Indholdsfortegnelse: - Inerisaavik

Indholdsfortegnelse: 

Forord...................................................................................................................................................2 

Prøveafvikling i dansk og engelsk. ......................................................................................................3 

At være beskikket censor. ....................................................................................................................4 

13-skalaen ............................................................................................................................................4 

Hvad laver opgavekommissionen i dansk?..........................................................................................5 

Retteskema til FSA ..............................................................................................................................6 

Retteskema til dansk, skriftlig fremstilling, FSUA..............................................................................7 

Retteskema til dansk, skriftlig fremstilling, FSUA..............................................................................8 

Hvordan gives respons/feed-back på skriftlige arbejder......................................................................9 

Hvordan arbejdes der med mundtlighed ............................................................................................12 

Materialer til danskundervisningen....................................................................................................13 

Beskrivelse og bedømmelse af mundtlige færdigheder. ....................................................................15 

Retteskema til mundtlig engelsk – FSA/FSUA..................................................................................16 

Retteskema til skriftlig engelsk, FSUA..............................................................................................17 

Eksempel på tekstopgivelser og tilhørende prøvespørgsmål, engelsk FSA.......................................18 

Nye prøveformer i Danmark..............................................................................................................19 

Brug af computer ved prøven i Danmark...........................................................................................22 

Kortfilm i undervisningen..................................................................................................................24 

Storytelling and storywriting .............................................................................................................31 

PI Side 1 Censorkursus dansk 2005

Forord 

Censorkursus i dansk og engelsk 

Fra den 8.-16. februar 2005 blev der afholdt censorkursus i dansk og engelsk i Ilulissat med 

deltagelse af 24 lærere fra det meste af landet. Kurset blev tilrettelagt af fagkonsulent Birthe Nielsen 

fra Inerisaavik i samarbejde med Louise Richter fra KIIIP og Kirsten Olsen fra Pilersuiffik. 

Mål 

Målet med kurset var at informere om principperne for censurering ved de skriftlige og mundtlige 

prøver i dansk og engelsk samt at forøge antallet af personer, der kan censurere ved de skriftlige og 

mundtlige prøver i de to fag. 

Deltagerne blev anmodet om efter endt kursus og i samarbejde med skolens ledelse at formidle 

kursets indhold til kollegaer i hjembyen. 

Indhold 

På baggrund af en række autentiske elevbesvarelser og den gældende prøvebekendtgørelse blev 

principperne for censurering ved de skriftlige prøver gennemgået og diskuteret. 

Prøvekravene ved de mundtlige prøver blev gennemgået, og principperne for prøveafholdelse og 

bedømmelse klargjort. Forskellige prøveoplæg og deres sammenhæng med det opgivne stof blev 

drøftet. 

Nye faglige input blev præsenteret af fagkonsulent Birgitte Therkildsen fra 

Undervisningsministeriet i Danmark, der blandt andet demonstrerede brugen af kortfilm i 

undervisning. Desuden fortalte hun om nye prøveformer i Danmark. 

Fagkonsulent Anne Marie Schæffer orienterede om prøvekrav i skriftlig engelsk og fortalte, 

hvordan ’Storytelling’ kan indgå i engelskundervisningen. 

Birgit Nielsen, der til daglig er lærer på Atuarfik Samuel Kleinschmidt i Nuuk, fortalte om gode 

undervisningsmetoder og – forløb primært til engelskundervisning på almen linie. 

Ole Frederiksen, konsulent for skolebibliotek og IT, gennemgik et elektronisk retteprogram 

”R1’eren”, der kan anvendes til retstavningsopgaver. 

I dette temanummer af PI vil vi gerne videregive nogle af de informationer og redskaber, vi 

behandlede på kurset både til den daglige undervisning og til afgangsprøverne. 

Endvidere vil vi henvise til konferencen på ATTAT, som vi håber, mange vil bruge ikke mindst i 

forbindelse med prøveopgivelser og prøvespørgsmål. 

I finder artikler m.m. i deres fulde ordlyd på dansk eller engelsk på vores hjemmeside: 

www.inerisaavik.gl 


Prøveafvikling i dansk og engelsk. 

Bestemmelser og hjælpemidler. 

I 2008 er Landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 gældende for de sidste klasser/hold af elever, 

der afslutter folkeskolen. Samtidig vil Atuarfitsilak være implementeret i hele skoleforløbet efter 

Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2001. Der er således en dobbelt årgang, der afslutter 

folkeskolen i 2008. 

For de elever, der afslutter deres skoleforløb efter forordningen af 1997, findes de relevante 

bestemmelser om prøverne i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 9 af 19. juni 1992 om de afsluttende 

prøver m.v. i folkeskolen samt i cirkulære 10/92 om hjælpemidler og i cirkulære 11/92 om den 

praktiske gennemførelse 

Derud over kan der hentes informationer i: 

• Generel rettevejledning m.v. for Folkeskolens afsluttende prøver i dansk, Kultur- og 

undervisningsdirektoratet 1988 

• Vejledning om den mundtlige prøve i dansk, Folkeskolens afsluttende prøver, Kultur- og 

undervisningsdirektoratet 1990 

• Generel rettevejledning m.v. for Folkeskolens afsluttende prøver i skriftlig engelsk og tysk, 

Kultur- og undervisningsdirektoratet 1989 

Der henvises i øvrigt til bestemmelser og vejledende læseplan for fagene udgivet af 

KIIIP/Inerisaavik 1998 samt evalueringshæfterne (Dansk og engelsk, Skriftlig og mundtlig prøve. 

Prøver, evaluering, undervisning), der udgives hver år. De kan findes på Inerisaaviks hjemmeside 

www.inerisaavik.gl under Publikationer. Disse hæfter handler dels om årets prøver og dels om gode 

ideer til undervisningen, og de kan således give masser af inspiration til lærerne på både mellem- og 

ældstetrinnet. 

På samtlige prøveafholdende skoler findes en prøvemappe, der indeholder alle centrale udmeldinger 

om prøverne. Mappen opdateres løbende med diverse meddelelser bl.a. omsætningstabeller, og 

indholdsfortegnelsen opdateres 2 gange årligt (i november og april). 

En gang årligt i juni udsender KIIIP en årsplan, hvoraf fremgår, hvordan prøveafviklingen er 

planlagt. Af årsplanen fremgår det, at senest i marts måned meldes det ud, i hvilke fag og i hvilke 

byer, der vil være beskikkede censorer til de mundtlige prøver. De lokale forvaltninger skal være 

behjælpelige med de praktiske forhold omkring de mundtlige censorer. Ligeledes i marts måned 

meldes det ud, hvem der er beskikkede censorer til de skriftlige prøver. 


At være beskikket censor. 

Hvervet som censor stiller ud over faglige krav også nogle menneskelige krav, som omfatter 

beredvillighed til at forhandle, evne til at kunne samtale og udveksle erfaringer om undervisning 

samt imødekommenhed og åbenhed. 

Censorvirksomheden kan være et kvalitetsløft for alle parter. Kontakten med kollegaer fra andre 

dele af landet åbner ofte øjnene for nye og anderledes måder at håndtere undervisningen på. Ideer 

på tværs af landet kan medføre såvel erkendelse af anderledes undervisningsformer som skabe en 

ensartet forståelse af tolkninger af bestemmelserne. Dette sidste er et vigtigt aspekt i arbejdet som 

censor. En censor kan dermed kvalificere sig selv og tilføre sit eget undervisningssted en vigtig 

viden. 

De beskikkede censorer indgår i et netværk, hvor der gives mulighed for kontakt indbydes og med 

fagkonsulenterne. 

Arbejdet som censor er ikke at betragte som en kontrolfunktion. Censor er snarere at betragte som 

en konsulent, der er garant for den ensartede bedømmelse på tværs af landet. Det er den enkelte 

skoleleder, der indstiller lærere til at fungere som censor. En sådan indstilling er KIIIPs garanti for, 

at læreren er fagligt og menneskeligt kvalificeret til at virke i arbejdet som censor. Ligesom censor 

foretager en skriftlig evaluering af censuren, forventes det også, at den enkelte skole evaluerer 

forløbet af den beskikkede censur. Dette bidrager til at skabe et godt og troværdigt censorsystem. 

13-skalaen 

13: Gives for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation. 

11: Gives for den udmærkede og selvstændige præstation. 

10: Gives for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation. 

9: Gives for den gode præstation, der ligger lidt over middel. 

8: Gives for den middelgode præstation. 

7: Gives for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel. 

6: Gives for den noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende præstation. 

5: Gives for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation. 

03: Gives for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation. 

00: Gives for den helt uantagelige præstation. 


Hvad laver opgavekommissionen i dansk? 

