for traktose i skoven<br />
En skovningsmaskine i aktion<br />
med projektører, kran<br />
og larvefødder eller boogiehjul<br />
i en mørk skov, kan godt<br />
sætte en i science fiction stemning<br />
à la skovplaneten i ‘Return<br />
of the Jedi’. Ikke desto<br />
mindre er synet blevet almindeligt.<br />
Skovningsmaskinerne<br />
høster ca. 95% af de danske<br />
nåletræer og 10-15% af løvtræerne.<br />
De gamle løvtræer er<br />
trods alt for store og tunge.<br />
Med de store maskiner, der<br />
afløser manden med motorsav,<br />
forstærkes problemet med<br />
komprimering af skovjorden.<br />
Skovbruget får dermed også<br />
de traktoseproblemer som<br />
landbruget og anlægsgartneriet<br />
har haft i årtier.<br />
Skovbrugets måde at forholde<br />
sig til problemet på minder<br />
også om den måde som land-<br />
34<br />
Det stærke firkløver, når det gælder grønne uddannelser<br />
Ribe afdeling/Snepsgård<br />
Snepsgårdevej 20 · 6760 Ribe<br />
Tlf. 76 37 37 37<br />
www.amusyd.dk<br />
bruget og anlægsgartneriet<br />
gjorde før: man fokuserer på<br />
skaderne i de øvre jordlag og<br />
hjulets kontakttryk (marktryk)<br />
der så fordeles og nedsættes<br />
med brede dæk, lavt dæktryk,<br />
flere hjul, bælter m.v.<br />
For de store skovningsmaskiner<br />
er marktrykket 0,37-0,97<br />
kg/cm² afhængigt af maskinernes<br />
vægt, last og dæktype. Det<br />
er blot 1-3 gange så meget<br />
som vores fødder, skriver Anne<br />
Mette R. von Benzon, COWI<br />
Rådgivende Ingeniører A/S på<br />
www.trae.dk. Hun kommer<br />
ikke ind på at tunge maskiners<br />
totalvægt (akseltryk) kan påvirke<br />
jorden i dybden selv om<br />
marktrykket er lille. Marktrykket<br />
er kontaktrykket mellem<br />
hjul og jordoverflade.<br />
God planlægning og kørespor<br />
anfører Mette R. von Ben-<br />
De fire jyske gartnerskoler har indledt et nyt samarbejde, der skal sikre virksomhederne maksimal service ved tilrettelæggelse<br />
af grønne uddannelser for medarbejdere og ledere.<br />
Alle skoler har gode faciliteter med egen kostafdeling. Og frem for alt har de viljen til at sætte den enkelte virksomhed<br />
i centrum – hver gang. Kontakt skolerne i firkløveret for en snak om behov og ønsker.<br />
Ulfborg Kjærgaard<br />
Lystlundvej 14-18 · 6990 Ulfborg<br />
Tlf. 89 28 10 00<br />
www.eucmidt.dk<br />
zon dog som forebyggende<br />
foranstaltninger for at skåne<br />
jordbunden. Det svarer til det<br />
vigtigste krav i anlægsgartneriet:<br />
at holde den tunge trafik<br />
inden for bestemte zoner og<br />
at undgå at køre dér hvor der<br />
skal plantes. Derved undgår<br />
man både den overfladiske og<br />
dybere komprimering.<br />
Med skovningsmaskiner kan<br />
køresporene lægges langt fra<br />
hinanden, uden at man bliver<br />
nødt til at køre med tunge maskiner<br />
ind mellem sporene for<br />
at hente det fældede træ. Man<br />
kan derved undgå at køre på<br />
det meste af skovbunden.<br />
Ser man bort fra dybdekomprimeringen<br />
er skovbrugsmaskiner<br />
ikke i alle tilfælde dårligere<br />
for miljøet end fældning<br />
med motorsav. I de øvre jordlag<br />
dæmpes komprimeringen<br />
Damgårds Allé 5 · 8330 Beder<br />
Tlf. 87 47 57 00<br />
www.dcj.dk<br />
netop med brede dæk og<br />
mange hjul. Med boogie-montering<br />
kan maskinen let kravle<br />
over forhindringer uden at<br />
mase og rive jorden unødigt.<br />
For tiden udvikles skovningsmaskiner<br />
med katalysator og<br />
lavt dieselforbrug. De kan høste<br />
træerne med et lavere<br />
brændstofforbrug end traditionel<br />
fældning af en mand<br />
med motorsav og udkørsel. På<br />
én time bruger en skovningsmaskine<br />
i gennemsnit 15 liter<br />
diesel og skover 12-20 m³ træ.<br />
En mand med motorsav kan på<br />
en time fælde ca. 1 m³ ved et<br />
benzinforbrug på ca. 1 liter -<br />
hvortil kommer at udkørselsmaskinen<br />
skal køre mere rundt<br />
for at samle op.<br />
Skov- og Naturstyrelsen har<br />
fastsat miljøkrav til Statsskovbrugets<br />
skovmaskiner. De omfatter<br />
brændstof, hydraulikolie,<br />
kædesmøreolie, smørefedt,<br />
brugt olie og filtre, maskinrensning<br />
og vask, affald,<br />
hjul, dæk og lufttryk samt<br />
førermiljø.<br />
Skovningsmaskinen er en<br />
kæmpetraktor udstyret med<br />
en kran med et ‘skovningsaggregat’.<br />
Maskinen fælder træet,<br />
løfter stammen ud til køresporet,<br />
afgrener den og saver<br />
den i passende længder, mens<br />
maskinføreren sorterer træet i<br />
bunker efter tykkelse og længde.<br />
Bunkerne lægges nær køresporene,<br />
så arbejdet for udkørselsmaskinen<br />
lettes. Med<br />
computerteknologi kan stammernes<br />
tykkelse og længde<br />
måles og afpasses savværkernes<br />
ønsker. Meget rationelt.<br />
Ulempen skal først og fremmest<br />
findes 50-80 cm nede i<br />
jorden, og den skal især undgås<br />
ved at man kører i de samme<br />
kørespor hver gang. sh<br />
KompetenceCenter for<br />
Det grønne område -<br />
Sandmosen<br />
- en del af AMU Nordjylland<br />
Sandmosevej 55 · 9460 Brovst<br />
Tlf. 96 33 26 26<br />
www.amunordjylland.dk<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
Den sortsvedne plantage<br />
Branden i Thy den 2.-3. juni skaber hurtigt<br />
en ny og mere interessant skov<br />
Den 2. og 3. juni brændte 155<br />
hektar skov i Stenbjerg klitplantage<br />
i Thy. Det er en af de<br />
største skovbrande vi har set<br />
her i landet. Årsagen er<br />
ukendt, men skoven var meget<br />
tør efter en kølig, tør maj, og i<br />
den kraftige østenvind bredte<br />
ilden sig i spring på flere hundrede<br />
meter.<br />
Op mod 200 skovfolk, landmænd<br />
og entreprenører fik ilden<br />
under kontrol da vinden<br />
om aftenen løjede af. Der var<br />
da brændt et østvestgående<br />
bælte på 1,5 x 0,4 km. Aftenen<br />
og natten blev brugt til at lave<br />
brandbælter og gennemvande<br />
området hvor man forventede<br />
at vinden ville bære hen næste<br />
dag. Vinden skiftede som varslet<br />
til sydvest, men trods forberedelserne<br />
brød ilden alligevel<br />
igennem og bredte sig hurtigt<br />
mod nord indtil vinden om<br />
aftenen igen tog af.<br />
Herefter bredte ilden sig ikke<br />
mere. En truet ejendom<br />
blev skånet. Risikoen var der<br />
dog fortsat, og den 13. juni<br />
opstod der syv småbrande i<br />
kraftig vind, og op til seks uger<br />
efter var der behov for efterslukning.<br />
I nogle uger var skoven<br />
lukket for publikum.<br />
Under branden gik mus, myrer,<br />
firben m.v. under jorden<br />
og overlevede mens de større<br />
dyr løb væk. To rålam var døde<br />
og fem mere måtte aflives.<br />
Desuden blev der fundet enkelte<br />
hugorme og fuglekranier.<br />
Hvor der havde været myretuer<br />
var der bagefter dybe<br />
kratere fordi grannålene var<br />
brændt.<br />
I den forkullede skov har både<br />
plante- og dyrelivet været<br />
hurtigt til at indfinde sig. Urter,<br />
buske og træer har spiret<br />
hvor der før var tæt og ensartet<br />
skov. Branden har samtidig<br />
frilagt en række delvist skjulte<br />
gravhøje. „Det er trist at se årtiers<br />
planlægning gå op i flammer<br />
på få dage, men nu synes<br />
jeg at perspektiverne for plantagen<br />
ser yderst spændende<br />
ud,“ udtaler klitplantør Henrik<br />
Schjødt Kristensen til Jan Skriver<br />
i ‘Skoven’ (8/2004).<br />
Ifølge Skov- og Naturstyrelsens<br />
hjemmeside skal skovdriften<br />
nu have det fælles sigte at<br />
give plantagen et større naturindhold.<br />
Nogle steder vil de<br />
brændte og afsvedne stammer<br />
stå som et monument over en<br />
naturkatastrofe. Andre steder<br />
vil træerne blive skovet, så der<br />
genskabes indre lysninger. Andre<br />
steder igen plantes grupper<br />
af løvtræer som på langt<br />
sigt kan sprede frø og være<br />
med til at bryde plantagens<br />
dominans af nåletræer. sh<br />
Det grønne spirer hurtigt frem. Billedet er taget 13. august, godt to<br />
måneder efter branden. Foto: Henrik Schjødt Kristensen.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 35
36<br />
Juelsminde Planteskole<br />
er storproducent af<br />
ROSER &<br />
HÆKPLANTER<br />
Derfor er vi stand til at tilbyde fin kvalitet til<br />
fordelagtige priser. Vi har roser i alle mulige<br />
sorter og typer og hækplanter i bredt sortiment.<br />
Se på www.juelsminde-planteskole.dk<br />
Fri overnatning i 30 statsskove<br />
Fax 75694634<br />
Med et forsøg med fri overnatning i 30 skove tager statsskovene<br />
et lille skridt henimod den allemandsret som kendes<br />
fra Norge og Sverige. Man kan frit slå sit telt op overalt og<br />
komme tæt på naturen døgnet rundt. Man må dog kun<br />
overnatte én gang samme sted og højst med et trepersoners<br />
telt og højst med to telte samme sted. Man skal være uden<br />
for synsvidde fra bygninger, må ikke bruge motoriseret<br />
transport og åben ild og skal rydde godt op. Skovene kan<br />
ses på www.skovognatur.dk. De ligger fortrinsvist langt fra<br />
større byer og ingen sjællandske skove er med. Det nye forsøg,<br />
der gælder til 2006, supplerer de 186 ’primitive overnatningspladser’<br />
som statsskovene i forvejen har.<br />
Agria tohjuler kan<br />
forskyde hjulene<br />
De nye Agria-tohjulstraktorer,<br />
Bison og Taifun, kan forskyde<br />
hjulenes placering så vægten<br />
fordeles optimalt uanset om<br />
der køres med redskaber for<br />
eller bag. Det er især en fordel<br />
med tunge redskaber. Traktoren<br />
har desuden servostyring<br />
og hydrostatisk transmission.<br />
Bison har 10 eller 13 hk; Taifun<br />
18 hk. Der er enten rekylstart<br />
eller elstart. Import: H.G. Enemark,<br />
tlf. 4396 6677.<br />
Til venstre formand for Vej & Park, Henning Kristensen. Til højre formand<br />
for Entreprenørsektionen, Hans Holm. Foto: Torben Sigh.<br />
Maskinleverandører i to foreninger<br />
Brancheforeningen Maskinleverandørerne<br />
er nu formelt<br />
delt i to foreninger, men under<br />
samme hat med det gamle<br />
navn. Det blev besluttet på en<br />
ekstraordinær generalforsamling<br />
13. september. De foreninger<br />
hedder ‘Entreprenørsektionen’<br />
og ‘Vej & Park’. De har<br />
hver 15 medlemmer. Der vil<br />
fortsat være fælles aktiviteter,<br />
men kun når man finder det<br />
nødvendigt. De nye sektioner<br />
fortsætter under samme sekretariat<br />
som hidtil.<br />
En restgruppe på 11 medlemmer<br />
er ikke med nogen af<br />
stederne. Hertil hører Svenningsens<br />
og andre med et mere<br />
alsidigt sortiment. Til ‘Licitationen’<br />
oplyser Niels Svenningsen<br />
at der arbejdes på at etablere<br />
et tredje ben under arbejdstitlen<br />
‘Jord & <strong>Miljø</strong>’.<br />
HI-messe med<br />
for få besøgende<br />
Udstillingen HI Byggeri &<br />
Håndværk, som Messecenter<br />
Herning holdt 7.-10. september,<br />
blev en besøgsmæssig<br />
skuffelse med knap 21.000 besøgende<br />
på fire dage. En af de<br />
store sektorer på udstillingen<br />
var ‘Materiel & Grej’ med maskiner<br />
til entreprenører og vej<br />
& park. Det var hovedsagelig<br />
en hal-udstilling hvor entreprenørudstillerne<br />
forsøgte sig<br />
med ensartede stande uden<br />
egentlig standopbygning, altså<br />
som om det var udendørs. Det<br />
var en succes ifølge brancheforeningenMaskinleverandørerne<br />
der bl.a. forklarer det<br />
dårlige besøg med det fine<br />
sensommervejr. Efter en længere<br />
regnfuld periode var fagfolk<br />
nok meget ivrige efter at<br />
komme i gang med arbejdet.<br />
Bestyrelsen i ‘Vej & Park’ består<br />
af formand Henning Kristensen,<br />
H.C. Petersen & Co.,<br />
Per Darmer, H.G. Enemark og<br />
John Overgaard Jensen, Epoke<br />
A/S. Bestyrelsen i ‘Entreprenørsektionen’<br />
består af formand<br />
Hans Holm, JJM Gruppen, Per<br />
Stjernquist, Volvo Entreprenørmaskiner<br />
A/S og Chr. Harkjær<br />
fra Enmaco Maskiner.<br />
På udstillingssiden vil ‘Vej &<br />
Park’ ifølge Henning Kristensen<br />
satse på Have & Landskab<br />
og HI-messen hvert år på skift.<br />
Entreprenørsektionen vil ifølge<br />
Hans Holm lave en udstilling i<br />
eget regi målrettet maskinførerne.<br />
Den skal efter planen afløse<br />
Entreprenør & Grønen Anlæg<br />
og holdes i 2006. Begge<br />
sektioner anfører også landbrugsmaskinmessen<br />
Agromek<br />
som en mulighed.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
Palmer som gadetræer? Måske<br />
ikke, men det er en<br />
kendsgerning at sommerklimaet<br />
bliver varmere, og at det vil<br />
få stor betydning for byerne.<br />
Grønne områder er efter al<br />
sandsynlighed en del af løsningen.<br />
Det vurderer den nye professor<br />
i landskabsarkitektur<br />
ved Skov & Landskab, Stephan<br />
Pauleit, der holdt sin tiltrædelsesforelæsning<br />
14. september.<br />
Han skal arbejde med grønne<br />
områder som redskab til at forbedre<br />
bymiljøet. Der vil især<br />
blive fokus på planterne, bl.a.<br />
byens træer, og de økologiske<br />
sammenhænge.<br />
Stephan Pauleit ser bæredygtig<br />
udvikling af byerne som<br />
en af de største udfordringer<br />
for samfundet lige nu: „Byerne<br />
er vores kulturelle og økonomiske<br />
omdrejningspunkt, men<br />
der er brug for visionære beslutninger<br />
der kan reducere<br />
den negative påvirkning af<br />
miljøet og gøre byerne til et<br />
bedre sted at bo,“ siger han og<br />
Grønne bæredygtige byer<br />
Stephan Pauleit tiltrådt som ny KVL-professor i landskabsarkitektur<br />
Stephan Pauleit: Efterlyser<br />
visionære miljøbeslutninger.<br />
fremhæver at landskabsarkitekter<br />
og andre med biologisk<br />
baggrund vil spille en vigtig<br />
rolle i denne proces.<br />
Stephan Pauleit er tysk landskabsarkitekt<br />
og ekspert i byernes<br />
grønne struktur og økologi.<br />
Senest har han sammen<br />
med en gruppe tyske byplanlæggere<br />
og arkitekter arbejdet<br />
MS 260 FB<br />
Professionel mellemklasse sav. FarmBoss.<br />
Robust, komfortabel og lang levetid kendetegner<br />
denne sav. Dimensioneret til hårdt brug dag efter<br />
dag. Kan udbygges til hækkeklipper med HS 246.<br />
49 cm³ • 3,5 hk • 4,7 kg • sværd 37 cm<br />
SPAR 800,-<br />
3.196,-<br />
Excl. moms<br />
med at planlægge en ny bydel<br />
for 800.000 indbyggere i<br />
Shanghai i Kina. Stephan<br />
Pauleit er også involveret i det<br />
første europæiske projekt om<br />
