Hent NYT, april 2010 - Frie Børnehaver og Fritidshjem

More documents

Recommendations

Info

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010 Najib og Lise i værestedets atmosfærefyldte køkken - arnestedet for gæstebudets pædagogik ser på sig selv som organisation/tiltag i forhold til det mere etablerede system i kommunalt og statslig regi. Muhabet ser bestemt sig selv som et eksempel på, at det er nødvendigt, at civilsamfundet selv tager affære på et område, hvor hverken stat, kommune eller marked har kunnet eller villet. ”Når aktører i civilsamfundet skal skabe noget nyt eller tage vare på en opgave, som ingen andre gør, så er den afgørende forskel, at aktørerne i sit udgangspunkt kan operere mere impulsivt og regel- og rammeløst, end de etablerede systemer vil kunne gøre. Det skaber innovation, og der er kort vej mellem tanke og handling, refleksion og ny handling”, udtaler Najib. Men kan og skal civilsamfundet overtage samfundsopgaver generelt set? Hertil svarer Najib: ”Vi skal være opmærksomme på, at vi ikke skaber amerikanske tilstande, hvor varetagelsen af en række grundlæggende samfundsopgaver er baseret på frivillige og private donationer. Der er mange opgaver som civilsamfundet kan løse – og måske endda er bedre til at løse end de etablerede systemer i kommuner og statslig regi, men det er altafgørende, at der følger finansiering med! Men lige så vigtigt er det, at tiltag fra civilsamfundet kan være en inspirator eller katalysator for en udvikling og indretning af tilbud i de etablerede systemer”, pointerer Najib. Muhabet har etableret et tæt samarbejde med handlende i nærområdet og private, som udgør en vigtig del af værestedets eksistensgrundlag. Muhabet har endvidere gennem årerne haft et konstruktivt og innovativt samarbejde med BRF-Kredit, hvor BRF har været en mentor, der giver kvalificerede råd og vejledning, herunder om hvordan Muhabet kan udvikle sig til en socialøkonomisk virksomhed. ”Selv om vi gerne vil være en socialøkonomisk virksomhed – så er det vigtigt at pointere, at en forebyggende indsats også koster – den koster bare mindre end hvis man lod være med at foretage den!”, siger Najib afslutningsvis. 16 Ønsker du at vide mere om Muhabet kan du besøge dem på www.muhabet.dk Muhabet • Eksisteret i 7 år • Beliggende København/Vesterbro • Etableret af ægteparret Najib og Emine Haddar • 4 ansatte værter • 80 frivillige hjælpere/gæsteværter • 30 – 40 gæster dagligt • 300 forskellige gæster årligt • Gæster fra 40 forskellige nationer Civilsamfundet • Forskellige interessefællesskaber – både formelle og uformelle (ikke familiære/venner) • Ikke en del af den offentlige eller private sektor • Begrænset af egne evner / position i samfundet • Har bud på hvordan vi indretter samfundet på en bedre måde
Civilsamfundets iværksættere nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010 Giv velfærdens ildsjæle en hånd Sociale iværksættere kan yde et vigtigt bidrag til velfærdssamfundet, men bliver glemt i debatten og klemt i systemet. Det skal en ny national strategi gøre op med. Af Lars Jannick Johansen, direktør for ugebrevet Mandag Morgen debatten om velfærdsreformer er der I god grund til at se nærmere på Thorkil Sonne. Thorkil Sonnes søn fik for år tilbage stillet diagnosen infantil autisme og syntes dømt til et liv uden store muligheder. Men Thorkild Sonne så nogle særlige egenskaber ved sin søn: En ekstraordinær hukommelse og et fantastisk blik for detaljen. Disse egenskaber blev udgangspunkt for virksomheden Specialisterne. Det er den første i verden, hvor kernemedarbejderne har autismespektrumsforstyrrelser og bruger