Opgavekommissionen har 5 medlemmer + konsulenten for fremmedsprog. De 5 medlemmer 

kommer dels fra Nuuk og dels fra kysten. Kommissionen mødes en gang om året i en uge, og når 

ugen er omme, skal der foreligge 2 retstavningsprøver og 10 opgaver på hvert af niveauerne FSA og 

FSUA. (1 hovedsæt og 1 reservesæt). 

I årets løb samler de enkelte medlemmer af kommissionen forslag til opgaver, som sendes til 

fagkonsulenten, der søger for at rundsende alt materialet til medlemmerne forud for mødet i 

opgavekommissionen. 

Retstavningsopgaverne skal tage udgangspunkt i en tekst af en passende længde og sværhedsgrad. 

Emnet skal være relevant for målgruppen. Prøveordene skal være af forskellige typer fx nutids-r, 

flertalsendelser, lang tillægsform og egennavne. 

Teksten gennemarbejdes, så man sikrer sig, at alle ønskede typer af prøveord forekommer i teksten, 

samtidig med at taksten skal være ”flydende” og god at læse op. 

Opgaver til skriftlig fremstilling skal på begge niveauer give eleverne mulighed for at vise viden, 

overvejelser og oplevelser. Desuden skal opgaverne afspejle de emner, der bliver arbejdet med i den 

daglige undervisning som fx: brevform, personlige oplevelser, fabulerende, billedbeskrivelse, 

faglig/saglig tekst og anmeldelse. 

På mødet gennemdrøfter kommissionen forslagene, og der udvælges de stileemner, som skal bruges 

til årets prøvesæt. Derefter gennemarbejdes hver enkelt opgave, indtil gruppen er tilfreds med tekst, 

illustrationer og opgaveformulering. 

Forslagene godkendes af KIIIP og bliver også vurderet af fagkonsulenter fra 

Undervisningsministeriet i Danmark. 

Til sidst videregives alt materialet til grafikerne, der udarbejder det endelige lay-out, og 

kommissionsmedlemmerne fra Nuuk samt fagkonsulenten står i denne fase for korrekturlæsning. 


Retteskema til FSA 

Elevens navn:_____________________________________ 

Emne nummer:____________________________________ 

DANSK, skriftlig fremstilling 

FSA 

Kommunikative færdigheder 

Opgaven er besvaret rimeligt ud fra oplægget. 

Eleven udtrykker viden om emnet. 

Eleven udtrykker oplevelser, følelser, fantasi, 

erfaring, meninger og holdninger. 

Besvarelsen er rimeligt disponeret: indledning, 

indhold, afslutning. 

Besvarelsen formidler et indhold. 

Eleven fastholder stilen/genren. 

Bevarelsen har en passende længde (over 200 

ord) 

Sprog og sprogbrug 

Sætningskonstruktioner/syntaks er i det store og 

hele i orden. 

Forståelighed/sætningerne giver mening. 

Ordforråd/danske vendinger. 

Udsagnsordenes tid overholdes. 

Rimelig sikkerhed i nyt afsnit og punktum. 

Tegnsætning. 

Orden 

Læselig skrift 

Ensartet skrift (skriftform og størrelse) 

Ensartethed i højre/venstre margen, tekstens 

placering, linieudfyldning 

Rettelser – så det ikke skæmmer teksten 

Meget 

mangelfuld 

Under 

middel 

PI Side 6 Censorkursus dansk 2005 

Middel 

Over 

middel 

Usædvanlig 

fint

Retteskema til dansk, skriftlig fremstilling, FSUA 

Elevens navn:___________________________________________ Klasse:_____________ 

Emne:_________________________________________________ 


A. Rimelig overensstemmelse med 

opgavebesvarelsen 

B. Disponering og overblik: indledning og 

afslutning. skriver sammenhængende (fx tid, 

sted, handling, forløb, beskrivelse) 

C. Væsentlige momenter medtaget – et klart sigte 

D. Personlig stillingtagen/ vurdering/overvejelser 

E. udtrykker viden, oplevelser, følelser, fantasi 

F. Afsender - modtagerforhold 

G. Andet – fx referat eller analyse 

H. Fastholder stilen/genren 

I. Passende længde (over 300 ord) 


A. Sproget er rimeligt sikkert (klart og forståeligt) 

Sproget er rimeligt korrekt (præcise udtryk) 

B. Varieret sprog (varieret ordvalg og 

sætningsopbygning) 

C. Bruger sproget relevant i forhold til emnet og 

opgavetypen 

D. Sikkerhed i afsnitsinddeling 

E. Retstavning 

F. Tegnsætning – især punktum 

Orden 

A. Læselig skrift 

B. Skriften ensartet (skriftform, skriftstørrelse) 

C. Ensartethed i højre venstre margen, tekstens 

placering, linjeudfyldning 

D. Rettelser – så det ikke skæmmer teksten 

Meget 

mangel- 

fuld 

Under 

middel 


Middel 

Over 

middel 

Usæd- 

vanlig fint

Retteskema til dansk, skriftlig fremstilling, FSUA 

Elevens navn:___________________________________________ Klasse:_____________ 

Emne:_________________________________________________ 


J. Rimelig overensstemmelse med 

opgavebesvarelsen 

K. Disponering og overblik: indledning og 

afslutning. skriver sammenhængende (fx tid, 

sted, handling, forløb, beskrivelse) 

L. Væsentlige momenter medtaget – et klart sigte 

M. Personlig stillingtagen/ vurdering/overvejelser 

N. udtrykker viden, oplevelser, følelser, fantasi 

O. Afsender - modtagerforhold 

P. Andet – fx referat eller analyse 

Q. Fastholder stilen/genren 

R. Passende længde (over 300 ord) 


G. Sproget er rimeligt sikkert (klart og forståeligt) 

Sproget er rimeligt korrekt (præcise udtryk) 

H. Varieret sprog (varieret ordvalg og 

sætningsopbygning) 

I. Bruger sproget relevant i forhold til emnet og 

opgavetypen 

J. Sikkerhed i afsnitsinddeling 

K. Retstavning 

L. Tegnsætning – især punktum 

Orden 

E. Læselig skrift 

F. Skriften ensartet (skriftform, skriftstørrelse) 

G. Ensartethed i højre venstre margen, tekstens 

placering, linjeudfyldning 

H. Rettelser – så det ikke skæmmer teksten 

Meget 

mangel- 

fuld 

Under 

middel 


Middel 

Over 

middel 

Usæd- 

vanlig fint

Hvordan gives respons/feed-back på skriftlige arbejder 

Sammenskrivning af gruppearbejde 

1. Hvordan træner I disciplinen ’skriftlig fremstilling’ til daglig? 

• Processkrivning 

• Gennemgang af form og typer af stile – en stil indenfor hver genre i årets løb 

• Billedstile – ’tvinger’ eleverne til at bruge deres egne ord 

• Skrivning på computer 

• 10 minutters skrivning hver dag – overskrift på tavlen med krav om at der skrives et 

vist antal ord (Se omtale på næste side) 

• 2 & 2 læser elevernes hinandens produkter og laver spørgsmål til indholdet. Kan 

bruges til at træne et bestemt ordforråd, fx: Det kongelige bryllup 

• Find 5 billeder og lad en anden skrive historien 

• Skriv fx ’Hvordan man koger et æg’ 

• Beskriv dagligdags ting med 100 ord 

• Bruger 2 farver kuglepen fx orange: 3 positive ting, grøn: 1 fejltype, som der 

fokuseres på næste gang 

• Krav om bestemt fortæller/synsvinkel/tid 

2. Hvor tit afleverer eleverne stil? 

• Mindre skriftlige opgaver afleveres løbende. 

• Skriftlig fremstilling 1 gang om måneden. 

3. Hvad er det største problem i forbindelse med skriftlig fremstilling? 

• Elevernes usikkerhed, manglende tiltro til egne evner 

• Elever, der mangler skriftsprog 

• Mangelfuld disponering af stof 

• For lidt øvelse i at skrive 

• Abrupte afslutninger 

4. Hvilke tiltag, synes I, har ’givet pote’ i forbindelse med skriftlig fremstilling? 

• Lektiecafé 

• Karakteren 00 gives ved manglende aflevering 

• Pararbejde, hvor de giver hinanden løbende respons til det videre arbejde 

• Dele stilen op. Skriv først indledningen – derefter ’kroppen’ – til sidst afslutningen. 