klimaforandringernes konsekvenser<br />
for byer med Manchester<br />
som eksempel. Målet er at<br />
vise hvordan man imødegår<br />
problemerne med en gennemtænkt<br />
byplanlægning.<br />
„Et velplanlagt net af grønne<br />
områder vil helt sikkert<br />
komme til at spille en vigtig<br />
rolle, f.eks. i forhold til at<br />
håndtere det store mængder<br />
regnvand vi fremover vil se om<br />
vinteren,“ siger Stephan Pauleit<br />
der hos Skov & Landskab<br />
bliver leder af den forskergruppe<br />
der arbejder med bytræer,<br />
bymiljø og kvaliteten af<br />
grønne områder. Han får bl.a.<br />
ansvaret for at undervise de<br />
landskabsarkitektstuderende i<br />
brugen af planter - på engelsk,<br />
der nu for alvor indføres som<br />
undervisningssprog på landskabsarkitektstudiet.<br />
sh<br />
Skovjakke<br />
I bævernylon. Str. 46-64.<br />
Normalpris 556,-<br />
Sikkerhedsoverall<br />
I bævernylon. Str. 46-64.<br />
Normalpris 796,-<br />
WoodPro<br />
Vandtæt støvle med stålsnude.<br />
Str. 36-48. Normalpris 700,-<br />
Skovhjelm<br />
Komplet med høreværn og visir.<br />
Normalpris 396,-<br />
476,-<br />
Excl. moms<br />
700,-<br />
556,-<br />
STIHL oplyser nærmeste forhandler på Tel. 3686 0500 eller www.stihl.dk<br />
SPAR 144,-<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 37<br />
Excl. moms<br />
Excl. moms<br />
316,-<br />
Excl. moms<br />
Træfældning<br />
Stubfræsning<br />
Ultralydsmåling<br />
P.N. Bøjle<br />
Lærk/Douglas<br />
Savværk<br />
Hestehavevej 40 . Osted .<br />
4000 Roskilde. Tlf. 46 49 60 27<br />
www.bondeskovgaard.dk<br />
Statsskove i ny<br />
decentral struktur<br />
Skov- og Naturstyrelsen har<br />
omstruktureret sine statsskovdistrikter.<br />
Antallet er mindsket<br />
fra 25 til 20. De seks har samtidig<br />
fået status som landsdelscentre<br />
med ansvar for visse<br />
myndighedsopgaver, bl.a. ansøgninger<br />
om tilskud og skovrejsning.<br />
Tre distrikter (Buderupholm,<br />
Randbøl, Frederiksborg)<br />
varetager Skov & Naturstyrelsens<br />
maskindrift, handel<br />
med træ og udlicitering.<br />
op<br />
til<br />
Alle priser er excl. moms. Tilbud gældende t.o.m. 31.12.04
Hele verden på ti hektar<br />
Botanisk Have i København er med sin store samling af planter fra hele verden en kilde til<br />
viden om planteverdenens mangfoldighed - og samtidig en smuk og afvekslende park<br />
Af journalist Jette Møller Nielsen<br />
Da Københavns Universitets<br />
Botaniske Have i 2000 fejrede<br />
400 års jubilæum som institution,<br />
blev det bl.a. markeret<br />
med anlæg af et nyt stort<br />
rhododendron-bed. Det skete<br />
som led i en langsom fornyelse<br />
af haven der ellers i hovedtræk<br />
ser ud som da den i oktober<br />
1874 åbnede lågerne til haven<br />
på byens gamle voldterræn.<br />
Haven er fredet, men fornyelse<br />
og forandring må der til,<br />
for at haven kan opfylde sit<br />
formål: Botanisk Have skal som<br />
institut under Københavns<br />
Universitet have en righoldig<br />
levende plantesamling der kan<br />
bruges til forskning, undervisning<br />
og formidling af viden<br />
om planter og naturværdier.<br />
I Botanisk Have kan man<br />
komme verden rundt i planteriget,<br />
for her er vilde planter<br />
38<br />
fra alverdens kontinenter og<br />
klimaer. Haven har Danmarks<br />
største samling af levende<br />
planter: 24.000 eksemplarer<br />
fordelt på 13.000 arter eller ti<br />
gange så mange arter som i<br />
den danske natur og 2000 flere<br />
end i hele Europa. Men den<br />
fungerer også som en park<br />
hvis venlige, frodige og afvekslende<br />
udtryk både skyldes beliggenheden<br />
på voldterrænet<br />
og den haveplan som landskabsgartner<br />
H.A. Flindt udarbejdede<br />
omkring 1870.<br />
Den nuværende Botaniske<br />
Have er Københavns Universitets<br />
fjerde af slagsen. Den første<br />
blev oprettet i 1600 på en<br />
grund nær den nuværende<br />
Krystalgade, primært som medicinsk<br />
urtehave. Godt 150 år<br />
senere fik haven i nogle få år<br />
til huse i Frederiksstaden. I<br />
1778 blev den flyttet til slotsparken<br />
bag Charlottenborg.<br />
Charlottenborghaven kom<br />
ud over danske planter og lægeurter<br />
også til at omfatte<br />
mange udenlandske planter,<br />
en del indført ved ekspeditioner<br />
til fjerne lande. I 1840’erne<br />
var haven ved at være for lille,<br />
og man så sig om efter et ny<br />
sted. Det blev fundet da det i<br />
1850’erne besluttedes at sløjfe<br />
fæstningsvoldene rundt om<br />
København. I den forbindelse<br />
blev ti hektar reserveret til en<br />
ny botanisk have.<br />
Flindt, Rothe og Jacobsen<br />
Omkring 1870 indtrådte landskabsgartner<br />
H.A. Flindt, slotsgartner<br />
ved Rosenborg Tyge<br />
Rothe og brygger I.C. Jacobsen<br />
i en komité der skulle udforme<br />
den ny have. De tre havde tid-<br />
ligere arbejdet sammen om<br />
haven på Carlsberg. H.A. Flindt<br />
udarbejdede planerne for havens<br />
anlæg og udformningen<br />
af terrænet, mens Tyge Rothe<br />
og I.C. Jacobsen stod for at<br />
planlægge væksthusene.<br />
Flindt - der i sin karriere nåede<br />
at an- og omlægge en<br />
række store haver og parker,<br />
bl.a. Ørstedsparken, Glorup og<br />
Egeskov slotshaver - anlagde<br />
haven i engelsk landskabsstil<br />
med sirligt snoede gangstier.<br />
Voldterrænet med voldgrav<br />
blev modelleret en del om. Ca.<br />
170.000 m 3 jord blev flyttet i<br />
forbindelse med planering og<br />
opfyldning af vandgrave. Alligevel<br />
er der tydelige spor af<br />
den gamle befæstning. Den<br />
kommaformede sø i bunden af<br />
haven er rester af voldgraven.<br />
En del af de gamle volde og<br />
Der plantes i det ‘danske kvarter’ i maj. I hele haven kan man se 24.000 planter fordelt på 13.000 arter. Foto: Jette Dahl Møller, Botanisk Have.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
astioner er grundlag for bl.a.<br />
havens to stenhøje og ‘granbakken’<br />
fra søen op til Øster<br />
Voldgade og observatoriet.<br />
Tyge Rothe og I.C. Jacobsen<br />
tegnede væksthusene. Det store<br />
palmehus blev stærkt præget<br />
af bryggerens betagelse af<br />
Crystal Palace der blev bygget<br />
til verdensudstillingen i London<br />
i 1851. Jacobsen tegnede<br />
grundplanen til Palmehuset<br />
der blev placeret skråt på det<br />
tidligere glacis, d.v.s. det opfyldte<br />
terræn foran den gamle<br />
fæstningsgrav.<br />
„Man havde ti år til at forberede<br />
flytningen. Der blev oprettet<br />
en midlertidig planteskole<br />
på det nuværende Israels<br />
Plads så den ny have kunne få<br />
træer og buske af en vis størrelse,“<br />
fortæller lektor, cand.<br />
hort. Folmer Arnklit, ansat ved<br />
Botanisk Have siden 1970 og<br />
ansvarlig for en stor del af havens<br />
frilandsområder.<br />
Derudover blev der indkøbt<br />
nye planter, taget frø og stiklinger<br />
af planterne i Charlottenborghaven<br />
og overført levende<br />
planter herfra. Bl.a. den<br />
store sumpcypres som menes<br />
at stamme fra 1806, og som i<br />
dag står ved søen.<br />
Styrende principper<br />
Flindts haveplan er stadig styrende<br />
for haven. Men af hensyn<br />
til driften er der lavet en<br />
del forandringer og omlægninger.<br />
Da træerne i haven<br />
blev store, måtte nogle planter<br />
f.eks. flyttes fra bede til samlede<br />
kvarterer med bedre vækst-<br />
Planterne placeres bl.a. efter deres krav til voksested og økologi.<br />
Et eksempel er stenbedsplanterne på stenhøjen. En lille<br />
bæk skaber en særlig økologisk niche og en særlig oplevelse.<br />
Foto: Jette Dahl Møller, Botanisk Have.<br />
betingelser. Stisystemet er udvidet<br />
en del, og store dele af<br />
stenhøjene er omlagt.<br />
Oprindelig var planterne<br />
samlet efter plantefamilier, og<br />
den inddeling findes stadig<br />
mange steder. Men i dag grupperes<br />
der også efter andre<br />
principper, f.eks. efter planternes<br />
krav til voksested og økologi<br />
(her findes en mose, steppebede<br />
og surbundsbede) eller<br />
efter geografi (f.eks. dansk<br />
kvarter og østasiatisk kvarter). I<br />
væksthusene er der desuden<br />
skabt klimatiske betingelser<br />
lige fra regnskov til ørken.<br />
På stenhøjene er geografi<br />
og økologi kombineret: Her<br />
vokser planter fra Balkan, Pyrenæerne<br />
og Alperne i den<br />
jordbund der passer til dem.<br />
“De pyrenæiske planter gror i<br />
en veritabel grusbunke blandt<br />
Faxe kalksten. Det har vist sig<br />
at de trives bedst sådan, med<br />
grus og kølighed og fugtighed<br />
til rødderne,“ siger Folmer<br />
Arnklit. „Generelt må vi sige,<br />
at vi udendørs ikke kan holde<br />
os strikt til taksonomiske eller<br />
geografiske placeringer af<br />
væksterne. Nogle planter fra<br />
Nordamerika og Asien vil f.eks.<br />
gerne gro sammen. Så for at<br />
slippe nemt om ved tingene lader<br />
vi i høj grad planterne gro<br />
dér hvor de helst vil. På den<br />
måde udnytter vi også arbejdskraften<br />
optimalt.“<br />
Nedskæringer<br />
Optimal udnyttelse af arbejdskraften<br />
er blevet mere nødvendig<br />
efter at der i de seneste<br />
år er skåret ned på havens personale.<br />
Haven har i dag foruden<br />
lederen, professor Ole<br />
Hamann, fem videnskabelige<br />
medarbejdere og 36 fastansatte<br />
teknisk-administrative<br />
medarbejdere hvor der for få<br />
år siden var 42. Af de 36 er de<br />
26 gartnere.<br />
„Nedskæringerne har medført<br />
at vi har indskrænket åbningstiden.<br />
Vi har også omlagt<br />
områder så de kræver mindre<br />
pasning, bl.a. indgangspartierne,<br />
dele af stenhøjene, prydbedene<br />
og dele af dansk kvarter.<br />
Vinterdækning er der hverken<br />
tid eller råd til. Der er områder<br />
vi i dag slet ikke gør noget<br />
ved. F.eks. må nogle områder<br />
ved granbakken passe sig selv<br />
til der kommer bedre tider. Vi<br />
har fået flere græsarealer, og<br />
bruger i udstrakt grad naturligt<br />
bunddække. Mange steder<br />
er vi nødt til at lade ukrudtet<br />
gro indtil vi kan lave en samlet<br />
indsats mod det,“ siger Folmer<br />
Arnklit.<br />
Botanisk Have fungerer også som en park med mange smukke udsigter, f. eks. dette kig hen over søen til<br />
Palmehuset. Foto: Jette Dahl Møller, Botanisk Have.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 39
For tiden laves en samlet<br />
indsats for at bekæmpe de<br />
mange padderokker som plager<br />
haven. Der er braklagt og<br />
gravet op og dækket med fiberdug<br />
- foreløbig uden resultat.<br />
Så måske ender det med at<br />
man må bruge gift for at komme<br />
af med dem.<br />
Ansvarsområder<br />
Botanisk Have er arbejdsmæssigt<br />
inddelt i fire frilandsafdelinger<br />
og tre væksthusafdelinger.<br />
Til afdelingerne er knyttet<br />
både videnskabelige medarbejdere,<br />
gartnere og håndværkere.<br />
Gartnerne arbejder i<br />
grupper, men har hver sit ansvarsområde.<br />
Nogle grupper<br />
har en formand, andre ikke.<br />
De tilrettelægger selv arbejde,<br />
ferier og afspadsering.<br />
I gruppen ‘Friland I’ der omfatter<br />
de systematiske kvarterer<br />
- staudekvarteret, dansk<br />
kvarter og det etårige kvarter -<br />
passer én gartner staudekvarteret,<br />
én det etårige kvarter og<br />
to det danske kvarter. I feriesæsonen<br />
passer man hinandens<br />
område, for der kommer<br />
ikke afløsere på. Så må udtynding<br />
og lugning vente til alle<br />
er på arbejde igen.<br />
Der er også meget håndlugearbejde<br />
på Friland III som<br />
omfatter stenhøjene. Friland II<br />
kaldes arboretafdelingen. Den<br />
står for at vedligeholde træer<br />
foruden græsplæner og gang-<br />
40<br />
stier og bruger selvsagt maskiner.<br />
På Friland I og III bruges<br />
håndredskaber som kan læsses<br />
på en budcykel.<br />
Friland IV er afskæringsafdelingen<br />
som i sæsonen sørger<br />
for undervisningsmateriale til<br />
botanikundervisningen på universitetet,<br />
Farmeceutisk Højskole<br />
og et par aftenskoler.<br />
Palmehuset, der har fem rum<br />
med hver sit klima, udgør<br />
Væksthusafdeling I. Væksthusafdeling<br />
II omfatter de lave<br />
væksthuse med bl.a. sukkulenter,<br />
orkidéer og bromeliaceer,<br />
Væksthusafdeling III er en formeringsafdeling<br />
og står også<br />
for subtropiske stauder. Hertil<br />
kommer en forsøgsafdeling i<br />
Tåstrup med to gartnere.<br />
Specielle opgaver<br />
Udover de gængse gartneropgaver<br />
er gartnerarbejdet i Botanisk<br />
Have specielt fordi der<br />
arbejdes med forskellige slags<br />
vækstbetingelser og forskellige<br />
klimaer. Nogle af gartnerne<br />
høster også frø, tærsker og<br />
renser dem og pakker dem.<br />
Hvert år høstes frø af over<br />
6.000 planter. En del sås året<br />
efter i haven, andre frø sælges<br />
i havens butik eller sendes til<br />
andre botaniske haver som led<br />
i havernes indbyrdes bytning<br />
af frø og planter.<br />
Om vinteren har nogle af<br />
gartnerne til opgave at gravere<br />
skilte, enten til nye planter<br />
Vist kan der vokse palmer i Danmark.<br />
Disse to hørpalmer (Trachycarpus<br />
fortunei) fra Japan har<br />
stået ude i godt ti år. De kræver et<br />
klimamæssigt beskyttet sted og at<br />
vækstpunktet beskyttes mod frost<br />
de første år ude.<br />
eller for at erstatte ugyldige eller<br />
ubrugelige skilte. Hver vinter<br />
skrives 3-4.000 nye skilte.<br />
„Mange gartnere er interesserede<br />
i at blive ansat her, fordi<br />
arbejdet er afvekslende. Så<br />
lærer vi dem op og håber i øvrigt<br />
at de sørger for at skaffe<br />
sig specialviden i fritiden. Vi<br />
har også elever i sidste del af<br />
uddannelsesforløbet,“ siger<br />
Folmer Arnklit.<br />
Botanisk Have besøges hvert<br />
år af 3-500.000 mennesker.<br />
Regner man med. Da det er<br />
gratis at besøge haven, tælles<br />
de besøgende ikke. „Vi har dis-<br />
Botanisk Have har en stor rhododendron-samling, ikke mindst efter anlæggelsen af et nyt stort<br />
rhododendron-bed i forbindelse med havens 400 års jubilæum i 2000. Foto: Jette Dahl Møller, Botanisk Have.<br />
kuteret om vi ligesom mange<br />
andre botaniske haver skulle<br />
tage entré for at få flere indtægter,<br />
men vi vil helst ikke.<br />
Ganske vist opfattes Botanisk<br />
Have som et rekreativt område,<br />
