Vred socialarbejder: - Hus Forbi

Kommentar
Den rummelige by
Af Anna Esbjørn Hess
Jeg læste forleden, at Rådet for
Socialt Udsatte havde opfordret
Odense Kommune til at tænke
socialt udsatte borgere ind i planlægningen
og omdannelsen af den
indre by og havnen. ”Skab flere
faciliteter i mindre størrelsesorden
til udsatte grupper som alternativ
til, at borgerne selv finder og skaber
stederne”, lød budskabet. Forslaget
fik mig til at tænke over den måde,
vi planlægger byer og nye bykvarterer
på. For hvem er det, vi planlægger
for? Gør vi nok for at sikre den
rummelige by?
I de fleste byer er der grupper af
udsatte borgere, som på grund af
hjemløshed, misbrug eller sociale
problemer har brug for steder, hvor
de kan opholde sig inden- og udendørs
sammen med ligesindede. Ofte
samles disse personer på offentlige
pladser og transitområder som
banegårde og metrostationer. Ikke
fordi de foretrækker at være netop
Nødherberg til
østeuropæiske
hjemløse
Omsorgsorganisationernes
Samråd, Projekt Udenfor,
Københavns Domkirke og Hus
Forbi har i fællesskab åbnet et
nødherberg for udenlandske
hjemløse fra den 28. januar,
der bliver plads til 30-35 overnattende.
Nødherberget ligger på
Nørrebro i København i Arbejde
Adlers Hus.
Dørene åbnes kl. 23, og alle
skal efter at have spist morgenmad
være ude kl. 8.
Årsagen til åbningen af
nødherberget er, at udenlandske
hjemløse ikke må benytte
de eksisterende herberger i
byen, og herbergerne risikerer
at miste deres tilskud fra kommunen,
hvis de alligevel lukker
udenlandske hjemløse ind, har
velfærdsminister Karen Jespersen
(V) gjort klart.
- taj
der, men fordi der måske ikke findes
alternativer, hvor de må drikke, medbringe
hunde eller lignende.
Tilstedeværelsen af hjemløse og
alkoholikere i byens rum giver anledning
til økonomiske og territoriale
interessekonflikter. For butikker og
restauratører er de ikke attraktive
forbrugere på samme måde som
andre byboere. De bruger byen på
en anderledes måde. Måske larmer,
lugter og drikker de eller udstiller
sig selv i fuld offentlighed, og
bryder herved byens uudtalte sociale
og kulturelle normer om civiliseret
adfærd.
Hvordan forholder vi os til sådanne
normbrydere, der bruger byrummene
utilsigtet ved f.eks. at opholde sig
for længe i dem? Er løsningen at
fjerne flere og flere bænke, så der er
begrænsede opholdsmuligheder for
dem? Eller burde vi, som Rådet for
Socialt Udsatte foreslår, indtænke
udsatte borgere i planlægningen af
byens rum, så de får nogle attraktive
inden- og udendørssteder, der ikke
er i konflikt med byens forretningsliv
og normer? Og måske ligefrem spørge
brugerne selv, hvad de ønsker?
Tænk hvis kommunerne satte fokus
på forebyggende byplanlægning
på samme måde som forebyggende
socialt arbejde! Hvis politikere
og planlæggere indtænkte skæve
boliger, et herberg, et værested eller
opholdsarealer til udsatte borgere i
udviklingen af nye bydele eller fornyelsen
af eksisterende bykvarterer,
som en del af en socialt bæredygtig
byudvikling!
Hvis vi skal have en rummelig og
mangfoldig by, må vi gøre en særlig
indsats for også at finde plads til
hjemløse og andre udsatte grupper.
De råber ikke selv højt og forsvinder
heller ikke af sig selv. Derfor
må vi forholde os aktivt til
deres tilstedeværelse og
behov. Byudvikling
handler om at træffe
valg – politiske
såvel som planlægningsmæssige.