5. Hvordan giver I eleverne feed-back på skriftlige arbejder? 

• 5 minutters samtale med hver elev 

• Samtale med udgangspunkt i 3-4 fokuspunkter 

• Fokus på særlige fejltyper 

• Ved svage elever rettes kun få bestemte fejltyper 

• Fælles gennemgang af fejltyper 

• Kopiere stile til fælles gennemgang og karaktergivning(vigtigt at orientere eleverne 

om dette først) 

• Læreren indskriver elevernes stile (uddrag) på computer, så de ikke genkendes 

• Spørger om eleverne vil læse gode passager højt 


Det er vigtigt, at læreren også er bevidst om, hvordan der kan spørges eller åbnes op for 

en tekst, så det bliver en reel respons, eleven får. Spørgsmålene skal give eleven en 

mulighed for at tænke sig om og formulere et synspunkt. 

Eksempler på spørgsmål: 

Nu har jeg læst, hvad du har skrevet. Hvad synes du selv om det? 

Hvad er du mest tilfreds med? 

Hvad kan jeg hjælpe dig med? 

Hvad har du lyst til at arbejde videre på? 

Hvad synes du, vi skal snakke om? 

Hvad har du brug for at tale om? 

Hvad handler historien om? 

Fortæl mig om din historie. 

Hvad er det mest interessante? 

Hvad bliver dit fokus på dette her? 

Har du tænkt på en indgang? 

Hvad er pointen i det her? 

Hvordan synes du, det går? 

Hvad synes du bedst om? 

Hvilken passage kan du bedst lide? 

Hvem skal læse det her? 

Hvad nu hvis du ændrer….til….? 

Fortæl mig om resten af stoffet. 

Hvad vil du gøre nu? 

Hvad har du ellers? 

Hvad skal der arbejdes mere på? 

Ideer til skriveøvelser: 

Hurtigskrivning. 

Hurtigskrivning er en særlig skriveteknik. Hurtigskrivning er beregnet til at komme i gang med at få 

skrevet noget om sit emne. Hurtigskrivning kendes bedst fra sprogundervisningen, men kan bruges i 

alle fag. 

Ved hurtigskrivning nedskrives de tanker, man har om et bestemt emne, og alle kan efter endt 

skrivning deltage i diskussioner eller bruge det nedskrevne til en længere skriftlig opgave, eller som 

stikord man kan bruge i en mundtlig diskussion i klassen. Eller til oplæsning. Skrivningen foregår i 

et kort tidsrum. 5-10 minutter er ofte passende. Man har ingen bøger eller notater fremme. Man 

skriver i hele sætninger, og man skal ikke tænke på korrekt sprog, tegnsætning og stavning, mens 

man skriver. Tankerne noteres, som de dukker op, og man må ikke gå tilbage i det skrevne. Hvis 

man skriver på PC, er det en god ide at skærmen er slukket. Går man i stå, skal man straks begynde 

igen. Hvis man ikke kan finde på noget at skrive, skal man skrive alligevel. Hvad som helst! Det 

betyder, at man er nødt til at skrive præcis, hvad man tænker. Den tekst, der er skrevet på denne 

måde, er et redskab, som man kan bruge til at finde væsentlige stikord eller ideer med, som kan 

bruges i det videre forløb. 

Tænkeskrivning 

Tænkeskrivning er karakteriseret ved, at det er en personlig skrivning, hvor eleven skriver for sig 

selv for at udforske og opdage, hvor formen ofte er usammenhængende og brudstykagtig, og 

sproget er personligt. Al skrivning, hvor man koncentrerer sig om indholdet og glemmer reglerne, 

er tænkeskrivning. Denne skrivemåde er et godt redskab til at koncentrere sig om et emne og finde 


ud af, hvad man egentlig selv ved og tænker om det – og det er en velegnet metode til at udvikle 

selvstændig tænkning. Den personlige tænkeskrivning kan anvendes til notater, dagbog, logbog, 

opsummering, til at formulere, hvor problemet egentlig ligger (fokusering) og som udgangspunkt 

for tilbagemeldinger. Den personlige tænkeskrivning er derfor velegnet til blandt andet 

evalueringsformål og til at øge elevernes bevidsthed om deres egen læring. 

Tænkeskrivning kan bruges i forbindelse med kortere tekster – evt. efter lærerens oplæsning – fx 

kan eleverne skrive løs, dvs. anvende hurtigskrivning om deres førstegangsoplevelser af den læste 

eller hørte tekst. 

Eleverne kan fx arbejde ud fra spørgsmål som: 

- hvad kan jeg lide ved teksten 

- hvad hæfter jeg mig især ved 

- hvad kunne jeg tænke mig at vide mere om 

- hvilken person kan jeg bedst lide 

- hvad irriterer mig ved teksten 

- områder jeg kender fra mit eget liv 

- hvad er jeg enig/uenig i 

Tænkeskrivning er også god til at åbne eller afslutte en tekst med: 

- hvordan fortsætter historien 

- 5 år/10 år efter 

- hvad skete der før historien begyndte 

- mit møde med en person fra teksten, fx interview 

- ny begyndelse 

- anden slutning 

- anden tid 

- 

Del og stjæl 

’Del og stjæl’ er en samarbejdsmåde, som er særlig god i idefasen. Jo flere inspirationskilder man 

har, jo bedre. I klassen kan man lave en ’del og stjæl-runde’ om jeres skriveide på et hvilket som 

helst tidspunkt i idefasen. Hver person forklarer i runden kort, hvad hans ide går ud på, og alle har 

lov til at stjæle hinandens ideer. 

Hvis man laver ’del og stjæl-runde’ efter en omgang hurtigskrivning, kan hver person strege en 

passage under og læse den højt. 

Hvis du vil vide mere om ”Lærerens feedback” kan vi henvise til: 

’Skriftligt fremmedsprog’ af Kirsten Koudahl, gyldendahl Uddannelse 2001, som kan lånes 

fra Informationsafdelingen i Pilersuiffik 


Hvordan arbejdes der med mundtlighed 

Sammenskrivning af gruppearbejde. 

De største pædagogiske udfordringer i forbindelse med mundtlig dansk er at øge elevernes aktive 

ordforråd. Endvidere peges der på vanskeligheder med at motivere eleverne til at komme til alle 

timer. Mange steder er det et stort problem med meget fravær og som en følge deraf manglende 

kontinuitet i undervisningen. Det kan tage lang tid at sørge for, at alle elever har fået alle materialer. 

En lærer fortalte om gode erfaringer med en slags postkasse i klassen, hvori der lægges kopier o.l. 

til fraværende elever, der så selv har ansvaret for at tjekke postkassen, når de er i skole igen. 

At give eleverne medbestemmelse kan øge motivationen. Tag eleverne med på råd, når der skal 

vælges temaer, arbejdsformer m.m. Det er også en god ide, at lade eleverne og give hinanden 

karakterer for diverse præstationer. Der kan fx laves ’prøve-prøver’, så eleverne har prøvet 

situationen inden den rigtige afgangsprøve. Det er meget vigtigt, at eleverne præcis ved, hvilke krav 

der stilles til prøven. 

Gruppearbejde kan være en sej kamp, hvis der er mange sløve elever. Der bør arbejdes med 

varierede undervisningsformer og forskellige måder at danne grupper på, så timerne ikke bliver 

ensformige. 

Undervisningsdifferentiering er ofte nødvendig for at sikre, at alle får noget ud af undervisningen, 

og hertil er cirkelprogram et godt udgangspunkt for planlægningen. Det er bl.a. beskrevet i 

’Metoder og værktøjer’, som er udgivet af Inerisavik i 2003. 

Analyseskemaer kan være et rigtig godt redskab for eleverne, når de skal strukturere en mundtlig 

fremlæggelse. I den daglige undervisning er det i den forbindelse vigtigt, at eleverne har vænnet sig 

til at bruge skemaet og lært, at bruge det kritisk i forhold til den aktuelle tekst. 

Endvidere bør eleverne trænes meget i ordbogsopslag, så de kan få det optimale ud af ordbogen 

som et uundværligt hjælpemiddel, når der arbejdes med sprog. 

Mange har gode erfaringer med ’Icebreakers’ til at starte timerne. Der er mange gode ideer at hente 

i forskellige engelskmaterialer fra Informationsafdelingen i Pilersuiffik som zfx: 

The Minimax Teacher af Jon Taylor 

Humanising Your Coursebook af Mario Rinvolucri 

Der er meget forskellige meninger m.h.t. hjemmearbejde. I en by har man gode erfaringer med en 

lektiecafé, hvor der er tilknyttet en lærer et antal timer hver eftermiddag. Her kan eleverne blive 

hjulpet og støttet i arbejdet med at nå de mål, der er beskrevet i de individuelle handleplaner. 

Pilersuiffik har i det hele taget et kæmpe udbud af materialer, og personalet yder gerne rådgivning i 

brugen af disse. 

ATTAT har åbne konferencer i alle fag, og her kan man hente inspiration eller hjælp fra kollegaer i 

hele landet, ligesom sproglærerne på de enkelte skoler kan mødes i fagteams og på den måde støtte 

hinanden. På mange skoler er der en fagvejlederordning, hvor en ressourceperson kan rådgive 

lærerne omkring materialebestilling og den daglige undervisning. 