men vi er her ikke for publikums<br />
skyld. De er en afledt<br />
funktion af haven. Det er vi<br />
godt tilfredse med,“ siger Folmer<br />
Arnklit.<br />
Fornyelser<br />
Også i en botanisk have øver<br />
naturen sin indflydelse, og det<br />
har ført til nogle af fornyelserne.<br />
Elmesygen gjorde det af<br />
med havens elmetræer ud<br />
mod Øster Farimagsgade. Her<br />
er nu plantet stiklinger af de<br />
tjørne som har stået neden for<br />
Palmehuset. Eller rettere ligget,<br />
lige siden de væltede under<br />
den store orkan sidst i<br />
1960’erne.<br />
På tjørnenes plads blev rhododendronbedet<br />
på 2000 m 2<br />
anlagt. Man ville gerne have<br />
buske her for at give fri udsigt<br />
til Palmehuset. Bedet rummer<br />
sjældne arter af vilde rhododendron<br />
fra Kina, Japan og<br />
Himalaya, mange skænket af<br />
private samlere.<br />
„I alt består bedet af 300<br />
planter fordelt på ca. 100 arter.<br />
Det er anlagt på grøn flis<br />
oven på lerbund med sphagnum-’badekar’<br />
til de enkelte<br />
planter. Vi har lagt sten og<br />
træstammer på jorden for at<br />
holde på sphagnummen. Som<br />
bunddække har vi bl.a. plantet<br />
forskellige ensianarter,“ fortæller<br />
Folmer Arnklit.<br />
I forvejen har haven en<br />
pænt stor rhododendron-samling,<br />
bl.a. fordi en tidligere<br />
overgartner var stærkt interesseret<br />
i rhododendron. Men det<br />
er en dyr fornøjelse. Der indkøbes<br />
sphagnum for 50.000 kr.<br />
om året, for det ny bed skal<br />
have tilført sphagnum hvert<br />
år. Det skyldes dels lerlaget nedenunder,<br />
dels at sphagnummen<br />
synker. Samtidig flyttes<br />
der rundt på planterne, så der<br />
til stadighed er sur bund under<br />
rødderne.<br />
Fra gammel tid har en skråning<br />
ved Geologisk Museum<br />
fungeret som ‘det ubestemte<br />
kvarter’ hvor planter er blevet<br />
anbragt til observation og bestemmelse.<br />
Her stod forskellige<br />
nåletræer som ikke groede<br />
nævneværdigt. De er nu blevet<br />
fældet for at skaffe plads<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
1 Stedsegrønne træer og buske<br />
2 Løvfældende træer og buske<br />
3 Østasiatiske træer og buske<br />
4 Fyrretræer med vedbend<br />
5 Botanisk Museum<br />
6 Historiske roser<br />
7 Danske planter<br />
8 Rhododendron<br />
9 Etårige planter<br />
10 Palmehuset<br />
11 Stenhøje<br />
12 Stauder<br />
NORD<br />
100 meter<br />
Ca.12 ha<br />
12<br />
til andre planter, og fordi gartnerne<br />
ikke havde tid til at<br />
passe området. På det ryddede<br />
område er nu plantet græs og<br />
træer fra Sibirien, bl.a. sibirisk<br />
røn der her står nær andre<br />
rønnetræsarter.<br />
Gennemsnitligt kommer der<br />
4-500 nye planter til haven om<br />
året. Nogle indsamles på botaniske<br />
ekspeditioner hvor der<br />
ofte er gartnere med. „De sibiriske<br />
træer er hentet fra ekspeditioner<br />
til Sibirien. Nogle<br />
svampefolk tager derover<br />
hvert år, og nogle af vores<br />
gartnere tager med for at finde<br />
andre planter,“ siger Folmer<br />
Arnklit.<br />
Unge kræfter<br />
Folmer Arnklit: „Gartnerne er<br />
ofte med på ekspeditioner, også<br />
til f.eks. Kaukasus eller Dolomitterne.<br />
Vi synes det er godt<br />
de kommer ud og ser de steder<br />
hvor planterne gror naturligt.<br />
De er også tit med på besøg i<br />
andre botaniske haver. Man<br />
kan betragte det som en slags<br />
Hawaiblomt. Der er meget gartnerarbejde i væksthusene med deres forskellige<br />
klimatiske betingelser. Foto: Jette Dahl Møller, Botanisk Have.<br />
10<br />
6<br />
11<br />
5<br />
8<br />
2<br />
3<br />
4<br />
7<br />
1<br />
personalepleje, en belønning<br />
for al deres møje her i haven.“<br />
Nedskæringerne har paradoksalt<br />
nok også ført til fornyelser<br />
af staben. Flere gartnere<br />
end nødvendigt tog nemlig<br />
imod fratrædelsestilbud, så i<br />
januar 2003 kunne haven ansætte<br />
seks nye gartnere.<br />
„Det er unge mennesker, og<br />
det har været godt at få folk<br />
ind som ser på tingene med<br />
nye øjne. De syntes f.eks., at<br />
det så grimt ud med efeu på<br />
fyrrestammerne på granbakken.<br />
Nu har vi savet efeu-stammerne<br />
over ved roden og fjernet<br />
grene og blade op i stigehøjde.<br />
Så i dag kan man se de<br />
smukke - og nu betydelig<br />
slankere - stammer på de øst-<br />
rigske fyrretræer. Samtidig er<br />
der kommet frit udsyn ned til<br />
søen,“ siger Folmer Arnklit.<br />
Han går i modsætning til en<br />
tidligere overgartner ikke ind<br />
for at planterne vokser ‘naturligt’<br />
i haven: „Der skal beskæres<br />
og fældes så planterne ikke<br />
står for tæt, men vokser harmonisk<br />
og giver et godt helhedsindtryk.<br />
Det betyder at<br />
ærværdige 100-årige træer ryger<br />
hvis de skygger for meget<br />
og får andre vækster til at vokse<br />
vandret. Vores målsætning<br />
for træer er at have ét eksemplar<br />
der er på sin højde, og ét<br />
der er på vej. Et træ i en botanisk<br />
have bør højst være 40 år,<br />
ellers bliver det for stort. Blade<br />
og blomster sidder for højt<br />
oppe, så det er svært at bruge<br />
det til undervisningsformål.“<br />
Botanisk Have har to undtagelser<br />
fra reglen om at alle<br />
planterne her skal være botaniske<br />
arter. Den ene er åkanderne<br />
i det runde bassin neden<br />
for Palmehuset. Bassinet udgør<br />
en del af et lille anlæg med<br />
lige bede og stier som blev anlagt<br />
af havearkitekten C. Th.<br />
Sørensen i 1929. Hensigten var<br />
at binde det firkantede præg<br />
ved husene sammen med havens<br />
i øvrigt runde præg.<br />
I bedene står den anden<br />
undtagelse: En samling historiske<br />
roser. De var ved at ryge<br />
ud i forbindelse med nedskæringerne.<br />
Men som Folmer<br />
Arnklit siger: „Hvor går man<br />
hen og finder en tilsvarende<br />
samling af historiske roser? Det<br />
er gamle sortsroser fra 1800tallet<br />
og begyndelsen af 1900tallet,<br />
så man kan sige at en<br />
del af rosernes stamtræ er udstillet<br />
her.“ ❏<br />
Vedbenden er savet over ved roden og grene og blade fjernet i<br />
stigehøjde. Nu kan man se fyrrenes stammer og søen kan atter anes.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 41<br />
9
Omkring hver tredje barn<br />
mellem 10 og 14 år er<br />
dagligt i kontakt med naturen<br />
og 77 procent af børnene får<br />
en naturoplevelse mindst én<br />
gang om ugen. Det viser en<br />
undersøgelse som Danmarks<br />
Naturfredningsforening har lavet<br />
i samarbejde med analyseinstituttet<br />
TNS Gallup. Den<br />
modsiger den udbredte forestilling<br />
om at børnene sidder<br />
foran computeren eller fjernsynet<br />
dagen lang.<br />
Det er især leg, badning,<br />
cykling og gåture som hitter<br />
på børnenes liste over de mest<br />
populære aktiviteter i naturen.<br />
Også de populære rollespil har<br />
fået - især drenge - op af stolene<br />
og skifte computerskærmen<br />
ud med oplevelser og teater<br />
i naturlige omgivelser.<br />
Undersøgelsen svarer til en<br />
undersøgelse fra 2002 hvor<br />
Forskningscentret for Skov &<br />
Landskab spurgte voksne om<br />
hvordan de brugte naturen og<br />
hvilke ønsker de havde til den.<br />
De ville typisk have fred og ro<br />
til at opleve naturen og komme<br />
på bedre tanker. At børn<br />
nok vil noget andet var baggrunden<br />
for den nye undersøgelse.<br />
Det er bekræftet.<br />
Børn vil have action. 7 ud af<br />
10 siger at de har leget i naturen<br />
inden for den sidste må-<br />
42<br />
HVAD BRUGTE DU NATUREN TIL SIDSTE<br />
GANG DU BESØGTE DEN?<br />
Børnene er ude i naturen<br />
Spørgeundersøgelse afliver myten om at<br />
børn kun er computernørder og indeplanter<br />
ned. På de næste pladser kommer<br />
at gå tur, cykle, løbe eller<br />
dyrke anden sport. Svarene peger<br />
også på at naturen ikke<br />
kun er kulisse for legen, men<br />
indgår som en del af oplevelsen.<br />
Børnene lægger stor vægt<br />
på at det er spændende at være<br />
i naturen, og at de kan dele<br />
oplevelserne med vennerne.<br />
Der er overensstemmelse<br />
mellem hvad de reelt siger de<br />
gør, og hvad de siger de bedst<br />
kan lide at gøre i naturen. Her<br />
kommer leg ind på førstepladsen<br />
tæt forfulgt af badning,<br />
cykling og gåture. Og hele<br />
80% svarer at de helst vil sammen<br />
med vennerne når de er<br />
ude i naturen. Over halvdelen<br />
svarer dog at de også gerne vil<br />
være sammen med deres familie<br />
i naturen.<br />
„Børnene vil godt på skovtur<br />
med resten af familien. Men<br />
det er en god ide at gøre den<br />
mere spændende og give børnene<br />
mulighed for at lege og<br />
udfolde sig fysisk. F.eks. at tage<br />
på myre-safari eller på anden<br />
måde garnere søndagsturen<br />
med et ekstra pift,“ siger<br />
Ole Laursen, leder af skoletjenesten<br />
i Danmarks Naturfredningsforening.<br />
Der er fortsat en restgruppe<br />
på ca. fem procent som højst<br />
er ude i naturen et par gange<br />
Naturen opleves helst med vennerne. Foto fra Bandmann 2004.<br />
om året eller mindre. “Vi ved<br />
ikke hvem det er, og hvorfor<br />
det forholder sig sådan. Det er<br />
en af fremtidens udfordringer<br />
at får svar på det, så de også<br />
får muligheden for at opleve<br />
glæden ved naturen,“ understreger<br />
Ole Laursen.<br />
Svarene viste visse forskelle<br />
mellem de yngre og ældre<br />
børn og mellem drenge og piger.<br />
Der er f.eks. tendens til at<br />
flest piger går tur, lufter hund,<br />
cykler en tur og rider, og flest<br />
drenge dyrker sport, fisker, leger<br />
rollespil og klatrer i træer.<br />
En anden tendens er at der er<br />
flest 13-14-årige der lufter<br />
hund, løber og dyrker sport,<br />
og flest 10-12-årige der leger,<br />
bader og klatrer i træer.<br />
Børnene er enige om at der<br />
skal være renere strande, fred<br />
og ro for dyr og planter, flere<br />
grønne områder i byerne, mere<br />
skov og flere søer, åer m.v.<br />
De forholder sig enigt eller<br />
neutralt til om der skal være<br />
mere vild natur, flere lejrpladser,<br />
nationalparker, fiskepladser<br />
og legepladser. Samtidig er<br />
der også stor opbakning til<br />
spørgsmålet om hvorvidt ’det<br />
er fint som det er nu’. Måske<br />
antyder det at disse fremtidsspørgsmål<br />
er for abstrakte.<br />
“Det er en opløftende undersøgelse<br />
i en tid hvor der er<br />
HVOR TIT ER DU UDE I NATUREN?<br />
meget fokus på børns fritidsvaner,<br />
deres stressede hverdag,<br />
fedme og mangel på naturfaglig<br />
viden. Langt de fleste danske<br />
børn kommer jævnligt i<br />
naturen. Og de er heller ikke<br />
ligeglade med natur og miljø<br />
og har mange forstillinger om,<br />
hvordan naturen kan udvikles<br />
og bruges i fremtiden,“ siger<br />
Ole Laursen.<br />
Undersøgelsen, der kan ses<br />
på www.dn.dk, er lavet i forbindelse<br />
med Danmarks Naturfredningsforenings<br />
aktuelle<br />
tema ‘Naturen - verdens største<br />
legeplads’. Undersøgelsen<br />
omfattede 1026 børn udvalgt<br />
som et repræsentativt udsnit<br />
blandt 10-14 årige i Danmark,<br />
blev spurgt i den kølig juni<br />
2004 via et spørgeskema sendt<br />
ud som e-post. I undersøgelsen<br />
er ‘natur’ defineret som skov,<br />
krat, hede, overdrev, strand,<br />
sø, å, eng og andre steder der<br />
har fået lov til at passe sig selv.<br />
Haver, parker, sportsarealer<br />
m.v. hører altså ikke med. sh<br />
KILDER<br />
TNS Gallup (2004): Rapport. Børn og<br />
Natur. Danmarks Naturfredningsforening.<br />
Bandmann, Hans; Svend Thaning<br />
(2004): Verdens største legeplads. Natur<br />
& <strong>Miljø</strong> 3/2004.<br />
www.dn.dk. Danske børn er vilde med<br />
natur. Pressemeddelelse 28.8.2004.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
GRØN FAGDAG<br />
Danske Anlægsgartnere præsenterer eksempler<br />
på ny viden og udvikling i anlægsgartnerfaget.<br />
Fagdagen henvender sig til alle der arbejder<br />
med og bestiller anlægsgartnerarbejde.<br />
Fuger i belægninger<br />
Fugede belægningers styrke, vandtæthed og ukrudtsproblemer<br />
er i høj grad knyttet til fugerne, fugematerialet<br />
og indbygningen af fugematerialet. Der præsenteres fugetyper,<br />
erfaringer og undersøgelser om hvordan grusfuger<br />
bør etableres så de bliver faste og ukrudtsfjendtlige.<br />
Ved ingeniør Søren Gleerup, Gleerup RCI og Søren Holgersen,<br />
Danske Anlægsgartnere.<br />
Helbredsrisiko ved arbejde med flis<br />
Flis indgår i mange anlægsgartneres arbejde. Det sker ikke<br />
uden risiko på grund af skimmelsvampe i flisen. Indåndes<br />
svampesporerne risikerer man at få en række helbredsproblemer.<br />
Der er nu iværksat et projekt som skal give anbefalinger<br />
til sikker brug af flis.<br />
Ved biolog Simon Skov, Skov & Landskab.<br />
Værdisætning af træer<br />
Værdisætning er ikke kun aktuelt når en skade skal prissættes.<br />
Det er også et godt planlægningsredskab. Den nye model<br />
‘Værdisætning af træer’, der nu bruges i retssager, beskrives<br />
med fokus på de svære og afgørende momenter:<br />
etableringspris, sundhedsvurdering og træets restlevetid.<br />
Ved træplejekonsulent Niels Hvass, Sitas A/S<br />
Nye normer for anlægsgartnerarbejde<br />
Efter 12 år foreligger omsider en afløser der tager højde for<br />
den hurtige faglige udvikling og de mange nye standarder<br />
der er dukket op. Som før tages udgangspunkt i eksisterende<br />
referencer med supplement i de efterladte huller, men<br />
formen er anderledes.<br />
Ved fagkonsulent Anne Stausholm, Danske Anlægsgartnere<br />
Kalkudfældninger<br />
Kalkudfældninger på beton kan forekomme og mange synes<br />
det skæmmer. Dansk Beton Industriforening, Betonvarekontrollen,<br />
Danske Anlægsgartnere og Aalborg Portland har<br />
sammen beskrevet og taget stilling til hvordan udfældningerne<br />
begrænses før, under og efter leveringen og i hvilken<br />
omfang kalkudfældningerne bør accepteres.<br />
Ved fagkonsulent Kim Tang, Danske Anlægsgartnere.<br />
Pesticider & gåsebiller<br />
Pesticidstoppet i det offentlige miljø har haft dokumenteret<br />
effekt og sat en effektiv teknologiudvikling i gang, men har<br />
også mødt indvendinger om at være for restriktiv og uøkonomisk.<br />
