NåR MaN ikkE kaN GØRE altiNG på éN GaNG - Bupl

pædaGoGFaGliGhEd oG politik
NåR MaN ikkE kaN GØRE
altiNG på éN GaNG
jaN kaMpMaNN
Professor ved Institut
for Psykologi og
Uddannelsesforskning
på roskilde Universitet.
hans primære forskningsfelt
har gennem mange år været
barndoms- og ungdomsforskning,
og han står bag en
lang række publikationer og
projekter om pædagogik.
Det pædagogiske ar-
bejde er fyldt med di-
lemmaer. Men i stedet
for dilemmaer taler pædagoger om pædagogiske
problemer. Og det er et problem. Stort forsknings-
projekt har undersøgt, hvordan pædagoger oplever
og håndterer pædagogiske dilemmaer.
t dilemma defineres i Den Danske ordbog som
E”en situation, hvor man skal træffe et vanskeligt
valg, typisk mellem to lige dårlige eller lige gode
muligheder.” og den slags dilemmafyldte situationer
er dagligdagen i de danske daginstitutioner fulde
af. store som små pædagogiske dilemmaer, hvor
pædagoger er tvunget til at vælge mellem flere vigtige
gøremål – og dermed også fravælge nogle,
for de kan ikke gøre det hele på én gang, selvom
deres pædagogiske faglighed egentlig tilsiger dem,
at de burde.
For hvad er vigtigst? Hensynet til det enkelte
barn eller fællesskabet på stuen? At pædagogen
er nærværende og fordybet i samværet med en lille
gruppe børn, eller at hun eller han bevarer det forkromede
overblik? At pædagogerne laver sprogtest,
eller at de gennemfører de planlagte pædagogiske
aktiviteter på stuen?
Der er ingen entydige svar. og lige meget hvad
der vælges, er der vigtige ting, der ikke bliver gjort.
dEN RiGtiGE lØsNiNG. I det buPL-finansierede
forskningsprojekt Dilemmaer i pædagogarbejdet
har tre forskere fra roskilde universitet undersøgt,
hvordan pædagoger oplever og håndterer dagligdagens
pædagogiske dilemmaer. Forskernes tese
var, at dilemmaerne kun var blevet flere, i takt med
de seneste års modernisering af daginstitutionsområdet.
men holder den tese stik?
mødet med pædagogerne og den pædagogiske
virkelighed har både be- og afkræftet forskernes
tese, fortæller den ene af de fire forskere, professor
Jan kampmann.
”Vores tese blev bekræftet i den forstand, at
vi observerede masser af dagligdags situationer,
som vi vil beskrive som pædagogiske dilemmaer.
men omvendt blev vores tese afkræftet i den forstand,
at pædagogerne slet ikke brugte begrebet
dilemma. Det var ikke den måde, de talte om og
erfarede deres hverdag på. De talte i stedet om
pædagogiske problemer.”
og hvad så, kunne man spørge? et dilemma
er vel også et problem, og om pædagoger beskriver
og forstår deres hverdag med det ene eller det
andet ord, gør vel ikke den store forskel i praksis.
men det gør det, forklarer Jan kampmann.
For et problem forventer man har en løsning, men
det har et dilemma ikke nødvendigvis.
”når pædagoger forstår dilemmafyldte situationer
som problemer, kommer de automatisk til at
forvente af sig selv og hinanden, at de kan levere
den korrekte pædagogiske løsning på situationen,
forstået som den løsning, hvor de ikke behøver at
gå på kompromis med nogle af deres principper.”
men det lader sig netop ikke gøre i et dilemma.
Den enkelte pædagog kan ikke både tage sig af de
tre børn, der gerne vil ud at lege på legepladsen,
og samtidig tage sig af den samlede stue, selvom
begge dele er vigtige. Der må vælges, og andet vælges
fra. og den bevidsthed omkring situationerne
var der tydeligvis ikke, forklarer Jan kampmann.
UhEldiGE koNsEkvENsER. Den manglende opmærksomhed
på pædagogiske dilemmaer har flere
uheldige konsekvenser. Jan kampmann fortæller,
hvordan det kan skabe en stærk følelse af utilstrækkelighed
hos den enkelte pædagog.