Endelig er det en god ide at søge kurser i fremmedsprogsundervisning. 


Velegnede materialer til træning af mundtlig dansk 

Tal sproget, - gode ideer til undervisning i dansk på ældstetrinnet, Ilinniusiorfik 2004 

Dansk 2000 2/2000 om ’Mundtlige prøver’ 

Dansk 2000 9/2002 om ’Større værker’ 

Dansk 2000 11/2002 om ’Kommunikation’ 

Dansk 2000 15/2003 om ’Systematisk sprogarbejde’ 

Dansk 2000 16/2003 om ’Afgangsprøverne’ 

Dansk 2000 18/2003 om Evalueringsrapporten 

Lærer-lærer-mappe forløb fra den gule danskmappe: 

Aktiviteter i forbindelse med brug af sangtekster 

Parlæsning 

Makkersnak 

Billedbeskrivelse og billedanalyse 

Drama 

Materialer til danskundervisningen 

Opsamling fra gruppearbejde 

Der savnes: 

• grundbogssystem i dansk på yngstetrinnet med bogstavindlæring og skriftlige aktiviteter 

• mere læsestof til alle trin 

• flere praktisk/musiske ideer 

• lette materialer til teenagere 

Ordbøger: 

• eleverne skal have adgang til retskrivningsordbogen i forbindelse med det daglige arbejde 

• Gyldendals røde ordbog ’Dansk-Dansk’ er god, fordi den giver en ordforklaring samt 

eksempler på opslagsordets anvendelse 

Problemer: 

• at få nok eksemplarer af samme værk, når der lånes fra Pilersuiffik 

Forslag: 

• letlæsningsbøgerne til Akki kunne være gode at ha’ på dansk 

Gode temaer, der integrerer forskellige genrer: 

Hvaler 

• ’Kaskelotternes sang’, roman af Bent Haller (Fællessamlingen, Pilersuiffik) 

• ’Moby Dick’ fra ’Ny dansk i fjerde’ af Ib Kokborg og Poul Rosenberg, Gyldendal 

Undervisning 1995 – Tekst og tegneserie 

• ’Samson og Sally’, tegnefilm (Fællessamlingen, Pilersuiffik) 

• Diverse fagbøger om hvaler (Informationsafdelingen, Pilersuiffik) 


• ’Hvalernes kæmper’ af Lillemor Andersen, Forlaget PUF (Informationsafdelingen, 

Pilersuiffik) 

Kærlighed 

• ’Kærlighed ved første hik’ roman af Dennis Jürgensen (Drama, Bog, Film) 

Ondskab 

• ’Festen’, dogmefilm af Thomas Vinterberg (Fællessamlingen, Pilersuiffik) 

• Materialer til temaet kan findes på www.dfi.dk 

Unge og alkohol 

• ’Festen’ – drama fra DR – ATTAT 

• ’Festen hos Malene’ af Lotte Kjærup, drama (Fællessamlingen, Pilersuiffik) 

• Diverse fagbøger om alkohol (Fællessamlingen og Informationsafdelingen, Pilersuiffik) 

Sport 

• ’Efter skoletid’, Dansk i midten, Alinea (Informationsafdelingen, Pilersuiffik) 

• ’Paarisa’, april 2002, temanummer om sport i Grønland 

• ’De olympiske Lege’ 

• ’Bedre end Beckham’, undervisningsmaterialer til film, www.dfi.dk 

• ’Ingen slinger i valsen’, dokumentarfilm fra DR1 

Gys og det overnaturlige 

• ’Tryk på sproget 1’, Gys og gru og fæle historier, Malling Beck (Informationsafdelingen, 

Pilersuiffik) 

• ’Snemanden og andre noveller’, Dennis Jürgensen 

• ’Ulvetid’, helle Stangerup, bearbejdet udgave + opgaver (Fællessamlingen, Pilersuiffik) 

• ’Mysteriet om…..’ – mange forskellige titler (Informationsafdelingen, Pilersuiffik) 

At rejse 

• Over alle bjerge, (Informationsafdelingen, Pilersuiffik) 

• For fulde sejl, (Informationsafdelingen, Pilersuiffik) 

• Diverse digte af Benny Andersen 

Anbefalede titler til ’større værker’ 

• ’Slavernes oprør’ af Kåre Bluitgen (Fællessamlingen, Pilersuiffik) 

• ’Ungkarlehuset’ af Jørn Riel (Fællessamlingen, Pilersuiffik) 

• ’Frøken Smillas fornemmelse for sne af Peter Høgh, film og klassesæt (Fællessamlingen, 

Pilersuiffik) 

• ’Lysets hjerte’ af Hans A. Lynge, film og klassesæt (Fællessamlingen, Pilersuiffik) 

• ’Drengene fra Skt. Petri’ af Bjarne Reuter, film og klassesæt (Fællessamlingen, Pilersuiffik) 

• ’Fremmed’ af Leif Esper Andersen (Fællessamlingen, Pilersuiffik) 

• ’Min ven Thomas’ af Kirsten Holst (Fællessamlingen, Pilersuiffik) 


Beskrivelse og bedømmelse af mundtlige færdigheder. 

Et redskab til læreren til den løbende evaluering af elevens talesprog 

Initiativ: 

- Ordene skal trækkes ud af eleven 

- Eleven bidrager meget lidt i samtalen 

- Eleven bidrager rimelig godt i samtalen 

- Eleven bidrager fint i samtalen 

Forståelse: 

- Eleven har brug for gentagelser og omformuleringer af spørgsmål – kommunikationen stagnerer 

- Mange gentagelser, megen tøven, misforståelser, vanskelig – men dog mulig kommunikation 

- Eleven følger hovedlinjen i samtalen, men der forekommer misforståelser 

- Eleven forstår emnet. Budskabet går igennem. 

- Følger helt linjen i samtalen, også ved indviklet sprogbrug 

Udtale: 

- Udpræget accent, utydelig udtale, som hæmmer kommunikationen 

- Tydelig accent, som nogle gange giver forståelsesproblemer 

- Let accent, som aldrig virker forstyrrende 

- Korrekt udtale og intonation uden accent 

Ordforråd: 

- Minimalt ordforråd 

- Begrænset ordforråd – hovedsagelig hverdagsord 

- Rimeligt ordforråd, undertiden kreativ, kun brug af hyppige, almene ord 

- Varieret ordforråd, også abstrakt og specifikt ordbrug 

Bøjningsformer: 

- Eleven er næsten ude af stand til at danne ordbøjninger 

- Er i stand til at bøje ord, men med hyppige fejl 

- Anvendelse af endelser og bøjninger er stort set korrekt, men der forekommer dog ikke meningsforstyrrende 

fejl 

- Korrekt orddannelse og bøjning 

Syntaks: 

- Bruger kun et-ordssætninger eller enkelte sætningsfragmenter 

- Er i stand til at danne sætninger bestående af subjekt, verbum, objekt 

- Danner sætninger men ofte med omvendt syntaks 

- Anvender forskellige sætningstyper med korrekt syntaks 

Fluency: 

- Meget langsom tale med mange pauser 

- Noget langsom og tilbageholdende, men kommer dog til udtryk 

- Flydende, eftertænksom, tilbageholdende, pauseringer 

- Rimelig flydende og kreativ, men med nogle pauser 

- Flydende og kreativ 

Ekspressivt sprog: 

- Svarer, forstår næsten aldrig, spørgsmål hjælper minimalt til yderligere forståelse 

- Svarer, og ved at stille ekstra ledende spørgsmål, er svaret forståeligt 

- De store linjer er tydelige, men der er alligevel behov for yderligere spørgsmål 

- Eleven udtrykker sig tydeligt. Kun behov for enkelte spørgsmål 

- Eleven udtrykker sig klart og tydeligt 


Retteskema til mundtlig engelsk – FSA/FSUA 

Kommunikative færdigheder Usikker Middel Udmær 

ket 

Viser forståelse af lyttetekst 

Viser forståelse af læsetekst 

Redegør for oplægget (FSA: Evt. gennem spørgsmål fra læreren) 

Fremsætter synspunkter, viden erfaringer, følelser 

Lytter og reagerer i samtalen 

Forstår lærerens og censors spørgsmål 

Tager initiativ i samtalen 


Udtale og intonation 

Udtrykker sig (FSA: forholdsvis) præcist og nuanceret, både m.h.t. 

ordforråd og gram. 