Status på pesticidaftalen og fremtiden.<br />
Ved seniorrådgiver Palle Kristoffersen, Skov & Landskab.<br />
Der kan være områder hvor den eneste realistiske mulighed<br />
er kemi - måske mod gåsebillelarver på fodbold- og golfbaner?<br />
Opsummering af nuværende erfaringer.<br />
Ved fagkonsulent Eva Meyle, Danske Anlægsgartnere.<br />
Nyborg Strand, torsdag 4. november 2004. kl. 9.00-16.00.<br />
Tilmelding: amp@dag.dk. Tlf. 3386 0861. Frist: 12. oktober.<br />
Pris: 1.975 kr. ex.moms. Ret til ændringer forbeholdes<br />
Danske Anlægsgartnere<br />
via serviceselskabet Pro Verte ApS<br />
Gartnerens barkflis<br />
Den rigtige dækbark<br />
til den rigtige pris<br />
Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet en<br />
vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />
Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående<br />
levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m<br />
Granbark - 0 til 120 mm ............ 120,- ................ 140,-<br />
Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm ...... 170,- ................ 190,-<br />
Vedflis/træflis ........................... 130,- ................ 130,-<br />
Spagnum fra ............................ 160,- ................ 180,-<br />
3 ) leverer<br />
vi naturligvis fragtfrit.<br />
Pris kr./m3 excl. moms<br />
SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />
Varerne kan også afhentes ab lager på Midtsjælland.<br />
Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />
Udlægning af bark<br />
- er et af vore specialer. Ring og få et tilbud.<br />
STEMAS er markedets stærkeste partner,<br />
når det gælder maskiner op til 8 tons.<br />
Du kan vælge mellem 4 anerkendte mærker,<br />
der igennem mange år har bevist deres styrke.<br />
Vi kan tilbyde dig hele paletten fra små<br />
håndbetjente stampere, pladevibratorer og<br />
minilæssere over til fleksible og alsidige<br />
maskiner op til 8 tons.<br />
Du kan vælge mellem et bredt sortiment<br />
af tilbehør. Og du kan vælge mellem<br />
nye eller brugte maskiner.<br />
Oven i det får du stillet vores landsdækkende<br />
døgnservice til din rådighed.<br />
Vi gør det nemt for dig.<br />
...bare ring!<br />
Se vores brugte maskiner på: www.stemas.dk<br />
Opdateres dagligt.<br />
member of JMM GROUP, Scandinavia<br />
Vestjylland 21 42 66 76 Sydjylland/Fyn 20 25 88 98<br />
Midtjylland 20 32 70 34<br />
Nordjylland 20 31 90 99<br />
e-mail: stemas@stemas.dk<br />
Sjælland 40 30 75 49<br />
DSV Transport A/S<br />
www.dsv.dk<br />
Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde<br />
Telefon 4752 4700. Fax 4752 4818.<br />
Mobil 4064 6810. richard@dsv.dk<br />
Richard Nielsen<br />
Vi gør<br />
det nemt<br />
for dig<br />
www.stemas.dk/ammann<br />
MARKEDETS<br />
STÆRKESTE<br />
PARTNER<br />
www.stemas.dk<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 43
PUBLIKATIONER<br />
Nye metoder i renovering<br />
af etageboligområder - fem<br />
europæiske eksempler. Erhvervs-<br />
og Byggestyrelsen<br />
2004. 73 sider. 80 kr. Kas ses på<br />
www.ebst.dk.<br />
Eksempler, resultater og erfaringer<br />
fra det europæiske<br />
partnerskabsprojekt It Takes<br />
Two første etape. Her er der<br />
arbejdet med helhedsorienteret<br />
fornyelse af fem nedslidte<br />
etageboligområder i Antwerpen,<br />
Leipzig, Göteborg, Dublin<br />
og San Sebastian. Friarealerne<br />
er en væsentlig del af byfornyelsen<br />
og rapporten.<br />
Den sandede odde<br />
44<br />
Arbejdsmiljø for Bygge og<br />
Anlæg. Af Erik Fog Larsen og<br />
Kurt Arend Hansen. 2. udgave.<br />
Erhvervsskolernes Forlag 2004.<br />
223 sider. 272 kr. Tlf. 7012<br />
0600. ISBN 8778813484.<br />
Undervisningsbog i arbejdsmiljø<br />
inden for byggeri og anlæg<br />
med fokus på bl.a. samarbejde,<br />
god vilje, pligter, ansvar,<br />
personlige værnemidler,<br />
sikkerhedsarbejde, arbejdspladsvurdering<br />
og ergonomi.<br />
Som stikordene lader ane er<br />
grundidéen at sundt arbejdsmiljø<br />
kun kan sikres hvis arbejdsgivere<br />
og -tagere arbejder<br />
godt sammen.<br />
Paris fra barrikade til boulevard<br />
1830-1870. Af Kristian<br />
Hvidt. Gyldendal 2004. 292 sider.<br />
239 kr. ISBN 87027054.<br />
Om den store byfornyelse<br />
hvor den tætte middelalderlige<br />
bystruktur i ‘byernes by’<br />
blev fornyet med bl.a. boulevarder,<br />
alléer, pladser, kloakering<br />
og nye dekorerede huse<br />
der skabte det moderne Paris.<br />
Især to personer satte dengang<br />
sit afgørende præg på<br />
byfornyelsen: Napoleon den 3.<br />
og Baron Haussmann.<br />
Bag om Skagens myter og malerhistorier<br />
Pernille Steensgaard: Skagen. Fotos af Anne Prytz Schaldemose.<br />
Gyldendal 2004. 28,5 x 28,5 cm. 275 sider. 299 kr. www.gyldendal.dk.<br />
ISBN 87 0202 0890.<br />
Fornuft og ufornuft i byggeriets<br />
organisering. Af<br />
Mikkel Andreas Thomassen. By<br />
og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut<br />
2004. 31 sider. 64<br />
kr. Tlf. 7012 0600.<br />
Diskussion af partnering og<br />
andre udviklingstiltag inden<br />
for byggeriet og skitse til en<br />
mere radikal vej til at udvikle<br />
branchen. Analyser og forsøgsordningen<br />
har der været flere<br />
af de sidste ti år. Grundlaget<br />
har været at der er noget galt i<br />
den måde som branchen, virksomhederne<br />
og byggeprojekterne<br />
er organiseret på.<br />
Byggeriets materialer. Af<br />
Lasse Bengtsson og Preben<br />
Selck. Nyt Nordisk Forlag Arnold<br />
Busck 2004. 386 sider. 399<br />
kr. ISBN 8717070872. Tlf. 7012<br />
0600.<br />
Revideret udgave af 1967udgaven.<br />
Kapitler om bl.a.<br />
træ, natursten, mørtler, metaller.<br />
Dertil kommer kapitler om<br />
materialernes anvendelse og<br />
færdiggørelse. Bogen er især<br />
rettet mod bygningskonstruktører,<br />
arkitekter m.v., men er<br />
også i et vist omfang relevante<br />
for grønne fagfolk.<br />
Spredte småhuse der dukker<br />
sig i klitten. Uden gader.<br />
Forsiden på Pernille Steensgaards<br />
nye bog ‘Skagen’ viser<br />
hvordan hele Skagen engang<br />
så ud. En usædvanlig dansk by<br />
i et særpræget landskab på en<br />
kæmpe sandodde hvor folk i<br />
et barskt liv ernærede sig ved<br />
strandinger og fiskeri, især efter<br />
sandflugten tog fart. Billedet<br />
er fra Højen (med det misvisende<br />
turistnavn Gammel<br />
Skagen). Her er den gamle bebyggelsesstil<br />
bevaret, om end<br />
husene står tættere end før og<br />
er blevet gule og røde hvor deres<br />
forgængere var sorttjærede<br />
træhuse med stråtag.<br />
Skagen er også historien om<br />
malerromantik og liebhaverturisme<br />
der er blevet suppleret<br />
med masseturisme i et landskab<br />
der stadig er specielt og<br />
tiltrækkende. Efter 50’erne og<br />
60’ernes fiskeriboom er fiskeriets<br />
betydning derimod stærkt<br />
dæmpet af kvoter og ny teknologi.<br />
Så den gigantiske havn<br />
er næsten uden liv. Lige bortset<br />
fra turisterne der om sommeren<br />
ikke blot fylder den<br />
Vores vand. Tema i Natur &<br />
<strong>Miljø</strong> 2003. <strong>Miljø</strong>ministeriet,<br />
<strong>Miljø</strong>styrelsen 2004. 40 sider.<br />
Kan ses på www.mst.dk. Tlf.<br />
7012 0211.<br />
Oversigtlig beskrivelse af de<br />
positive ændringer i vandmiljø<br />
som kan konstateres ud fra<br />
overvågninger af en række indikatorer.<br />
I de seneste 15 år er<br />
påvirkningen af vandmiljøet<br />
med pesticider og næringsstoffer<br />
blevet mindre, og spildevandsrensningen<br />
er mere effektiv.<br />
Dermed har vandkvaliteten<br />
i søer, vandløb og fjorde<br />
fået det bedre.<br />
gamle inderhavn, men i det<br />
hele taget præger Skagen.<br />
Med malerne i 1800-tallets sidste<br />
årtier indledtes en mondæn<br />
turisme der har varet ved.<br />
Især i Højen hvor alt er blevet<br />
feriehuse. Også gadehusene<br />
inde i Skagen sælges dyrt til feriegæster,<br />
mens de lokale fortrækker<br />
til de billige 60’er-typehuse<br />
i baglandet.<br />
Pernille Steensgaard causerer<br />
veloplagt og vidende om<br />
landskabet, sandflugten, malerne<br />
og husene. Hun ser gennem<br />
de gamle myter og malerskrøner<br />
og fokuserer på kontrasterne<br />
mellem feriegæster<br />
og fastboende. Tonen er ofte<br />
ironisk med underliggende kritik<br />
af bl.a. den til tider snobbede<br />
livsstilsturisme. En kritik der<br />
dog af og til kan virke letkøbt,<br />
f.eks. i spørgsmålet om bebyggelseskrav<br />
og landskabspleje.<br />
Ironi og kritik findes ikke i<br />
Anne Prytz Schaldemoses mange<br />
flotte billeder der støttes af<br />
bogens luksuriøse stil. De bygger<br />
videre på drømmen om<br />
det romantiske ferieparadis.<br />
Der også stadig kan opleves. sh<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
Sten i mosaikker<br />
Glimrende engelsk bog rammer ny tendens<br />
Af Ole Fournais, DCJ Beder Gartnerskole<br />
Maggy Howarths ‘The Complete<br />
Pebble Mosaic Handbook’<br />
er en aldeles glimrende<br />
bog om et snævert, men mere<br />
og mere populært emne: udsmykning<br />
af belægninger med<br />
små natursten i forskellige farver,<br />
former og mønstre så der<br />
opstår mosaikker.<br />
For en del år siden udgav<br />
Maggy Howarth den lille bog<br />
‘The art of Pebble Mosaics’ om<br />
samme emne. Siden har hun<br />
samlet mere materiale og selv<br />
lavet mange nye projekter,<br />
især i England hvor der er meget<br />
stor interesse for denne<br />
form for udsmykning. I den<br />
nye og langt bedre bog viser<br />
hun alle faser af skabelsen af<br />
sådanne belægninger og demonstrerer<br />
de forskellige teknikker.<br />
Samtidig understreger<br />
hun at man må se belægningerne<br />
i en større sammenhæng<br />
og altid udføre dem<br />
med respekt for omgivelserne.<br />
Bogen rummer i første afsnit<br />
nogle rigtig gode beskrivelser<br />
af forskellige detaljer, materialer,<br />
design og udførelse.<br />
Belægningerne kan udføres<br />
som forhåndsfremstillede elementer<br />
eller om det hele skal<br />
Mosaik i form af en ottebladet blomst i Cerro, Italien.<br />
udføres på det blivende sted,<br />
in situ. In situ bruges mest omkring<br />
Middelhavet og kræver<br />
megen akkuratesse, tålmodighed<br />
og sans for overblik og<br />
sammenhæng. Denne teknik<br />
møder man stadig i vore dage<br />
selv om den er ældgammel og<br />
nok stammer fra det gamle osmanniske<br />
rige hvis efterkommere<br />
i dag bor i Tyrkiet.<br />
I lidt koldere egne, f.eks.<br />
Nordvesteuropa kan man med<br />
fordel lave udsmykningen i<br />
elementer som dog aldrig bør<br />
være over 0,5 m 2 . De skal jo<br />
kunne flyttes. Denne teknik<br />
har den fordel at man kan arbejde<br />
indendøre, i tørvejr - og i<br />
en god arbejdsstilling lige til<br />
man skal samle de enkelte elementer<br />
til en helhed som f.eks.<br />
det imponerende projekt i<br />
Bournemouth.<br />
Med en spændende kavalkade<br />
af konkrete eksempler vises<br />
hvordan ‘pebbles’ er brugt<br />
i kulturer som oldtidens Grækenland,<br />
i de mauriske haver i<br />
Andalusien, i de moderne samfund<br />
omkring Middelhavet, i<br />
det gamle England, i det moderne<br />
USA og i både det gamle<br />
og moderne Kina.<br />
Stenmosaik i form af en angribende ørn.<br />
I bogens sidste afsnit gennemgås<br />
forskellige motiver<br />
som stjerner, sol, måne, spiral,<br />
kors, labyrint, border m.m., altid<br />
med gode og klare tegninger<br />
som nemt kan overføres til<br />
eventuelle egne projekter. Her<br />
får læseren mange ideer til<br />
enkle udsmykninger og konkrete<br />
anvisninger på at bruge<br />
klassiske mønstre i moderne<br />
projekter.<br />
I Danmark mærker man også<br />
et ønske om mere udsmykning<br />
i belægninger. Der er ingen<br />
tvivl om at der er tale om<br />
dyre belægninger, måske endda<br />
særdeles dyre. Ikke desto<br />
mindre ser vi dem på haveudstillinger<br />
både herhjemme<br />
og i udlandet. Det må være<br />
udtryk for at i hvert fald nogle<br />
er villige til at ofre hvad der<br />
skal til for at få et indbydende<br />
og anderledes indgangsparti<br />
eller terrasse. Som sådan er<br />
disse belægninger et naturligt<br />
led i den såkaldte retro-bølge<br />
hvor elementer fra tidligere<br />
kulturer sættes ind i en nutidig<br />
sammenhæng.<br />
Der er for mig ingen tvivl om<br />
at vi i de kommende år vil se<br />
elementer fra disse udsmyknin-<br />
ger i belægninger langt mere,<br />
også i Danmark. Man kan blot<br />
tænke på hvor mange byer har<br />
fået udsmykninger i granit og<br />
andre naturmaterialer.<br />
Denne bog kan anvendes af<br />
enhver dansk anlægsgartner<br />
og havearkitekt med ønske om<br />
at stifte bekendtskab med materialer,<br />
belægninger og design<br />
som kan give et spændende<br />
pift til en ordinært have eller<br />
byrum. Som vejledning ved<br />
kundebesøg kan de glimrende<br />
billeder uden problemer give<br />
inspiration og ideer som derefter<br />
kan tilpasses de lokale danske<br />
forhold.<br />
Under alle omstændigheder<br />
er denne bog yderst anvendelig<br />
både for den allerede erfarne<br />
i udsmykninger og for<br />
begynderen som nok bør starte<br />
i det små. Illustrationerne er<br />
tydelige, fotografierne velvalgte,<br />
stregtegningerne nemme<br />
at kopiere. Bogen har et<br />
smukt layout og det engelske<br />
sprog er enkelt og letlæseligt.<br />
Maggy Howarth: The Complete<br />
Pebble Mosaic Handbook. Francis<br />
Lincoln, London. ISBN 0-7112-<br />
2283-5.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 45
46<br />
Kursus i træbeskæring<br />
BySkovbrug og CAVI afholder den 13. januar 2005<br />
kursus i træbeskæring på Birkholm Planteskole i Allerød.<br />
Kurset henvender sig til den praktiske træbeskærer og<br />
andre med interesse for træpleje.<br />
Kurset er opbygget som et dagkursus med en teoretisk<br />
og en praktisk del.<br />
På kurset gennemgås den træbiologiske baggrund og<br />
den teoretiske viden med udgangspunkt i Dansk Træplejeforening’s<br />
guide ”Beskæring af træer”.<br />
Efter gennemgang af teorien vil deltagerne få mulighed<br />
for at afprøve teorien i praksis ved selv at anvende saks<br />
og sav på udvalgte træer.<br />
Undervisere: Bent Overby og Carsten Visler.<br />
Tilmelding: Senest den 16. december 2004 på<br />
cv@cavidanmark.dk eller tlf. 35 83 51 64.<br />
