Hent NYT, april 2010 - Frie Børnehaver og Fritidshjem

- Kommunerne opfører sig som
lemminger. De gør ligesom
alle de andre. Det vil sige, at
deres børnepasning kommer
til at handle om økonomistyring
og områdeledelse. Derfor
søger forældre derhen, hvor det
handler om deres børn. Det gør
det i de private børnehaver.
Svend Erik Christiansen,
direktør, Frie Børnehaver og
Fritidshjem
Erik Christiansen, direktør i Frie Børnehaver
og Fritidshjem.
Selvtilliden vokser
Mange af de private børnehaver, der
findes i Danmark, var tidligere det, der
kaldes ”selvejende”. Det vil sige, at de
blev drevet af folkene, der arbejdede i
dem, men at der var mange administrative
regler fra kommunens side. Flere
af dem har valgt at blive private og
bestemme stort set det hele selv. Ved at
gøre sin børnehave privat undgår man,
at kommunen dikterer f.eks. hvilket uddannelsesforløb,
pædagogerne skal på,
eller kræver en speciel indkøbsordning.
En af de børnehaver, der er røget med
på det private flagskibs dæk, er Kværndrup
Børnehave, hvor leder Morten
Sørensen er glad for den nye ordning.
- Det har faktisk givet os alle sammen
her i børnehaven en bedre selvfølelse,
og personalet udviser større
selvstændighed, når de arbejder. Det
skyldes især, at vi samarbejder bedre
end tidligere med forældrene og deler
erfaringer.
Forældrene er jo blevet medbestemmende
i mange af de sager, hvor det før
var kommunalt bestemt, hvad vi gjorde.
På den måde har vi fået mere pædagogisk
indflydelse, siger Morten Sørensen,
der har en klar fornemmelse af, at de
tilbud, hans private børnehave kan give,
er langt mere motiverende, end den
kunne dengang den var selvejende. Det
er for eksempel forlænget åbningstid. I
andre private børnehaver kan man finde
initiativer som indkøb og madlavning
sammen med børnene, frugtordning eller
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010
ture rundt om i landet.
Vi vil have medindflydelse
Det er netop tilbuddene, der er helt
afgørende for, hvorfor vi ser, der hele
tiden spirer nye private børnehaver op
af jorden. Det mener i hvert fald Anne
Bjerre Bräuner, formand for Samfo (Småbørnsfamilieforeningen).
- Nutidens forældre vil have medindflydelse.
Det offentlige system taber dem
ofte på gulvet, så de føler sig umyndiggjorte.
Som forælder kan man sommetider
få en fornemmelse af, at pædagogerne
mener, de er bedre til at håndtere
børnene, end forældrene er. Det er ikke
en god fornemmelse, siger Anne Bjerre
Bräuner. Men hun ser nu også visse faresignaler
ved de nye institutioner:
- Det offentlige må tage imod den
indirekte kritik, forældre, der vælger
private børnehaver, kommer med. Hvis
man støder forældrene fra sig, må man
ændre sig. For hvis du
spørger mig, skal man
ikke være blind for, at
det er dem, der har
pengepungen i orden,
der vælger de private
institutioner. Det gør de
kun fordi, forældrene
føler sig underordnede i
de offentlige institutioner,
siger formanden. I
Kværndrup børnehave
koster det 150 kr. mere
om måneden at have sit
barn. De fleste private
børnehaver koster det
ikke mere end de kom-
munale, og er de dyrere er det omkring
150 til 200 kr.
En sag med mange aspekter
- Det er fint med konkurrence på området.
Det kan kun være med til at skærpe
servicen i det kommunale, siger formand
for børne- og kulturudvalget i Kommunernes
Landsforening, Jørn Sørensen.
Han mener, at hvis det private kan
udøve en markant bedre service, og det
ikke koster meget mere end i det kommunale,
så har det kommunale noget
at leve op til. Noget at stile efter, som
formanden siger.
Derimod kan Jørn Sørensen ikke forstå,
at forældrene føler, de ikke har medindflydelse
i deres lokale kommunale
børnehave.
- Der er to ting i dette her. For det
25
første vil de kommunale institutioner
hellere end gerne have aktive forældre,
og jeg har ikke hørt om, at pædagogerne
føler sig klogere på forældrenes børn
end forældrene selv er.
Ordet ”ressourcestærk”
Tilbage i 2005 blev regeringen stærkt
kritiseret for, at ville sælge børnene til
private firmaer, som kunne oprette en
børnehave og tjent tykt på det. Dette
er imidlertid ikke sket. Hovedsageligt
er det de selvejende institutioner, der
er konverteret til det private. Men det
er også privat- og friskoler samt folk,
som gerne vil realisere drømmen om
deres egen børnehave, der har slået
dørene op. De fleste er altså non-profitbørnehaver,
hvor kritikerne dengang
havde frygtet det stik modsatte. Alligevel
findes de stadig. Kritikerne. Hvis
forsker ved Roskilde Universitetscenter
Bent Greve skal tage sine fremtidsbriller
på, så ser
han ikke så
lidt af et
problem,
hvis den
magnetiske
tiltrækningskraft,
de private
børnehaver
har på
forældrene,
fortsætter
med uformindsket
styrke.
- Hvis
tendensen med privatisering af børnehaverne,
varer ved, risikerer vi, at
nogle samfundsgrupper ikke længere
kan se fidusen i at betale skat, fordi de
simpelthen ikke bruger de kommunale
tilbud, siger Bent Greve. Han er bange
for, at de bliver superbørnehaver for de
riges børn. Ressourcestærke forældre
med ressourcestærke børn, der går i ressourcestærk
privat børnehave.
- Det er ikke de riges børn, der
går i de private institutioner. Det
er børn på tværs af alle samfundsgrupper.
Når selvejende
institutioner overgår til at blive
private, tager de jo ikke bare ”de
rige børn” med sig.
Morten Kyst, sekretariatschef,
Daginstitutionernes Landsorganisation
Ordet ”ressourcestærk” II
I Forældrenes Landsforening giver formand
Lars Klingenberg forskeren ret.
- Hvis det kan øge diversiteten i samfundet,
at få flere private børnehaver,
er det fint, men det tvivler jeg nu på,
at det kan. Det, der sandsynligvis kan
ske, er, at der kommer nogle private
Fortsættes næste side