Anvender relevant ordforråd i forhold til emnet 

Benytter karakteristiske vendinger fra engelsk talesprog 

Gør brug af relevant gram. Som er nødvendig for forståelsen 

Sprogtilegnelse 

Hensigtsmæssig udnyttelse af forberedelsestid (ordbøger, notater) 

Har overblik over notater 

Benytter kommunikationsstrategier 

Kultur- og samfundsforhold 

Forholder sig til oplæggets form, fx layout og illustartioner 

FSA: Relaterer til tekstopgivelser 

FSA: Anvender relevant ordforråd i forhold til emnet 

Perspektiverer til kultur- og samf.forhold i engelsktalende lande 

Drager sammenligning til egen kultur 


Retteskema til skriftlig engelsk, FSUA 

Elevens navn: Klasse: Emne: 

FSUA, Engelsk skriftlig fremstilling 


Overensstemmelse med overskrift og opgaveformulering 

Indhold forholdsvis fyldigt, flere aspekter af emnet belyst 

Rimeligt disponeret 

Disponering fremgår af tekst og afsnitsinddeling 

Længden passende (over 200 ord) 

Giver udtryk for holdninger, følelser, erfaringer eller fantasi i 

relation til emnet 

Tekstens formidling af indhold (ikke korrekthed) 


Udtrykker sig klart og nuanceret m.h.t. ordforråd 

Benytter karakteristiske engelske udtryk og vendinger 

Besvarelsens grammatiske korrekthed (danismer, kongruens, 

verber, præpositioner, genitiv el. flertals s, a/an, i/I, forkerte 

ord m.v.) 

Tegnsætning (punktum) 

Kultur- og samfundsforhold 

Anvender relevant viden i forhold til emnet 

Kommer med eksempler, perspektiverer, vurderer, 

konkluderer 

Kommentarer: 

Under 

middel 

Middel 

Over 

middel 


Eksempel på tekstopgivelser og tilhørende prøvespørgsmål, 

engelsk FSA 

Tekstopgivelser 

Teksterne er taget fra følgende materialer: 

• Teen Stories. Joanna Strange. Penguin Readers. Third impression 2000. Penguin Books (TS) 

• Welcome to Great Britain & USA. Elisabeth Laird. Fourth impression 1997. Longman. 

(WEL) 

• The House on the Moors. Poul Shipton. Heinemann ELT New Wave Readers, 1994 (HOU) 

• Very Easy True Stories. Sandra Heyer. Addison Wesley Longman Inc. 1998 (VET) 

• Easy True Stories. Sandra Heyer. Longman Publishing Group, 1994 (ET) 

• School Times International (ST) 

• Ekstemporaltekster A og B. A.L. Lindgreen m.fl. Grafisk Forlag, 1978 (GFA) 

• The Beauty and the Beast. Chapter 9: Back to the Castle. Side 46 – 50. Jenny Dooley. 

Express Publishing, 2001 (BB) 

• Just like a pill. Pink & D. Austin. http://www.pink-online.co.uk/justlike.html (pi) 

• Every little part of you. Julie Berthelsen. http://www.letssingit.com/julie-every-little-part - 

of-you-plq89xj.html (JB) 

• This Way 4. Textbook, side 79-82. Lars Mellgren m.fl. Grafisk Forlag, 1973. (TW¤) 

Prøvespørgsmål 

Prøvespørgsmålene er hentet fra følgende materialer: 

• CON = Connexions 2 – That’s it! Materialesæt til folkeskolens afgangsprøver. S. Harbild 

m.fl. Grafisk Forlag, 1993 

• TEEN = Teen stories. Blachmail. J. Strange m.fl. Penguin Readers. Penguin Books, 2000. 

• MIX = Mix and Match. Reading Comprehension 2. Red. Rosalind Duhs. Alinea A/S, 2003. 

• KER = Kernel II + III. Robert O’neills. Longman Group Limited. 

• ST = The School Times International (datering angivet ved spørgsmålet) 

• ET = Easy True Stories. Sandra Heyer. Longman Publishing Group, 1994. 

• TSI = True Stories in the News. Sandra Heyer. Addison Wesley Publishing Longman 

Company, 1976 

• ??? = Ukendt kilde 

• BC = Blue Cat læsetekster/lyttetekster til FSA/FSUA. Aa. Brick-Hansen m.fl. Gyldendalske 

Boghandel, Nordisk Forlag, 2000. 

• KON = Konsulenternes lytteøvelser og læsetekster til FUA-prøven i engelsk. Paulette 

Møller. (Forlag + årstal ukendt) 

• NCA = New Choice. Lytte- og læsetekster. Folkeskolens afgangsprøve i engelsk. Jeremy 

Watts m.fl. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1996. 

• NCU = New Choice. Lytte- og læsetekster til folkeskolens udvidede afgangsprøver i 

engelsk. Jeremy Watts m.fl. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1996. 


Nr. Lyttetekst Materiale Læsetekst Materiale 

1+11 Horror films – we love them (CON) The Green Woman’s Party (TEEN) 

2+12 A Ghost Story (NCA) The White Lady (MIX) 

3+13 Is boxing a good sport? (BC) A grandmother with muscles (TSI) 

4+14 The Actress (NCA) 101 Dalmations (Feb. 1997) (ST) 

5+15 Mountain rescue (KER) Climber who beats Matterhorn (BC) 

6+16 Pop music (KON) Spice Girls (Aug. 1997) (ST) 

7+17 Looking Back (KER) Britney Spears (Oct. 2001) (ST) 

8+18 First Meeting (NCU) The Love Letters (TSI) 

9+19 Mariage is still in (NCA) Looking for Love (ET) 

10 Romance or Love? (NCA) Dear Sister (???) 

Nye prøveformer i Danmark 

Fagkonsulent Birgitte Therkildsen fra Undervisningsministeriet i Danmark gav en orientering om 

forskellige forhold i Danmark, blandt andet om nye prøveformer, som i disse år er under udvikling i 

samarbejde med ”brugerne”. 

1. Skriftlig fremstilling med samtalerunde - FSA 

• Kl. 9.00: Prøven begynder. Eleverne får udleveret opgavesættene og går herefter i de på 

forhånd aftalte grupper. 

• I grupperne læses opgaverne igennem, og eleverne drøfter indhold og krav i de enkelte 

opgaver. Der må tages notater som efterfølgende må anvendes i skriveprocessen. 

Hjælpemidler: ordbøger 

• Kl. 9.45: Eleverne går til deres skriveplads - computer eller skrivebord. Der skrives 

individuelt på besvarelserne. 

• Kl. 13.30: Prøven afsluttes. 

• Prøven varer i alt 4 timer og 30 minutter. 

• Eleverne må – som ved den gældende prøve – forlade prøvelokalet når de er færdige med 

deres opgave. 

Eleverne kan arbejdes efter følgende plan i samtalerunden: 

Hver elev tager egne notater undervejs 

1. Se hurtigt opgavesættet igennem, og dan jer et overblik over opgavetyper og omfang 

2. Tag en opgave ad gangen. ( afsæt evt. tid) 

• Læs overskriften 

• Læs opgaven, og tal om hvad den præcist kræver 

• Læs og tal om eventuel tekst, og/ eller tal om illustration/ billedoplæg 

• Hvilken genre skal/kan der skrives i 

• Er der nogle krav til layout 

• Udveksling af ideer og opklarende spørgsmål 


3. Når alle emner er gennemgået 

• Overvej jeres eget valg 

• Begrund jeres valg over for de andre i gruppen 

• Diskuter kort hinanden valg 

4. Hvis der er ekstra tid 

• Lav brainstorm / mindmap for dig selv på det emne du har valgt 

• Overvej hvordan du vil disponere din tekst 

• Forbered dig på at skrive den endelige tekst 

Der er gode erfaringer med denne prøveform, idet det har vist sig at eleverne bliver mere sikre i 

valg af opgave efter samtalerunden, som også giver bedre tid til at læse, forstå og fordybe sig i 

prøveoplægget. 

Det ses som en fordel at arbejdsformen har en vis sammenhæng med procesorienteret skrivning. 

Der er dog stadig behov for sproglig opmærksomhed og træning af skriftlige discipliner. 

2. Mundtlig dansk – på basis af synopse 

Den prøveform giver mulighed for: 

• At inddrage opgivelser mere aktivt 

• Perspektivering 

• Dybere tekstarbejde 

• Samarbejde 

• At eleven har indflydelse på prøvetekst 

• Differentiering 

• Vejledning 

Fordybelsesprøve 

• Fordybelsesområder aftales af elever og lærere ud fra årets forløb (genrer, perioder, 

forfatterskaber, temaer, medier, sproglige fokuspunkter, sammenstillinger etc.) 