Kursusgebyr: 1.850 kr. excl. moms incl. forplejning, kursusmateriale<br />
og beskæringsguiden.<br />
Min. 5 og max. 20 deltagere.<br />
NB! Vi tilbyder også at afholde kurset i Deres egen<br />
virksomhed.<br />
Henvendelse til ovenstående for nærmere oplysninger.<br />
PUBLIKATIONER<br />
Bogens forside viser okulation af et frugttræ - et eksempel på at<br />
mennesket stadig er en vigtig produktionsfaktor.<br />
Planteskolebogen<br />
En ny lærebog i planteskoledrift har set dagens lys. Den erstatter<br />
‘Planteskoledrift’ fra 1982 med revision i 1988. I den<br />
nye bog er Erik Nymann Eriksen genganger som redaktør,<br />
men suppleres denne gang af Jens Thejsen og Poul Erik<br />
Brander. De har håndteret en gruppe på ikke mindre end 53<br />
bidragydere. Set i dét lys er bogen blevet ganske homogen i<br />
sin generelle del. Redaktørerne har uden tvivl redigeret med<br />
hård hånd og selv bidraget med meget stof.<br />
I den specielle del, hvor dyrkningen af de forskellige plantetyper<br />
gennemgås, er indholdet mere springende og præget<br />
af eksempler hvis udvalg ikke altid forekommer indlysende.<br />
Man får den tanke om ikke en anden typisering end den<br />
traditionelle med stedsegrønne prydbuske, surbundsplanter,<br />
roser, stauder m.v. kunne gøre stoffet lettere at overskue. De<br />
dyrkningsmæssige skel falder i hvert fald ikke helt sammen<br />
med de traditionelle typer.<br />
Målgruppen er erhvervsskoler, men som redaktørerne selv<br />
anfører henvender bogen sig også til planteskolefolk generelt<br />
og til andre inden for have og landskab. Hertil hører<br />
bl.a. anlægsgartnere og landskabsarkitekter. De kan finde<br />
masser af oplysninger der er relevante for deres arbejde,<br />
især i beskrivelsen af fysiologi, hegn og klima, skadegørere<br />
samt produkt og vare. Beskrivelsen af andre emner som formering,<br />
dyrkning, miljø, love og regler er mere specifikke for<br />
planteskolefolket, men også en god almen orientering,<br />
Planteskolebogen er alt i alt nødvendig i planteskolefaget.<br />
Og relevant i anlægsgartnerfaget, i hvert fald så længe dette<br />
fag stadig mangler sin egen målrettede plantebog. sh<br />
Poul Erik Brander, Erik Nymann Eriksen, Jens Thejsen (red.).<br />
Planteskolebogen. Fysiologi, formering og dyrkning. Biofolia 2004. 320<br />
sider. 475 kr. ISBN: 8791319056.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
Beskæring. Af Maren Korsgaard.<br />
Politikens Forlag i samarbejde<br />
med Det Danske Haveselskab.<br />
160 sider. 169 kr. Tlf.<br />
3347 0707.<br />
Ny håndbog på det umættelige<br />
havebogsmarked. Klar og<br />
velillustreret vejledning i at beskære<br />
træer og buske rigtigt,<br />
herunder metoder, redskaber<br />
og de enkelte plantetyper.<br />
Vejledning i partnering. Erhvervs-<br />
og Boligstyrelsen 2004.<br />
62 sider. 40 kr. Tlf. 7012 0600.<br />
ISBN 8778813484.<br />
Partnering er en arbejdskultur<br />
hvor byggeriets parter går<br />
fra modspil og mistillid til medspil<br />
og tillid. Sigtet er at hæve<br />
både produktivitet og kvalitet<br />
og at forebygge tvister. Vejledningen<br />
retter sig mest mod<br />
statslige bygherrer, d.v.s. byggeri<br />
omfattet af statsbyggeloven,<br />
og kan bruegs ved både<br />
nybyggeri og renoveringer.<br />
Skærby Strand - fra flyvesand<br />
til fritidsland. Af Marianne<br />
Kibenich. Skærby Strand<br />
Grundejerforening 2004. 191<br />
sider. Tlf. 7012 0600.<br />
En kulturhistorien om udviklingen<br />
i et sommerhusområde<br />
ved Nykøbing Sjælland fra udstykningen<br />
af flyvesandslodderne<br />
i 20’erne, sommerlivet<br />
fra før til nu, landskabstes forandring<br />
og overvejelser om<br />
områdets fremtid.<br />
Haven. Back to basics. Af<br />
Alan Titchmarsh. Lindhardt og<br />
Ringhof 2004. 264 sider. 240<br />
kr. ISBN 8761403776.<br />
Basis-havebog med engelsk<br />
grundlag. Forfatteren står bag<br />
populære haveudsendelser på<br />
BBC. Med trin-for-trin anvisninger,<br />
oversigter m.v. hjælpes<br />
nye haveejere på vej, mens erfarne<br />
havefolk får nye tips.<br />
Sorter af plænegræsser<br />
2004. Grøn Viden, Havebrug<br />
nr. 159. Af Jakob Willas Jensen.<br />
Danmarks Jordbrugsforskning<br />
2004. 16 sider. 187 kr. i abonnement.<br />
Tlf. 8999 1028.<br />
Den årlige publikation der<br />
beskriver resultaterne af den<br />
lovbestemte værdiafprøvning<br />
af plænegræsser. Den gør som<br />
vanligt status over anerkendte<br />
og ikke anerkendte sorter. Der<br />
har ikke været afsluttede afprøvninger<br />
i det forløbne år,<br />
men flere er på vej.<br />
Urban songlines. Hverdagslivets<br />
drømmespor. Af Gitte<br />
Marling. Aalborg Universitetsforlag<br />
2003. 229 sider. 159 kr.<br />
Tlf. 7012 0600.<br />
Ålborg-fortællinger med bud<br />
på hvordan byen bruges og<br />
opleves. Beboere har forskellige<br />
domæner, bevæger sig forskelligt<br />
i byen og knytter på<br />
hver sin måde sine oplevelser<br />
til byens rum og arkitektur.<br />
Hver menneske danner på<br />
denne måde et net af ‘songlines’<br />
der gør byen synlig og giver<br />
den identitet.<br />
Krak Bygge & Anlæg 2004/<br />
2005. Kraks Forlag 2004. 480<br />
sider. 420 kr. ISBN 8772258403.<br />
Tlf. 7012 0600.<br />
Opslagsværk med leverandører,<br />
agenturer, varemærker,<br />
messer, organisationer, konjunkturoversigter<br />
og omtale af<br />
aktuelle emner.<br />
Georginer. Af Arne Skytt Andersen<br />
med bidrag af Kristian<br />
Krøger. Foto: Jens Bull. Gyldendal<br />
2004. 128 sider. 169 kr.<br />
ISBN 8702032678.<br />
Georginer - eller dahliaer - er<br />
en gammel kending på vej tilbage<br />
i haverne. Bogen gennemgår<br />
blomstertyper, deres<br />
historie, vækstkrav, pasning,<br />
arkitektoniske virkning og giver<br />
idéer til deres anvendelse i<br />
haven.<br />
• 4-hjuls træk<br />
• Ergonomisk indretning<br />
• <strong>Miljø</strong>venlig<br />
Kubota-motor<br />
• Lille venderadius<br />
med<br />
Bi-speed turn<br />
Sdr. Ringvej 39 . 2605 Brøndby<br />
Tlf: 4363 6090 . Fax: 4363 6722<br />
www.belos.dk<br />
Nærmeste forhandler anvises<br />
– det sikre valg<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 47
48<br />
KURSER & KONFERENCER<br />
OKTOBER 2004<br />
Sprængning. Eldrupgård, Djursland<br />
4-8/10. 8000 kr. SL.<br />
Træ i udemiljø. Tåstrup 6/10.<br />
3400 kr. BC og Teknologisk Institut.<br />
Grøn og dynamisk hovedstadsregion.<br />
København 6/10. 300 kr.<br />
DN, FR, DB.<br />
Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse.<br />
Nødebo 6-8/10<br />
(modul 1) og Århus (modul 2) 3-4/<br />
11. 4500 kr. SL. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg.<br />
Træskulptur. Nødebo 18-22/10.<br />
5200 kr. SL.<br />
Temadag om overenskomst. 19/<br />
10. DAG. Kun for medl.<br />
Vejen og landskabet. Odense 19-<br />
21/10. 9850 kr. VEU.<br />
Vejbelysning. København 19-21/<br />
10. 8.000/7. 500 kr. LS.<br />
Formanden 2004 - Park og vej.<br />
Silkeborg 20-21/10. 3675 kr. FVC.<br />
Hovedstadens grønne kiler. København<br />
20/10. DB, DN, FR.<br />
Åmandstræf. Silkeborg 25/10 og<br />
Sjælland 24/10. 1125 kr. FVC.<br />
Temadag om organisation og<br />
personale. 26/10. DAG. Kun for<br />
medl.<br />
Entrepriseret AB 92. Vejle 26-27/<br />
10. 7350 kr. VEU.<br />
Nedskæring fra lift. Nødebo 29/<br />
10. 1500 kr. SL.<br />
Danmarks Have - Bevar mig vel!<br />
København 29/10.1650/1950 kr.<br />
DL. Høstkonference.<br />
Fornyelse af parcelhusområder<br />
fra 60’erne og 70’erne. Okt. DB.<br />
Bytræseminar. Næstved, okt.<br />
2000/2600 kr. SL. DTF.<br />
Lederkursus for greenkeepere.<br />
Oktober. DAG.<br />
NOVEMBER 2004<br />
Spildevandsledning i det åbne<br />
land. Århus 2/11, Tåstrup 10/<br />
Bygherrekursus - ledningsrenovering.<br />
Århus 3/11, Tåstrup 9/11.<br />
RTI.<br />
Vejafvanding. Nyborg 3/11. 7350<br />
kr. VEU.<br />
Detailprojektering af strækninger<br />
og pladser i byer. Odense 3/<br />
11. 8850 kr. VEU.<br />
Danske Anlægsgartneres Fagdag.<br />
4/11. DAG. Annonce s. 42.<br />
Terrænpleje. Kalø 9-11/11. 3700<br />
kr. VS.<br />
Udførsel af ledningsanlæg i veje.<br />
Skanderborg 10-11/11. 7350<br />
kr. VEU.<br />
Den administrative vandløbsmedarbejder.<br />
Silkeborg 10-11/11.<br />
3350 kr. FVC.<br />
Offentlig-privat samspil. Horsens<br />
15/11, Roskilde 16/11. 1475 kr.<br />
KTC.<br />
Grønne områders indflydelse på<br />
sundhed og helbred. Fyn 18/11.<br />
2400/3000 kr. SL.<br />
Herrer med kæder. Borgmester (tv) og oldermand på Vejle-brolægning.<br />
<br />
K A L E N D E R<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Planlægning, politik og ledelse.<br />
Odense 24-25/11. DB.<br />
Temadag om forurenet jord for<br />
den administrative medarbejder.<br />
Silkeborg 25/11. 1475 kr. FVC.<br />
Landbrugsbygninger & landskab.<br />
Århus, nov. 1800/2400 kr. SL,<br />
AA.<br />
DECEMBER<br />
Planlægning med elektroniske<br />
redskaber. Århus 1-2/12. DB.<br />
VINTER 2005<br />
Kontraktstyring af vejdrifts- og<br />
vejvedligeholdelse. Vejle 15-16/1<br />
‘05. 7395 kr. VEU.<br />
Træbeskæring. Januar 05. DAG.<br />
Indebeplantning. Vinter 05. BIB .<br />
Intro-kursus. Frederiksberg 3-4/3<br />
05. DAG. Kun for medl.<br />
UDSTILLINGER<br />
Too Perfect: Seven New Denmarks.<br />
Dansk Arkitektur Center,<br />
København 8/9 04 - marts 2005.<br />
Have & Landskab. Slagelse, 31/8-<br />
2/9 2005. Arr.: Skov & Landskab,<br />
Danske Anlægsgartnere, Dansk<br />
Planteskoleejerforening, Maskinleverandørerne.<br />
Tlf. 7588 2211.<br />
www.HL5.dk.<br />
AA Arkitektskolen i Aarhus. www.a-aarhus.dk. T 8936 0000.<br />
BC Byggecentrum. www.bygnet.dk. T 7012 0600.<br />
BIB Brancheforening for Indendørs Beplant.firm. www.bib-info.dk T 3386 0860..<br />
DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanleagsgartnere.dk. T 3386 0860<br />
DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />
DGK De Grønne Kloakentreprenører. www.dgkloak.dk. Tlf. 3386 0860.<br />
DL Danske Landskabsarkitekter. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354.<br />
DN Danmarks Naturfredningsforening. www.dn.dk. T 3917 4000.<br />
DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk.<br />
FDK Foreningen af Danske Kirkegårdsledere. Tlf. 4586 0684.<br />
FR Friluftsrådet. www.friluftsraadet.dk. T 3379 0079.<br />
FVC Ferskvandscentret. www.ferskvandscentret.dk. T 8921 2121.<br />
HHS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C.<br />
KTC Kommunalteknisk Chefforening. www.ktc.dk. T 8921 2113<br />
KVL Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. www.kvl.dk/kandidat.<br />
LS Lysteknisk Selskab. T 4717 1800. www.lysteknisk.dk.<br />
RTI Rørcentret, Teknologisk Institut. www.teknologisk.dk. Tlf. 7220 2290.<br />
SK Stads- og Kommunegart.for. www.stads-og kommunegartnerforeningen.dk.<br />
SL Skov & Landskab. www.SL.kvl.dk. krg@kvl.dk. T 3528 1710.<br />
VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk T 4630 7168.<br />
VS Vildtforvaltningsskolen. www.vildtforvaltningsskolen.dk. T 8791 0600.<br />
Pris til smuk brolægning i Vejle<br />
Der er mange smukke brolægninger i Vejle midtby. For dem<br />
har Vejle Kommune fået Brolæggerlaugets brolæggerpris<br />
2004. Prisen blev den 25. august overrakt af laugets oldermand<br />
Søren Rasmussen til borgmester Flemming Christensen.<br />
„Belægningsarbejderne er blevet projekteret i et fint samarbejde<br />
mellem udenlandske og lokale arkitekter inspireret af<br />
kommunen og den tekniske forvaltning der selv har stået for<br />
de daglige tilsyn, og udført i suveræn medaljeklasse af vort<br />
dygtige medlem Dan Jord A/S,“ sagde Søren Rasmussen.<br />
Brolæggerlauget, der en sektion under Dansk Byggeri, har<br />
uddelt prisen siden 1986. Den gives for nytænkning og kreativitet<br />
knyttet til både materialeanvendelse og håndværkskvalitet.<br />
Prisens synlige bevis er en chaussésten med messingplade<br />
og et rejselegat på 25.000 kr.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
Pharmland. Skal Danmark være konkurrencedygtigt på et frit marked,<br />
skal landbrugsproduktionen kombineres med bioteknologi.<br />
Arkitekter viser ny global fremtid<br />
Hvad hvis Danmark fordoblede sin kystlinie af hensyn til<br />
europæisk turisme? Hvad hvis Nordeuropas superhavn blev<br />
bygget mellem Lolland og Fehmarn? Hvad hvis Grønland leverede<br />
vand til Afrika? Spørgsmålene er udgangspunkter for<br />
idéprojekter af international rækkevidde. Og projekterne er<br />
en del af udstillingen ‘Too Perfect: Seven New Denmarks’ i<br />
Dansk Arkitektur Center, København, fra 8. september 2004<br />
til marts 2005. Udstillingen er udviklet af den canadiske designer<br />
Bruce Mau og den danske tegnestue Plot. De giver<br />
dansk arkitektur og design skudsmålet: for perfekt! Man designer<br />
perfekte stole, lamper, tøj og facader, men glemmer<br />
de globale udfordringer. Dem viser udstillingen syv løsninger<br />
på sammen med eksempler på klassisk dansk designtradition.<br />
Fibertex<br />
Ukrudtsdug<br />
- det effektive underlag for professionelle fagfolk<br />
Fibertex Ukrudtsdug er en<br />
særdeles effektiv dug fremstillet<br />
af miljøvenlige og kemikaliefrie<br />
materialer. Dugen<br />
anvendes til have-, park- og<br />
trafikanlæg og sikrer gode<br />
og holdbare resultater med<br />
minimal vedligeholdelse.<br />
Ring og hør nærmere på<br />
tlf. 59 48 90 00 eller se mere<br />
på www.byggros.com<br />
• 100% vand- og luftgennemtrængelig<br />
• stor fleksibilitet gør dugen<br />
nem at arbejde med<br />
• mindre behov for tildækning,<br />
og dugen kan endda<br />
ligge utildækket i flere år<br />
• stor fibertæthed betyder<br />
mindre lysgennemtrængelighed<br />
og bedre ukrudtsbekæmpelse<br />
Byggros A/S<br />
Springstrup 11 · 4300 Holbæk<br />
Tlf. 59 48 90 00 · Fax 59 48 90 05<br />
info@byggros.dk · www.byggros.com<br />
www.jcb.dk jcb@jcb.dk<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 49
S<br />
P<br />
OGrønne<br />
temaer i litterære genrer<br />
T<br />
Af Birgitte Subileau-Ivertsen<br />
Sig det<br />
med<br />
blomster<br />
Udstillingen ‘Deep Forest Ectatic<br />
Ponderings’ kan ses hos Galleri<br />
Specta fra 17. september - 23. oktober<br />
2004. Adresse: Peder Skarms<br />
Gade 13, 1054 København K.<br />
www.specta.dk<br />
50<br />