”De påtager sig skylden for det halvdårlige
udkomme af dilemmaet og vender kritikken imod
sig selv: ’Det er også, fordi jeg ikke løber hurtigt nok,
eller fordi jeg ikke kan overskue situationen, at jeg
ikke fik gjort alle de ting, som jeg synes er vigtige’.”
en anden uheldig konsekvens, som forskerne
observerede, var, at pædagogerne vendte kritikken
mod enkelte børn.
”man kommer nemt til at kategorisere nogle
30 forskning særnummer i oktober 2012 i bupl.dk

ørn som særligt problematiske, ’og det er også
derfor, vi ikke kan få det hele til at køre’, og så indfører
man særlige regler for dem. På den måde kommer
man til at marginalisere og stemple enkelte børn i
stedet for at se på hele situationen.”
Hvis man i stedet ser situationerne som dilemmaer,
kan man med god ret spørge, hvem eller hvad
har sat mig i dette dilemma?
”På den måde løfter man blikket væk fra den
konkrete situation og kan begynde at diskutere de
organisatoriske rammer eller politiske forhold, som
skaber situationen. og som oftest er det også på
det niveau, at løsningerne skal findes,” siger Jan
kampmann.
Han giver et konkret eksempel fra en af de institutioner,
der var med i forskningsprojektet, og som
efter at have deltaget i en af projektets workshops
havde set på, hvordan de bedre kunne håndtere den
tilbagevendende problemstilling omkring hensynet
til enkelte børn, der gerne ville ud at lege over for
hensynet til den samlede stue.
”I stedet for at betragte det som den enkelte
pædagogs eller stues ’problem’, som de hver evig
eneste dag skulle finde en løsning på, havde man
i fællesskab set på de organisatoriske rammer, der
skabte dilemmaet og fundet ud af at organisere sig,
så der altid var en pædagog ude på legepladsen,
så de enkelte stuer uden problemer kunne sende
børn ud.”
forskning særnummer i oktober 2012 i bupl.dk
GRUNddilEMMaEt. Jan kampmann understreger,
at det ikke betyder, at alle pædagogiske dilemmaer
kan opløses. Der vil altid komme nye til, og andre er
ganske enkelt et grundvilkår for det pædagogiske
arbejde.
”men en skærpet bevidsthed omkring dilemmaer
vil i sig selv føre til bedre pædagogisk arbejde,
for så er man sig bevidst, at man er nødt til at
prioritere, og at det ikke er den enkelte pædagogs
skyld, at noget må fravælges.”
og den øvelse er der kun blevet mere behov for
de seneste år i takt med, at de udefra formulerede
krav til daginstitutionernes arbejde om dokumentation,
sprogscreeninger og evalueringer er blevet
øget, fortæller Jan kampmann.
For deres undersøgelse viste, at det største og
mest grundlæggende dilemma i dag, the mother
of all dilemmas om man vil, er den konflikt, som
pædagoger oplever imellem på den ene side at
skulle leve op til disse ’ydre’ krav og på den anden
side at finde tid til at realisere deres pædagogiske
målsætninger.
”Derfor er det også vores håb, at et større
fokus på de dilemmaer kan være med til at åbne op
for en større og mere politisk diskussion omkring
pædagogarbejdets rammer.” //PEHo
Hvad er det vigtigste problem for den pædagogiske profession?
“Det vigtigste for den pædagogiske profession er at
tilbageerobre muligheden for og evnen til at definere
intentionerne med det pædagogiske arbejde, i stedet
for som nu hvor det i for høj grad er defineret af
centralt fastlagte, styringsorienterede og
kontrolbaserede rationaler.”
Jan Kampmann
+
Fakta
Dilemmaer i pædagogarbejdet
er en undersøgelse af,
hvordan pædagoger oplever
og håndterer dilemmaer i
pædagogarbejdet.
Bag undersøgelsen står de
tre forskere Jan kampmann,
Tomas ellegaard, kim rasmussen,
alle fra Institut for
Psykologi og Uddannelsesforskning,
roskilde Universitet.
Forskerne har lavet
observationer og interview i
syv forskellige daginstitutioner
i syv forskellige kommuner.
Projektet er støttet af BUPL.
Læs mere på
bupl.dk/forskning
31