• Elever (individuelt eller par) trækker lod mellem fordybelsesområder 

• Elever undersøger området og vælger fordybelsestekst(er) 

• 8-10 timers arbejde med den valgte tekst/anden udtryksform 

• Aflevering af disposition for mundtlig prøve og fordybelsestekst 3 uger før prøve 

• Prøve individuelt eller par – 25 min/ 40 min 

• Vurderingskriterier som gældende + perspektivering på FSA – og indsigt i 

fordybelsesområdet 

• Oplæsning 

At samle opgivelserne i fordybelsesområder åbner op for: 

• Overblik 

• Elevdeltagelse 

• Aftaler 

• Ideer til videre arbejde 

• Anvende faglighed 

• Ikke kun stof men også det danskfaglige værktøj 

• Engagement 


Opgivelserne samles til fordybelsesoverskrifter 

Eksempel 

Forløbets 

overskrift 

90’ertekster 

Forberedelse 

•Lodtrækning 

Danskfagligt 

arbejde 

Litteraturhistorie 

Periodens 

kendetegn 

Tekstanalyse 

Analysetilgange 

Filmanalyse 

Forfattere - 

biografi 

•Søgning af prøvetekst/anden udtryksform 

•Analyse og tolkningsarbejde 

•Udarbejde synopse 

•Aflevere synopse 

Stof (opgivelser) Ideer til 

fordybelse 

Jan Sonnergaard: Morbror Leif 

(Dollargrinet og andre historier 

…2000) (10 ns) 

Naja Maria Aidt: Som man kender 

hinanden (Tilgang – 1995) (2,2 ns) 

Kim Fupz Aakeson: Den Förste gång 

jag såg dig. (Popmusik-1999) ( 4 ns) 

Jesper Wung-Sung: Pølsen (To ryk 

og en aflevering , 1998) (4,2 ns) 

Thomas Vinterberg. Festen (film 

1998) 

Mundtlig prøve 

•Tekst/ anden udtryksform samt synopse er udgangspunkt for prøven 

•Elevens oplæg/præsentation af fordybelsesarbejdet – 10 – 12 min. 

•Dialog – elev – lærer – censor om oplæg, perspektivering, danskfagligt stof 

•Oplæsning 

Vurderingskriterier 

•Analyse og fortolkning 

•Indsigt i fordybelsesområdet 

•Perspektivering 

•Mundtlig fremstilling 

•Oplæsning 

•Disponering af fremlæggelse 

90’er-noveller 

En dogmefilm 

En af forfatterne 

– flere noveller 

… 

… 

Læs mere om de nye prøveformer i ”Prøver Evaluering Undervisning” – En samlet 

evaluering af folkeskolens afsluttende prøver 2004 udgivet af Undervisningsministeriet. 

www.uvm.dk 


Brug af computer ved prøven i Danmark 

Antallet af elever, der bruger computer ved årets skriftlige prøver er eksploderet 

•I Danmark: 

2000: 35% af eleverne 

2004: 75% af eleverne 

•Skolernes udstyr 

Mange steder løser man ressourceproblemer under prøveafviklingen ved at låne computer fra andre 

uddannelsesinstitutioner, eller eleverne bruger tekstbehandlingsprogram på deres egen computer. 

HVORFOR 

•Det daglige skriveredskab 

•Skriveprocessen – redigering – korrektur 

•Indhold og udtryk 

•Genrearbejde 

•Layout 

•Svage skrivere – hjælperedskaber 

I evalueringshæftet er oplistet følgende kommentarer om elevernes brug af computer: 

- besvarelserne på computer var klart mere fyldige end de håndskrevne besvarelser. Det er tydeligt, 

at der er mere tid til at skrive og fortælle, når der anvendes computer. 

- fremgang – det tyder på, at man er begyndt at bruge mediet mere bevidst – og ikke bare som en 

hurtig genvej til at skrive læsbart. 

- tydeligt, at eleverne bliver bedre og bedre til at anvende tekstbehandling. 

Der findes en særlig bekendtgørelse i Danmark, der beskriver, hvilke retningslinier, der skal 

følges ved anvendelse af computer til prøven. 

Se www.rugkobbelskolen.dk - banebryder på IT området 

I Grønland 

•Grønlandsk og dansk / engelsk 

•”I undervisningen i skriftlig udtryksfærdighed tilstræbes det, at eleverne bliver opmærksomme på 

skriveprocessens betydning for tilrettelæggelse og udarbejdelse af tekster.” 

•”EDB og tekstbehandling kan inddrages som redskaber.” 

•Der skal ansøges til KIIIP inden 1/12 om tilladelse til at bruge computer ved prøven. 

Retningslinier forefindes i kommunen. 

Se i øvrigt: ”Bestemmelser og vejledende læseplan for faget Dansk” 

Ordenskarakter i forbindelse med anvendelse af computer ved folkeskolens 

afsluttende prøver 

Ordenskarakteren i dansk, skriftlig fremstilling, gives på baggrund af en helhedsvurdering af 

besvarelsens opsætning, læselighed, ensartethed, kommunikationsværdi og eventuelle rettelser 


Som udgangspunkt for bedømmelsen kan man gå ud fra, at eleven har udarbejdet sin besvarelse på en 

computer med programmets standardopsætning. Til en standardopsætning er der fastlagt spaltebredde 

til brødteksten, skrifttype, skriftstørrelse, linjeafstand, således at der er et harmonisk forhold mellem 

margin og klumme. 

For at ordenen kan vurderes til middelområdet, skal eleven med anvendelse af standardopsætningen: 

- skrive med harmonisk højrekant (men ikke nødvendigvis lige højrekant) 

- vælge harmonisk overskrift og evt. mellemoverskrift i passende størrelser 

- markere nyt afsnit konsekvent. Evt. efter et afsnitshierarki med 2 lag. Dvs. at eleven eventuelt kan 

vælge ny linie med indrykning til at markere mindre afsnit samt linieoverspring uden indrykning til at 

markere større afsnit 

- anvende velmotiveret linjeskift 

- skrive med et velvalgte antal skrifttyper og fremhævelser 

- anvende mellemrum korrekt i forbindelse med tegn. 

- Vælger eleven at afvige fra standardopsætningen og skrive i flere spalter, skal besvarelsen vise 

passende forhold mellem linjebredde og skriftstørrelse. 

Hvis besvarelsen mangler væsentlige dele af ovennævnte punkter samt fremtræder med uharmonisk 

helhedsindtryk, placeres den i det usikre område. 

For at en elev kan opnå en karakter over middel, skal besvarelsen indeholde elementer i layout, som er 

selvstændigt udført af eleven. Det kan dreje sig om en besvarelse, 

- hvor forholdet mellem udtryksform og indhold er velvalgt 

- med specielle og velvalgte layouteffekter ( spalter, skrifttyper, fremhævelser overskrifter etc). 

- hvor eleven har brudt standardopsætningen og har tilrettelagt sin egen selvstændige og velvalgte 

opsætning. 

Besvarelsen over middel skal desuden langt overvejende opfylde de krav, der er nævnt for en vurdering 

i middelområdet. 

Kilde: www.uvm.dk 


Kortfilm i undervisningen 

– og til prøven 

Det formelle 

I Danmark – tekster og andre udtryksformer 

I Grønland - ikke-verbal fremstilling 

- ikke-verbale udtryksformers funktion, indhold og form 

- billedligt og andet ikke-verbalt udtryk 

- omsætte information fra et medie til et andet 

KORTFILM (novellefilm) 

– EN KARAKTERISTIK 

•Under 60 minutter (ofte 5 – 15 minutter) 

•Kort og fortættet form – ingen dikkedarer… 

•Kunstneriske udtryk 

•Særligt syn på mennesker, på verden, på livet 

•Novellens karakteristika 

•En skæv/ fræk synsvinkel 

•Udfordrer vores filmvaner - eksperimenterer 

•Antydningen som middel 

•Ofte begrænset persongalleri 

I skolen 

•Korte overskuelige handlingsforløb 

•Arbejde med sammenhængen mellem indhold og form 

•Fokus på det filmtekniske 

•Fokus på fortællingen 

•Parallel til novellen 

•Samtalen om det overraskende 

•Afsæt for meddigtning 

•Selv producere 


Opgivelser Fiktion Ikke-fiktion 

Tekster Ældre og nyere 

litteratur 

• Poesi, prosa og 

eventuelt drama 

• Noveller 

• Digte 

• Essays 

• Kortprosa 

• Manuskripter 

• Eventyr 

andre udtryksformer Anden fiktion end 

litteratur 

• Tegneserier 

• Tegnefilm 

• Kortfilm 

• Kunstbilleder 

• Tv-dramatik 

• Hørespil 

• Computerspil 

Arbejdet med kortfilm 

Sagprosa 

• Fra aviser, tidsskrifter 

etc. 