Sensualitet og råstyrke forenes med ekstatisk ekspressivitet i<br />
billedkunstner Marianne Therese Grønnows blomstermotiver<br />
Det er som bekendt ikke til at<br />
vide hvad bier tænker, men<br />
flyver de forbi Galleri Specta i<br />
København hvor billedkunstneren<br />
Marianne Therese Grønnow<br />
udstiller sine velkendte<br />
blomstermotiver, vil jeg tro de<br />
tænker: wau!<br />
På udstillingen åbner Grønnow<br />
beskuerens øjne for de<br />
mange muligheder og den<br />
indlysende skønhed der ligger<br />
i blomstermotivet og dermed i<br />
naturens former. Hun piller<br />
ved vores forestillinger om naturens<br />
billedmateriale på en<br />
måde der burde få blomsterinteresserede<br />
folk fra Louisiana<br />
til at kigge forbi.<br />
Grønnow undersøger blom-<br />
Blomsterskov - technicolor wonderland med søjler af blomsterpapirklip.<br />
sternes bestanddele af støvfangere,<br />
kronblade og stilke og<br />
varierer sit motiv på stadig flere<br />
og imponerende måder. Det<br />
er enkelt uden at være overfladisk<br />
og sensuelt uden at være<br />
distanceret. Ikke mindst fordi<br />
blomsterne portrætteres i<br />
skarp technicolor så støvfangerne<br />
kommer til at virke besnærende<br />
kokette.<br />
Sædvanligvis forbinder vi<br />
blomstermotiver i kunst med<br />
romantiske eller naturalistiske<br />
opstillinger hvor vores forestilling<br />
om blomstens egenart<br />
præges af et 1800-tals interieur,<br />
et nature morte-fad eller<br />
den romantiske have. Men<br />
blomsten er andet end et objekt<br />
knyttet til borgerlig kærlighed<br />
eller nøgterne analyser.<br />
Grønnows værker har en<br />
forfinet vildskab der befrier<br />
beskueren for den gode gamle<br />
forplantningshistorie. Med en<br />
tyk marengslignende streg former<br />
hun blomstermotiver på<br />
rå kanvas. For at understrege<br />
mødet mellem sødme og hårdhed<br />
lader hun en farveudtrækning<br />
forstyrre marengsidyllen.<br />
Farveudtrækningen har desuden<br />
den effekt at den tilfører<br />
overfladen bevægelse, dels<br />
ved at antyde kvindelige kurver,<br />
dels ved at give beskueren<br />
det indtryk at kanvasen lang-<br />
somt ætses eller brændes op<br />
som papir i en kamin.<br />
Dette møde mellem det yndefulde<br />
og stærkt forgængelige<br />
er også på færde i Grønnows<br />
store væginstallationer<br />
og i blomsterskoven. Væginstallationen<br />
henter sin sprøde<br />
livlighed ved at inddrage kæder<br />
med sorte kugler der ligner<br />
de kokette støvfangere, nu<br />
i frit fald fra væggen.<br />
Blomsterskoven er et technicolor<br />
wonderland med søjler<br />
af hundrede af blomsterpapirklip.<br />
Alle skifter søjlerne udtryk<br />
op mod væggenes forskellige<br />
kradse farver. Dette blik ind i<br />
eventyrland vækker minder<br />
om H.C. Andersens papirklip,<br />
men det får også én til at træde<br />
nogle skridt nærmere og<br />
drage ind i et rum hvor virkeligheden<br />
er ophævet.<br />
At bevæge sig rundt mellem<br />
Grønnows søjlelignende blomstertræer<br />
er som at kigge ind i<br />
et fotoskop. Eller rettere som<br />
at være i ét fotoskop. Frem for<br />
blikket er det ens krop der bevæger<br />
sig rundt i værket og<br />
skaber det svimlende skift i farver<br />
og former. Som i ethvert<br />
godt eventyr skærpes ens sanser,<br />
og Grønnow tilbyder beskueren<br />
nye vinkler på tilværelsen.<br />
Eventyret venter lige<br />
om hjørnet. ❏<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
Parkdiplom TDP<br />
2. MODUL<br />
Intern og ekstern<br />
opgavedeling<br />
Udlicitering<br />
In & outsourcing<br />
Kontrakter<br />
Faglig kommunikation<br />
Kvalitetsstyring<br />
Modulet starter 10. februar 2005.<br />
Ansøgningsfrist 15. december 2004.<br />
Modulerne kan tages i vilkårlig rækkefølge.<br />
Det er muligt kun at tage et enkelt modul.<br />
Yderligere information<br />
www.SL.kvl.dk, se under efteruddannelse<br />
Studieleder Karsten kring, kk@kvl.dk, tlf. 3528 1596<br />
Studiekonsulent Sally T. Enevoldsen, ste@kvl.dk, tlf. 3528 1608<br />
Skov & Landskab er et selvstændigt center for forskning, undervisning,<br />
formidling og rådgivning vedr. skov, landskab og planlægning ved Den<br />
Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL).<br />
FRA VIDEN TIL HANDLING<br />
Isekier i<br />
små nye modeller<br />
Isekis TF-serie af klassiske små<br />
traktorer er afløst af en ny TH<br />
4000-serie med flere kræfter,<br />
lettere betjening samt hydraulik-<br />
og PTO-faciliteter som passer<br />
til moderne redskaber. Serien<br />
importeres i tre størrelser<br />
med 25, 28 og 33 hk, alle med<br />
nye vandkølede dieselmotorer,<br />
4-hjulstræk og hydrostatisk<br />
transmission. Bredden er 112<br />
cm. I kabinen er støjniveauet<br />
under 83 dB. Import: H.C. Petersens<br />
& Co, tlf. 7673 1133.<br />
Rajgræsser med<br />
nye egenskaber<br />
Plænegræsarternes forædling<br />
gør at man ikke kan regne<br />
med arternes traditionelle forskelle<br />
når frøblandingen skal<br />
vælges. Almindelig rajgræs er<br />
kendt for at etablere sig sikrest<br />
og hurtigst og være mest slidstærke.<br />
Ulempen har været<br />
den bredbladede grove tuede<br />
vækst, men den er svær at se<br />
på nye sorter som ‘Sauvignon<br />
S’ og ‘Greenway’. Deres udseende<br />
og tilvækst minder om<br />
rødsvingel. ‘Greenfair’ klarer<br />
sig også i fugtig skygge, skriver<br />
Asbjørn Nyholt, Prodana<br />
Seeds, i Greenkeeperen (3/04)<br />
på baggrund af forsøg på DLT-<br />
Trifoliums Research Division.<br />
De nye typer kan også klippes<br />
ned i 8 mm højde hvor de ældre<br />
grove rajgræsser helst skal<br />
have 28-35 mm klippehøjde<br />
for ikke at se skalperede ud.<br />
Dynamit i en grøn<br />
dynamisk drift<br />
Sprængstoffer kan bruges til at<br />
fjerne træstubbe, fælde træer<br />
på stejle skråninger, kløve<br />
stammer , oprense vandløb og<br />
søer. I Jægersborg Dyrehave<br />
sprænges hvert toppen af 8-10<br />
ege- og bøgetræer for at få<br />
det til at se ud som om træerne<br />
er knækket naturligt. Kursus<br />
holdes af Skov & Landskab,<br />
næste gang 8.-12. november<br />
ved Michael Lund på Eldrupgård,<br />
Djursland. Kurset omfatter<br />
både teori og praktiske<br />
øvelser og fokuserer især på<br />
sikkerhed og den rigtige ladning.<br />
Bestået prøve giver et<br />
kursusbevis der giver ret til at<br />
ansøge politiet om tilladelse til<br />
at købe og opbevare op til 20<br />
kg dynamit. Derfor kræver deltagelse<br />
på kurset også ren<br />
straffeattest.<br />
Prikker i<br />
bredden<br />
122 cm prikkebredde<br />
og hjul inden for prikkerens<br />
bredde. Det er to fordele ved<br />
den nye Toro ProCore 648<br />
prikkemaskine beregnet til<br />
golfbaner m.v. for at modvirke<br />
komprimering. Der er konstant<br />
prikkedybde op til 10 cm og<br />
jævn prikning fordi tænderne<br />
går lodret i og op. SC Svend<br />
Carlsen, tlf. 6610 9200.<br />
Højtryksrenser<br />
genbruger vandet<br />
Højtryksrensning af bl.a. udemiljøets<br />
belægninger og inventar,<br />
herunder grafitti, kan<br />
nu ske uden at forurene. Aquilas<br />
nye mobile højtryksrenser<br />
renser og genbruger 95% af<br />
vandforbruget. Vandforbruget<br />
er kun 5% af det normale og<br />
man slipper for at fylde vand<br />
på. Højtryksrenseren leverer 20<br />
liter vand i minuttet med et<br />
konstant tryk på 300 bar. Filtreringen<br />
består af to trin der<br />
renser vandet for partikler ned<br />
til 1 micron. Tlf. 6441 5555.<br />
MFH 2500<br />
<strong>Miljø</strong>venlig<br />
Støjsvag<br />
4-hjulsstyring<br />
3 i 1 maskine<br />
Mulighed for<br />
udstyr til oliefjerning<br />
120 hk. Iveco Cammon Rail<br />
motor (euro 3)<br />
Kan på 2 min. laves om til<br />
komplet vandbeholder<br />
eller til ukrudtsfjerner<br />
Større sugeevne og mindre<br />
brændstof forbrug<br />
Kampagne:<br />
Spar netop nu<br />
40.000 kr.<br />
48 hk. (2,2 liter)<br />
Kubota motor (EURO 2)<br />
Galvaniseret chassis<br />
Kabine med lav ind stigning<br />
Totalhøjde (2 m)<br />
Løftearme ophængt bag<br />
foraksel, følger bedre<br />
terrænet<br />
Individuelt baghjulsophæng<br />
og affjedring med<br />
stabilisator (patenteret)<br />
KT50<br />
Udslip af<br />
fint støv er<br />
nedsat 95%<br />
takket været<br />
Koandasystemet<br />
Hegns- og rabatklippere<br />
Nye modeller til<br />
professionel brug<br />
Har fremskudt arm til<br />
bagmontering<br />
Hurtig på- og afmontering<br />
samt god sigt<br />
Vi kommer gerne og<br />
laver en demonstration<br />
DK 7400 Herning<br />
Tlf. 99 28 29 30<br />
Fax 99 28 29 38<br />
Århus-afd. tlf. 8610 9108<br />
mail@helmstmt.com.<br />
www.helmsmt.com<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 51
Levende billeder fra gamle byer<br />
Den Gamle By i Århus viser inspiration fra fortidens haver, belægninger og byrum<br />
Historien inspirerer. Det<br />
gælder også den gamle<br />
bykultur der bl.a. kan fortælle<br />
om haver, belægninger og<br />
byrum på en måde som fagfolk<br />
i dag kan drage nytte af.<br />
Den gamle bykultur kan man<br />
se levn af i mange byer. Og<br />
man kan se den i koncentreret<br />
form i Den Gamle By i Århus.<br />
Det gør over 300.000 gæster<br />
hvert år.<br />
Den Gamle By, med det supplerende<br />
navn Danmarks Købstadsmuseum,<br />
er et statsanerkendt,<br />
landsdækkende, kulturhistorisk<br />
specialmuseum ligesom<br />
f.eks. Frilandsmuseet og<br />
Nationalmuseet. Formålet er at<br />
dokumentere og belyse købstædernes<br />
historie. Der knytter<br />
sig derfor også en væsentlig<br />
forskning til museet.<br />
52<br />
Museet åbnede i 1914 med<br />
tre århusianske bygninger anført<br />
af Den Gamle Borgmestergård<br />
der var revet ned i 1908<br />
og i første omgang genopført<br />
til Landsudstillingen i Århus i<br />
1909. Drivkraften var Peter<br />
Holm (1873-1950). Han var en<br />
af de første der så hvordan industrisamfundet<br />
totalt ændrede<br />
byerne og at en vigtig<br />
kulturarv var ved at forsvinde.<br />
Han fik i de næste 30 år genopført<br />
et halvt hundrede købstadshuse<br />
i Den Gamle By.<br />
I dag rummer museet 75 huse<br />
fra 20 købstæder landet<br />
over, især fra Østjylland og<br />
især fra Århus, mens København<br />
primært er repræsenteret<br />
af den største bygning, Møntmestergården,<br />
der blev opført<br />
1998-2000.<br />
‘Prismet’ har gjort det svært at føle sig hensat til en rigtig gammel by.<br />
Husene er rejst så de giver et<br />
indtryk af en lille gammel købstad<br />
med brolagte gader, gårde<br />
og haver. De fleste huse er<br />
indrettet med originale interiører.<br />
Den Gamle By dækker<br />
perioden fra den borgerlige<br />
købstads opståen i middelalderen<br />
frem til lidt ind i 1900-tallet,<br />
men 1700- og 1800-tallet<br />
dominerer. Der er planer om<br />
at udvide med en 1900-talsby<br />
bestående af 6-12 huse.<br />
Den Gamle By ligger i et 3,4<br />
hektar stort hjørne af Botanisk<br />
Have hvor udvidelser også<br />
nødvendigvis skal ske. Jorden<br />
er kommunalt ejet. Kun i museets<br />
åbningstid, hvor der er<br />
adgang til husene, skal man<br />
betale entré. Ellers er museet<br />
åbent som en rigtig bydel.<br />
En række arrangementer tilfører<br />
liv og støtter økonomien,<br />
ikke mindst juleudstillingen<br />
der gør december til den mest<br />
besøgte måned. Teaterbygninen,<br />
Helsingør Teater fra 1817,<br />
indgår aktivt i Århus almindelige<br />
teater- og musikliv. Dertil<br />
kommer at sponsorer støtter<br />
de enkelte huse.<br />
Autenticiteten<br />
Autenticitet er et nøgleord for<br />
museet. Det skal så vidt muligt<br />
være de originale ting der vi-<br />
ses - og ellers skal det ligne så<br />
godt som muligt. Det gælder<br />
også belægninger, haver og<br />
byrum. Man skal føle sig hensat<br />
til fortiden.<br />
Der ligger grundige studier<br />
bag, så man regne med at<br />
f.eks. gadens belægning også<br />
er rigtig i materiale, bredde og<br />
profil - i hvert fald for en bestemt<br />
historisk epoke og med<br />
mindre der har været sikkerhedsmæssige<br />
grunde til at<br />
lempe de historiske krav.<br />
Autenticiteten gælder også<br />
haverne, helt ned til anvendte<br />
sorter. I gartneriet er plastpotter<br />
også næsten væk, men moderne<br />
dyrkningsmedier anvendes<br />
dog til de planter der sælges.<br />
Sorterne er heller ikke altid<br />
gamle nok. De ældste georginer<br />
man har kunnet finde<br />
hidtil er f.eks. fra 30’erne.<br />
Ønsket om autenticitet stiller<br />
store faglige krav til såvel anlæg<br />
og vedligehold. Det er<br />
med til at forklare hvorfor museet<br />
satser på eget personale.<br />
„Vi gør arbejdet selv og bruger<br />
ikke frivillige eller entreprenører.<br />
Vi skal have det til at se så<br />
autentisk ud som muligt og<br />
det kræver viden om gamle<br />
metoder. Den har vi, men forventer<br />
ikke at andre har den,“<br />
siger overgartner Gitte Røn.<br />
Rendestenen bruges ikke kun af regnen - også af pandevand.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
Knoldebro med trædesten der egentligt skulle ligge et stykke over over terræn. Gaden er uden grønt, men et træ titter frem bag en mur.<br />
Byen uden for kan dog ikke<br />
styres. Som nabo opførtes for<br />
få år siden kontorhøjhuset<br />
‘Prismet’ præget af mørkt glas.<br />
Det er meget synligt næsten<br />
hvorsomhelst man i Den Gamle<br />
By ser mod syd. Museumsinspektør<br />
og arkitekt Niels Meyer<br />
fortæller: „Der var mange<br />
indsigelser og stor modstand<br />
mod byggeriet, men det blev<br />
en typisk byrådsbeslutning der<br />
viser at man er mere i lommen<br />
på erhvervslivet end på kulturinteresserne.<br />
Argumentet for<br />
kontorhuset var at man ikke<br />
skulle bremse erhvervsudvidelser.<br />
Visse fremhævede også<br />
kontrasten mellem gammelt<br />
og nyt som en fordel.“<br />
Autenticiteten gør også at<br />
Den Gamle By ikke er handicapvenlig.<br />
Dårligt gående og<br />
kørestole har det svært på de<br />
toppede brosten. Det har til tider<br />
affødt kritik, men belæg-<br />
Møg og skidt sørger for at fylde fugerne - og oprindeligt lidt til.<br />
ningsbånd af f.eks. borduresten<br />
ville svække det historiske<br />
billede. Af samme grund er<br />
skiltene små. Det er byen selv<br />