Spillede for hjemløse
Til Hus Forbis julefrokost i Nørrebrohallen
i København den 21.
december gav musikeren Peter A.G.
en gratis mini-koncert på keyboard
og guitar til stor glæde for Hus Forbis
sælgere og ansatte. Sælger Jan
Andreasen hev sin mundharmonika
frem og faldt ind på ”Vilde kaniner”.
Og nu vi er i gang med at nævne
musikere, som har optrådt gratis til
fordel for hjemløse på det seneste,
kan vi også nævne, at bandet Everybodys
Talking (med blandt andre
Jimmy Kolding fra Zididada og Billy
Lad disse valg være baseret på den
måde, byen faktisk er på, og inddrag
de grupper, der nu engang er i den.
Antropolog Anna Esbjørn Hess arbejder
med byudvikling i Dansk Arkitektur
Center og skriver her om byplan-
lægning i forhold til socialt
udsatte.
Cross) spillede en gratis koncert i
Blågårdskirken i København den 23.
januar, hvor overskuddet gik til Morgencaféen,
et værested for hjemløse.
- jalini
Foto: Katrine Bartram Reinert
Foto: Holger Henriksen
Heidi har bygget sin egen seng i Gaderummet, hvor hun jævnligt overnatter.
Gaderummets brugere:
De skal bære os ud herfra
Der er lukket for varmen i bostedet for unge, Gaderummet
på Nørrebro. Snart har huset heller ikke strøm
længere. Men lederen og brugerne håber stadig, at
Københavns Kommune vil fortryde, at de har lukket
for pengekassen til Gaderummet i maj 2007 – og lade
dem fortsætte som før.
Af Lisbeth Rindholt
Foto: Holger Henriksen
En stor kamphund zigzagger mellem
kasserede møbler, afpillede
cykler og våde tæpper. Gaderummets
gård er fyldt op med gammelt
skrammel. Sådan har det altid
Gaderummet vs.
Københavns Kommune
I starten af 2007 opstod en konflikt
mellem Gaderummet på Nørrebro og
Københavns Kommunes socialforvaltning.
Kommunen mente ikke, at Gaderummet
overholdt præmisserne for
at modtage økonomiske midler fra
Socialministeriet til at drive stedet:
Gaderummet havde bl.a. undladt at
samarbejde med behandlingspsykiatrien
om de sindslidende unge i
huset, og de havde ikke overholdt
kommunens seks påbud til stedet.
Gaderummets ledelse mente
omvendt, at kommunens krav til
bostedet var urimelige: Bl.a. var de
seks påbud blevet tilføjet en ellers
positiv tilsynsrapport fra Gaderummet
i 2006. Og kommunes påstand
om, at sindslidende beboere i huset
var blevet frataget deres medicin,
var usand.
I maj 2007 trak Københavns
Kommune sin godkendelse af Gaderummet
tilbage, og puljemidlerne
til driften af bostedet stoppede.
Kommunen fortsatte dog med at
betale husleje på adressen i Rådmandsgade
60.
Senere på året besluttede kommunen
at indsætte organisationerne
Askovgården og Missionen blandt
hjemløse til i fællesskab at overtage
ledelsen af Gaderummet.
Men den nuværende leder, Kalle
Birck-Madsen, er sammen med brugerne
blevet i huset og driver stedet
for indsamlede midler og fonde.
Københavns Kommune har indtil
dato undladt at gribe ind over for
’besættelsen’ af Gaderummet. Og de
to organisationer, der skal overtage
ledelsen, forholder sig afventende.
været. Men der er også noget nyt i
gården.
Det ene er en høj stabel mælkekasser,
hvori hjemløsecafeen Krypten
på Nørrebro jævnligt donerer
deres overskydende mad til Gaderummet.
Det andet er en vogn på
hjul, pyntet med gran og overdækket
8 hus forbi · nr. 70 · februar 2008 hus forbi · nr. 70 · februar 2008 9