• Artikler 

• Annoncer 

• Læserbreve 

• Avisleder 

• Fagbogsuddrag 

Andet sagstof end sagtekster 

• Reklamer (trykte og 

levende) 

• Nyhedsudsendelser 

• Dokumentarprogrammer 

• Interview 

• Radiomontager 

• Informationsudsendelser 

• Sportsprogrammer 

•Vis hele filmen uden afbrydelser 

•Arbejd med filmen i det samme lokale, som den vises i 

•Tal grundigt om indholdet, så alle har en forståelse af handlingen 

•Præciser, hvad der skal arbejdes med (indholdssiden, tekniske detaljer, filmteori/historie etc.) 

•Vis filmen igen. Uddel arbejdsopgaver – til elever/ grupper af elever (klip, billedbeskæring, lys, 

farver, lyd …) 

•Ved at vise filmen – og måske udvalgte klip – flere gange markerer man, at der skal undersøges og 

arbejdes også med denne slags ’tekst’. 

•Diskuter resultater af iagttagelser 

•Saml iagttagelser til en tolkning af filmen 

•Arbejd evt. med videreskrivning ud fra fx filmens komposition, synsvinkel, budskab og afslutning. 

Materialer/kortfilm 

•Den korte film – bog + videobånd (Henrik Poulsen, Gyldendal og Det danske filminstitut) 

(Informationsafdelingen, Pilersuiffik) 

•Film i dansk (Helga S. Mikkelsen og Hans Oluf Schou, Systime) (Informationsafdelingen, 

Pilersuiffik) 

•www.dr.dk/undervisning/kortfilm 

•www.dfi.dk 

•EKKO – (Dfi/UVM) www.ekkofilm.dk (Informationsafdelingen, Pilersuiffik) 


Fra Fællessamlingen, Pilersuiffik kan bl.a. lånes følgende film: 

37.11 – Prøvepakken, fiktion. Elevbånd nr. 3: Klip fra: Syv-et: Folkeskolens afgangsprøve i dansk 

37.11 - Prøvepakken, fiktion. Elevbånd nr. 10: Klip fra: Gherter i slør: Folkeskolens afgangsprøve i 

dansk 

37.11 - Prøvepakken, fiktion. Elevbånd nr. 1: Klip fra: Life is a bitch: Folkeskolens afgangsprøve i 

dansk 

37.11 - Prøvepakken, fiktion. Elevbånd nr. 8: Klip fra: Surferne kommer: Folkeskolens 

afgangsprøve i dansk 

37.11 - Prøvepakken, fiktion. Elevbånd nr. 5: Klip fra: Bror min bror: Folkeskolens afgangsprøve i 

dansk 

37.11 - Prøvepakken, fiktion. Elevbånd nr. 2: Klip fra: 100 meter fri: Folkeskolens afgangsprøve i 

dansk 

37.11 - Prøvepakken, fiktion. Elevbånd nr. 4: Klip fra: Sinans bryllup: Folkeskolens afgangsprøve i 

dansk 

37.11 - Prøvepakken, fiktion. Lærerbånd: Folkeskolens afgangsprøve og udvidede afgangsprøve i 

dansk 

37.11 - Prøvepakken, fiktion. Elevbånd nr. 6: Klip fra: Let’s get lost: : Folkeskolens udvidede 


37.11 - Prøvepakken, fiktion. Elevbånd nr. 9: Klip fra: Fridas første gang: : Folkeskolens udvidede 


37.11 - Prøvepakken, fiktion. Elevbånd nr. 7: Klip fraMor(d) i mødregruppen: : Folkeskolens 

udvidede afgangsprøve i dansk 

77.74 – Kikser 

77.74 – Ska’ vi være kærester 

77.74 – Tro, håb & Batman 

77.74 – Buldermanden 

Sk – Syv-Ét 

Sk – Strudsen 

Sk – Voksenfælde 

Sk – Over stregen 

MÅL EVALUERING 

•Fortolke, vurdere og perspektivere tekster og 

andre udtryksformer 

•Kende forskellige genrer og deres 

blandingsformer 

•Gøre rede for genre, kommunikation, 

komposition, fremstillingsformer, …i tekster og 

andre udtryksformer 

Ved prøven 

•Vælg korte kortfilm (3 – 6 minutter) 

•Transportabelt video/tv-apparat 

•Handlingsforløb - analyse – tolkning – perspektivering 

•Vurdere samtale om kortfilms kendetegn, 

kommunikation, komposition, fremstillingsform 

… 

•Præsentere referater af kortfilm 

•Skrive anmeldelser af kortfilm 

•Meddigtningsopgaver 

•Selv producere kortfilm 


•Præsentation – dokumentation 

•Tekstarbejde og mundtlig fremstilling 

Andre genrer 

– film- og tv-mediet 

•Filmuddrag 

•Reklamefilm 

•Tv-avisindslag 

•Serieuddrag 

•Dokumentarudsendelser 

•Musikvideo 


2 modeller til filmanalyse. 

Kilde: http://bo.schack.larsen.person.emu.dk/modeller/model.htm 

Berettermodellen/Hollywoodmodellen 

Film kan foregå mange steder og handle om mange forskellige ting. Nogle film foregår i 

USA, andre i Århus. Nogle film har en delfin som hovedperson, nogle en rødhåret pige og 

andre en stor muskuløs mand. Film kan handle om kærlighed, forbrydelser eller måske 

invasion fra Mars. Film er med andre ord vidt forskellige, men de har mange fællestræk. 

Film bliver ofte fortalt ud fra et bestemt mønster, og det er muligt at sige noget om hvordan 

spændingen er bygget op. Se på denne model. Den hedder berettermodellen, men kaldes 

også for Hollywoodmodellen fordi de fleste amerikanske film er fortalt på denne måde. 

• Anslaget er den situation der sætter handlingen i gang. Vi bliver trukket lige ind i 

begivenhederne 

• Præsentation af filmens hovedpersoner, miljø, filmens handling og konflikter. Vi 

engageres i personerne og forvirres og fascineres af den grundlæggende konflikt. 

• Uddybning af filmens handling og konflikter. 

• Point of no return - ingen vej tilbage - er filmens vendepunkt. Nu er der ingen vej 

tilbage for hovedpersonerne. Tingene er gået i hårdknude og konflikterne kan ikke 

længere skubbes ind under gulvtæppet, men må løses. Det er ikke altid entydigt hvor 

point of no return skal placeres. 

• Konfliktoptrapning, spændingen stiger. 


• Personerne arbejder sig frem mod det endelige opgør, nemlig: 

• Klimaks, hvor vi får at vide hvem der vinder eller taber. 

• Udtoning, altså afrundingen, hvor historien fortælles færdig. Konflikterne afklares og 

den gamle orden oprettes igen eller en ny opstår. De elskende hviler lykkeligt i hinandens 

arme, hvis da ikke alle er døde - måske med undtagelse af helten, der kan drage ud på 

nye eventyr. 

Cirkelmodel til filmanalyse 


Hovedpunkterne i en filmanalyse er: 

• Genre (gyser-, komedie-, kærligheds-, action-, gangster-, science-fiction-, krigs-, 

erindrings- og eventyrfilm og mange flere) 

• Dramaturgi (berettermodellen) 

• Handling 

• Miljø 

• Personer 

• Lyd 

• Klip (kontinuitetsklip: usynlige klip fx klipper i bevægelsen, montageklip: 

synlige klip, ”jump-cut”: tulipanklip, krydsklip: ser en hund, ser en mand. 

Vi ved/tror de vil modes, klipperytme: hvor langt er hvert klip - lange (ro) /korte 

(hektisk/uro), lydoverlab: lyden starter lidt før billedet) 

• Lys og farve (lys er afgørende for stemningen i filmen, farver er med til at 

understrege stemninger, fx i Riget de gul-brune farver) 

• Billedkomposition (balance, det gyldne snit, forgrund/mellemgrund/ baggrund, 

linjer i billedet - skrå skaber uro, vandrette ro) 

• Billedbeskæring (normalperspektiv, frøperspektiv, fugleperspektiv, objektivt 

kamera - iagttager, subjektivt kamera - af en person) 

• Virkemidler (symboler: vigtigt at bruge tydelige symboler, der har en betydning, 

fx hoste, præstekrave osv., metafor fx rosen for kaerlighed, intertekstualitet: 

citerer fra andre medier, refererer til tidligere film el. historier) 

Husk at begynde der hvor du synes, der sker noget vigtigt. Vær klar over hvilket felt du 

er i og relater det til handlingen, og hvilken betydning det har i forhold til motiv: tema/ 

hensigt/ budskab og vurdering: kvalitet. 


Storytelling and storywriting 

Ideer til engelskundervisningen 

Det følgende er et uddrag af de ideer, som Anne-Marie Schæffer, fagkonsulent i engelsk i 

Undervisningsministeriet i Danmark videregav til os på censorkurset. 

Icebreakers 

Learning is more effective if the learners are actively involved in the process! How about starting 

by breaking the ice? 