der formidler budskabet.<br />
Museet ligner ikke bare en<br />
gammel by. Den er også - til en<br />
vis grad og på visse tidspunkter<br />
- befolket af mennesker i<br />
gammeldags tøj og som arbejder<br />
med f.eks. madlavning på<br />
den rigtige gammeldags måde<br />
over åben ild. Det giver også -<br />
ligesom husdyr som heste,<br />
høns og gæs - karakteristiske<br />
dufte som er gode til at vække<br />
erindringer. Gartnerne har tøj<br />
på som i 1880’erne og bruger<br />
redskaber og arbejdsmetoder<br />
fra dengang.<br />
Knoldebroen<br />
Belægningerne i gader og gårde<br />
er langt overvejende knoldebrolægning<br />
som har præget<br />
gaderne til et stykke ind i<br />
1800-tallet hvor de tilhuggede<br />
brosten vandt frem. En af gaderne<br />
er netop belagt med det<br />
vi i dag kalder kørebanebrosten,<br />
mens man leder forgæves<br />
efter chaussébrosten der først<br />
blev udbredt fra begyndelsen<br />
af 1900-tallet.<br />
Gaderne har nærmest facaden<br />
en zone omkring en meter<br />
belagt med små sten ud mod<br />
rendestenen. Her går man<br />
ikke, for faldet er stejlt og der<br />
falder vand fra tagene der ikke<br />
har tagrender. Først i løbet af<br />
1800-tallet kom der tagrender<br />
og fortovene kom ud til facaderne.<br />
Rendestenen er en åben Vformet<br />
grøft lagt i knoldebro.<br />
Det var oprindeligt en åben<br />
kloak. Der var dog langt mindre<br />
spildevand dengang end<br />
nu, og både dyrs og menneskers<br />
afføring var værdifuld<br />
gødning der så vidt muligt<br />
blev opsamlet. Brede rendestene<br />
er ved indgangsdøre<br />
dækket af et brædt.<br />
Belægningen ude i gaden<br />
følger et kraftigt oprundet<br />
profil. I en af gaderne, den<br />
fine Algade, danner en række<br />
store flade flæksten en behagelig<br />
ganglinie i gadens midte.<br />
Det var dens tids borduresten<br />
der i dag er almindelige i brolægning.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 53
Niels Meyer: „Brolægningen<br />
er genskabt, ikke flyttet, men<br />
det er de rigtige materialer og<br />
proportioner i gaden. Rendestenenes<br />
dybde og bredde er<br />
dog reduceret lidt af hensyn til<br />
sikkerheden. Der er heller ikke<br />
så meget skidt i gaderne som<br />
dengang hvor der var affald<br />
fra dyr og handels- og markedsaktiviteter.<br />
Selv om man<br />
fjernede møget blev der altid<br />
noget tilbage. Trædestenene i<br />
midten af Algade ligger i dag i<br />
plan med den øvrige belægning,<br />
men lå oprindeligt godt<br />
10 cm højere så man slap for at<br />
gå i mudder og skidt. Den kant<br />
har vi set bort fra for at undgå<br />
en farlig snublekant.“<br />
Knoldebrosten har store fuger,<br />
og i dag er det et problem<br />
af fugede belægninger bliver<br />
‘magre’. Fugematerialet forsvinder<br />
på grund af hurtige<br />
pumpende hjul og fejesugemaskiner.<br />
Sådanne findes ikke<br />
i Den Gamle By, men som i<br />
gamle dage kan erosionen i<br />
rendestenene frilægge belægningens<br />
sten. Problemet virker<br />
dog ikke påfaldende.<br />
Fugerne suppleres også hele<br />
hele tiden af skidt og møg. Det<br />
har der været meget af i gamle<br />
dage. Det kan de få heste,<br />
der er i den Gamle By i dag,<br />
give et indtryk af. Knoldebroen<br />
har nok været ret jævn og<br />
har nok mindet mere om armeret<br />
jord end om de magre<br />
toppede sten vi tit ser i dag.<br />
Brolægningen er kun rigtig<br />
gammeldags i toppen. „Under<br />
terræn vil vi ikke være histori-<br />
54<br />
Apotekerhaven. Den danske ingefær med de røde frugter studeres på lidt nærmere hold.<br />
ske, men gøre det så teknisk<br />
godt som muligt,“ forklarer<br />
Niels Meyer. Brolæggerarbejdet<br />
udeføres dels af murerafdelingen,<br />
dels af brolæggerfirmaer<br />
udefra, men Niels Meyer<br />
er utilfreds med kvaliteten:<br />
„Brolægningerne er ikke<br />
stærke nok når de skal holde<br />
til bl.a. lastbiler. Faktisk skal<br />
belægningen være stærkere<br />
end de var historisk set. Stenene<br />
skal ligge med en lang side<br />
ned i jorden. Moderne brolæggere<br />
er mere optaget af at få<br />
en stor pæn side til at vende<br />
opad, måske fordi de er vant<br />
til at piksten i dag kun bruges<br />
som dekorationen. Og så ligger<br />
stenene og vipper,“ siger<br />
Niels Meyer som oplyser at<br />
Den Gamle By nu søger en<br />
brolægger som kan håndværket<br />
og vil dyrke det.<br />
Gaden uden grønt<br />
Gaderne og pladserne er for<br />
det meste uden beplantning<br />
bortset fra enkelte opstammede<br />
træer ved åen. Som måske<br />
heller ikke burde være der.<br />
„Der har været et leben på<br />
gader og pladser og alt grønt<br />
har været spist eller trampet<br />
ned af dyrene. Sliddet har været<br />
alt for stort. Derfor er der<br />
hverken træer, stokroser langs<br />
husene eller noget andet. Det<br />
er med fuldt overlæg,“ fortæller<br />
Gitte Røn.<br />
Det betyder dog ikke at det<br />
grønne er helt væk. Fra gaden<br />
kan man her og der se træer<br />
der hælder ud over mure og<br />
gennem porte og låger får<br />
man glimt af haver. Oven åen<br />
kan man se ind i haver og<br />
gårde på den anden bred. Og<br />
landet - her Botanisk Have -<br />
fornemmes lige bag husrækkerne.<br />
Fortidens købstæder<br />
havde ikke parker før sent i<br />
1800-tallet, men gader og torve<br />
var før bilismen fællesareal,<br />
og der var meget kort ud til<br />
det grønne land.<br />
De private arealer bag husene<br />
er overvejende belagte gårde<br />
og som sådan beregnet til<br />
arbejdsplads. Haver i de gamle<br />
byer var mest urtehaver, selv<br />
om der kun er én af dem i Den<br />
Gamle By. Prydhaver var sta-<br />
Borgmestergårdens have er anlagt<br />
som en typisk renæssancehave. En<br />
buksbomhave på 6 x 7 meter et<br />
skabt på grundlag af plan i bogen<br />
Horticultura Danica af Hans Raszmussøn<br />
Block fra 1647 (herover).<br />
Haven kantes af rødmalede brædder<br />
med forgyldte knapper. I midten<br />
ses en agave på en lav sokkel.<br />
Om foråret er der enkelte tulipaner<br />
og vibeæg mellem hækkene<br />
og om sommeren forglemmigej.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
tussymboler oprindeligt forbeholdt<br />
de rige. Haverne måtte<br />
hegnes, ellers var de ikke i fred<br />
for dyrene, især gåseflokkene.<br />
Der er fire haver i Den Gamle<br />
By, en fra hver sin epoke.<br />
De gamle købstæder havde<br />
ikke så mange bænke eller andet<br />
inventar. „Hvis vi skal have<br />
dét, skal der helst være et billede,<br />
kobberstik eller lignende<br />
der viser at man har haft sådan<br />
noget. Der skal også være en<br />
tidsmæssig overensstemmelse<br />
med husene. Men mange turister<br />
mener nu der burde være<br />
flere bænke,“ bemærker Gitte<br />
Røn.<br />
Haver og gartneri<br />
Den ældste have er Borgmestergårdens<br />
renæssancehave.<br />
En buksbomhave på 6 x 7 meter<br />
er skabt efter en plan i bogen<br />
Horticultura Danica fra<br />
1647. Haven kantes af rødmalede<br />
brædder med forgyldte<br />
knapper. I midten ses en agave<br />
på en lav sokkel. Om foråret er<br />
der enkelte tulipaner og vibeæg<br />
mellem hækkene og om<br />
sommeren forglemmigej.<br />
En apotekerhave fra omkring<br />
1750 er præget af barokstilen<br />
med sine grusbelagte<br />
gangarealer og firkantede bede.<br />
Den er anlagt efter forbilleder<br />
af haver fra 1700-årene. I<br />
den 300 m 2 store have er der<br />
91 bede med hver sin planteart<br />
der har været brugt som helbredende<br />
urter, bl.a. bulmeurt,<br />
pigæble, mistelten, humle, galnebær,<br />
mistelten, ingefær og<br />
blå anemone hvoraf flere er<br />
giftige. Haven rummer også<br />
et lysthus fra 1750-erne.<br />
Fra 1800-tallet vises Købmandsgårdens<br />
have der både<br />
har en prydhave og en køkkenhave.<br />
Prydhavens centrum<br />
er et stort rundt staudebed<br />
med akeleje, ridderspore, nellike<br />
og sporebaldrian. I de øvrige<br />
bede kan man finde aurikler,<br />
madonnaliljer, franske anemoner,<br />
lammeører, lavendel,<br />
bregner og brogetbladet jordbær<br />
foruden buxbom, magnolia<br />
og gamle rosensorter. Køkkenhaven<br />
er adskilt fra prydhaven<br />
af et æbleespaliér. Foruden<br />
almindeligt kendte<br />
grøntsager dyrkes også grønt-<br />
sager som er mindre kendte,<br />
bl.a. strandkål, havrerod og<br />
rød rosenkål.<br />
1900-tallet er repræsenteret<br />
af Frk. Wahlstrøms have fra<br />
Lemvig 1920. Frk. Hedvig<br />
Wahlstrøm drev modehandel<br />
og havde ikke meget tid til havearbejde.<br />
Haven er derfor domineret<br />
af græs med grusstier.<br />
Køkkenhave er der kun i et<br />
hjørne. I to halvcirkelformede<br />
bede ses lavendel, gamle rosensorter<br />
og bonderoser. I haven<br />
ses også syrener, uægte<br />
jasmin, liljekonvaller, sommerblomster<br />
og frugttræer - foruden<br />
et grønt lysthus.<br />
Gamle By huser også et handelsgartneri<br />
fra 1800-tallet.<br />
Handelsgartneriet Bernstoff<br />
kan læse på skiltet ved porten i<br />
Vestergade. Navnet skyldes at<br />
det ene af de to drivhuse, ‘paradedrivhuset’,<br />
stammer fra<br />
Bernstorff slot. Det andet drivhus<br />
er et formeringsdrivhus<br />
der stammer fra Geelsgård ved<br />
Holte. De er begge fra perioden<br />
1830-1850.<br />
Gartneriet og drivhusene<br />
fungerer som et aktivt gartneri<br />
med salg om sommeren. I drivhusene<br />
dyrkes gammeldags<br />
potteplanter, især pelargonier<br />
og især duftpelargonier der<br />
førhen var meget populære i<br />
de ofte beklumrede stuer og<br />
soveværelser. I de udendørs<br />
bede dyrkes især krydderurter<br />
og georginer af gamle sorter. I<br />
alt sigtes efter at ligne 1880’erne,<br />
også gartnerens tøj.<br />
Simonsens tehave er et eksempel<br />
på et traktørsted og drives<br />
som sådan. De hvidmalede<br />
havemøbler står i perlesten -<br />
der dog virker lidt for store og<br />
skarpe. Man kan købe is i en<br />
kiosk fra Himmelbjerget først i<br />
1900-tallet. En musiktribune,<br />
der bruges til koncerter, er en<br />
rekonstruktion af en bygning<br />
fra omkring 1875 ved Frederikshøj<br />
Kro i Århus. Bag ved<br />
lukker bevoksningen sig. Musiktribuner<br />
lå tit ved de lystskove<br />
der kom på mode sidst i<br />
1800-tallet.<br />
Stykke historien sammen<br />
Alle haverne drives af overgartner<br />
Gitte Røn og hendes<br />
tre medhjælpere. Arbejdet<br />
Gitte Røn vander nypriklede salvieplanter i Handelsgartneriet Bernstorff der sælger krydderplanter og blomster. Gartnertøjet er fra 1880’erne.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 55
56<br />
4<br />
omfatter alt det grønne inden<br />
for lågerne, haver, træer, potteplanter.<br />
Hertil kommer at<br />
holde gårdene og gaderne<br />
med deres brolægning, også<br />
om vinteren.<br />
„Indtil 1990 var det kommunens<br />
gartnere der vedligeholdt<br />
Den Gamle By. Det ændrede<br />
sig da man ville lave flere haver<br />
og have gang i handelsgartneriet,“<br />
fortæller Gitte<br />
Røn der blev ansat som den<br />
første gartner i 1990. Hun er<br />
uddannet som planteskolegartner<br />
i Hedeselskabet og har<br />
bl.a. arbejdet i Tivoli og på Arboretet.<br />
Nu foregår arbejdet<br />
på et levende museum med<br />
gamle plantersorter, produktionsmetoder.<br />
Periodevist klædt<br />
i historiske dragter - og med<br />
Gitte Røn i rollen som ‘Enkefru<br />
Birk’ til at lede handelsgartneriet.<br />
Den rolle var det næsten<br />
kun enker der var i dengang.<br />
„Når vi sælger planter er det<br />
mest for at formidle historien<br />
om planterne og gøre museet<br />
levende. Det er ikke så meget<br />
økonomien. Både på grund af<br />
plantesalget og vores tøj kommer<br />
gæster og spørger til planterne<br />
og vores arbejde. Men<br />
det er specielt at arbejde i det<br />
gamle tøj. Jeg har gjort mig<br />
nogle tanker om hvordan kvinderne<br />
havde det dengang.“<br />
Om vinteren arbejder hun<br />
meget med at finde de rigtige<br />
historiske udtryk. „Vi har det<br />
1<br />
7<br />
problem at købstadshaverne<br />
ikke er beskrevet så godt som<br />
f.eks. herregårdshaverne, og at<br />
haverne ikke er bevaret som<br />
husene er det. Vi må stykke<br />
det sammen. Lemvighusets<br />
have fra 1920 er blevet til efter<br />
billeder og personlige erindringer.<br />
Ellers bruger vi mest generelle<br />
oplysninger og gamle bøger,<br />
f.eks. Horticultura Danica’<br />
fra 1647. Jeg bruger selv meget<br />
Johan Langes ‘Kulturplanternes<br />
indførelseshistorie’.“<br />
Hun fortsætter: „Vi må holde<br />
øjne og ører åbne. F.eks.<br />
var buksbomhaven ved Borgmestergården<br />
beplantet med<br />
margeritter. Så gik det op for<br />
os, bl.a. efter samtale med Johan<br />
Lange, at idéen med parterret<br />
var at se det oppe fra<br />
svalegangen. Så kom der farvet<br />
grus i bedene i stedet for.<br />
Vi gør også meget for at samle<br />
gamle potteplanter,“ siger Gitte<br />
Røn der har skrevet bogen<br />
‘Potteplanter fra oldemors tid’.<br />
Også i driften er det ambitionen<br />
at arbejdets resultat giver<br />
det rigtige udtryk: „Før<br />
blev brolægningen sprøjtet.<br />
Det gør vi ikke mere. Problemet<br />
er ikke så stort i gaderne<br />
hvor der er stort slid. Der må<br />
også gerne være noget<br />
ukrudt. I gårdene hvor sliddet<br />
er lille kan ukrudtet dog være<br />
et problem. Her må vi luge 3-4<br />
gange i sæsonen. Vi har også<br />
en gåseflok med fire gæs og<br />
2<br />
5<br />
fire gæslinger og har en idé<br />
om at de kan være med til at<br />
holde ukrudtet nede som de<br />
gjorde i gamle dage, men det<br />
kræver ligesom dengang at<br />
køkkenhaverne lukkes med låger.<br />
I vedligeholdelsen må vi<br />
også supplere med nyt fugemateriale,<br />
for der er meget der<br />
skyller væk. Der kommer dog<br />
meget nyt grus om vinteren<br />
hvor vi gruser i stedet for at<br />
salte. Før i tiden blev fugerne<br />
også fyldt med flere hestepæ-<br />
3<br />
6<br />
1 Apotekerhaven<br />
2 Borgmestergårdens have<br />
3 Frk. Wahlstrøms have<br />
4 Gartneriet Bernstorff<br />
6 Møntmestergården<br />
7 Simonsens tehave<br />
rer og andet skidt end nu,“<br />
fortæller Gitte Røn. Hun glæder<br />
sig over sit arbejde: „Det er<br />
et drømmejob, selvstændigt<br />