deres specielle evner til at teste software for private og offentlige kunder. Medarbejderne får et bedre liv, bliver løftet ud af ren offentlig forsørgelse og bidrager til væksten i det danske samfund. Specialisterne er blot et af mange eksempler på sociale iværksættere i Danmark. Det er typisk ildsjæle, der starter en virksomhed eller organisation for at løse et socialt eller samfundsmæssigt problem på en ny måde, og som arbejder for sagen snarere end profitten. De er en slags laboratorier for innovative velfærdsløsninger, sparer det offentlige for velfærdsudgifter og har de nødvendige kvaliteter til at blive en vigtig sparringspartner for det offentlige velfærdssystem. MEN TRODS de mange kvaliteter befinder de sociale iværksættere sig i en blind vinkel i velfærdsdebatten. En gennemgang af dagbladene de seneste fem år viser, at begrebet stort set er ikke-eksisterende i medierne - i stærk kontrast til de kommercielle iværksættere. Den politiske opmærksomhed er også lav: f.eks. siger den store slutrapport for Regeringens kvalitetsreform intet om sociale iværksættere og har kun enkelte forslag om frivilligt socialt arbejde. Mange fremtrædende organisationer i det danske samfund fra Roskilde Festival til Ældre Sagen er ellers udklækket af socialt iværksætteri. Og der kommer formentlig 5-600 nye, innovative sociale iværksættere om året. Det viser den første samlede kortlægning og analyse af området, som Mandag Morgen har foretaget i samarbejde med 70 nøgleinteressenter fra den offentlige sektor, erhvervslivet, civilsamfundet, forskningsverdenen og de sociale iværksættere selv. DE HAR VIDT forskellige tilgange og målgrupper. Nogle arbejder for at hjælpe udvalgte grupper ved at drive forretning som Specialisterne eller Props 17 & Pearls, der har fokus på kvinder med brystkræft. Andre løser sociale behov på nye måder baseret på offentlig og privat støtte som værestederne Muhabet og Dugnad. Fælles for dem er, at de typisk bliver stiftet for at håndtere et udækket behov eller for at opfylde behov på nye måder - og mikser et ’ offentligt’ fokus på velfærdsopgaver med den private sektors forretningstilgang og civilsamfundets engagement. Det gør sociale iværksættere særligt gode til den nytænkning og innovation, som velfærdssamfundet har så desperat brug for. Hvilket kan måles i kroner og øre. Samfundet kunne f. eks. spare 400 millioner kr. om året alene på nytildeling af førtidspensioner, hvis der blev skabt fleksjob i sociale iværksætterfirmaer til de ca. 4.000 psykisk sårbare personer i den relevante målgruppe. Det viser beregninger, som Sindslidendes Vilkår og Proremus har lavet for Mandag Morgen. Sociale iværksættere kan også mobilisere befolkningen til effektivt frivilligt arbejde. Det er Natteravnene et godt eksempel på. De 7.000 frivillige natteravne er med til at forebygge hærværk og vold. Og Fortsættes næste side
Page 1 and 2: nyt Nr. 1 April 2010 NÅR SVERIGE K
Page 3 and 4: Hasardspil med børnehaverne som in
Page 5 and 6: vi får lov til dette, bliver vi ik
Page 7 and 8: Børnenes dag INVITATION TIL ”LIL
Page 9 and 10: nyt - Frie Børnehaver og Fritidshj
Page 11 and 12: NYT fra naturvejlederen nyt - Frie
Page 15: nyt - Frie Børnehaver og Fritidshj
Page 19 and 20: Dokumentation ”Til Socialminister
Page 21 and 22: At være ny leder på introduktions
Page 25 and 26: - Kommunerne opfører sig som lemmi
Page 29 and 30: Skævet til Sverige nyt - Frie Bør
Page 31 and 32: Ny hjælp til institutionerne nyt -
Page 35 and 36: NY samhandelsaftale NaturligLeg.dk

Hent NYT, april 2010 - Frie Børnehaver og Fritidshjem

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?