1. Playing with the Alphabet 

1. Learning new names – or more adjectives … or? 

• Write your name on a sticker – but ad an adjective beginning with the first letter. Fx 

Lucky Luke 

• Walk around saying hello to everyone – try to learn the new ‘names’. 

• In a circle – “Musical Chairs” (a caller says two “names” and they swop chairs – one 

person is always missing a chair and thus people take turns to stand in the middle – on 

the look-out for one! The caller is another person in the group – and the pupils can take 

turns. 

• You may end the game by making up a funny sentence with your name: Industrious Inga 

is immensely interested in Italia 

“Musical chairs” is an excellent game for memorizing! 

2. Learning more Verbs: 

Alan ate a lot 

Burt boasted awfully much 

Cecilia climbed 

Derry dared 

Eric exaggerated 

Fred felt terrible 

Gerry 

Harry 

Etc… 

2. Using Pictures 

1. “Musical chairs” 

- for VOCABULARY 

- All pupil get a picture. You are sitting in a circle. 

- Each pupil show their picture and say the word. 

- A ‘caller’ asks 2 “pictures” to swop chairs…(eg. A nice cup of tea swops with a Bobby) – as 

one chair is always missing one pupil will have to stand in the middle. 

- The teacher starts being the caller, but later the pupils take turns. 

- After a short while they put the pictures aside – and have to remember “who is who/which”! 

2. Name-game (picture or written) 


A 

B 

- All pupil get a name attached to their backs, or a picture of a person. They cannot se 

whom they become. 

- Everybody walks around in the class- greeting one another in a manner fit for the 

‘situation’. They may have a little talk without giving away who the person is! 

- When everyone has greeted each other they sit down in a circle and each pupil tells 

who they think they are. 

A gets the picture, B asks questions to guess who A is, fx: 

- Are you a woman? 

- How old are you? 

- Are you famous? 

- Do you have any children? 

- Have you ever…? 

- Do you…? 

- How do you look…? 

C 

A and B have been given label on their backs of famous people. They examine each 

other’s labels. Explain that the aim of the activity is to discover their new identity 

using only YES/NO questions, for example, “Am I a filmstar?” 

3 Using Mime 

(I like – I don’t like) 

- Point to yourself. Put your hands on your heart (like). Mime reading a book (reading) 

- Point to yourself. Frown/Shake your head = Don’t like. Mime smoking cigarette (smoking) 

- Maybe you mime a few more things and then you let the students mime their likes and 

dislikes in pairs. 

- They change partners. 

- You go round communicating to the pupils- “Ah, Maria, you lijke swimming, but you don’t 

like smoking” 

- The pupil end up making sentences…perhaps in the round. 


Telling Stories 

Accusation Sketch 

• Inddel eleverne i grupper á 4-6. 

• En af eleverne spiller mor, og de andre er børnene, der har lavet en masse rod, mens 

moderen har været væk. 

• Giv grupperne tid til at forbered sketchen, som derefter spilles for klassen. 

A mother leaves her children alone for an afternoon. She gets home to find the house in a dreadful 

mess. She asks, “Who’s been _____________ing ________________?” 

• A smell of cigarette smoke in the sitting room 

• The kitchen table is all sticky 

• The kitchen tap’s running 

• There’s scribbling on the wall 

• The bathroom floor is covered with toothpaste 

• There’s a drawing in lipstick on her bedroom mirror 

• There’s a dead goldfish lying on the sitting room carpet 

• Her favourite fountain pen is sticking out of an electric socket 

Sequence Story 

• Eleverne arbejder sammen 2 og 2. 

• Hvert par får 3 billeder. 

• Opgaven går ud på at lave en historie, der inkluderer alle 3 billeder. 

• Når et par er færdige med deres historie, fortæller de den til et af de andre par. 

• Hvert par skal fortælle deres historie mindst 2 gange 

Billeder kan fx findes på Internettet: http://search.gallery.yahoo.com 

How to use BIG BOOKS – or how to become a better storyteller! 

• Vis evt. en videoversion af historien 

• Tømme billeder 

• Læreren læser/fortæller historien 

• Elever læser højt for hinanden 

• Eleverne som medfortællere/overtager historien i 2.-3. gennemlæsning/fortælling 

• Mime historien 

• Spille memory i grupper 

• 10 key sentences – put them in the right order 

• Match word and picture 

• Opføre historien som et skuespil (brug evt. masker/puppets) 

• Skrive bøger selv/illustrere 


Fables 

• Pick a fable 

• Read it! 

• Learn it by heart 

• Tell it to a partner 

• Listen to his one 

• Retell the ‘new’ story to another partner 

• Listen to his ‘new’ story etc… 

After some time you may recognize your “original” story. 

Writing 

Henvisninger til velegnede materialer og links: 

Statens Pædagogiske Forsøgscenter 

http://www.eduref.org/Virtual/lessons/Foreign_Language 

Denne hjemmeside er en guldgrube af muligheder 

EVAM, En verden af muligheder, billeder og video: 

www.tidec.org 

www.evam.dk 

Multimedieproduktion med billeder: 

http://www.itmf.dk/itmf512/ 

Global issues: 

www.tidec.org 

www.teachit.co.uk 

Fra Pilersuiffik, Informationsafdelingen kan lanes enkelt eksemplar af: 

”An Eye on ”Pictures”, Conrad Kish, LR 

“Brainstorm”, Hasner og Brandt, Kaleidoscope 

How to start a story 

• “Once upon a time…”Or with a twist: “Once upon a particularly terrifying time…” 

• “One day…” Or perhaps “One gloomy day…” “One sunny day…” 

• With direct speech – e.g. “Hurry up,” yelled Mum, “the taxi will be here any minute…” 

• Starting with a question. E.g. “Have you ever wondered why belly button fluff is always 

blue?” 

• How about a sound effect? E.g. “Eeeeek,” went the brakes as the car skidded sidewalks. 

• Go straight into action. E.g. “A vicious right hook caught me just above the eye.” 

• Characters can introduce themselves. E.g. “Hello, my name is Sid. I’ve got a brain like a 

computer and a photographic memory. I’ve been following you now for three weeks, two 

days, seven hours and thirty-two minutes.” 

• Start with a statement e.g. “Michael was miserable.” 


• A description of e place, a character or a smell can be a good place to start. E.g. “The 

acrid smell of smoke drifted towards me.” 

• Time can start a story e.g. “It was midnight…” Or “The clocks struck thirteen.” 

• Weather? “The rain came down like a hail of bullets on the roof of our car.” 

• Flashback e.g. “As I wondered the lonely cliff path my mind went back twenty years to that 

terrible stormy night when my life changed forever.” 

Sjove opgaver til “Little Red Riding Hood” 

www.insideout.net 

Acting it Out 

Physical Theatre – bringing stories to life 

Which books to use? 

- picture books 

- fairy tales 

- etc. 

- Read or (re)tell the story – through pictures if possible or make up a story 

- Brainstorm on new language in connection with the story 

- Soundscape. This means to create the sounds of the specified place – to build up a 

picture/atmosphere. Build up the sounds one by one. Ad music. 

- Create the space. Picture in your mind what the environment would look like. Use 

pictures on an OHP to help if necessary – where would everything from the story be? 

“Special awareness”: Move about in the room – to train pupils’ awareness of 

positions – freeze – use the “3 levels” low/medium/high of locomotion: walk, run 

trudge, crawl, skip 

- Create roles: Discuss different roles in the story/drama. Create individual tableau 

(frozen pictures) of the different roles (e.g. scrubbing the deck on a ship). Create 

“group tableau” where everyone in the picture knows who/what they are. 

- Role play: Don’t feel you have to keep the story! Explore the subtext! 

- Some helpful techniques: 

1. Freeze the action and read out in role 

2. Freeze the action and enter as an interviewer/reporter 

3. Freeze the action and listen in on small groups 

4. Freeze the action and reflect what will happen 

5. Freeze the action to “hot seat” a character 

6. Have a focus to keep relating back to (e.g. a map,a poster, a mask etc.) 

- Teacher in role: Some hints to enter into teacher in role: 

1. It may be helpful to use minimal costume and props to distinguish when you are in role and when 

you are the teacher. 

2. Introduce yourself in role – what should the students call you when you are wearing the big 

floppy hat? And be sure to come out of role at the end of the drama to reassure them that you are 

really their teacher. 

3. Explain to them that you will go into the role on the count of 10 / when you re-enter the room / 

when you turn around. 


It is important to remember that if you as teacher do not enter into the drama – why should the 

students? You must be prepared to suspend your disbelief – the library really can become the pirate 

ship or the surface of the moon if you will only believe – just play! 

Se også 

www.teachit.co.uk

Indholdsfortegnelse: - Inerisaavik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?