ikoner georg jensen skønvirke guldalderfund jørn utzon mogens ...

Hvorfor er der ikke så mange ikoner
i Danmark?
Det er også mærkeligt. Efter revolutionen
i 1917 konfiskerede bolsjevikkerne
den kejserlige families,
adelens og de velhavende købmænds
ejendele, og gennem 20’erne og
30’erne blev størstedelen af de
russiske kirker og klostre lukkede.
Den sovjetiske stat besad derfor store
mængder af ikoner, som de i de
første årtier solgte ud af. For udenlandske
samlere var der derfor rig
mulighed for at erhverve meget fine
ikoner. Flere af ikonerne i min samling
stammer fra den italienske Grev
Lanza, der var ambassadør i Moskva
og herved fik lov til at købe en række
fantastiske ikoner med hjem.
Men måske skyldes det lille antal
ikoner i Danmark først og fremmest,
at interessen for ikoner er
af nyere dato. Det er først fra
1960’erne, at Vesten for alvor får
øjnene op for ikoners værdi. Efter
Sovjetunionens sammenbrud er
der kommet mange flere ikoner i
handlen. Men i modsætning til
tidligere, hvor det var muligt med
en vis sikkerhed at stole på ikonernes
ægthed, er der nu mange nye
ikoner i handlen, ikke mindst
gennem den illegale eksport fra
Rusland. Det er stadig gældende
ved lov, at ikoner, der er fra før
1945 ikke må udføres uden særlig
tilladelse.
Hvordan sikrer en samler sig, at
ikonen er, hvad den giver sig ud for
at være ?
Først må det siges, at en ikon jo
ikke bliver mindre ægte, selvom
f.eks. tidsfæstningen er forkert.
Også i dag fremstilles ikoner i Rusland
og Grækenland, som de tro-
fortsættes næste side
BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER
Triptychon med Kristus-ikke-berørt-af-menneskehænder. Ikonen her er en rejseikon, hvilket forklarer, hvorfor
Kristus er flankeret af Gudsmoder Pokrov’ - Maria med sløret (”pokrov’”) - et motiv, der traditionelt er blevet
regnet for beskyttende, samt Sankt Nikolaj. Triptychonens ramme er lavet af den berømte russiske guldsmed
Pavel Ovtjinikov.
Ikonernes oprindelse
Ikonernes oprindelse er uklar. Formentlig stammer de første ikoner fra de billeder,
som de første kristne malede af deres martyrer i katakomberne. Det er ligeledes
muligt, at én af inspirationskilderne har været de ægyptiske mumieportrætter,
hvor brugen af temperafarver og kompositionen med de store mandelformede
øjne genfindes i ikonerne. Ifølge den kristne tradition henføres den
første Kristus-ikon til en fortælling om kongen af Edessa, der var syg og følgelig
sendte bud til Jesus, for at han kunne komme og helbrede ham. Jesus var
imidlertid optaget, men for at sendebuddet ikke skulle vende tomhændet hjem,
tog Jesus et klæde, tørrede sit ansigt heri, hvorefter et billede aftegnede sig i
klædet. Denne ikontype er forblevet én af de meget brugte Kristus-ikoner, de
såkaldte ”Kristus-uberørt-af-menneskehænder”-ikoner.
En af grundene til, at vi kender så lidt til de tidlige ikoner, er den såkaldt
ikonoklastiske strid i det 8. og 9. århundrede. I 726 besluttede den byzantinske
kejser Leo III, at ikonerne skulle fjernes fra kirkerne, fra gaderne og fra husene.
Årsagen var, at dele af kirken anså tilbedelsen af ikonerne for at være afgudsdyrkelse.
Disse billedstormere (benævnt som ”ikonoklaster”, heraf stridens
navn) mente ikke, at det var muligt at afbilde Gud eller Kristus. Ikonernes folkelige
popularitet lod sig dog ikke knægte, og i 843 blev striden - efter langt
over hundrede års rasen - bilagt. I mellemtiden var en stor del af de gamle ikoner
imidlertid blevet destrueret.
Hvordan laves en ikon
For at fremstille en ikon bruges godt lagrede trætavler. Sorten er derimod ligegyldig.
Ikonerne bliver fremstillet på det træ, som findes i det lokale område.
Bagsiden af træet stives ofte af med sponki, tværrigler af hårdt træ, der forhindrer
tavlen i at bøje. Herudover forarbejdes bagsiden af tavlen ikke. På
meget gamle ikoner kan ses rå mærker efter den økse, som er brugt til at tilhugge
tavlen. Tavlens forside slibes fint og overstryges med gesso, en blanding
af fiskelim og gips. Derover lægges ofte lærred, for bedre at kunne opsuge farverne.
Nogle ikoner forsynes med et lag bladguld, eventuelt kun på dele af ikonen,
således at ikonen kan udstråle ”det himmelske lys”. Herpå males så endelig
selve motivet. Dertil bruges temperafarver, hvis farvestoffer i middelalderen
blev hentet lokalt fra naturen. Ofte er det således muligt på de middelalderlige
ikoner at stedfæste dem efter hvilke farver, der er brugt.
AUKTIONSLIV 41