28.07.2013 Views

ikoner georg jensen skønvirke guldalderfund jørn utzon mogens ...

ikoner georg jensen skønvirke guldalderfund jørn utzon mogens ...

ikoner georg jensen skønvirke guldalderfund jørn utzon mogens ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER<br />

ståelse af den rolle, Christian VIII<br />

spillede som mæcen for Guldalderens<br />

kunstnere.<br />

Prins Christian var officer af uddannelse,<br />

men havde stor interesse for<br />

kunst, videnskab, historie og litteratur.<br />

Thiele beskriver ham i sine erindringer<br />

som et menneske, der “havde<br />

Kobberstiksamlingens<br />

redningsmand<br />

På det Kongelige Bibliotek<br />

henlå i begyndelsen af 1800tallet<br />

en imponerende samling<br />

af over 70.000 kobberstik, hvoraf<br />

de fleste var brutalt opklæbede<br />

på papir. Man sagde,<br />

at Frederik V som barn havde<br />

moret sig med at klistre alle<br />

disse kunstværker fast, men<br />

som Thiele skriver i sine erindringer<br />

“[dette] Arbejde har<br />

været for stort for en lille kongelig<br />

Prins, og maa vel snarere<br />

tilskrives en eller anden kammertjenlig<br />

Idiot i Kunsten.” I<br />

1831 besluttede Christian VIII,<br />

at kobberstiksamlingen skulle<br />

adskilles fra biblioteket og<br />

udgøre en selvstændig samling.<br />

Thiele udarbejdede en effektiv<br />

metode til at aflime kobberstikkene,<br />

og i 1835 overtog<br />

Thiele inspektørembedet ved<br />

den nyoprettede Kgl. Kobberstiksamling.<br />

22 AUKTIONSLIV<br />

det mærkeligste Kendskab til alle Ting,<br />

og fik næsten bestandig Ret ved<br />

sin forunderlige Hukommelse, selv<br />

over for Folk af Faget.” Tidligt<br />

havde prinsen sin gang hos kunstnerne,<br />

hvilket ikke mindst skyldtes<br />

hans post som formand (præces)<br />

for Kunstakademiet, som gav ham<br />

talrige forbindelser i kunstverdenen<br />

og hyppig lejlighed til at yde indflydelse<br />

på kunsten i Danmark.<br />

Prins Christian var begejstret for<br />

Thieles arbejde og ville gerne knytte<br />

ham som sekretær for akademiet.<br />

Thiele fik i det hele taget en ivrig<br />

talsmand i prinsen, som frem til sin<br />

død forblev hans trofaste og begejstrede<br />

velynder. I et brev dateret d.<br />

28. marts 1823 skriver prinsen således<br />

til Thiele: “Ved det Kald, De føler<br />

til at uddanne sig for Kunstens Studium,<br />

vil jeg tilraade Dem at forberede<br />

sig til at reise, for at studere<br />

Kunst-Historien, og til næste Aar at<br />

ansøge allernaadigst Understøttelse<br />

til en saadan Reises Udførelse, hvilken<br />

Ansøgning jeg paa det Varmeste<br />

skal anbefale [...]. Jeg ønsker, at<br />

De maa gjøre sig duelig til at beklæde<br />

en af de benævnte Poster<br />

[sekretær- eller bibliotekarposten].”<br />

Thiele fik således bevilget midler til<br />

en dannelsesrejse til Rom, så han<br />

kunne kvalificere sig til jobbet. Denne<br />

rejse skulle vise sig at få stor betydning<br />

både for Thiele selv, men<br />

også for én af de helt store skikkelser<br />

i dansk kunst: Billedhuggeren<br />

Bertel Thorvaldsen.<br />

Thiele og Thorvaldsen<br />

Den 25. april 1824 ankom Thiele til<br />

Rom, som igennem hele 1800-tallet<br />

fastholdt sin position som cen-<br />

Thieles arkiv, hvis opdukken må betegnes som et<br />

af nyere tids største Guldalderfund, rummer også<br />

dette manuskript på 175 håndskrevne sider til et<br />

aldrig offentliggjort lystspil, betitlet “Et Frieri i<br />

Avisen”, dateret Charlottenborg 1854. Thiele har i<br />

sine erindringer (“Af mit Livs Aarbøger”, bd. II, s.<br />

147-149) fortalt om baggrunden for dette lystspil,<br />

som blev til i sommeren 1851, efter at Thiele<br />

havde stiftet bekendtskab med én af tidens store<br />

dramatiske begavelser, teaterinstruktøren F.L. Høedt<br />

(1820-85). Thiele forlod aldrig helt drømmen om<br />

at slå igennem som digter og vendte i sine senere<br />

år tilbage til at skrive dramatik.<br />

Schack Staffeldt (1769-1826) nåede først meget<br />

sent digterisk anerkendelse, hvilket var ufortjent<br />

og splittede ham menneskeligt. Hans Digte 1804<br />

hører idag, sammen med Oehlenschlägers Digte<br />

1803, til blandt toppræstationerne i den danske<br />

romantik. Staffeldt opmuntrede vedholdende<br />

Thiele til at blive “Kunsten tro”, måske fordi han<br />

selv fortrød at have svigtet den. I et af de opdukkede<br />

breve (dateret 23.12.1818) udtrykker han sin<br />

store lyst til at give Thieles netop udkomne folkesagn<br />

“et poetisk Colorit”, men beklager at have<br />

bragt sig “saa vidt i det æsthetiske Selvmord”<br />

p.g.a. sine “antipoetiske” forretninger, at han ikke<br />

kan dyrke kunsten. Staffeldt sukker “Og dog elsker<br />

jeg Kunsten saa inderligt, saa rent, saa uegennyttigt,<br />

som den Dydige elsker Dyden, som den<br />

Fromme elsker Gud!”<br />

Bertel Thorvaldsen (1770-1844) havde i over 40<br />

år boet i Rom og vendte først hjem til København<br />

nogle få år før sin død. Allerede fra slutningen af<br />

1820’erne havde Thiele arbejdet på et værk om<br />

billedhuggerens liv og værk og blev i 1844, efter<br />

Thorvaldsens død, sendt til Rom for at ordne alle<br />

praktiske ting. Thiele gennemgik her alle Thorvaldsens<br />

breve og optegnelser og brugte det som<br />

baggrundsmateriale til sin biografi om Thorvaldsen,<br />

der udkom 1851-56. Brevene fra Thorvaldsen,<br />

hvori der indgår en interessant fortegnelse over<br />

udførte skulpturer, stammer sandsynligvis fra<br />

Thieles oprydning i Rom.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!