og spændende.“ Det bærer arbejdet<br />
også præg af. sh<br />
KILDER<br />
Interview med Gitte Røn 26.8.2004<br />
Interview med Niels Meyer 16.9.2004<br />
Registrering & foto 26.8.2004<br />
www.dengamleby.dk<br />
Mini-guide. Den Gamle By.<br />
Apotekerhaven. Den Gamle By.<br />
Gitte Røns bog ‘Potteplanter fra<br />
oldemors tid’ købes i den Gamle By,<br />
tlf. 8612 3188.<br />
Gennem en smøge i Vestergade kommer man til gartneriet.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
Driftsleder til entreprisestyring og grønne<br />
anlægsopgaver<br />
Driftscenter Tåstrup<br />
Har du lyst til at arbejde med styring af entrepriser og<br />
grønne anlægsopgaver, så har vi jobbet til dig!<br />
Hedeselskabet Skov og Landskabs aktiviteter på anlægsområdet<br />
er i kraftig vækst, og vi søger en erfaren driftsleder<br />
til vort driftscenter i Tåstrup til tiltrædelse snarest<br />
muligt. Du får ansvaret for anlægsopgaver inden for<br />
gårdrenoveringer, større anlægsentrepriser, beplantning,<br />
græs og belægninger. På driftscentret vil du indgå i vores<br />
velfungerende driftsleder-team, og efter en introduktionsperiode<br />
får du selvstændigt ansvar for anlægsområdet,<br />
som for tiden beskæftiger 15-20 mand. Driftscenter<br />
Tåstrup dækker Hovedstadsregionen, Nordsjælland og<br />
Køge Bugt-området, hvor vi arbejder med nyanlæg og<br />
plejeopgaver inden for park og vejområdet.<br />
Hedeselskabet Skov og Landskab er Danmarks førende<br />
service- og handelsvirksomhed inden for det grønne<br />
område. Vores stab af anlægsgartnere, landskabskonsulenter<br />
og skovfogeder er tilknyttet lokale driftscentre,<br />
hvor de indgår i et tæt samarbejde på tværs af forretningsområderne.<br />
Vores anlægsgartnere i marken samarbejder<br />
i selvstyrende teams om styring og udførelse af<br />
deres arbejdsopgaver.<br />
Jobbet:<br />
Du vil bl.a. forestå tilbudsgivning, projektledelse, kvalitetssikring<br />
og kundepleje i forbindelse med nyanlæg.<br />
Du vil indgå i et tæt samarbejde med engagerede kolleger,<br />
som løbende arbejder med at udbygge Hedeselskabets<br />
kunde- og forretningsgrundlag hos både offentlige<br />
og private kunder inden for anlægsgartneri, skov og<br />
landskab.<br />
Driftsleder til anlægsgartneri<br />
Driftscenter Sorø<br />
Hedeselskabet Skov og Landskab søger en driftsleder til<br />
Driftscenter Sorø til tiltrædelse snarest.<br />
Du skal fortsætte opbygningen af anlægsgartnervirksomheden<br />
i Vestsjælland i tæt samarbejde med kollegaer<br />
inden for Hedeselskabets øvrige grønne fagområder.<br />
Et team af skovfogeder, læplantningskonsulenter og<br />
anlægsgartnere er tilknyttet driftscenteret, hvor et tæt<br />
samarbejde forretningsområderne imellem er udgangspunktet<br />
for drift og udvikling af virksomheden.<br />
Du har en positiv indgangsvinkel til at videreudvikle en<br />
forretning. Du trives med kundekontakt, tilbudsgivning,<br />
tilsyn, arbejdsledelse, udvikling af nye forretningsområder<br />
m.v. og med gode kollegaer som sparringspartnere –<br />
også i startfasen.<br />
Vi lægger vægt på, at du:<br />
• er resultat- og kundeorienteret<br />
• har været selvstændig og/ eller er uddannet som<br />
anlægstekniker<br />
• er fagligt velfunderet med en bred interesse<br />
• har lysten til at udvikle en forretning og trives med<br />
udfordringer.<br />
Kvalifikationer:<br />
• Kundeorienteret og kvalitetsbevidst<br />
• Resultatorienteret med god økonomi- og forretningsforståelse<br />
• Erfaring med projektstyring og personaleledelse<br />
• Relevant faglig baggrund, f.eks. som byggeleder,<br />
anlægstekniker, anlægsgartner eller lignende<br />
• Teamspiller og en god kollega<br />
Vi tilbyder:<br />
• Fagligt og personligt udfordrende arbejde i et firma i<br />
positiv udvikling.<br />
• Kollegialt fællesskab og stort fagligt netværk lokalt<br />
såvel som på landsplan.<br />
• Karrieremuligheder med stor indflydelse på egne<br />
arbejdsområder.<br />
• Løn efter kvalifikationer.<br />
Vil du vide mere<br />
For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt driftschef<br />
Jacob Hanstad Christiansen på tlf. 43 32 0013,<br />
mobil 21 72 50 12 eller mail jha@hedeselskabet.dk.<br />
Læs mere om Hedeselskabet på: www.hedeselskabet.dk.<br />
Ansøgning fremsendes senest 19. oktober 2004 til:<br />
Hedeselskabet<br />
Skov og Landskab A/S<br />
Att.: Driftschef Jacob Hanstad Christiansen<br />
Vandmestervej 22<br />
2630 Tåstrup<br />
Vi tilbyder:<br />
• et fagligt og personligt udfordrende arbejde i positiv<br />
udvikling<br />
• et kollegialt fællesskab og stort fagligt netværk såvel<br />
lokalt som på landsplan<br />
• karrieremuligheder med stor indflydelse på egne<br />
arbejdsområder<br />
• løn efter kvalifikationer.<br />
Vil du vide mere<br />
For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt<br />
driftschef Thomas Møller på tlf. 55 45 45 46, mobil 20 44<br />
22 73 eller mail tm@hedeselskabet.dk. Læs mere om<br />
Hedeselskabet på: www.hedeselskabet.dk.<br />
Ansøgning fremsendes senest 19. oktober 2004 til:<br />
Hedeselskabet<br />
Skov og Landskab A/S<br />
Att.: Driftschef Thomas Møller<br />
Slagelsevej 112<br />
4180 Sorø<br />
Hedeselskabet<br />
medvirker på et<br />
højt fagligt og etisk<br />
niveau til løsning af<br />
opgaver vedrørende<br />
naturværdier og<br />
naturressourcer.<br />
Medarbejdere i alt:<br />
godt 1.000.<br />
Omsætning i alt:<br />
ca. 1.100. mio. kr.,<br />
heraf ca. 250 mio. kr.<br />
internationalt.<br />
Hedeselskabet<br />
medvirker på et<br />
højt fagligt og etisk<br />
niveau til løsning af<br />
opgaver vedrørende<br />
naturværdier og<br />
naturressourcer.<br />
Medarbejdere i alt:<br />
godt 1.000.<br />
Omsætning i alt:<br />
ca. 1.100. mio. kr.,<br />
heraf ca. 250 mio. kr.<br />
internationalt.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 57
58<br />
Weibull Danmark søger<br />
Salgskonsulent Golf og Anlæg<br />
Vi bygger videre på vores succes og søger en<br />
salgskonsulent til at servicere vores kunder i Jylland.<br />
Jobbet<br />
Du får ansvar for Weibulls kunder i Jylland, og dine<br />
primære arbejdsopgaver omfatter en udbygning af<br />
kundekredsen og opbygning af relationer.<br />
Hverdagen omfatter kundebesøg, opsøgende salgsarbejde,<br />
forberedelse og mødebooking, samt opfølgning på<br />
kampagner.<br />
Kunderne omfatter bl.a. anlægsgartnere, golfklubber og<br />
kommuner. Dine primære produkter er Weibulls græsfrø,<br />
rullegræs og gødning.<br />
Du refererer til Salgschef Jesper Månsson.<br />
Personen<br />
Du har viljen og evnerne til at skabe succes gennem tæt<br />
dialog med kunden. Du er ikke bleg for at tage fat og løbe<br />
stærkt i opbygningen af din kundekreds.<br />
Vi forventer at du er resultat-, og forretningsorienteret,<br />
samt besidder gennemslagskraft. Du kan begå dig blandt<br />
anlægsgartnere/greenkeepere og være meget<br />
serviceorienteret.<br />
Kvalifikationer<br />
Du er uddannet anlægsgartner, anlægsgartnertekniker eller<br />
greenkeeper.<br />
Du kan sælge og har et godt kendskab til græs, men<br />
behøver ikke være produkt-specialist – det skal vi nok<br />
sørge for.<br />
Du har økonomisk indsigt og forstår at skabe værdi for<br />
dine kunder. Har du kendskab til engelsk og svensk vil det<br />
være en fordel. Gode formuleringsevner, der bl.a. kommer<br />
til anvendelse ved udarbejdelse af tilbud.<br />
Du skal have kørekort. Bopæl i Midtjylland.<br />
Vi tilbyder<br />
En udfordrende og selvstændig stilling i en dynamisk og<br />
uformel virksomhed. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med<br />
firmabil, moderne IT- og kommunikationsmidler, samt<br />
pensionsordning. Du tilbydes relevant videreuddannelse.<br />
Internt vil du samarbejde med en Salgssupporter.<br />
Ansøgning og tiltrædelse<br />
Ansøgning sendes til Adm. Direktør Anders Lerche<br />
Frederiksen på alf@weibulls.com, eller Weibull Danmark<br />
A/S, Tonsbakken 10, 2740 Skovlunde. Yderligere info kan<br />
indhentes hos Jesper Månsson, eller Anders Lerche<br />
Frederiksen på tlf. 44 92 75 00.<br />
Tiltrædelse december 2004.<br />
Weibull Danmark A/S er et salgsselskab i vækst. Vi er en del af Svalöf<br />
Weibull-koncernen - en af Nordens største producenter af bl.a. græs og<br />
rullegræs, med en omsætning over 1 mia. dkr. I Danmark er vi 12 ansatte<br />
og omsætter for 40 mio. Vi betjener golfbaner, anlægsgartnere, havecentre,<br />
dagligvarehandlen og byggemarkeder med bl.a. portionsfrø, græs,<br />
rullegræs, gødning, løg og redskaber. Produkterne sælges under varemærkerne<br />
Weibulls og Hammenhögs.<br />
Anlægsgartnerier / Planteskoler købes<br />
Ungt anlægsgartneri med store fremtidsambitioner ønsker at<br />
købe mindre (kr. 500.000 - 3 mio. i omsætning) anlægsgartnerier<br />
og planteskoler med detailsalg i Storkøbenhavn / Sjælland.<br />
Dine grunde til at sælge kan være alt fra<br />
- går på pension<br />
- andre fremtidsplaner<br />
- flytter til en anden landsdel /udlandet<br />
- har arvet en hel masse penge og gider ikke ‘det her’ mere<br />
til... sell now, make som money now.<br />
Ring til .... Hans Sørensen 22 83 29 20<br />
Fax til ...... Hans Sørensen 33 22 29 20<br />
Skriv til .... Anlægsgartner Hans Sørensen<br />
Skjalms Hvides Gade 15, 4. tv, 1728 København V<br />
Er blevet bedre til at passe på vandet<br />
I de seneste 15 år er vores påvirkning<br />
af vandmiljøet med<br />
pesticider og næringsstoffer<br />
blevet mindre og vandkvaliteten<br />
i søer, åer og fjorde er blevet<br />
bedre. Det viser de indikatorer<br />
der bruges til at overvåge<br />
naturen. En oversigtlig beskrivelse<br />
kan ses i temahæftet ’Vores<br />
Vand’ som <strong>Miljø</strong>ministeriet<br />
offentliggjorde i august og<br />
som kan ses på www.mst.dk.<br />
Kvælstof- og fosforoverskuddet<br />
fra landbrugets marker er<br />
næsten halveret i fra1985 til<br />
Fra venstre: en almindelig benzindrevet klipper, derefter prototypen<br />
drevet af brændselsceller og sidst et designstudie for en salgsmodel.<br />
Plæneklipper med brændselsceller<br />
En haveplæneklipper drevet af<br />
brint i brændselsceller er præsenteret<br />
som prototype af Teknologisk<br />
Institut i samarbejde<br />
med AL-KO Ginge A/S. I modsætning<br />
til de stærkt forurenende<br />
benzinklippere støjer<br />
den ikke og sparer miljøet for<br />
partikler, kulbrinter, kvælstof,<br />
kulilte og CO 2. En serieproduktion<br />
afventer en billig masseproduktion<br />
og -distribution af<br />
2002, især fordi landbruget<br />
bruger mindre kunstgødning,<br />
husdyrgødning og slam. Hertil<br />
kommer en mere effektiv spildevandsrensning<br />
og naturretablering<br />
der øger naturens<br />
evne til at rense sig selv. „Tallene<br />
taler sit tydelige sprog og<br />
dokumenterer at indsatsen for<br />
at beskytte vandmiljøet virker.<br />
De første skridt er taget med<br />
Vandmiljøplan I og II, og nu tager<br />
vi yderligere skridt med<br />
Vandmiljøplan III,“ siger miljøminister<br />
Connie Hedegaard.<br />
brændselsceller. Når det engang<br />
sker kan den brintdrevne<br />
klipper blive næsten lige så billig<br />
som benzindrevne klippere<br />
- som derefter må forventes at<br />
forsvinde fra markedet. I det<br />
hele taget kan brint produceret<br />
på vedvarende energikilder,<br />
eller fossile brændsler i en<br />
overgangsperiode, om nogle<br />
år overtage store dele af energiforsyningen.<br />
Tlf. 9882 1000.<br />
GRØNT MILJØ 6/2004
JUBILÆUM & INDVIELSE<br />
Vi indvier vores nye administrationsbygning, holder<br />
40 års jubilæum for Steen Knudsen og Preben<br />
Guldberg og tager afsked med Lis Møller efter 23 år.<br />
INVITATION<br />
Velkommen til reception fredag den 22. oktober fra<br />
klokken 13 i nye lokaler på Mesterlodden 13.<br />
Sven Bech A/S er oprettet i 1921 af Axel Bech og den ældste<br />
igangværende anlægsgartnerforretning i Danmark. Firmaet blev overtaget<br />
af sønnen Sven Bech i 1961. Idag består ledelsen af fire mand med Steen<br />
Knudsen som alderspræsident. Sven Bech A/S hører til blandt landets store<br />
anlægsgartnervirksomheder.<br />
LANDSKABSENTREPRENØRER<br />
Mesterlodden 13, 2820 Gentofte<br />
Tlf. 3968 0655. Fax 3968 1127<br />
www.svenbech.dk svenbech@svenbech.dk<br />
Robert Smith<br />
Sørensen<br />
ANLÆGSGARTNERMESTER<br />
AUT. KLOAKMESTER<br />
Tlf. 48 18 33 18<br />
GRØNT MILJØ 6/2004 59
Afsender:<br />
PortoService ApS<br />
Hjulmagervej 13<br />
9490 Pandrup<br />
Ændring vedr. abonnement<br />
ring venligst 3386 0861<br />
60<br />
3504 jeppe reklame-vejen<br />
Returneres ved varig adresseændring<br />
Magasinpost<br />
New Holland TC/TCE<br />
TC21D TC27D TC40/45 TCE50<br />
Avanceret, alsidig<br />
og overkommelig i pris.<br />
New Holland TC Serie: Lille, men med store idéer. De små traktorer i TC serien arbejder<br />
perfekt og kan leve op til vidt forskellige behov. De kompakte og effektive modeller er<br />
konstruerede til på enestående vis at klare selv de mest specielle opgaver. Du kan vælge<br />
imellem manuel eller hydrostatisk transmission.<br />
New Holland TCE Serie: Kraft og ydeevne i en kompakt størrelse. Traktorerne i New<br />
Hollands TCE Serie byder på egenskaber der svarer til de store traktorer, avanceret<br />
formgivning og robust driftsikkerhed til lave omkostninger. Udstyret med egenskaber som<br />
1200 kg løftekapacitet, trækkontrol, fremragende manøvreevne, 3 hastigheder på PTO, fuldt<br />
låsbare differentialer, mulighed for frontlift og PTO samt mulighed for den nye rummelige<br />
kabine der giver yderlig komfort - er TCE modellerne specialdesignede til, året rundt, at<br />
imødekomme behovene på golfbaner, planteskoler, idrætsanlæg og på have/parkområdet.<br />
Alle New Holland traktorer i have-/parkprogrammet leveres som standard med Service Plus<br />
maskinforsikring med 2 års dækning.<br />
New Holland TC og TCE traktorer, fremragende og kvalificeret service, originale<br />
reservedele og individuelle finansieringsløsninger fra CNH Capital - fås kun hos din<br />
New Holland forhandler.<br />
Besøg vor hjemmeside: www.newholland.com/dk<br />
ID-nr. 46348<br />
Your success – Our specialty<br />
NEW HOLLAND ER ET MÆRKE UNDER CNH.<br />
CNH: EN AF VERDENS FØRENDE PRODUCENTER AF TRAKTORER, MEJETÆRSKERE OG PRESSERE.<br />
B<br />
GRØNT MILJØ 6/2004