Engagerede officerer - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Af konsulent Steen Mikkelsen, HOD
Er officerer
for dyre?
Nej, det er de bestemt ikke
For lidt mere end et år siden valgte Forsvarskom-
mandoen at offentliggøre dens Lønstrategi. Det mod-
tog HOD positivt, idet bl.a. officererne dermed klart kunne
se den baggrund, som dels de personlige kvalifikationstil-
læg og engangsvederlag, herunder § 5-vederlaget, skal
administreres på – set fra arbejdsgiverens side. Officererne
kunne også læse om de kriterier, som arbejdsgiveren vil
lægge til grund i forhandlingerne.
En ny holdning var og er f.eks., at en forhandling om §
5-vederlag for chefgruppen nu tager udgangspunkt i kr. 0.
Hvis man som chef bestrider sin tjeneste tilfredsstillende,
så er det dækket af den faste løn, inkl. personlige tillæg.
Et andet og meget væsentligt argument i Lønstrategien
er, at „forsvaret er lønførende for sammenlignelige grupper
i staten“. Det samme argument kan man nu læse i den såkaldte
„Budgetanalyse“, der er én af hjørnestenene i det nye
forsvarsforlig.
For at søge at forstå Forsvarskommandoens argument,
må HOD tage udgangspunkt i de samme data, som Forsvarskommandoen
anvender. Men først er der nogle præmisser,
der skal „sættes på plads“.
Hvem og hvad er sammenlignelige grupper? Der er ikke
tvivl om, at DJØF’ere kan sammenlignes direkte, idet de er
ansat på samme overenskomst uanset ministerområde. Da
officerer ofte „sidder sammen med“ DJØF’ere i de funktionelle
tjenester og i Forsvarsstaben, synes det nærliggende
at sammenligne officerer og DJØF’ere. Der er ganske vist
tale om to vidt forskellige ansættelsesforhold, uddannelser,
tjenestemønstre m.m.; men Forsvarskommandoen ser meget
gerne en „tvangsmæssig“ sammenligning.
Samme rationale kan i øvrigt anvendes i forhold til ingeniørerne.
Ved at sammenligne DJØF’ere i hele staten med
DJØF’ere inden for Forsvarsministeriets område, kan man
umiddelbart få afklaret, hvordan forsvaret ligger rent lønmæssigt
for en direkte sammenlignelig gruppe. Med Forsvarskommandoens
tvangsmæssige sammenligning mellem
officerer og DJØF’ere i baghovedet, vil HOD sætte
ledergruppens løn op over for de to DJØF-grupper.
Figur 1 viser udviklingen i den samlede løn siden 2005, idet
DJØF’ere i hele staten sættes til indeks 100.
Her skal man huske på, at der er tale om den samlede løn,
det vil også sige variable ydelser.
Fagligt nyt
nr. 10/2012 • 13
Derfor ser HOD videre på den faste løn, det vil sige uden
variable ydelser.
Figur 2 viser lønnen uden variable ydelser:
Her er det tydeligt, hvor meget officerernes løn afhænger af
de variable ydelser eller med andre ord forsvarets aktivitetsniveau.
Så når officererne ser ud til at „ligge godt“ i figur 1
med den samlede løn, så er det et udtryk for, at der er blevet
arbejdet meget.
I figur 2 ville det have været betydeligt mere retvisende at
anvende timeløn pr. præsteret time, men det kommer måske
i fremtiden. Dog skriger det til himlen, at forsvaret har
en opfattelse af, at der kun arbejdes 7,4 time pr. dag under
øvelse, vagt, sejlads og INTOPS, altså inden for de såkaldte
døgntjenesteaftaler. En undersøgelse på HOD’s hjemmeside
viser, at det reelle antal arbejdstimer her er 15,6 timer,
ikke kun 7,4 timer! Men det får officererne tilsyneladende
ikke kredit eller anerkendelse for.
Det er dog klart, at forsvarets DJØF’ere er „godt lønnende“
i forhold til staten som helhed. Så lidt ret har Forsvarskommandoen.
Budgetanalysen taler videre om at erstatte officerer med civile
i de funktionelle tjenester. Hvis man ser på udviklingen
i antallet af DJØF’ere og militære ledere siden 2005, er det
tydeligt, at der er kommet flere civile, her DJØF’ere.
I figur 3 sættes 2005 til indeks 100.
Disse oplysninger bringes som modvægt til det, man ellers
hører, og til brug i forbindelse med de kommende forhandlinger
om den lokale løndannelse.
HOD håber hermed at kunne nuancere debatten lidt mere,
herunder give nogle argumenter i forbindelse med de lokale
forhandlinger og engangsvederlag, herunder § 5-vederlag. |||||